Åben 30. maj til. Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder

Transkript

1 Åben 30. maj 2018 til Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Mødedato: Onsdag den 30. maj 2018 Mødetidspunkt: 8:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødesalen, Bytoften Jeanette Christensen, Vibeke Biltoft Hansen, Rikke Strunge, Kari Stork, Bente Brun Jørgensen, Preben Buus Madsen, Lilian Lyngholm Berthelsen, Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen, Jeanette Ryan Elbek, Karen Träger, Dan Røn Anette Førgaard Kathrine Biltoft Hansen

2 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden Nexus Fællessprog III Reviderede hygiejniske retningslinjer Orientering fra styregruppen for tandpleje på ældreområdet Nødkaldssvigt i eget hjem og på plejecenter Ansvar for kliniske retningslinjer Kvalitetsudviklingsgruppen - KUG Pause Oplæg om MaxMee Status på ansøgning til nedbringelse af sygefravær Orientering om arbejdet med tilsyn på Ældreområdet Orientering fra udvalgsmøde Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 1

3 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Godkendelse af dagsorden Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At dagsorden godkendes Side 2

4 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Nexus Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Der gives status for Nexus Under punktet deltager Steen Lauritz Andersen og Karen Träger. Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringen tages til efterretning. Side 3

5 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Fællessprog III Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Karina O. Rasmussen giver en orientering om FSIII. Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringen tages til efterretning. Side 4

6 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Reviderede hygiejniske retningslinjer Dok.nr.: Sagsid.: 14/2093 Initialer: samo Åben sag Sagsfremstilling Kl Det er tre år siden de første hygiejniske retningslinjer blev godkendt. Derfor har Hygiejnestyregruppen nu givet dem alle et periodisk eftersyn. Dette er sket på baggrund af input fra hele hygiejneorganisationen og i dialog med Infektionshygiejnisk Enhed på Sydvestjysk Sygehus. De reviderede retningslinjer, som styregruppen indstiller til godkendelse, er vedlagt som bilag. Rettelserne er synlige med words kommentarfunktion. De væsentligste indholdsmæssige ændringer (der er også foretaget sproglige og opbygningsmæssige ændringer) er: - Generelt: Definition af udbrud er indsat i alle supplerende retningslinjer (stod før kun i den overordnede Generelle hygiejniske retningslinjer ) - Generelt: Formuleringerne omkring vasketøj er ensrettet mellem de forskellige supplerende retningslinjer. - Vasketøj: Det er tydeliggjort, hvornår der skal vaskes på 80 grader mellem borgere og nok så væsentligt, hvornår dette ikke er påkrævet. - Spild af blod, urin, afføring og opkast: Det er tilføjet, hvilken type handsker der bør anvendes ved desinfektion med hhv. ethanol og klor ift. arbejdsmiljø. - MRSA personale: På baggrund af erfaringer fra MRSA udbrud er der sket præciseringer omkring proceduren for podning af personale ved udsættelse for smitte. - Mave/tarminfektion: Her fremgår rettelserne ikke, da hele retningslinjen er skrevet igennem både mht opbygning og formuleringer. Dette er sket på baggrund af vinterens udbrud, hvor vi har fået en række input til, hvordan retningslinjen kunne blive mere tilgængelig og lettere at anvende for personalet. Herunder at registreringsskemaet til brug ved udbrud indsættes i retningslinjen. - Antibiotikaresistente tarmbakterier: Der er tilføjet to nye typer (VRE og CPO). - Generelle infektionshygiejniske retningslinjer: Brugen af engangsforklæde er præciseret. Chefgruppen har ønsket, at revisionerne behandles i ledergrupperne forud for den endelige godkendelse. Sara Møller Olesen deltager under punktet. Forvaltningens vurdering Revisionen er foretaget i tæt dialog med Infektionshygiejnisk Enhed på Sydvestjysk Sygehus. På den baggrund vurderer forvaltningen, at de reviderede hygiejniske retningslinjer lever op til de nationale retningslinjer, og at de kan danne grundlag for en kvalificeret hygiejnefaglig praksis i kommunen. Side 5

7 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Økonomi Ift. økonomi kan præciseringen omkring vasketøj føre til besparelser for de enheder, der har tolket den tidligere formulering stramt. Formuleringen omkring forklæder ændrer ikke på, hvornår der skal bruges forklæder, men kan give øgede udgifter for dem, der har tolket den tidligere formulering meget løst. Bilag: 1 Åben Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL-proucerende og/eller 35093/18 Gentamicin-resistente enterobakterier) 2 Åben Generelle hygiejniske retningslinjer 35088/18 3 Åben Beklædning for personale 35096/18 4 Åben Clostridium difficile 35099/18 5 Åben Fnat herunder skorpet fnat 35103/18 6 Åben Genanvendelse af udstyr 35109/18 7 Åben Håndhygiejne 35113/18 8 Åben Mavetarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) 35119/18 9 Åben MRSA borger 35128/18 10 Åben MRSA personale 35129/18 11 Åben Spild af blod, urin, afføring og opkast 35134/18 12 Åben Stik og skæreuheld 35136/18 13 Åben Vasketøj (borgerens) 35141/18 Anbefaling Forvaltningen anbefaler At bemærkninger til de reviderede retningslinjer drøftes. Side 6

8 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Orientering fra styregruppen for tandpleje på ældreområdet Dok.nr.: Sagsid.: 18/2076 Initialer: chzo Åben sag Sagsfremstilling Kl Tandplejeprojektet er afsluttet, og arbejdet med tandpleje på ældreområdet er nu en del af den løbende drift. Der afholdes fire kurser i tandpleje årligt for elever og nyansatte medarbejdere. Kurserne holdes hos tandplejen, hvor der er plads til 15 deltagere på hvert kursus. Det færre antal deltagere, i forhold til tidligere, gør, at kvaliteten af kurserne er blevet bedre, da der er bedre mulighed for spørgsmål og diskussioner mv. Tilmeldingen til kurserne foregår via kursuskataloget. Styregruppen har til opgave at opbygge en struktur, der sikrer, at der fortsat fastholdes fokus på tandpleje på ældreområdet, nu hvor tandplejeprojektet er afsluttet. Med henblik på dette, har gruppen udarbejdet en tjekliste, som skal gennemgås en gang årligt for alle borgere på plejecentre og i hjemmeplejen. Det forslås, at tjeklisten gennemgås på borgerens fødselsdag for at fordele opgaven ud over året, men hvis det i nogle grupper er mere hensigtsmæssigt at gøre det på andre tidspunkter, planlægges dette lokalt. Styregruppen lægger endvidere op til, at der i en uge om året skal være særlig fokus på tandpleje. Der arbejdes på et oplæg til en sådan kampagneuge. Der afholdes endnu et møde i styregruppen før sommerferien. Herefter lukkes gruppen ned og arbejdet med tandpleje forsætter som løbende drift Endvidere skal orienteres om, at Forum for Ældre- og Socialtandpleje har udarbejdet Kommunikationspunktet Broen til bedre mundpleje, som har til formål at: Opsamle, formidle og udbrede viden, erfaringer og materialer Bygge bro mellem på den ene side opsamlet og genereret viden, og på den anden side hverdagens praktiske udfordringer for alle, der har med de særligt udsatte borgergrupper at gøre Bygge bro mellem tandplejen og ældreplejen Bygge bro mellem holdning og handling Bygge bro mellem sundhedsloven og serviceloven Broen formidler viden og information gennem regelmæssige udsendelser. Broen er gratis at anvende, og kan tilgås via dette link. Her Forvaltningens vurdering Tandplejeprojektet har været en succes, og opgaven er nu fastholdelse af fokus på tandpleje ved implementering af rutiner i den daglige drift. Forvaltningen vil løbende følge op på dette. Side 7

9 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Konsekvens i forhold til visionen - Retsgrundlag Lov om social service 83 Den væsentligste lovgivning om omsorgstandpleje: Sundhedsloven (LBK nr af 24. september 2016) Tandplejebekendtgørelsen (BEK 1658 af 22. december 2017) Sundhedsstyrelsens vejledning om Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje mv. (VEJ nr af 30/06/2006) Økonomi ingen Høring ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringen tages til efterretning Side 8

10 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Nødkaldssvigt i eget hjem og på plejecenter Dok.nr.: Sagsid.: 16/10288 Initialer: ancd Åben sag Sagsfremstilling Kl Ledergruppen har efter en situation i efteråret 2017, hvor nødkaldeanlægget til borgere i eget hjem svigtede, ønsket udarbejdelse af en procedure for håndtering af nødkaldssvigt dels ved borgere i eget hjem og ved nødkaldssvigt på plejecentre. En gruppe af ledere på ældreområdet har udarbejdet retningslinjen. Ann-Christina Dahlgaard deltager under punktet Forvaltningens vurdering Det er Forvaltningens vurdering, at den nye retningslinje kan understøttet personalets handle muligheder, hvis der skulle opstå en situation med nødkaldsvigt Bilag: 1 Åben Nødkaldsvigt i eget hjem og på plejecenter 30891/18 Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At retningslinjen for Nødkaldssvigt i eget hjem og på plejecentre godkendes Side 9

11 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Ansvar for kliniske retningslinjer Dok.nr.: Sagsid.: 13/11457 Initialer: ancd Åben sag Sagsfremstilling Kl Historisk har ansvaret for de kliniske retningslinjer (retningslinjer under fanebladet Sygeplejen i den elektroniske Håndbog) været placeret i Sygeplejen. Efter omorganisering i Sygeplejen har Staben fået en delopgave omkring de kliniske retningslinjer, og samtidig er Kvalitetsudviklingsgruppen dannet, som også arbejder med emner indenfor det kliniske retningslinje område. I den anledning har Sygeplejen og Staben Social og Sundhed udarbejdet en procedure for fordeling af ansvaret omkring de kliniske retningslinjer mellem Sygeplejen, KUG og Staben. Ann-Christina Dahlgaard deltager under punktet. Forvaltningens vurdering Det er Forvaltningens vurdering, at proceduren kan understøtte samarbejdet omkring de kliniske retningslinjer Bilag: 1 Åben Ansvar for kliniske retningslinjer 53853/18 Anbefaling Forvaltningen anbefaler: At retningslinjen Ansvar for kliniske retningslinjer godkendes Side 10

12 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Kvalitetsudviklingsgruppen - KUG Dok.nr.: Sagsid.: 16/12489 Initialer: trih Åben sag Sagsfremstilling Kl I kommissoriet for Kvalitetsudviklingsgruppen (KUG) er det vedtaget, at Ledergruppen prioriterer hvilke emner, der skal kvalitetsudvikles efter indstilling fra KUG. Derudover sendes udviklede indsatser til Ledergruppen til godkendelse, når det har indflydelse på økonomi, arbejdsgange eller samspil med andre. Med baggrund i arbejdet i Kvalitetsudviklingsgruppen (KUG) orienteres Ledergruppen om fremdrift. Kvalitetsudviklingsgruppen (KUG) indstiller følgende til orientering og drøftelse: KUG har drøftet hvordan Kvalitetsudviklingsgruppen bliver mere synlig i områderne og for medarbejderne. Ledergruppen orienteres om resultatet af denne drøftelse. Kvalitetsudviklingsgruppen (KUG) indstiller følgende til beslutning: 1) En arbejdsgruppe under KUG har lavet rettelser i retningslinje om Medicin i sonde. Den tilrettede retningslinje udsendes inden ledermødet. Retningslinjen indstilles til godkendelse i ledergruppen. 2) KUG har drøftet behovet for udarbejdelse af 2 kliniske retningslinjer (tarmstimulation og Urotainer/blæreskylning). KUG indstiller at ledergruppen nedsætter en arbejdsgruppe bestående af Dorte og Marianne (kontinens sygeplejersker) og Linda (områdesygeplejerske) Ann-Christina Dahlgaard og Trine Hopp deltager under punktet. Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At ledergruppen tager orienteringen til efterretning At Ledergruppen godkender retningslinje for Medicin i sonde At Ledergruppen godkender indstilling om nedsættelse af arbejdsgruppe til udarbejdelse af 2 kliniske retningslinjer (tarmstimulation og Urotainer/blæreskylning) Side 11

13 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Pause Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Side 12

14 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Oplæg om MaxMee Dok.nr.: Sagsid.: 18/3796 Initialer: kabe Åben sag Sagsfremstilling Kl MaxMee er et slags bibliotek (hjemmeside og app) med hundredvis af lyd- og videospeaks om personlig udvikling, se mere på Udbyttet ved at bruge MaxMee kan bl.a. være at medarbejdernes udfordringer bliver taget i opløbet, og på den måde forebygger blandt andet fravær, stress, utilfredshed og personlige udfordringer Direktør Ole Bødtcher fra MaxMee holder oplægget. Bilag: 1 Åben MaxMee folder 77947/18 Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At MaxMees muligheder for ældreplejens ansatte og ledere drøftes Side 13

15 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Status på ansøgning til nedbringelse af sygefravær Dok.nr.: Sagsid.: 18/3796 Initialer: kabe Åben sag Sagsfremstilling Kl Rolf Bendixen og Karina Berg giver en kort status på puljeansøgningen. Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringen tages til efterretning. Side 14

16 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Orientering om arbejdet med tilsyn på Ældreområdet Dok.nr.: Sagsid.: 18/987 Initialer: chrb Åben sag Sagsfremstilling Kl I forbindelse med at der arbejdes på en samlet tilsynspolitik indenfor Social og Sundhed, har en arbejdsgruppe kigget på, hvordan tilsynet konkret kan tilrettelægges på ældreområdet. I forbindelse med områder omfattet af Frit Valg, vil tilsynet blive løst i form af en systematisk opsamling i forhold til de kvalitetsopfølgninger der allerede er implementeret på området. I forhold til plejecentre, er planen at tilsynsopgaven skal løses som et årligt uanmeldt tilsyn, varetaget af personale fra myndigheden og/eller staben. Da man ønsker at teste den model der indtil videre er blevet udarbejdet, inden der træffes endeligt beslutning om metode, omfang og indhold, vil der i nær fremtid blive gennemført et uanmeldt tilsyn på et plejecenter i organisationen. Tilsynet forventes at tage ca. 4-5 timer, og gennemføres som et besøg på institutionen, hvor der observeres, foretages journalgennemgang samt samtaler med borgere og medarbejdere. Christina Bonde deltager under punktet. Anbefaling Det anbefales; At ledergruppen tager informationen til efterretning, og at teamlederne på plejecentrene informerer personalet. Side 15

17 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Orientering fra udvalgsmøde Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Thorkild orienterer fra sidste udvalgsmøde. Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringen tages til efterretning Side 16

18 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: 17/13443 Initialer: kabi Åben sag Sagsfremstilling Kl Der gives en orientering fra de forskellige områder. Anbefaling Forvaltningen anbefaler; At orienteringerne tages til efterretning. Side 17

19 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Bilagsliste 4. Reviderede hygiejniske retningslinjer 1. Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL-proucerende og/eller Gentamicin-resistente enterobakterier) (35093/18) 2. Generelle hygiejniske retningslinjer (35088/18) 3. Beklædning for personale (35096/18) 4. Clostridium difficile (35099/18) 5. Fnat herunder skorpet fnat (35103/18) 6. Genanvendelse af udstyr (35109/18) 7. Håndhygiejne (35113/18) 8. Mavetarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) (35119/18) 9. MRSA borger (35128/18) 10. MRSA personale (35129/18) 11. Spild af blod, urin, afføring og opkast (35134/18) 12. Stik og skæreuheld (35136/18) 13. Vasketøj (borgerens) (35141/18) 6. Nødkaldssvigt i eget hjem og på plejecenter 1. Nødkaldsvigt i eget hjem og på plejecenter (30891/18) 7. Ansvar for kliniske retningslinjer 1. Ansvar for kliniske retningslinjer (53853/18) 10. Oplæg om MaxMee 1. MaxMee folder (77947/18) Side 18

20 Ældre- og Sundhedsområdet - ledermøder Underskriftsblad Jeanette Christensen Vibeke Biltoft Hansen Rikke Strunge Kari Stork Bente Brun Jørgensen Preben Buus Madsen Anette Førgaard Lilian Lyngholm Berthelsen Margit Vest Thomsen Thorkild Sloth Pedersen Jeanette Ryan Elbek Karen Träger Dan Røn Side 19

21 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL-producerende og/eller Gentamicin-resistente enterobakterier, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere. Personale på Social og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Baggrund ESBL (extended spectrum beta-lactamase) er et enzym, der kan nedbryde penicillin og andre antibiotika og skaber resistens. ESBL findes især i tarmbakterierne E. coli og Klebsiella pneumoniae, som herved bliver meget resistente. Forekomst af E. coli og K. pneumoniae i tarmen giver som regel ikke symptomer (bærertilstand). Det er hovedsageligt, når bakterierne spredes til andre steder i kroppen, fx blæren eller blodet, at de giver anledning til symptomer på infektion. E. coli er den hyppigste årsag til blærebetændelse samt nyrebækkenbetændelse hos mennesker. E. coli kan herudover forårsage en lang række andre infektioner, men disse er mindre hyppige og ses specielt hos svækkede patienter. K. pneumoniae giver samme type infektioner som E. coli, men i færre antal og ses specielt hos svækkede personer. FremgangsmådeBaggrund Vancomycin resistent enterococcer (VRE). Enterococcer er en naturlig del af tarmfloraen, men kan give urinvejsinfektioner og alvorlige infektioner som hjerteklapbetændelse og andre former for infektion i blodet, især blandt ældre patienter med disponerende faktorer. Enterokokker er medfødt resistente over for en lang række antibiotika. Vancomycin er primær behandling ved alvorlige infektioner med antibiotikaresistente enterokokker, men både i Danmark og internationalt er der observeret en stigende forekomst af vancomycinresistente enterokokker. VRE er desuden resistente overfor ampicillin og gentamicin, hvilket efterlader få behandlingsmuligheder. CPO (carbapenemase-producerende organismer) er en fællebetegnelse for en række bakterietyper, som producerer et enzym, som gør bakterierne modstandsdygtige overfor flere typer af vigtige antibiotika, hvilket betyder, at der kun er meget begrænsede behandlingsmuligheder. Infektion og sygdom, der er forårsaget af CPO, er derfor meget vanskeligt at behandle og det er derfor vigtigt, at begrænse udbredelsen af CPO.

22 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Smitteveje og smitterisiko Smitteveje Bakterien ESBL, VRE og CPO smitter fækalt/oralt samt via kontaktsmitte og dråbesmittestænk og sprøjt. Som følge af resistensmekanismen vil ESBL-producerende E. coli og K. pneumoniae lettere spredes i omgivelser, hvor der er et stort forbrug af antibiotika. Fremgangsmåde Sundhedspersonale Ved tæt kontakt (personlig pleje og behandling) med borgeren skal der anvendes engangshandsker, forklæde/engangsovertrækskittel. Hvis borger har ESBL-producerende enterobakterier i trakealsekretet, og der er risiko for stænk og sprøjt i ansigtet, anvendes der beskyttelsesbrille/maske med visir Værnemidler anvendes indtil 6 måneder efter sidste fund af bakterien. Der sendes kun prøver til dyrkning ved tegn på infektion. Dette sker i samarbejde med egen læge eller infektionshygiejnisk enhed. Efter anvendelse skal handsker, forklæde/engangsovertrækskittelkittel og maske/maske med visir aftages i nævnte rækkefølge, og der skal foretages hånddesinfektion, evt. forudgået af håndvask ved synlig forurening. Efter almindelig kontakt med borger skal der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne. Ved evt. spild af blod og andre kropssekreter tørres det spildte op med cellstof/køkkenrulle/toiletpapir, evt. vaskes med vand og sæbe, hvorefter der på plejecentre og bosteder udføres pletdesinfektion med 70 % Ethanol. Borger og pårørende Der er ingen specielle restriktioner for borgers vedkommende ud over anvendelse af hånddesinfektion, når hjemmet/midlertidig stue forlades. Er borger på midlertidig stue ikke i stand til at udføre håndhygiejne, skal borger hjælpes før alle måltider og efter toiletbesøg. Pårørende opfordres til at udføre håndhygiejne Såfremt pårørende deltager i den personlige pleje, og der er risiko for synlig forurening, skal de anvende engangsovertrækskittel Affald Håndtering af affald og snavset tøj Affald bbortskaffes i lukket plastpose og håndteres som almindeligt affald. På plejecenter/bosted puttes forurenet tøj i en vandopløselig vaskepose, der anbringes direkte i vaskemaskinen. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Andet tøj som ikke tåler kogevask vaskes

23 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: jf. vaskeanvisningen. Ved vask af synligt foruret tøj ved temperaturer under 80 grader skal der efterfølgende foretages en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Vasketøj håndteres således, at omgivelserne og den der håndterer ikke forurenes. Tøjvask (plejecenter) Rent og urent vasketøj skal håndteres adskilt. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader, anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter Der må kun vaskes fællesvask med andre borgere ved mindst 80 grader i mindst 10 min. Der skal efter tøjvask for borgere med antibiotikaresistente tarmbakterier vaskes en vask ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet vasketøj puttes i en vandopløselig pose, der puttes direkte i vaskemaskinen eller i en plastpose, der tømmes direkte ind i vaskemaskinen. Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker.

24 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Rengøring i borgerens eget hjem Der anvendes handsker og forklæde Der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne Rengøring Rengøring på plejecentre og bosteder Der anvendes handsker og forklæde Rengøring som normalt. Der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne. Når stuen/boligen fraflyttes rengøres og desinficeres følgende: Stue, inventar, udstyr, bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Toiletrulle kasseres. Følgende desinficeres med 70 % Ethanol: seng, madras, sengebord, klokkesnor, håndtag, kontakter til lys og udstyr og alle kontaktflader i badeværelset. Gulve vaskes med almindelige rengøringsmidler. Dyne og pude vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet badeforhæng vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenede gardiner vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter Der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne. Rengøring af hjælpemidler på plejecentre og bosteder Der anvendes handsker og arbejdsdragten beskyttes ved risiko for forurening Synlig forurening fjernes med sæbe og vand før desinfektion med 70 % Ethanol. Der foretages håndhygiejne jf. gældende regler om håndhygiejne Udstyr til afhentning af hjælpemiddeldepotet rengøres ved synlig forurening med vand og sæbe, hvorefter udstyret desinficeres med 70 % Ethanol. Information Medarbejdere og frivillige, som kommer i hjemmet/lejligheden/på stuen og ikke hører til målgruppen, orienteres af plejepersonalet. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune.

25 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Godkendt af Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 11. december 2015dato Revideres næste gang April 2021December 2018 Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut.

26 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Formål Målgruppe At forebygge og reducere smitterisikoen for borgere og social- og sundhedspersonale i forbindelse med pleje, behandling og rengøring. Personale på Social og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. De generelle infektionshygiejniske forholdsregler er grundpillerne i infektionsprofylakse, når de udføres korrekt. De skal efterleves i alle situationer, uanset om man kender borgerens smittestatus eller ej. Baggrund De er gældende for procedurer, hvor der er risiko for udsættelse for smitte med organisk materiale som blod, sekreter og ekskreter. Udsættelsen kan ske ved: kontakt stænk og sprøjt stik-, snit- eller skæreuheld De generelle infektionshygiejniske forholdsregler bygger på: sikre arbejdsrutiner forebyggende tekniske og organisatoriske forholdsregler brug af personlige værnemidler Blod Organisk materiale som blod og udskillelser skal altid betragtes som mulig smittefarligt. Kontakt med hud kan udgøre en risiko for kontaktsmitte ved pleje. Derfor skal personalet beskytte sig ved hjælp af: - håndhygiejne Fremgangsmåde - værnemidler - handsker ved risiko for forurening med blod, sekret og ekskret. - engangsplastforklæde eller engangsovertrækskittel ved tæt længerevarende kontakt med borgeren og borgerens nære omgivelser (fx seng, sengebord), og/eller hvor der er risiko for kontakt med sekreter og ekskreter (fx åbne sår, sengebad og nedre toilette). - maske/beskyttelsesbriller eller maske med visir ved risiko for stænk og sprøjt i ansigtet. -rengøring af omgivelser -rengøring, desinfektion og/eller sterilisation af udstyr, overflader og instrumenter, der genanvendes i pleje og behandling - ved fraflytning rengøres boligen og borgernært udstyr (seng, sengebord, madras og lift) rengøres og desinficeres.

27 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: forsvarlig håndtering og transport af snavset linned, affald og laboratorieprøver - forebygge stik- og skæreuheld samt eksponering af blod og vævsvæske Visse sygdomme er særlig smitsomme og/eller konsekvensen af at blive smittet kan være stor. For at øge smittebarrieren suppleres de generelle hygiejniske forholdsregler i nogle situationer af supplerende forholdsregler. Supplerende forholdsregler anvendes ved mistanke om/påvisning af: Supplerende forholdsregler Clostridium difficile Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE, CPO m.fl.- producerende og/eller Gentamicin-resistente enterobakterier) MRSA Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Fnat De supplerende forholdsregler beskrives i de hygiejniske retningslinjer for de enkelte sygdomme på listen. Udbrud Ved 2 eller flere tilfælde med samme symptomer/diagnose i samme afdeling kan der være tale om et muligt udbrud. Infektionshygiejnisk Enhed kontaktes hurtigst muligt, og der laves i samarbejde med plejecentret/boenheden en analyse og evt. smitteopsporing. Hvis udekørende enheder har mistanke om mønstre i smittespredning kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed hurtigst muligt. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune dato Revideres næste gang Juni 2019 Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 3. Sundhedsstyrelsen Vejledning om arbejdsdragt inden for

28 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: sundheds- og plejesektoren Version 1.

29 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Beklædning for personale Formål Målgruppe Baggrund At forebygge forekomsten af infektioner hos borgere og plejepersonale forårsaget af smitteoverførsel via arbejdsdragt. Personale på Social- og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. I takt med at der kommer flere kroniske syge, flere resistente bakterier og korte indlæggelsestider øges kravet om forebyggelse af smitte i plejesektoren. Arbejdsdragten forurenes i løbet af dagen både af mikroorganismer fra personen selv og fra omgivelserne. De mest forurenede områder på arbejdsdragten er maveregionen og lommer. Lange ærmer hindrer udførelse af korrekt håndhygiejne og øger risikoen for overførsel af smitstof. Arbejdsdragt, der ikke skiftes på arbejdsstedet ved arbejdets ophør, medfører øget risiko for overførsel af smitte mellem arbejde og hjem. Fremgangsmåde Arbejdsdragt Er den beklædning, der anvendes af personale i plejecentre og lignende sociale institutioner, hjemmepleje og klinikker, hvor arbejdsprocedurer kræver tæt kontakt med borgere. Er den beklædning man ifører sig for at reducere risikoen for overførsel af smitte i kontakt med borgerens og medarbejderens nærmiljø. Anvendes af personale i plejecentre og lignende sociale institutioner, hjemmepleje og klinikker, hvor arbejdsprocedurer kræver tæt kontakt med borgere. Har korte ærmer det vil sige over albue. Kan suppleres med vest og udendørs jakke. Opbevares, renholdes og vedligeholdes af arbejdsstedet. Bæres eget tøj under arbejdsdragten skal denne være lukket og eget tøj være dækket. Eget tøj som arbejdsdragt Kan anvendes, hvor ledelsen ikke stiller krav om arbejdsdragt. Eget tøj skal leve op til nedenstående anvisninger omkring tøjskift, vask m.v. Eget tøj skal have korte ærmer det vil sige over albue. Hvor der er risiko for forurening skal eget tøj beskyttes af engangsforklæde. Dette for at reducere risikoen for overførsel af smitte i kontakt med borgerens og medarbejderens nærmiljø. Almen fremtoning Hår må ikke hænge ud over arbejdsdragten og langt hår samles. Tørklæder sidestilles med hår, hvorfor egne tørklæder kan benyttes.

30 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Kvalitetsovervågning/forbedring Brug af arbejdsdragt/eget tøj som arbejdsdragt Ved arbejdets start tages en ren arbejdsdragt/eget tøj på og umiddelbart efter endt arbejdsdag tages arbejdsdragten/eget tøj af og lægges til vask. Under arbejdet skiftes arbejdsdragten/eget tøj ved synlig forurening. Anvendelse af personlige værnemidler som engangsforklæde og overtrækskittel beskytter arbejdsdragten/eget tøj mod forurening. Ringe, armbånd og armbåndsur må ikke bæres sammen med arbejdsdragten/eget tøj som arbejdsdragt. Halskæder skal være korte, og øresmykker skal være fastsiddende. Krav til vask af arbejdsdragt Vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter eller en desinfektionsmetode med samme effekt. Krav til vask af eget tøj brugt som arbejdsdragt I eget hjem: Vaskes ved så høje grader som muligt. Der bør vælges materialer, som tåler vask ved høje temperaturer. Fælles vask på arbejdspladsen: Vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Ved lavere temperatur vaskes separat for hver medarbejder. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter Fodtøj Skal kunne overfladerengøres. Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 17. april 2015dato Revideres næste gang April Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne. Statens Serum Institut. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut.

31 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 4. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 5. Sundhedsstyrelsen Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren Version 1.

32 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Clostridium difficile er en bakterie, der findes naturligt i tarmen hos mennesker. Nogle stammer producerer toksiner, som kan forårsage diaré af forskellig sværhedsgrad. Særligt én stamme Clostridium difficile PCR ribotype 027, har øget smittepotentiale samt en særlig resistensprofil og kan give anledning til mere alvorlig sygdom og død. Baggrund Smitteveje og smitterisiko Hvornår anvendes de generelle infektionshygiejniske forholdsregler? Clostridium difficile har den særlige egenskab, at den kan danne sporer, der er et dvalestadie, hvor bakterien er inaktiv og kan overleve længe i omgivelserne. Bakteriesporer kan spredes via personalets og borgerens hænder efter kontakt med forurenede omgivelser. Sporerne kan senere aktiveres til levedygtige bakterier, der kan fremkalde sygdom. Bakterien kan være modstandsdygtig/resistent over for såvel antibiotika som desinfektionsmidler. Clostridium difficile udskilles med afføring og kan derfor smitte fækalt/oralt samt via kontaktsmitte (patientnære omgivelser såsom sengen, sengebord, sengeheste, gangstativer, sengelinned, beklædning, via toiletter/bad, dørhåndtag, gelændere etc.). Borgeren udgør den største smitterisiko ved diaré. Der kan forekomme gentagne perioder med diaré. Smitterisikoen minimeres efter endt diaré, og når borgeren har haft fast formet afføring i mindst 48 timer. Ved sporadisk forekomst af diaré forårsaget af Clostridium difficile anvendes de generelle infektionshygiejniske forholdsregler dvs. Engangshandsker Beskyttelse (engangsforklæde eller engangsovertrækskittel) af arbejdsdragten ved direkte kontakt med borgeren, borgerens udstyr og inventar Håndhygiejne med håndvask og hånddesinfektion. Da Clostridium difficile sporer er meget modstandsdygtige og ikke følsomme for alkohol (håndsprit), er hånddesinfektion ikke tilstrækkeligt. Ved uheld med synlig forurening fx diaré og opkast, fjernes synlig forurening, og der gøres rent med almindelig rengøringsmiddel. På plejecentre og bosteder desinficeres efterfølgende med klorklud.

33 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Hvis borgeren ikke kan samarbejde og ikke har forståelse for vigtigheden af håndhygiejne, bør der anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler (se nedenfor). Ved udbrud skal der anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler (se nedenfor). Hvornår anvendes de supplerende infektionshygiejniske forholdsregler og i hvor lang tid? Ved Clostridium difficile ribotype 027 med diaré anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Ved udskrivelse informere sygehuset såfremt borgeren har en Clostridium difficile ribotype 027. De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler efterleves indtil minimum 48 timer efter første faste formet afføring. Borger på aflastning / afklaring bør have egen stue med eget toilet og bad. Alle pleje- og behandlingsopgaver udføres på stuen / toilettet. Borgeren skal ikke isoleres, men der skal være opmærksomhed omkring smitterisiko ved deltagelse i sociale aktiviteter. Udbrud Ved 2 eller flere tilfælde med samme symptomer/diagnose i samme afdeling kan der være tale om et muligt udbrud. Infektionshygiejnisk Enhed kontaktes hurtigst muligt, og der laves i samarbejde med plejecentret/boenheden en analyse og evt. smitteopsporing. Hvis udkørende enheder har mistanke om mønstre i smittespredning kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed hurtigst muligt. Ved udbrud skal der anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Der anvendes værnemidler ved kontakt med borgeren eller dennes berøringspunkter. Værnemidler: Plejepersonale og rengøringspersonale Værnemidler er: Engangshandsker. Latex eller Nitril. Langærmet engangsovertrækskittel Ved risiko for stænk og sprøjt i ansigtet (ved stor støvophobning, fx i hjem hvor borgeren har sagt fra overfor rengøring) anvendes maske og beskyttelsesbrille/maske med visir. Før rummet forlades, skal handsker, kittel og evt. maske aftages i nævnte rækkefølge og bortskaffes i plastpose via almindeligt affald. Der skal foretages håndvask efterfulgt af hånddesinfektion forudgået af håndvask.

34 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Hånddesinfektion er ikke tilstrækkeligt. Derfor foretages altid håndvask efterfulgt at hånddesinfektion: Håndhygiejne Efter kontakt med borger eller berøringsflader Efter anvendelse af handsker. Inden stuen/boligen forlades Borger og pårørende instrueres i omhyggelig håndvask og hånddesinfektion, særligt efter toiletbesøg og før måltider Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne i forbindelse med toiletbesøg / brug af bækken / urinkolbe og ved måltider. Forholdsregler borger og pårørende Desinfektionsmiddel Håndtering af udstyr Affald Ved undersøgelse/behandling udenfor hjemmet skal behandlingsstedet informeres om sygdommen af det involverede personale. Borgeren iføres rent tøj og instrueres i håndhygiejne inden boligen forlades. Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne. Såfremt pårørende deltager i den personlige pleje, og der er risiko for forurening, skal de anvende handsker og engangsovertrækskittel. Ved overfladedesinfektion anvendes færdigpræparerede klorklude. Der anvendes nitrilhandsker ved kontakt med klorklud. Skal som hovedregel være personbundet. Udstyr som tåler varmebehandling, desinficeres straks i vaskedekontaminator. Udstyr, som ikke tåler varme desinfektion, skal desinficeres med klorklud, inden det fjernes fra stuen/boligen og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Liftsejl skal være personbundet. Skal vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter eller kasseres ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Udstyr til afhentning af hjælpemiddeldepotet rengøres ved synlig forurening med vand og sæbe, hvorefter udstyret desinficeres med klorklud. Affald emballeres forsvarligt og bortskaffes som almindelig dagrenovation.

35 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Rengøringspersonalet anvender de samme personlige værnemidler som sundhedspersonalet. Der visiteres til daglig rengøring og desinfektion. På plejecenter: Rengøring og desinfektion På plejecenter: Rengøring og desinfektion ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler På plejecenter: Tøjvask Rengøring suppleres med nedenstående: Kontaktpunkter fx håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæder, toiletskylleknap, håndtag på toiletbørste, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr) desinficeres med klorklud Klude og mopper vaskes efter brug. Anbringes i plastpose, der tømmes direkte i vaskemaskinen. Spande og andet rengøringsudstyr desinficeres med klorklud. Anvendes fællesstøvsuger skal pose og filter skiftes efter støvsugning af stuen. Generelt: Ved spild med afføring rengøres og desinficeres området med klorklud Rengøring og desinfektion ved ophør med supplerende tiltag: Stue, inventar, udstyr, bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Toiletrulle kasseres. Følgende desinficeres med klorklud; seng, madras, sengebord, klokkesnor, håndtag, kontakter til lys og udstyr og alle kontaktflader i badeværelset. Gulve vaskes med almindelige rengøringsmidler. Ved synlig forurening med diaré eller opkast fjernes denne med vand og sæbe efterfulgt af desinfektion med klorklud. Anvendes fællesstøvsuger skal pose og filter skiftes efter støvsugning af stuen. Dyne og pude vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet badeforhæng vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenede gardiner vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Vasketøj håndteres således, at omgivelserne og den der håndterer ikke forurenes. Rent og urent vasketøj skal håndteres adskilt. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader, anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter Der må kun vaskes fællesvask med andre borgere ved mindst 80 grader i mindst 10 min. Der skal efter tøjvask for borgere med Clostridium difficile vaskes en vask ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter.

36 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Synligt forurenet vasketøj puttes i en vandopløselig pose, der puttes direkte i vaskemaskinen eller i en plastpose, der tømmes direkte ind i vaskemaskinen. Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker.vasketøj håndteres således, at omgivelserne og den der håndterer ikke forurenes. Egen bolig uden for plejecenter: Rengøring og desinfektion Egen bolig uden for plejecenter: Tøjvask 1. Rent og urent vasketøj skal håndteres adskilt. 1. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. 2. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. 3. Synligt forurenet vasketøj puttes i en plastpose, der tømmes direkte ind i vaskemaskinen. 4. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader, anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. 5. Urent vasketøj vaskes for hver borger. Der anvendes så høje grader, som tøjet tåler. 6. Fællesvask for flere beboere kræver vasketemperatur på minimum 80 grader Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker. Der er ingen krav om supplerende rengøring og desinfektion med klor. Håndteres i plastpose som tømmes direkte i vaskemaskinen. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Andet tøj som ikke tåler mindst 80 grader i minimum 10 minutter vaskes separat. Ved synligt forurenet tøj skal der efterfølgende foretages en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter for at forebygge krydsforurening. Håndteres i plastpose som tømmes direkte i vaskemaskinen. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Andet tøj som ikke tåler mindst 80 grader i minimum 10 minutter vaskes separat fra øvrige husstand. Ved synligt forurenet tøj skal der efterfølgende foretages en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter for at forebygge krydsforurening. Kvalitetsovervågning/ forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 11. december 2015dato Revideres næste gang December 2018April 2021

37 Referencer Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne. Statens Serum Institut. 3. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 4. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primær-sektoren, herunder dagtilbud og skoler. Statens Serum Institut. 5. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut.

38 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Fnat, herunder skorpet fnat Formål Målgruppe Baggrund At nedsætte risikoen for at fnat spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Fnat forårsages af fnatmiden Sarcoptes scabiei. Den er 0,3-0,4 mm lang og kan kun ses gennem lup. Fnatmiden graver gange i den øverste del af huden, hvor der sker parring og æglægning. Miden foretrækker hud mellem fingre, ved albuer, armhuler, kønsdele, baller, knæhaser, vriste og fødder. Hos små børn findes miden også i ansigt og hårbund. Det mest fremherskende symptom er ret pludselig udvikling af intens, generaliseret kløe, som opstår 2-6 uger efter smittetidspunktet for førstegangssmittede. Kløen er værst ved sengetid, da kløen forværres af varme. Hudsymptomerne viser sig som papuløst udslet (små blegner eller vabler). Efterhånden ses også kradsningsmærker pga. kraftig kløe. Et ganske særligt problem udgør borgere med nedsat immunitet samt ældre, der ved smitte med almindelig fnat kan udvikle skorpet fnat, der ses som tykke skorper forskellige steder på kroppen. Diagnosen stilles af en hudlæge/læge. Smitteveje Smitte kræver tæt hudkontakt og ses hos husstandskontakter, seksualpartnere og efter direkte hud-til-hud kontakt, fx hos personale efter plejeprocedurer. Skorpet fnat er særlig smitsom. Fnatmiden kan overleve uden for kroppen i op til 36 timer ved stuetemperatur. Derfor kan der i sjældne tilfælde ses smitte via polstermøbler, fælles tekstiler, sengeredning og håndtering af snavsetøj. Udbrud Ved 2 eller flere tilfælde med samme symptomer/diagnose i samme afdeling kan der være tale om et muligt udbrud. Infektionshygiejnisk Enhed kontaktes hurtigst muligt, og der laves i samarbejde med plejecentret/boenheden en analyse og evt. smitteopsporing. Hvis udkørende enheder har mistanke om mønstre i smittespredning kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed hurtigst muligt.

39 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Værnemidler Der benyttes handsker og engangsovertrækskittel ved al direkte kontakt med borgeren. Før rummet forlades, skal handsker og kittel aftages i nævnte rækkefølge og bortskaffes i plastpose via almindeligt affald. Sundhedspersonale Personalets hud må ikke komme i kontakt med borgerens hud før 8-12 timer efter påbegyndt behandling. Håndhygiejne Vask af hænder og arme efterfølges af hånddesinfektion, inden stuen forlades. Desinfektionsmiddel til overflader 70 % Ethanol Forholdsregler for borger og pårørende Håndtering af affald og snavset tøj Vasketøj Forholdsregler for borger på plejecenter, bosteder og eget hjem Hvilke borgere, der skal behandles, afgøres af lægen. Pleje- og behandlingsopgaver skal foregå i borgerens soveværelse eller badeværelse. Almindelig fnatbehandling er omhyggelig indgnidning af creme med Permethrin (NIX) på hele kroppen fra kæberande og nedefter. Cremen påsmøres bedst om aftenen og skal virke natten over, hvorefter den afvaskes. Der skiftes til rent tøj og sengelinned. Seng og stue rengøres som beskrevet nedenfor. Behandlingen gentages efter 7 dage. Efter behandlingen kan kløen bestå i flere uger. Det er ikke udtryk for, at behandlingen har svigtet. Borgere med fnat kan frit deltage i sociale aktiviteter uden for boligen, når de har fået vasket Permethrin af og har fået skiftet til rent tøj (12 timer efter første påførelse af cremen). Borgere med skorpet fnat kan frit deltage i sociale aktiviteter 12 timer efter påbegyndt behandling. Hvis der er skorper, skal borgeren forblive på sin stue, indtil skorperne er fjernet, Permethrin er vasket af, og der er blevet skiftet til rent tøj. Affald Bortskaffes som almindeligt husholdningsaffald. Tøj og linned Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Transporteres til vask i en plastpose. Borgerens eget tøj vaskes ved minimum 60 grader. Tåler det ikke vask ved minimum 60 grader, kan det henstå isoleret evt. i plastikpose i timer. I eget hjem: Tøjet kan lægges i dybfryser 1 døgn. Alternativt kan tøjet henstå isoleret evt. i plastikpose i timer.

40 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Rengøring og fjernelse af spild Borger til undersøgelse og behandling uden for hjemmet Rengøringspersonalet skal anvende samme værnemidler som plejepersonalet (handsker og engangsovertrækskittel). Rengøring af seng og madras: Sengen tømmes på stuen og vaskes efterfølgende. Madrassen rengøres med vand og sæbe efterfulgt af desinfektion med 70 % Ethanol. Dyner og puder sendes til vask. Har en beboer med skorpet fnat opholdt sig i opholdstuer og andre fællesrum, inden diagnosen er stillet, skal disse rengøres eller lades urørt i 72 timer. Møbler rengøres og støvsuges grundigt (støvsugerposen skiftes efter hver brug). Tekstiler samt møbler betrukket med tekstiler vaskes ved min. 60 grader eller lades urørt i 72 timer (eventuelt overdækket af plastik for at indikere, at møblerne ikke må benyttes). Hjælpemidler til afhentning af hjælpemiddeldepotet rengøres med vand og sæbe efterfulgt af desinfektion med 70 % Ethanol eller henstår urørt i 72 timer inden afhentning. Borgere med skorpet fnat, der skal transporteres til hospital eller andet behandlingssted, skal være iklædt rent tøj. Har patienten eksem/sår, skal disse tildækkes, så drys undgås. Indtil 12 timer efter påbegyndt behandling må borgeren ikke transporteres sammen med andre borgere. Kvalitetsovervågning/ forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 10. marts 2016dato Revideres næste gang Marts 2019April 2021 Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 2.

41 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Genanvendelse af udstyr Formål Målgruppe At forebygge infektioner hos borgere og plejepersonale forårsaget af smitteoverførsel via forurenet udstyr. Personale på Social og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Engangsudstyr: Udstyret må kun anvendes én gang. Single-patient-only udstyr: Kan anvendes flere gange til samme borger. Flergangsudstyr: Udstyret kan genanvendes efter fjernelse af evt. synlig forurening med vand og sæbe, hvorefter udstyret desinficeres og/eller steriliseres afhængig af, hvad udstyret anvendes til. Rengøring af flergangsudstyr. Synlig forurening fjernes ved brug af vand og sæbe. Baggrund Desinfektion af flergangsudstyr kan foregå ved anvendelse af varme eller kemi. En proces, der er i stand til at dræbe sygdomsfremkaldende mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion. Varmedesinfektion: Kan udføres i vaskedekontaminator, hvor udstyret først vaskes og derefter udsættes for varmt vand eller mættet vanddamp ved 80 grader i 10 minutter, ved 85 grader i 3 minutter eller ved 90 grader i 1 minut. Desinfektion kan også foregå ved kogning med kogetid på minimum 5 minutter i gryde eller mikroovn. Kemisk desinfektion: Ved overfladedesinfektion aftørres rene overflader på udstyr og inventar med egnet desinfektionsmiddel, der efterlades til indtørring, fx Ethanol 70 % eller klor, der efterlades til indtørring. Her kan anvendes færdigpræparerede klorklude. Bækkener, urinkolber og vaskefade: Hvor det er muligt anvendes vaskedekontiminator. Hvor der ikke findes vaskedekontiminator, betragtes udstyret som single-patient-only udstyr, der kasseres når borgerens behov ophører. Fremgangsmåde Urinkolber: Tømmes efter brug i toilettet. Undgå stænk og sprøjt ved at lukke toiletlåget under udhældning. Afskylles med vand. Ugentligt eller efter behov skylles med toiletrens og efterfølgende grundigt med vand. Bækkener. Anvend plastpose over bækkenet og toiletpapir i bunden. Tømmes efter brug i toilettet. Undgå stænk og sprøjt ved at lukke toiletlåger under udhældning. Ved forurening af bækkenet skylles det

42 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Kvalitetsovervågning/forbedring med toiletrens og vand, aftørres med toiletpair og desinficeres efterfølgende. Vaskefade til nedre toilette: Anvend plastpose over fadet. Tømmes efter brug i toilettet. Undgå stænk og sprøjt ved at lukke toiletlåger under udhældning. Ved forurening af vaskefadet skylles det med toiletrens og vand, aftørres med toiletpapir og desinficeres efterfølgende. Engangsbækkener, -urinkolber og -vaskefade kan erstatte flergangsudstyr. Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 17. april 2015dato Revideres næste gang April Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut.

43 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Håndhygiejne Formål Målgruppe At forebygge infektioner forårsaget af smitteoverførsel via hænder. Personale på Social og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Baggrund Den hyppigst forekommende smittevej er via hænderne. Utilstrækkelig eller manglende håndhygiejne er ofte beskrevet som årsag til infektioner. Korrekt håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående handling til forebyggelse af smittespredning. En vedvarende håndhygiejneindsats og efterlevelse af instruksen kan bidrage til reduktion af infektioner. Forudsætninger for håndhygiejne Fremgangsmåde Huden på hænder og underarme skal holdes velplejet og hel. Ved tør hud er der risiko for revner og sprækker, der kan være grobund for mikroorganismer. Ringe, ure, armbånd, håndskinner, armstrømper og lignende må ikke bæres. Mikroorganismer kan opformere sig herunder og er utilgængelige for desinfektion eller vask. Negle skal være synligt rene og kortklippede (definition: en negl, der ikke kan ses, når man holder håndfladen vertikalt op foran sig). Lange negle forhindrer fjernelse af urenheder, hvori bakterier kan formeres. Neglelak, kunstige negle/gelenegle, negleforlængere, negleforstærker og neglesmykker må ikke anvendes. Afskalning og ujævnheder kan rumme mikroorganismer. Ærmer skal være over albueniveau. Et mindre sår skal tildækkes med tætsluttende plaster, der tåler håndsprit. Urene og væskende sår på hænder og underarme må ikke forekomme. Åbne sår eller eksem med sprækker på hænder og underarme skal altid vurderes af nærmeste leder. Beslutning om overførsel til andet arbejde eller fravær træffes af ledelsen. Håndhygiejnesituationer Håndhygiejne skal udføres i følgende situationer; - Før og efter alle omsorgs- og plejeopgaver. - Før og efter måltider, samt ved håndtering af fødevarer. - Efter toiletbesøg, hoste, nys eller næsepudsning. - Efter anvendelse af handsker. - Efter håndtering af urent vasketøj.

44 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Før håndtering af rene redskaber, eksempelvis sprøjter, bestik osv. - Efter håndtering af urene redskaber, eksempelvis snavsetøjskurve osv. - Før håndtering af medicin. Håndhygiejnemetoder Hånddesinfektion skal udføres på synlig ren og tør hud. Hånddesinfektion anvendes i følgende situationer; - Før rene opgaver. - Efter urene opgaver. - Før og efter brug af handsker. - Efter håndvask. Tag nok håndsprit til indgnidning i 30 sekunder. Fordel og indgnid håndspritten på håndflader, hver finger, mellem fingrene, fingerspidser og negle, håndryg og håndled/underarm. Indgnid til tørhed. Håndsprit opløser gulvlak. Hold derfor hænderne hen over vasken ved anvendelse af håndsprit. Hånddesinfektionsmidler forefindes eller udleveres på arbejdsstedet og medbringes i taske, lomme eller lignende. Håndvask med efterfølgende hånddesinfektion skal udføres ved synlig forurening (synligt snavs på hænderne). Håndvask med hånddesinfektion anvendes i følgende situationer: - Ved synlig forurening. - Efter brug af handsker, hvor hænderne er våde. - Efter kontakt med borger/omgivelser med Gastroenteritis/Norovirus eller Clostridium difficile. Skyl hænder og håndled med tempereret vand. Påfør sæben. Indgnid sæben på håndflader, hver finger, mellem fingrene, fingerspidser og negle, håndryg og håndled/underarme (mindst 15 sekunder). Skyl sæben grundigt af og tør hænderne med et rent håndklæde eller køkkenrulle. Luk vandhanen med et stykke engangspapir. Herefter skal der foretages hånddesinfektion. For at sikre huden mod udtørring kan anvendes fugtighedscreme. Engangshandsker Der skal anvendes pudderfri CE-mærkede, medicinske engangshandsker. Der anvendes enten latexhandsker eller nitrilhandsker: Latexhandsker Anvendes normalt til personlig pleje og praktisk bistand.

45 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Nitrilhandsker o Ved latexallergi hos patienter eller personale. o Ved olieholdige cremer og salver indeholdende medicin. o Som beskyttelseshandske ved anvendelse af visse desinfektionsmidler fx i klorklude. Anvendelse af engangshandsker - Ved risiko for forurening med blod, urin, afføring, sved, spyt, opkast og vævsvæsker. - Ved ophældning af medicin, håndtering af cytostatika og desinfektionsmidler. - Ved risiko for opblødning af huden i forbindelse med hjælp til personlig hygiejne. - Ved håndtering og fremstilling afkontakt med fødevarer. - Ved håndtering af urent vasketøj. - Hænder og håndled skal være rene og tørre før handsken tages på. - Under proceduren skal handsken være hel. Handskeskift - Handsken tages straks af, når arbejdsopgaven er afsluttet. - Mellem hver beboer/borger og efter hver procedure hos samme beboer/borger. - Hvis der er hul i handsken. - Fjern handsken ved at krænge fra manchet ud over resten af hånden, således at indersiden vender ud ad. Særligt for sygeplejen i forbindelse med p-dialyse Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Godkendt af Der anvendes klorhexidin til hånddesinfektion. Kvalitetovervågning (audit) af håndhygiejne Auditskema Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Rigmor JensenBente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 19. december 2016.dato Revideres næste gang December 2019April 2021 Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne. Statens Serum Institut. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren. Statens Serum Institut.

46 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 4. Sundhedsstyrelsen Vejledning om HIV (human immundefekt virus) og hepatitis B og C virus. Forebyggelse af blodbåren smitte, diagnostik og håndtering i sundhedsvæsenet og på andre arbejdspladser. 5. Sussi Laustsen Hand hygiene among hospital staff. An investigation of alcohol-based handrubbing and healthcareassociated infections. PhD afhandling. Aarhus Universitet. 6. E -learning om håndhygiejne, SSI

47 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Gastroenteritis og Norovirus spredes/overføres fra borgeren til personale, øvrige borgere og besøgende. Personale på Social og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Norovirus forekommer primært i efterår og vinter. Udbruddet ses ofte samtidigt hos borgere og personale. Sygdomsbilledet er typisk: Baggrund Akut kortvarig sygdom med eksplosive opkastninger og/eller vandtynde diareer. Ledsaget af kvalme, mavesmerter, hovedpine og evt. lettere temperaturstigning. Varighed ca. 1 2 døgn. Inkubationstiden er timer. Der forekommer ingen smittespredning i inkubationstiden. Virus udskilles med fæces og opkast i op til 48 timer efter sidste symptom. Der er kortvarig immunitet efter sygdom. Smitteveje og smitterisiko Smitte sker via forurenede hænder, overflader, udstyr, arbejdsdragt og via stænk og sprøjt i ansigtet fra opkast eller diarré. Smitte kan også ske via forurenede føde- eller drikkevarer. For at forhindre smittespredning anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved borger med akut diaré og/eller opkast. De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler efterleves indtil 48 timer efter sidste symptom. Hvornår anvendes de supplerende infektionshygiejniske forholdsregler og i hvor lang tid Plejecenter/bosted Borgeren bør have egen stue med eget toilet og bad. Alle pleje- og behandlingsopgaver udføres på stuen/toilettet. Borgeren bør opholde sig i egen lejlighed/stue, mens der er opkastninger og diaré (for ikke at udgøre en smitterisiko for andre). Eget hjem uden for plejecenter Borgeren opfordres til at blive hjemme, mens der er opkastninger og diaré (for ikke at udgøre en smitterisiko for andre).

48 Udbrud Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Ved 2 eller flere tilfælde med samme symptomer/diagnose i samme afdeling kan der være tale om et muligt udbrud. Infektionshygiejnisk Enhed kontaktes hurtigst muligt, og der laves i samarbejde med plejecentret/boenheden en analyse og evt. smitteopsporing. Hvis udkørende enheder har mistanke om mønstre i smittespredning kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed hurtigst muligt. Ved udbrud registrer ledelsen dagligt alle nye tilfælde af akut Gastroenteritis/Norovirus blandt borgere. Registreringen omfatter navn og tidspunkt for sidste symptom, således at det klart fremgår, hvornår supplerende forholdsregler kan ophæves. Tilfælde af Gastroenteritis/Norovirus blandt personalet registreres Der anvendes værnemidler ved tæt kontakt med borgeren eller dennes berøringspunkter. Værnemidler: Plejepersonale og rengøringspersonale Værnemidler er: Engangshandsker. Latex eller Nitril. Der anvendes nitrilhandsker ved kontakt med klorklud Langærmet engangsovertrækskittel Ved risiko for stænk og sprøjt i ansigtet anvendes maske og beskyttelsesbrille/maske med visir. Før rummet forlades skal handsker, kittel og evt. maske aftages i nævnte rækkefølge og bortskaffes i plastpose via almindeligt affald. Der skal foretages hånddesinfektion forudgået af håndvask. Da Norovirus har nedsat følsomhed over for alkoholbaserede desinfektionsmidler er hånddesinfektion ikke tilstrækkeligt. Derfor foretages der altid håndvask efterfulgt at hånddesinfektion: Håndhygiejne Forholdsregler borger og pårørende Efter kontakt med borger eller berøringsflader Efter anvendelse af handsker. Inden stuen/boligen forlades Borger og pårørende instrueres i omhyggelig håndvask særligt efter toiletbesøg og før måltider Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne i forbindelse med toiletbesøg / brug af bækken / urinkolbe og ved måltider. Ved undersøgelse/behandling udenfor hjemmet skal det involverede personale informere behandlingsstedet. Behandlingsindikation bør vurderes af kompetent person, da Norovirus er meget smitsom i den akutte fase. Borgeren iføres rent tøj og instrueres i håndhygiejne inden boligen forlades. Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne. Såfremt pårørende deltager i den personlige pleje, og der er risiko for forurening, skal de anvende handsker og engangsovertrækskittel. Pårørende opfordres til at udføre håndhygiejne efter plejeopgaver, og når stuen forlades.

49 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Afføring til undersøgelse Desinfektionsmiddel Affald Håndtering af udstyr dagligt og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Tøjvask (plejecenter) Der anvendes et bækken ved opsamling af afføring til undersøgelse. Undgå at forurene prøveglassets yderside. Emballer omhyggeligt før forsendelse. Ved overfladedesinfektion anvendes færdigpræparerede klorklude. Der anvendes nitrilhandsker ved kontakt med klorklud. Pletdesinfektion Ved uheld med fx diaré og opkast fjernes dette med cellstof/toiletpapir/køkkenrulle. Ved større mængder kan moppe anvendes. Mopperne puttes i plastpose, vendes direkte ind i vaskemaskinen og vaskes ved minimum 80 grader i 10 minutter. Fremføreren vaskes og desinficeres. Der gøres rent med almindelig rengøringsmiddel. Efterfølgende desinficeres med klorklud. Der anvendes nitrilhandsker ved kontakt med klorklud. Affald emballeres forsvarligt og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Skal som hovedregel være personbundet. Udstyr som tåler varmebehandling, desinficeres straks i vaskedekontaminator. Udstyr, som ikke tåler varme desinfektion, skal rengøres med almindelige rengøringsmidler og desinficeres med klorklud, inden det fjernes fra stuen/boligen og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Liftsejl skal være personbundet. Skal vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Engangsliftsejl kasseres ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Udstyr til afhentning af hjælpemiddeldepotet rengøres ved synlig forurening med vand og sæbe, hvorefter udstyret desinficeres med klorklud. Vasketøj håndteres således, at omgivelserne og den der håndterer ikke forurenes. Rent og urent vasketøj skal håndteres adskilt. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader, anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter Der må kun vaskes fællesvask med andre borgere ved mindst 80 grader i mindst 10 min. Der skal efter tøjvask for borgere med Norovirus/Gastroenteritis vaskes en vask ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet vasketøj puttes i en vandopløselig pose, der

50 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Tøjvask (egen bolig uden for plejecenter) Rengøring og desinfektion (plejecenter, bosteder) puttes direkte i vaskemaskinen eller i en plastpose, der tømmes direkte ind i vaskemaskinen. Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker. Håndteres i plastpose som tømmes direkte i vaskemaskinen. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Andet tøj som ikke tåler mindst 80 grader i minimum 10 minutter vaskes separat fra øvrige husstand Rengøringspersonalet anvender de samme personlige værnemidler som sundhedspersonalet. Der visiteres til daglig rengøring og desinfektion. Rengøring suppleres med desinfektion(klorklud) på følgende områder: Kontaktpunkter fx håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæder, toiletskylleknap, håndtag på toiletbørste, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr) desinficeres med klorklud Klude og mopper vaskes efter brug. Anbringes i plastpose, der tømmes direkte i vaskemaskinen. Spande og andet rengøringsudstyr desinficeres med klorklud Generelt: Ved spild med afføring rengøres og desinficeres området med klorklud. Der anvendes nitrilhandsker ved kontakt med klorklud. Rengøring og desinfektion ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler (plejecenter, bosteder) Rengøring og desinfektion ved ophør med supplerende tiltag: Stue, inventar, udstyr, bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Toiletrulle kasseres. Følgende desinficeres med klorklud; seng, madras, sengebord, klokkesnor, håndtag, kontakter til lys og udstyr og alle kontaktflader i badeværelset. Gulve vaskes med almindelige rengøringsmidler. Ved synlig forurening med diaré eller opkast fjernes denne med vand og sæbe efterfulgt af desinfektion med klorklud. Dyne og pude vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet badeforhæng vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenede gardiner vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Der anvendes nitrilhandsker ved kontakt med klorklud. Rengøring og desinfektion (egen bolig uden for plejecenter) Kvalitetsovervågning/ Der er ingen krav om supplerende rengøring og desinfektion med klor

51 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: forbedring Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Udarbejdet af Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Godkendt af Kommune 11. december 2015dato Revideres næste gang 11. december 2015April 2021 Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved Referencer infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. Monitoreringsskema ved mave/tarminfektion Tidspunkt for første symptom Navn Borger/ personale Tidspunkt for sidste symptom De supplerende forholdsregler efterleves indtil 48 timer efter sidste symptom

52 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale på Social- og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver MRSA er stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, som sædvanligvis anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. En person kan enten have infektion forårsaget af MRSA eller være rask smittebærer (koloniseret) med MRSA. Infektion med MRSA kan medføre alvorlig sygdom især hos i forvejen syge og svagelige. Raske personer, som er koloniseret med MRSA, har ikke selv stor risiko for at blive alvorligt syge. Forekomsten af tilfælde af MRSA-infektioner er steget over de seneste år i Danmark. Ved en MRSA-fri person forstås en person, som er testet MRSA positiv, og hvor der foreligger mindst 2 negative kontrolpodninger, hvoraf mindst en er taget mindst 6 mdr. efter behandling. MRSA findes ligesom andre stafylokokker i næsen, svælget og på huden og smitter ved kontakt og via luften med dråber fra næse og svælg. Smitteveje Kontaktsmitte Overførsel af smitte ved kontakt mellem smittekilden og den modtagelige person eller hvor den modtagelige person får overført smitte via fx hænder, forurenet udstyr, overflader eller arbejdsdragt. Stænk og sprøjt Ved hoste og nys kan smitte spredes til omgivelserne inden for en meter. Udbrud af MRSA i plejeboliger og andre institutioner Ophævelse af supplerende forholdsregler Mere end et tilfælde af MRSA i samme beboerafsnit (beboer og/eller personale) Vejledning og forløb planlægges i samarbejde med Infektionshygiejnisk enhed Ved 2 eller flere tilfælde med samme symptomer/diagnose i samme afdeling kan der være tale om et muligt udbrud. Infektionshygiejnisk Enhed kontaktes hurtigst muligt, og der laves i samarbejde med plejecentret/boenheden en analyse og evt. smitteopsporing. Hvis udkørende enheder har mistanke om mønstre i smittespredning kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed hurtigst muligt. For at ophæve de supplerende forholdsregler skal der foreligge mindst tre sæt negative prøver med minimum en uges mellemrum, hvor den første er taget tidligst en uge efter endt behandling.

53 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Borgerens aktiviteter Pleje- og behandlingsopgaver skal foregå i borgerens soveværelse eller badeværelse. Borgeren kan frit deltage i sociale aktiviteter uden for boligen. Værnemidler: Personale og rengøringspersonale Der skal anvendes Handsker: Ved alle opgaver med kontakt til borger, udstyr, hjælpemidler, rengøring og ved risiko for forurening af hænderne med blod, kropssekreter og -ekskreter. Væskeafvisende Væsketæt engangsovertrækskittel med lange ærmer og manchet: Ved pleje- og behandlingsprocedurer, håndtering af medicinsk udstyr, snavsetøj og kontakt med inventar Kirurgisk maske, beskyttelsesbriller og visir: Ved risiko for stænk eller sprøjt. Medinddragelse af borger og pårørende Sår Borger til undersøgelse og behandling uden for hjemmet Desinfektionsmiddel Det er personalets opgave at informere og evt. instruere i håndhygiejne til borger og pårørende. Borger og pårørende skal desinficere hænderne, før boligen forlades. Såfremt pårørende deltager i den personlige pleje, og der er risiko for forurening, skal personalet rådgive de pårørende om, at det anbefales, at de anvender handsker og engangsovertrækskittel. Sår skal være dækket af en tætsluttende forbinding, der skal skiftes, hvis den er løs, eller der er gennemsivning. Hvis borgeren skal til fx behandling eller undersøgelse på hospital, på en klinik, hos læge eller køres på midlertidig ophold, skal følgende tilstræbes: Modtagende behandler/instans informeres forinden. Borgeren skal være iført rent tøj. Borgeren skal desinficere hænderne inden hjemmet forlades. Ved luftvejsinfektion skal borgeren om muligt bære en kirurgisk maske. Ambulancepersonale og andet personale bærer værnemidler ved direkte kontakt fx løft fra seng til båre, men ikke under transporten. Der foretages hånddesinfektion efter kontakt og efter transporten. Hvis borgeren transporteres i egen kørestol, skal denne rengøres/ desinficeres inden kørsel. Ved overfladedesinfektion anvendes 70 % Ethanol

54 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Håndtering af udstyr dagligt og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Affald Bør kunne rengøres og efterfølgende desinficeres med 70 % Ethanol, alternativt anvendes der engangsudstyr. Skal som hovedregel være personbundet. Forbrugsmaterialer bør kun opbevares i ringe mængder i borgerens bolig. Udstyr som tåler varmebehandling, desinficeres straks i vaskedekontaminator. Såfremt der ikke forefindes vaskedekontaminator i virksomheden, rengøres udstyr med almindelige rengøringsmidler, og der desinficeres efterfølgende med sprit. Udstyr og hjælpemidler som ikke tåler varme desinfektion, skal desinficeres med 70 % Ethanol, inden det fjernes fra stuen/boligen og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Udstyr til afhentning af hjælpemiddeldepotet rengøres ved synlig forurening med vand og sæbe, hvorefter udstyret desinficeres med 70 % Ethanol. Affald emballeres forsvarligt og bortskaffes efter almindelige regler Rengøringspersonalet skal anvende samme værnemidler som sundhedspersonalet. Der udføres daglig rengøring og desinfektion. På plejecenter: Rengøring og desinfektion Sædvanlig rengøring suppleres med nedenstående: Kontaktpunkter som håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, klokkesnor og kontakter desinficeres med 70 % Ethanol. Øvrige vandrette flader i boligen (senge, sengebord, stole/borde, udstyr) samt bad/toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPAfilter; støvsugerpose samt filter skiftes efter leverandørens anvisning. Gulvet vaskes og pletdesinficeres med 70 % Ethanol, såfremt der har været spild Rengøringsudstyr skal forblive i boligen. Brugte klude sendes til vask efter brug. Generelt Ved spild med kropssekreter og ekskreter optørres, rengøres og desinficeres området med 70 % Ethanol.

55 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: På plejecenter: Rengøring og desinfektion ved fraflytning På plejecenter/bosted: Tøjvask Egen bolig uden for plejecenter: Rengøring Boligen, møbler, seng, sengebord, udstyr og bad/toilet rengøres Der foretages desinfektion af alle overflader og kontaktpunkter. Tæpper og møbler af stof støvsuges med støvsuger med HEPAfilter. Støvsugerpose og filter skiftes efter rengøringen. Gulvet vaskes. Dyne og hovedpude vaskes ved minimum 80 grader. Ugeblade, aviser etc. kasseres. Vasketøj håndteres således, at omgivelserne og den der håndterer ikke forurenes. Rent og urent vasketøj skal håndteres adskilt. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader, anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter Der må kun vaskes fællesvask med andre borgere ved mindst 80 grader i mindst 10 min. Der skal efter tøjvask for borgere med MRSA vaskes en vask ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet vasketøj puttes i en vandopløselig pose, der puttes direkte i vaskemaskinen eller i en plastpose, der tømmes direkte ind i vaskemaskinen. Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker.snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Beboerens undertøj og håndklæder skiftes dagligt. Undgå at ryste tøj og sengelinned, så støv ophvirvles - overvej om der bør bæres maske under håndteringen. Tøj og linned vaskes separat ved så høje grader, som det er muligt. Synligt forurenet vasketøj anbringes i en plastpose / smeltepose, der tømmes/anbringes direkte ind i vaskemaskinen. Ved synligt foruret tøj skal der efterfølgende foretages en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Der er ikke krav om øget rengøring ved MRSA-positive borgere i eget hjem. Der er kun krav om øget rengøring under behandling af bærertilstand (5 dage). Det sker efter vejledning fra Infektionshygiejnisk Enhed eller egen læge. Hvor borger/pårørende ikke er i stand til at varetage den øgede

56 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: rengøring samt brusebade, visiteres til øget rengøring som servicelovsydelse. Særlige tilfælde I særlige tilfælde, hvor borgeren ikke bliver MRSA-fri, kan der rettes henvendelse til Infektionshygiejnisk Enhed. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Thorkild Sloth Pedersen, Margit Vest Thomsen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 6. september 2017dato Revideres næste gang September 2020April 2021 Referencer Supplerende%20infektionshygiejniske%20retningslinjer/MRSA.aspx Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, Sundhedsstyrelsen, 3. udgave %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/MRSA/MRSA%20Vejle dning%20sst.ashx

57 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) personale Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes/overføres fra sundhedspersonale til borger, til andet sundhedspersonale og besøgende Personale på Social- og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. MRSA er stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, som sædvanligvis anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. En person kan enten have infektion forårsaget af MRSA eller være rask smittebærer (koloniseret) med MRSA. Infektion med MRSA kan medføre alvorlig sygdom især hos i forvejen syge og svagelige. Raske personer, som er koloniseret med MRSA, har ikke selv stor risiko for at blive alvorligt syge. Forekomsten af tilfælde af MRSA-infektioner er steget over de seneste år i Danmark. MRSA findes ligesom andre stafylokokker i næsen, svælget og på huden og smitter ved kontakt og via luften med dråber fra næse og svælg. Hvis sundhedspersonale har været i en risikosituation for smitte med MRSA enten som følge af udsættelse på arbejde eller privat, skal man lade sig pode i følgende situationer: Indenfor 6 måneder: Undersøgelse for MRSA Arbejdsrelateret: arbejdet (herunder studie/praktik ophold) på hospital, plejebolig, institution og klinikker udenfor Norden*, eller arbejdet under dårlige hygiejniske forhold som fx i krigszoner og flygtningelejre arbejdet på en afdeling i Norden*, hvor der har været udbrud af MRSA månedligt eller oftere deltager i overflytning af patienter fra hospitaler og klinikker uden for Norden* (podes hver 6. måned) månedligt eller oftere arbejder i sundhedssektoren udenfor Norden* (podes hver 6. måned) Andre situationer: har boet sammen med person, der er MRSA-positiv (herudover undersøges hver 6. måned såfremt personen vedvarende er MRSApositiv) Sundhedspersonale der ugentligt eller hyppigere arbejder i en svinebesætning skal lade sig undersøge hver 6. måned. Dvs. sundhedspersonale, der bor på en gård med svinebesætning (og ikke selv ugentligt eller oftere arbejder ved besætningen) skal kun lade sig teste, såfremt en person i husstanden er fundet MRSA-positiv. været indlagt > 24 timer på et hospital uden for Norden* eller fået foretaget invasive indgreb (ved invasive indgreb forstås fx dræn eller

58 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: katetre samt dialyse m.v., men ikke injektioner, perifert venekateter eller blodprøvetagning) * Norden: det vil sige Danmark, Grønland, Færøerne, Island, Norge, Sverige, Finland og Åland. Sundhedspersonale, der har været i en risikosituation, undersøges for MRSA hurtigst muligt efter, at det er konstateret. Det enkelte personalemedlem, der skal undersøges for MRSA, skal af lederen mundtligt og skriftligt informeres om: Information ved arbejdsrelateret MRSA at undersøgelse vil blive foretaget med begrundelse herfor at MRSA-positive personalemedlemmer vil blive instrueret om sammen med deres husstand at gennemgå en behandling for at fjerne bakterien. Lægen samt eventuelt Infektionshygiejnisk Enhed informerer og vejleder. at MRSA-positive personalemedlemmer efter afsluttet behandling vil blive kontrolpodet mindst 5 gange (dag 1, 7, 14 og 21 dage samt efter 6 måneder) at undersøgelsesresultaterne vil blive videregivet til arbejdsgiver i overensstemmelse med dispensation fra Helbredsoplysningsloven Fristen på 2 dage mellem information og samtykke, der fremgår af Helbredsloven, behøver ikke at blive overholdt, se dispensation fra Helbredsoplysningsloven. I øvrigt skal de almindelige regler for patienters retsstilling iagttages, herunder i forbindelse med videregivelse af helbredsoplysninger og journalføring Podningsinstruks Forholdsregler i udredningsfasen Podning foregår hos egen læge. Selvpodning frarådes. Sundhedspersonale, der har været udsat for smitte på arbejdspladsen, bør podes før starten af dagens arbejdeså snart som muligt efter udsættelse for smitte. Dog først efter aftale med lederen på arbejdspladsen. Lederen kan indhente sparring hos Infektionshygiejnisk Enhed. Infektionshygiejnisk Enhed får automatisk besked om prøvesvar og kontakter ved positivt svar den pågældende person, derfor bedes noteret telefonnummer på prøvesedlen. Personale må almindeligvis gå på arbejde i perioden fra screening til resultatet af podningen foreligger, med mindre der er tilstedeværende risikofaktorer: sår, recidiverende abscesser kroniske hudlidelser akutte eller kroniske luftvejssymptomer, herunder bihulebetændelse

59 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Sundhedspersonale, der har fået påvist eller har MRSA, skal oplyse arbejdsgiver herom. Sundhedspersonale, der har fået påvist MRSA og ikke har tegn på infektion, kan møde på arbejdet, men skal snarest muligt modtage mundtlig eller skriftlig instruktion fra Infektionshygiejnisk enhed. Ved MRSA - positivt svar Personale med risikofaktorer sår, recidiverende abscesser kroniske hudlidelser akutte eller kroniske luftvejssymptomer, herunder bihulebetændelse bør ikke møde på arbejde, før de er symptomfri, sår/abscesser/hudlidelser ophelet, og de har påbegyndt behandling for bærertilstand. Infektionshygiejnisk enhed kan i samarbejde med den pågældende person og ledelsen foretage en individuel vurdering. Der kan evt. blive tale om omplacering, indtil pågældende er fundet MRSAnegativ. Dette vil finde sted i samarbejde med ledelsen. Kvalitetsovervågning/ forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 19. december 2016.dato Revideres næste gang December 2019April 2021 Referencer rende%20infektionshygiejniske%20retningslinjer/mrsa.aspx Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, Sundhedsstyrelsen, 3. udgave %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/MRSA/MRSA%20Vejledning% 20SST.ashx

60 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Spild af blod, urin, afføring og opkast Formål Målgruppe At forebygge forekomsten af infektioner hos borgere og plejepersonale forårsaget af smitteoverførsel via sekreter og ekskreter. Personale på Social og Sundhedsområdet, med tæt kontakt til borger samt personale med rengøringsopgaver. Definitioner af begreber Til desinfektion af overfalder anvendes: Alkohol: 70 % Ethanol (der anvendes latex eller nitrilhandsker) Klor: Her anvendes færdigpræparerede klorklude (der anvendes nitrilhandsker). Ved risiko for at komme i kontakt med blod, urin, afføring og opkast anvendes engangshandsker. Fremgangsmåde 1. Spild med blod, urin, afføring og opkast fjernes fortrinsvist med cellstof/køkkenrulle/toiletpapir, der skylles ud i toilettet. Ved større mængder kan moppe anvendes. Mopperne puttes i plastpose, vendes direkte ind i vaskemaskinen og vaskes ved minimum 80 grader i 10 minutter. Fremføreren vaskes og desinficeres. 2. Området afvaskes efterfølgende med vand og sæbe med cellstof/køkkenrulle/toiletpapir, der skylles ud i toilettet. 3. Der foretages desinfektion af området med spild med 70% Ethanol eller klorklud. 4. Ved Gastroenteritis /Norovirus og Clostridium difficile skal der anvendes klorklud. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 17. april 2015dato Revideres næste gang April Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 3. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i

61 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: sundhedssektoren. Statens Serum Institut.

62 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Stik og skæreuheld Formål Målgruppe Fremgangsmåde At forebygge infektioner hos personale forårsaget af smitteoverførsel via stikuheld med stikkende og skarpe genstande forurenet med blod og kropssekreter. Personale på Social og Sundhedsområdet, med tæt kontakt til borger samt personale med rengøringsopgaver. Indarbejdede og sikre arbejdsrutiner i situationer, som kan indebære en smittefare, skal forebygge enhver form for kontakt med blod, væv og vævsvæsker. Skarpe og spidse genstande, der er forurenet med blod og kropssekreter udgør en smitterisiko og bør behandles med største forsigtighed i velovervejet og roligt tempo. Spidse og skarpe genstande skal bortskaffes ved brugsstedet med anvendelse af brudsikker beholder. Skarpe og spidse genstande kan være: Brugte kanyler Skalpel-blade og lignende Knust glas og lignende Forholdsregler ved uheld Indstiksstedet/hudlæsion vaskes grundigt med sæbe og vand og aftørres Indstiksstedet/hudlæsion desinficeres 2 gange med sprit Huden tørrer mellem påføringerne Kontakt Skadestue inden for 24 timer*. Ved mulig udsættelse for HIV eller Hepatitis skal behandlingen helst påbegyndes inden for 24 timer Skaden skal anmeldes som arbejdsskade hurtigst muligt og inden 9 dage via Insubiz. * Kontakt til Skadestuen Ring til den centrale visitering for Region Syddanmark på tlf De afgør om personen får en tid på skadestuen eller skal kontakte egen læge. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Rigmor JensenBente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Kirsten MyrupMargit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 17. april 2015dato Revideres næste gang April

63 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Generelle infektionshygiejniske retningslinjer. Stik-/snit og skæreuheld. Statens Serum Institut. 2. Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus Sundhedsstyrelsen. 3. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 4. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne. Statens Serum Institut.

64 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Vasketøj (borgerens) Formål Målgruppe Fremgangsmåde At forebygge forekomsten af infektioner hos borgere og plejepersonale forårsaget af smitteoverførsel via urent vasketøj. Vasketøj håndteres således, at omgivelserne, og den der håndterer, ikke forurenes. Personale på Social og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Generelt Rent og urent tøj skal håndteres adskilt. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Særligt for plejecenter/bosteder Synligt forurenet vasketøj puttes i en vandopløselig vaskepose, der anbringes direkte i vaskemaskinen eller i en plastpose, der krænges direkte ud i vaskemaskinen. Urent vasketøj vaskes separat for hver borger. Der anvendes så høje grader, som tøjet tåler. Der skal kun vaskes på 80 grader mellem borgerne, hvis der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen. Fællesvask for flere beboere kræver vasketemperatur på minimum 80 grader. Der skal foreligge interval for rengøring af vaskemaskine og tørretumbler jf. leverandørens anbefaling om vedligehold. Kvalitetsovervågning/forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Rigmor Jensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune dato Revideres næste gang April 2021 Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne. Statens Serum Institut. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut.

65 Varde kommune Retningslinje Sag: 14/2093, Dok: Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 4. Central Enhed for Infektionshygiejne Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primær-sektoren, herunder dagtilbud og skoler. Statens Serum Institut.

66 dok. nr Procedure Hændelse Nødkaldsvigt i eget hjem og på plejecenter Nødkaldssvigt ved borger i eget hjem og ved borgere på plejecenter. Strømsvigt og kablebrud kan sætte nødkaldesystemet ud af drift både i hjemmeplejen/sygeplejen og på plejecentre. Derudover kan batterisvigt fra det enkelte nødkald være ude af funktion. Ansvarlig Hjælpemiddeldepotet Den lokale område- og teamledelse Den medarbejder der opdager, at nødkaldet er ude af drift, har ansvaret for at iværksætte akutte handlinger Sygeplejen og Hjemmeplejen Batteri svigt (smykke) Nødkaldssenderen sender sms til Hjælpemiddeldepotets vagtcentral. Batteriet skal skiftes indenfor en uge. Hjælpemiddeldepotet skifter batteriet. Hjemmeplejen har ingen opgaver i den forbindelse. Akkumulatorsvigt (Batteriet i nødkaldet anlægget svigter) Nødkaldeanlægget svigter på grund af strøm mangel: Der sendes en besked til hjælpemiddeldepotets vagtcentral om akkumulatorsvigt, og der er en uge til at ordne det. De telefoner som nødkaldeanlægget er opsat til i hjemmeplejen, vil også modtage en sms besked (akkumulatorsvigt). Hjælpemiddeldepotet har en uge til at ordne af det. Der bliver sendt en sms besked til leder af hjælpemiddeldepot, Bundgård teknik. Bundgård teknik har ansvaret for løsningen. Strøm svigt i bolig Der kan være en eller flere grunde til at nødkaldeanlægget ikke har forbindelse til netværket. Problemet kan være lokalt ved den enkelte borger, eller omfatte et større område fx ved kabelbrud. Der går besked til hjælpemiddeldepotets vagtcentral. Hjælpemiddeldepotet tager sig af problemet i deres åbningstid. De telefoner som nødkaldeanlægget er opsat til i hjemmeplejen, vil også modtage en sms besked ( Net svigt + nr. på det nødkald der ikke har netværksforbindelse). Udenfor hjælpemiddeldepotets åbningstid træder nedenstående i kraft. 1

67 Opgaver for personalet i Sygeplejen og Hjemmeplejen Personalets opgaver i forbindelse med netværks svigt dok. nr I det område hvor der er nødkalds svigt, har personalet ansvaret for: at skabe overblik over hvilke borgere der har nødkaldssvigt. Kontakt kollegaer i eget område for at få afdækket hvor stort problemet er. at orientere borgeren, og der hvor det er relevant også pårørende om, at nødkaldet er ude af funktion Ud fra et fagligt skøn at vurderer om borgeren kan klare sig uden nødkald, og evt. hvor mange timer. at planlægge hvilke borgere der skal have ekstra besøg og hvor hyppigt at orientere ledelsen. Ledelsen sikre at der tages hånd om problemerne bag nødkalds svigtet Der forefindes en samlet liste over nødkalds numre på Carolineparken, hvor det fremgår hvem nødkaldet tilhører, adressen og telefonnummeret til borgeren. Hjælpemiddeldepotet fremsend samme liste til teamlederne i hjemmeplejen og sygeplejen en gang om måneden. Det er også muligt at fremsøge nødkaldsnummeret på Plejecentre Gældende for Bundgaard tekniks nødkaldeanlæg: Batterisvigt: Manglende strøm til nødkaldeanlægget Der er ikke automatisk tilbagemelding til personalet ved svigt af nødkaldssender/smykke, akkumulator- og net svigt På Nødkaldssendere/smykket blinker når batteriet er svagt. På nødkaldeanlæggets opsætningsskærm står der hvilke nødkald der har svagt batteri. Den lokale pedel skifter batteri indenfor uge. Nødkaldeanlægget har 4 timers nødstrøm. Gældende for øvrige nødkaldeanlæg: Batterisvigt Der er ikke automatisk tilbagemelding til personalet, hvis en sender/ et smykke har svagt batteri. 2

68 Opgaver for personale på plejecentrene Personalet på plejecenteret har ansvaret for: dok. nr Personalets opgaver i forbindelse med nødkalds svigt Skabe overblik over hvilke beboere der har nødkald Ud fra et fagligt skøn at vurdere om borgeren kan klare sig uden nødkald, og evt. hvor mange timer Orientere borgeren, og der hvor det er relevant også pårørende om at nødkaldet er ude af funktion. Evt. opsætte information på synlige og tilgængelige steder for borgere og pårørende Planlægge hvilke borgere der skal have ekstra besøg og hvor hyppigt Orientere ledelsen. Ledelsen sikre at der tages hånd om problemerne bag nødkalds svigtet Udarbejdet den 5. april 2018 Godkendt den XXXXX Udarbejdet af Bente Brun, Jeanette Christensen, Preben Madsen, Kari Stork og Ann-Christina Dahlgaard Revideres April

69 Dok. nr Udarbejdelse og vedligehold af kliniske retningslinjer Def. kliniske retningslinjer: Retningslinjer der ligger under fanebladet Sygeplejen i den elektroniske håndbog Der er tre typer kliniske retningslinjer 1. Retningslinjer der skal revideres hvert 2. eller 3. år 2. Revision på grund af løbende faglige ændringer 3. Nye retningslinjer Fordeling af opgaver i forbindelse med kliniske retningslinjer Opgave Sygeplejen Ældreområdet Staben Nye kliniske retningslinjer Emnet for retningslinjen sendes i KUG, og følger den arbejdsgang der er besluttet der. Emnet for retningslinjen sendes i KUG, og følger den arbejdsgang der er besluttet der. Sikre at nye retningslinjer sendes i ledergruppen til godkendelse og efterfølgende i den elektroniske håndbog. Sikre at retningslinjen kommer på dagsorden i KUG efter godkendelse, til implementering i områderne. Revision af kliniske retningslinjer på baggrund af nye faglige tiltag Kliniske retningslinjer der skal revideres som planlagt hvert 2. eller 3. år. Opdatere eksisterende retningslinje. Sender den opdaterede retningslinje til Staben, med bemærkning om det er store faglige ændringer eller ændringer i arbejdsgange. Sygeplejens specialer reviderer retningslinjer, og sender dem efterfølgende til Staben. Sikre at retningslinjen kommer på ledermøde til godkendelse, hvis der er forandringer i arbejdsgange. Sikre at retningslinjen kommer på dagsorden i KUG efter godkendelse, til implementering i områderne. Staben overvåger 2 x årligt hvilke retningslinjer, der skal revideres, og sender liste til Sygeplejen. 1

70 Dok. nr Sikre at retningslinjen kommer på ledermøde til godkendelse, hvis der er forandringer i arbejdsgange. Sikre at retningslinjen kommer på dagsorden i KUG efter godkendelse, til implementering i områderne 2

71

72 60 SPECIALISTER 350 SPEAKS...OG DER VIL LØBENDE KOMME FLERE! Hvad er MaxMee? Nemt og overskueligt! MaxMee er et nyt og unikt e-bibliotek med hundredvis af motiverende speaks om personlig udvikling. Dvs. lyd- og videooptagelser med professionelle specialister, der giver dig inspiration og værktøjer til, at håndtere de udfordringer, du kan møde i både arbejds- og privatliv. Nemt, struktureret og målrettet i høj kvalitet! Med MaxMee har du døgnet rundt lige-vedhånden-redskaber til at skabe en bedre udgave af dig selv, og dermed være bedre rustet til hverdagens opgaver. MaxMees godt 60 tilknyttede psykologer, psykoterapeuter, coaches, erhvervs- og sportsfolk m.m. har omsat deres ekspertise til over 350 effektive og gennemprøvede lydklip og videofiler på typisk 5-15 minutters varighed, samt en række inspirerende e-bøger. Al deres erfaring og fantastiske guldkorn er altid til rådighed via MaxMees brugervenlige hjemmeside og mobil-app. Så kan du nemt finde præcis det, du har behov for her og nu - og i det format, der passer dig! VIDEO LYD TEKST MaxMee har fx brugere, som hver eneste dag benytter værktøjerne til at styrke sig inden dagens opgaver, eller geare ned efter en fysisk og mentalt udfordrende dag. Med dette unikke og gennemprøvede koncept forbedrer vores specialister dit mentale overskud, så du er i balance og lettere når dine mål - MaxMee er den lille ting, der gør en stor forskel for dig! Kategorier På forsiden af hjemmesiden og app en finder du de syv hovedkategorier, samt dine evt. gemte favoritter, når du er logget ind. Du kan også søge på temaord eller navn, hvis du søger efter specifikke emner eller speakere. Speaks Du kan hurtigt se om de passer til dit behov med følgende oplysninger: Titel på speak. Bog-/lyd-/videosymbol. Varighed på speak. Speakerens navn. Knap til afspilning. Favoritter Tryk på den hvide firkant under en speak i app en for at gemme de bedste speaks i dine favoritter (På hjemmesiden ved at klikke på stjernen). Så ligger de fremover klar i din egen favoritmappe til behovet opstår. (Skærmbilleder fra app en til mobil og tablet)

73