Rød cikoriesalat (Radicchio)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rød cikoriesalat (Radicchio)"

Transkript

1 Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat eller Radicchio rosso, som den hedder på italiensk, kan være en attraktiv specialkultur for salatavlere og en spændende fornyelse i køkkenhaven. Kulturen har sine vanskeligheder, og det danske klima er på nordgrænsen for dyrkningen, men her en vejledning som sammen med nye sorter kan hjælpe med til, at dyrkningen lykkes. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Havebrug nr Indledning Rød cikoriesalat i marken Rialto på et tidligt stadie Rød cikoriesalat (Cichorium intibys L. var foliosum Hegi) hører botanisk til cikorieslægten ligesom julesalat, og indeholder ligesom denne et bitterstof (intybin). Inden for arten findes meget varierende typer. Denne Grøn Viden omhandler den røde, runde hoveddannende type, også kaldet Radicchio eller Radicchio rosso. Cikoriesalat hører til kurvblomstfamilien og stammer fra den vildtvoksende cikorie. Radicchio dyrkes især i middelhavslandene, og et meget vigtigt område er i Norditalien omkring Venedig (Veneto), hvor især den hoveddannende Chioggia-type dyrkes. Af andre typer kan nævnes Radicchio rosso di Verona og Treviso, som kræver omfattende efterbehandling og blegning ligesom den cremefarvede, rødspættede Radicchio Variegato di Castelfranco-type. Bladene fra cikoriesalaten er meget dekorative, og som ingrediens i en blandet salat giver den et pikant bidrag med den bitre smag. Ønsker man mindre bitterstof, lægges bladene i rent vand inden tilberedning. Olie/eddike dressing passer godt til denne salat fra middelhavslandene. Den erhvervsmæssige dyrkning af rød cikoriesalat er begrænset her i landet (under ha), dels fordi efterspørgslen stadig er lille, og dels fordi den er vanskeligere at dyrke end de almindelige salater. Salgsproduktet Hovederne er klart vinrøde, faste og runde med fremtrædende

3 Havebrug nr hvide bladribber. Størrelsen kan være meget varierende, og vægten varierer fra 10 til 00 gram pr. hoved. Hovederne afblades kraftigt, til det faste røde hoved fremkommer. Der er ingen EU-norm for Rød cikoriesalat. Stokløber i Sort Rialto. Planten er påvirket til at danne blomst som følge af lav temperatur Vanskeligheder i dyrkning Stokløbning i tidlige hold, tipburn (bladrand-skader), uensartethed og manglende hoveddannelse er de største problemer i dyrkningen. Stokløbning: Stokløbning betyder, at planten bliver påvirket til at danne blomst, og at blomsterskaftet, der senere får de karakteristiske blå cikorieblomster, begynder at skyde frem. Det sker når planten har haft det for koldt, og så bliver der ikke noget hoved at høste. Både lav temperatur og lang dag fremmer stokløbning. Man kan delvist præparere planten mod stokløbning ved at fremstille småplanterne til udplantning i varmt drivhus. Processen med at lave små planter til udplantning fra frø sået i små potter eller kasser med jord kaldes i fagsproget tiltrækning. Forsøg med varm tiltrækning af udplantningsplanter ved Danmarks JordbrugsForskning har vist en tydelig effekt på stokløbning, se figur 1. Forsøg med dækning med fiberdug i de tidlige hold, se figur 2 har ligeledes vist sig at mindske stokløbning. Disse forsøg blev gennemført med sorter, der var følsomme over for stokløbning. De sorter, der nu sælges af danske frøfirmaer, er langt mindre følsomme (se senere).

4 Havebrug nr Det anbefales at spire frøene ved ca. 2ºC og tiltrække småplanterne ved minimum 20ºC af hensyn til stokløbning. Ved udplantning indtil sidst i maj dækkes med fiberdug indtil 2 uger før høst. Meget tidlige udplantninger kan ikke anbefales, idet udbyttet af brugbare hoveder ofte bliver meget lavt (figur 3). Tipburn Tipburn-problemet opstår især på plantens sene udviklingstrin. Det er fysiologiske skader især i bladrande og viser sig ved brune og sorte områder af dødt plantevæv. Det kan også udvikle sig inde i hovedet, hvor det ikke kan ses ved høst, men giver et meget uheldigt indtryk ved tilberedning hos forbrugeren. Optimal vanding, gødskning og jordstruktur er nødvendig for at undgå tipburn. Forsøg med stigende kvælstofmængder til Rød cikoriesalat gav ikke nogen effekt på forekomsten af tipburn. Den optimale mængde af tilgængeligt kvælstof for at få store brugbare hoveder lå på ca. 10 kg N pr. ha. I Holland er der lavet forsøg med udsprøjtning af kalcium for at modvirke tipburn i Rød cikoriesalat, men man fik ikke nogen positiv effekt på forekomsten af tipburn. Sorter Der sker hele tiden en ændring i sortsudbuddet. Danmarks JordbrugsForskning har afprøvet Rød cikoriesalat i 17 og 1, ingen af de sorter, som blev afprøvet i 17, sælges mere i Danmark. Det gør derimod de tre sorter, som var med i 1-afprøvningen. Ved forædlingen udvikles stadig bedre sorter, som er med til at gøre kulturen mere dyrkningsstabil. De nye sorter Stokøbning (%) Tiltrækningstemperatur ( C) Figur 1.Stokløbning i Rød cikoriesalat (Radicchio rosso) efter tiltrækning ved hhv. 1, 20 og 2 C. Gns. af fem sorter i to års markforsøg. Stokøbning (%) April Maj Juni Tidspunkt for udplantning Figur 3. Stokløbning i Rød cikoriesalat afhængig af udplantningstidspunktet. Tiltræning af småplanter ved 20 C og dyrkning uden fiberdug. Gns. af fem sorter i to års markforsøg Stokløbere i marken Stokløbning /%) uden fiberdug med fiberdug Dyrkning med eller uden fiberdug Figur 2.Stokløbning i Rød cikoriesalat (Radicchio rosso) i tidlige hold afhængig af om dyrkning er sket med eller uden dækning med fiberdug. Tiltrækning af planter ved 20 C. Gns. af fem sorter i et års markforsøg.

5 Havebrug nr går mindre i stok og er også mere ensartede. I 1 blev sorterne Chermes, Indigo og Rialto plantet på to tidspunkter. Chermes og Rialto blev leveret af frøfirmaet Garta og Indigo af Dæhnfeldt. Første hold blev plantet i midten af april og blev dækket med fiberdug. Andet hold blev plantet i midten af juli uden fiberdug. Sorterne blev høstet tre gange med ca. en uges mellemrum. I tabel 1 og 2 vises hovedresultaterne fra forsøgene. Det fremgår tydeligt, at Rød cikoriesalat er vanskelig at dyrke tidligt på året, og det på trods af, at der blev dækket med fiberdug, se tabel 1. Årsagerne til frasortering i det tidlige hold var stokløbere og afvigere. Rialto var den mest følsomme med hensyn til stokløbning, idet den i gennemsnit af de tre høsttider fik frasorteret 2% pga. stokløbning, mens de to andre sorter kun fik frasorteret 2% med denne skavank. Problemet med såkaldte afvigere var størst i den tidlige høst og mindst på den sidste høstdag. Andelen af afvigere er egentlig mere et udtryk for, hvor ensartet sorten danner hoved. Chermes fik i gennemsnit af de tre høsttider frasorteret 1% på grund af afvigere. I det sene hold klarede alle tre sorter sig flot og der blev kun frasorteret få hoveder, se tabel 2. Sorterne blev bedømt for kvalitet og udseende i begge hold (tabel 1 og 2). Indigo adskilte sig tydeligt fra de øvrige sorter ved at være større, mere tæt, have en meget mørk udvendig rød farve, og samtidig var hovederne helt gennemfarvede. Tabel 1. Antal fejlfrie hoveder i procent, hovedvægt og bedømmelser ved sortsafprøvning i 1. Hold I udpantet i midten af april og dækket med fiberdug. Sort Fejlfrie Hovedvægt Størrelse Hovedtæthed Udvendig farve Gennemfarvet % g =størst =mest kompakt =mørkest rød =bedst Chermes Indigo Rialto Tabel 2. Antal fejlfrie hoveder i procent, hovedvægt og bedømmelser ved sortsafprøvning i 1. Hold II udplantet i midten af juli uden dækning. Sort Fejlfrie Hovedvægt Størrelse Hovedtæthed Udvendig farve Gennemfarvet % g =størst =mest kompakt =mørkest rød =bedst Chermes Indigo Rialto Indigo ved hoveddannelse Indigo gennemskåret hoved 8 8 7

6 Havebrug nr Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en husdyr-, en markbrugs- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 0, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2000: Markbrugsserien kr. 210, husdyrbrugsserien kr. 10 og havebrugsserien kr. 12. Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Britt-Ea Jensen og Anders Correll (ansvarshavende) ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 1-3 Dyrkningsvejledning Tiltrækning af småplanter Plantetæthed Gødskning Vanding Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr og svampe Kulturtid Høst Økologisk dyrkning Spiring ved ca. 2 o C og tiltrækning ved minimum 20 o C. Både lav temperatur og lang dag fremmer stokløbning. Tidlige hold indtil udplantning sidst i maj dækkes med fiberdug indtil 2 uger før høst. Meget tidlige udplantninger i april kan ikke anbefales, idet udbyttet ofte bliver meget lavt. Kan plantes tæt med ca. 10 planter pr. m 2. Et bedsystem med række-/planteafstand på 30 x 30 cm er passende. På jorde, hvor der er middelhøje jordbundstal anbefales pr. ha: 30 kg P, 100 kg K, 0 kg Mg. Der skal være ca. 10 kg N til rådighed (jordens indhold + tilført). N-gødningen tilføres ved plantningen. Vanding er absolut nødvendig i tørre perioder. Det største vandforbrug er i de sidste 2 til 3 uger før høst. Den langsomme vækst betyder, at planterne er længe om at dække jorden. Ukrudt kan derfor blive et problem, især under fiberdug i de tidlige hold. I praksis bruges ikke ukrudtsmidler. Rød cikoriesalat angribes kun af få skadedyr og sygdomme. Det er mest jordboende svampe som rodfiltsvamp (Rhizotonia solani), gråskimmel (Botrytis cinerea) og storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotiorum), der kan give anledning til råd på rodhals og de nederste blade. Bladlus og knoporme kan angribe Rød cikoriesalat. Knoporme angriber især nyplantede småplanter. Afhænger meget af vejret. I varme perioder går der ca. 0 dage, mens der i køligere perioder kan gå op til ca. 80 dage. Skæreperioden er lang pga. den uensartede udvikling og strækker sig over 3 uger. Hovederne skæres, når de har dannet et fast hoved, men heller ikke senere, idet risikoen for tipburn øges med plantens alder. Hovederne afblades kraftigt, indtil det faste røde hoved er tilbage. Rød cikoriesalat vil egne sig til økologisk dyrkning, da den ikke angribes af mange sygdomme og skadedyr. Cikorien vil også være en god plante at få ind i sædskiftet, fordi den ikke i samme grad opformerer de sygdomme og skadedyr, som går på almindelige salat.

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010

Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at

Læs mere

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark

Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Intern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Intern rapport. Sorter af blomkål D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Intern rapport A A R H U S Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro U N I V E R S I T E T Sorter af blomkål 2006 D et J o r d b r ug s v id en s kab elig e Fakul tet DJ F h av e b r u g n r. 5 a p r i l

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Gamle danske sorter af hvidkål

Gamle danske sorter af hvidkål Gamle danske sorter af hvidkål I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 38 gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer

Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Gamle danske sorter af kålroe

Gamle danske sorter af kålroe Gamle danske sorter af kålroe I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe sammenlignet. Resultaterne viste at der i det genetiske materiale findes dyrkningsværdige

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet

Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet Gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet - 2010 I et demonstrationsprojekt blev dyrkningsværdien af 21 gamle danske sorter af kålroe dyrket med eller uden insektnet. Resultaterne viste

Læs mere

Frøkilder af stærk oregano

Frøkilder af stærk oregano Origanum vulgare ssp. hirtum dyrket på bede udplantet i for-hullet MyPex. Bedet til højre er lige høstet, og man kan se ukrudtsdugen (Urtefarm på Fyn 2003). Frøkilder af stærk oregano Oregano frøkilder

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr. Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin Tørret cikorierod kan reducere ornelugten hos hangrise og mindske generne ved parasitter, men dansk dyrket cikorie er i øjeblikket for dyrt

Læs mere

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug Syddansk Universitet Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten Published in: Groen Viden, avebrug Publication date: 2001 Document version Forlagets udgivne

Læs mere

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Udplantning af persillerod

Udplantning af persillerod Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt

Læs mere

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal

Læs mere

Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk

Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk Pindstrup med Neutral ph Pindstrup Plus Pindstrup Plus er næringsberiget sphagnum, det vil sige sphagnum tilsat kalk (ph 6) og næringsstoffer.

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2

Læs mere

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion

Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion Afrapportering af græsrodsprojektet: Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion i potter Salat i potter Udført af Gartneriet Spiren, Fornetoftevej 10, Stigsnæs, 4230

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Sorter af gule spiseløg

Sorter af gule spiseløg Sorter af gule spiseløg Resultaterne fra to års afprøvning af 14 sorter af gule løg viste, at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring.

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher

Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt

Læs mere

Salat. Etablering. let sandjord lerblandet sandjord 6,0-6,3 6,2-6,6 6,8-7,2 3,0-4,0 8,0-12,0. sandblandet lerjord

Salat. Etablering. let sandjord lerblandet sandjord 6,0-6,3 6,2-6,6 6,8-7,2 3,0-4,0 8,0-12,0. sandblandet lerjord Side 1 af 6 Salat Salat dyrkes til konsum og catering. Langt størstedelen leveres direkte til konsummarkedet gennem salgsforeninger, direkte til grossister eller til supermarkedskæder. Ifølge DFFE blev

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Intern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro

Intern rapport. Sorter af gulerod Danmarks JordbrugsForskning. Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Intern rapport Maj 2003 nr. 180 Sorter af gulerod 2002 Gitte Kjeldsen Bjørn & Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Intern rapport nr. 180 Maj 2003

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Udvikling af et dansk økologisk steviasødemiddel

Udvikling af et dansk økologisk steviasødemiddel Steviaplanter af den bredbladede type i marken ved Institut for Fødevarer i Årslev den 3. oktober 2014. (Foto: Kai Grevsen). Udvikling af et dansk økologisk steviasødemiddel Dyrkningsforsøg har vist, at

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?

Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.

Læs mere

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.

Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Slottet i Smørmosen 2016

Slottet i Smørmosen 2016 Oktober-nyheder fra Slottet i Smørmosen 2016 Selvforsyning til husbehov Sensommer i september Jeg bliver nød til at sige det lige ud, september er en skøn måned. Regn til haven, og dejligt vejr ind i mellem.

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa

Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Munk, KU-LIFE Sygdomscyklus, Knoldbægersvamp (Sclerotinia

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sortsforsøg rapport 2010

Sortsforsøg rapport 2010 Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2

Vækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2 Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere