Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
|
|
- Christine Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14 drenge, som alle havde deltaget i den kvantitative undersøgelse, og som derfor gik i 5. klasse, da denne blev gennemført. Børnene var fordelt på fire 6. klasser, der igen fordelte sig på 4 forskellige skoler, som var udvalgt efter størrelse, placering og sammensætning af elever. I undersøgelsen deltog der således børn fra både en lille skole og en stor skole (defineret ved henholdsvis under og over 400 elever på skolen), børn fra en skole placeret i et storbymiljø og en skole placeret i et landdistrikt. Endelig fordelte skolerne sig, så der var skoler i Jylland, på Fyn og Sjælland. For uddybning af definitioner og kriterier for udvælgelse se Baggrundsrapport til Greb til Læselyst - En generation af stærke læsere, Når netop børn fra 6. klasse er blevet udpeget som særlig interessante, er det, fordi den kvantitative undersøgelse viser, at børns lyst til at læse i fritiden typisk falder markant på dette tidspunkt. Mens 58 % af eleverne i 5. klasse således læser mindst flere gange om ugen, er det 47 % i 6. klasse (Hansen, Gissel & Puck, 2017, s. 44). Samtidig viser tallene, at børns brug af digitale medier stiger med alderen. Det har skabt grundlag for at se nærmere på, hvordan netop børn i 6. klasse opfatter bogen sammenlignet med andre medier, herunder en mere detaljeret viden om disse børns læsning i fritiden samt deres brug af digitale og sociale medier. Instruktionen til læreren omkring udvælgelse og sammensætning af børn var, at det var vigtigt, at det var børn, der havde lyst til at diskutere læsning og medier, og som havde lyst til at dele deres holdninger og erfaringer. Endvidere blev læreren bedt om at overveje gruppens dynamik og vurdere, om børnene ville fungere godt sammen i en interviewsituation. Læreren blev også bedt om at sammensætte gruppen, så den ikke udelukkende bestod af børn, der var flittige læsere, men derimod udgjorde en blandet gruppe med en overvægt af børn, der hverken var hyppige læsere eller følte decideret modstand mod at læse, dvs. en gruppe børn, man kunne kalde potentielle læsere, hvilket også var grunden til, at de blev udvalgt. Metode Semistrukturerede interview Der blev gennemført i alt tolv interviews, otte enkeltinterviews (Kvale & Brinkmann, 2009) og fire fokusgruppeinterviews (Halkier, 2008) i undersøgelsen. Der gennemførtes et fokusgruppeinterview og to enkeltinterviews på hver skole, sammenlagt i alt 4 fokusgruppeinterviews og 8 enkeltinterviews. I fokusgruppeinterviewene deltog enten 4 eller 5 børn, mens der, selvsagt, deltog et enkelt barn i enkeltinterviewene. Alle blev gennemført som semistrukturerede interview (Kvale & Brinkmann, 2009). De fulgte altså en på forhånd udarbejdet interviewguide, der beskrev undersøgelsesfokus og strukturering af interviewet. Det skal understreges, at interviewguiden ikke ansås som et fuldstændig færdigt og statisk dokument, men som et dokument, der hele tiden kunne udvikles i takt med de erfaringer, som interviewene gav. I selve interviewene blev børnene dels stillet åbne sonderende spørgsmål, dels specifikke spørgsmål (Brinkmann & Tanggard, 2010), der refererede til resultater, den kvantitative undersøgelse havde peget på.
3 Eksempelvis blev børnene spurgt, om de ville læse mere, hvis de havde mere tid, eller hvis skoledagen var kortere, fordi resultater fra undersøgelsen pegede på, at netop de to forhold havde betydning for børns læsning. Nogle af spørgsmålene, der blev stillet i de kvalitative interviews, tog således primært form efter børnenes svar i den kvantitative undersøgelse, og hvad der med afsæt heri var væsentligt at spørge ind til. Interviewerne entrerede samtalen med en bred forståelse af læsning, dvs. en forståelse af læsning som noget, der kan foregå på eller i flere medier og med forskellige funktioner for øje - både læring og underholdning, både i den analoge bog og via digitale medier. Der var dog ikke tale om læsning i bredeste forstand, hvor eksempelvis visuelle udtryk og tegn, der ikke er bogstaver, indgik. En bevidsthed om denne holdning var vigtig, dels så intervieweren ikke bremsede børnene i deres beskrivelser af medier for læsning, eller hvad læsning var for dem, dels så børnene kunne få et svar, hvis de spurgte intervieweren om, hvad denne mente med læsning. Enkeltinterviewene Enkeltinterviewene var af minutters varighed. De gennemførtes samtidigt således, at interviewerne foretog et interview hver for sig på skolen. Derved fik det først interviewede barn ikke mulighed for at fortælle om interviewet og dermed muligvis præge, hvad de øvrige interviewede børn ville sige. Fordelen ved enkeltinterviewene var, at det var muligt at gå i dybden med det enkelte barns holdninger og svar, i og med at barnet havde hele interviewerens opmærksomhed og tid. I enkeltinterviewene samtaltes om barnets læse- og medievaner og inspiration til læsning. Interviewerne spurgte ind og bad barnet om at uddybe sine svar afhængigt af, hvad barnet fortalte. Forsknings- og interviewspørgsmål er beskrevet i interviewguide for enkeltinterview (bilag). Fokusgruppeinterviewene Fokusgruppeinterviewene var omkring en lektions varighed, det vil sige 45 minutter, og i disse deltog begge interviewere. Mens den ene faciliterede og styrede samtalen ud fra interviewguiden, skrev den anden noter og kom med supplerende spørgsmål. Interviewet indledtes med en øvelse, der ansporede til samtale om og refleksion over børnenes valgte medier for læsning i fritiden. Her skulle børnene ud fra spørgsmålet: Du har fri, hvad vil du læse i? vælge imellem: en computer, en tablet, en smartphone, et Anders And blad, en bog og en avis. Øvelsen suppleredes af en samtale om inspiration til læsning samt børnenes biblioteksbrug. Såvel øvelse som forsknings- og interviewspørgsmål er beskrevet i interviewguiden for fokusgruppeinterview (bilag). Formålet med at indlede med en øvelse var dels at få samtalen hurtigt i gang, dels at lede samtalen mod de områder, der ønskedes viden om. Øvelsen og de præsenterede medier var naturligvis med til at lede børnenes refleksioner og dermed den viden, der blev indhentet. Et interview af denne art vil altid være påvirket af de valg, intervieweren træffer, samt omgivelser og øvrige forhold, der gør sig gældende på det aktuelle tidspunkt. Interviewet var således en samtale med et særligt fokus, ikke en uformel snak, og det blev gennemført af bestemte personer, på et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt. Dog var den aktuelle øvelse tilpas bredt og åbent anlagt, så det stod børnene frit for at agere og forholde sig præcis, som de ønskede. Fokusgruppeinterviewene gennemførtes således i høj grad på børnenes præmisser, da det var børnenes perspektiv, der var fokus på.
4 Fordelen ved fokusgruppeinterviewet var, at børnene var sammen med deres klassekammerater, som de kender. De måtte derfor formodes at opleve en større tryghed i en situation, hvor de skal sidde sammen med en voksen, som de netop har mødt og sætte ord på særlige aspekter af deres liv og hverdag. Fokusgruppeinterviewet gav endvidere mulighed for at opnå flere forskellige blikke på samme felt i kraft af, at interviewet udgjorde en fælles samtale. Børnene kunne respondere på hinandens input og holdninger og dermed udvikle og nuancere såvel egne som andres svar. Fokusgruppeinterviewet afslører dog først og fremmest fælles normer for, hvordan man forholder sig. I dette tilfælde til læsning og medier. Her gør antallet af deltagere, at man ikke, i samme grad som ved enkeltinterviewet, kan forfølge og få uddybet en enkelt opfattelse eller udsagn hos en enkelt person (Halkier, 2008). Valg af lokation Alle interviews blev foretaget i et lokale på børnenes skole og i skoletiden, trods det at undersøgelsen skulle belyse forhold, der gør sig gældende i børnenes fritid. Skolen blev valgt som lokation af flere forskellige årsager. Dels kunne vi møde børnene i omgivelser, de kendte og var trygge ved, dels blev den kvantitative undersøgelse også foretaget i skoleregi, og derfor havde vi god kontakt til både skoler og lærere, der kunne hjælpe os med at organisere interviewene. Det var børnenes dansklærer, eller den lærer, der havde den primære kontakt til klassen, der hjalp med at finde lokale, bestemme, hvilke børn der skulle deltage i interviewene, og hvilke der skulle deltage i henholdsvis fokusgruppeinterview og enkeltinterview. Læreren stod endvidere for kontakten til de deltagende børns forældre, som skulle give tilladelse til, at deres barn deltog i et interview. Brevet til forældrene blev udarbejdet af interviewerne og derefter videreformidlet af læreren. Trods det at læreren ikke deltog direkte og aktivt i undersøgelsen spillede denne altså en ganske central rolle for dens gennemførsel. Vi var som interviewere meget bevidste om, at skolen som kontekst kunne påvirke børnenes svar. Derfor understregede vi også over for børnene, at interviewene ikke handlede om læsning i skolen eller om læsning, som de mente, voksne opfatter og værdsætter den. Vi gjorde det også klart, at der for os ikke fandtes rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste var at høre deres mening. Om det at foretage interview med børn Det skal pointeres, at det at foretage interview med børn er en del af en mere overordnet diskussion af, om og hvordan interviews med børn adskiller sig fra at foretage interviews med voksne (Kampmann, 1998). Et væsentligt argument for, at de adskiller sig er, at der er tale om et ulige magtforhold, i og med at interviewmødet sker mellem en voksen og et barn. Det kan således være, at barnet vil forsøge at tilpasse sig de holdninger, som det tror, den voksne gerne vil høre, eller at barnet vil forsøge at modsætte sig de holdninger, det mener, den voksne repræsenterer. Fra interviewerens side bør der således være en bevidsthed om og en forståelse af, at børn kan ønske at tilpasse sig eller modsætte sig voksne som autoriteter. Interviewene i nærværende undersøgelse er foretaget ud fra et børnesyn, der forstår børn som individer med egen kultur og kulturbrug, som de har egen viden om og holdninger til, og som intervieweren, via interviewet og den efterfølgende analyse, kan få indblik i. For at sikre at det var børneperspektivet, der kom frem, var interviewerne meget bevidste om at etablere et samtalerum, hvor børnene vidste, at det netop var deres viden, som var centrum for undersøgelsen.
5 Fremgangsmåde i analysen Analysen af kvalitativ empiri er sket på basis af en transskribering af fire fokusgruppeinterviews samt en resumering af de otte enkeltinterviews, der centrerer sig om tre områder: 1. Børnenes brug og opfattelse af læsning og bogen som medie 2. Børnenes brug og opfattelse af digitale medier 3. Børnenes brug og opfattelse af biblioteket på skolen og folkebiblioteket Områderne er dannet på baggrund af resultaterne fra den kvantitative undersøgelse og udvalgt som emner, vi i denne undersøgelse vil have særligt fokus på. De af børnenes holdninger og erfaringer, som er gentaget på tværs af interviewene, og som derfor synes at have en mere gennemgående karakter, er blevet samlet og analyseret. Fremgangsmåden har altså været at fremlægge vigtige aspekter af børnenes holdninger til og erfaringer med de tre områder på basis af en nærlæsning af børnenes udsagn. Ud over de mere gennemgående tendenser har vi også valgt at fremhæve enkeltpersoner eller enkelte gruppers særlige perspektiver, hvis vi har vurderet, at deres udsagn har været vigtige for undersøgelsen. Det har været centralt at få børnenes egne holdninger og perspektiver frem i analyserne. I de tilfælde, hvor der kunne herske tvivl om, hvorvidt børnenes udsagn var udtryk for deres egne holdninger, fremhæves og diskuteres dette kort i analysen. For eksempel hvis vi fik mistanke om, at barnet gengav en voksens holdning eller forsøgte at imødekomme holdninger, de tænkte, vi som interviewere havde. Det skal understreges, at børnenes udsagn i nærværende undersøgelse ikke repræsenterer alle de børn, der deltog i den kvantitative undersøgelse, eller alle børn fra 6. klasse, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene, og analysen af disse, udgør derimod nedslag og eksempler på, hvordan nogle børn i 6. klasse på de deltagende skoler, på det tidspunkt undersøgelsen blev foretaget, forholdt sig til disse spørgsmål. Børnenes udsagn kan pege på relevante tendenser i tiden, men med de ovennævnte forbehold in mente. Interviewpersonerne Det er de samme personer, der planlægger og gennemfører interviewene samt foretager analysen. Det er en fordel. Blandt andet fordi disse, i analysen, ikke kun genbesøger børnenes holdninger og erfaringer ved at læse om dem i transskriberet eller resumeret form, men også kan erindre udsagn, der gjorde indtryk, da interviewet blev gennemført. Det kan for eksempel være bestemte tonefald i ytringer, mimikker eller dynamikker børn og voksne imellem. Noget som ikke fremgår af transskriberingen, men som kan understøtte det sagte. Samlet skærper dette indsigten i og forståelsen af empirisk data. En ulempe kan være, at personerne indvirker på såvel planlægningen af interviewene, produktionen af empiri som analysen af empiri. Undersøgelsens to producenter og ansvarshavende har altså stor betydning for undersøgelsens design, gennemførsel og fund. Det skal derfor pointeres, at såvel interviewdesign som interviewguide er nøje planlagt i samarbejde med en ikke-deltagende tredjepart, nemlig projektets opdragsyder: Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Ydermere har såvel interviewdesign og -guide som analysen været forelagt og diskuteret i to grupper tilknyttet projektet: følgegruppen bestående af interessenter fra forlags-, forsknings- og biblioteksområdet samt en gruppe bestående af repræsentanter fra landets centralbiblioteker.
Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning
Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning Det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning
Læs mereBilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper
Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I
Læs mereVEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?
VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereMetodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen
Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Observationer 4 1.2 Fokusgruppeinterview 5 1.3 Semistrukturerede enkeltinterview 5 1.4 Stile udarbejdet
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mere5.3: Rollespil til det gode interview
5.3: Rollespil til det gode interview Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvilke retningslinjer, der gør sig gældende for et godt interview, dels i forhold til forberedelse
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereBIBDOK Dag 2. Kursus i effekt og dokumentation
BIBDOK Dag 2 Kursus i effekt og dokumentation Baggrund Hvorfor Hvad Hvordan Program kl. 09:00-09:30: Kl. 09.30-11.00: Kl. 11.00-11.15: Kl. 11.15-11.45: Kl. 11.45-12.30: Kl. 12.30-13.15: Kl. 13.15-13.30:
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereVIDEN OM BØRNS LÆSEVANER. Gentofte Hovedbibliotek 1. marts 2019 Lisbet Vestergaard
VIDEN OM BØRNS LÆSEVANER Gentofte Hovedbibliotek 1. marts 2019 Lisbet Vestergaard Et stemningsbillede Erica på 10 år har trukket sig tilbage med en bog. Der er ikke lige andet at lave. Læsning som den
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereBørns læsning 2017 et indblik En kvalita*v undersøgelse foretaget af S*ne Reinholdt Hansen og Henrie8e Romme Lund
Børns læsning 2017 et indblik En kvalita*v undersøgelse foretaget af S*ne Reinholdt Hansen og Henrie8e Romme Lund Det skal I høre om Lidt om undersøgelsen Børns læsning Inspira*on *l læsning Børns biblioteksbrug
Læs mereBILAG 2. TEORI OG METODE
BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens
Læs mereFormidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017
Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 1. møde, 20. januar 2017 Program formiddag: Kl.09.00-09.45: Kl.09.45-10.45: Kl.10.45-11.00: Kl.11.00-11.45: Kl.11.45-12.30: Velkomst, check ind og introduktion
Læs mereForebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer
Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereBørns læsevaner 2017
Børns læsevaner 2017 Konklusioner og anbefalinger Uddrag og konklusioner fra "Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik" udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker som en del af projektet 'En generation
Læs mereResume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014
Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereStrategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge
Strategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge Møde i Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg, 26. november 2018 Vartov, København Dagsorden Fem pointer
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereSpørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger
Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereBørns læsevaner 2017: Overblik og indblik
Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik Børns læsevaner 2017: Overblik og indblik Udgivet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker som en del af projektet 'En generation af stærke læsere: Greb til læselyst'.
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereEn sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor
En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereForskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention
Bilag D Interviewguide til dem som er kommet sig. Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention Briefing Jeg kommer fra Aalborg Universitet, hvor jeg læser en kandidat i socialt arbejde. Jeg skriver
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereForskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention
Bilag C Interviewguide Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention Briefing Jeg kommer fra Aalborg Universitet, hvor jeg læser en kandidat i socialt arbejde. Jeg skriver speciale om Fountainhuset
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereBaseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet
DRAGØR KOMMUNE Baseline lærere og pædagoger på mellemtrinnet Skoleåret 2016-2017 Skole- og kulturafdelingen 01-09-2016 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING OG GENSTANDSFELT 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 4 HELHEDSVURDERING
Læs mereSPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE
SPROGSTART 1-3 ÅR INTRODUKTION FOR VUGGESTUEPÆDAGOGER OG DAGPLEJERE SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold
Læs mereINNOVATION. BLOGS. KU. DK
$ SPØRGEGUIDE TIL BRUGERTEST INNOVATION. BLOGS. KU. DK Katapult og Katalyst interviewer ca. 8 brugere af innovation.blogs.ku.dk for at samle viden om deres adfærd og behov i relationen til udvikling og
Læs mere(15) Hvorfor er folkebibliotekerne vigtige? v. Morten Lautrup-Larsen
Program 09.30 09.35 (5) Velkommen og dagens program v. Tine Vind 09.35 09.50 (15) Hvorfor er folkebibliotekerne vigtige? v. Morten Lautrup-Larsen 09.50 10.05 (15) Hvad er de strategiske pejlemærker for
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereTrivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview
Trivselsundersøgelse Fokusgruppeinterview Formål Undersøgelse af medarbejdertrivsel og det psykiske arbejdsmiljø med henblik på at kvalificere OSD s arbejde med det psykiske arbejdsmiljø/indsatsområder.
Læs mereSPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN
SPROGSTART 3-6 ÅR INTRODUKTION FOR PÆDAGOGER I BØRNEHAVEN SPROGSTART Sprogstart er ambitiøst på børnenes vegne! Ambitiøst fordi fordybelse kræver mod og åbenhed. Men også ambitiøst i forhold til at rumme
Læs merePotentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020
Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD
ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG
BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereUndersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Aftalebeskrivelse Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. EVA gennemførte i 2016 en undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på de
Læs mereMålgruppeanalyse HELLO GREAT WORKS PART OF THE NORTH ALLIANCE
Målgruppeanalyse Følgende sider vil præsentere en bred målgruppebetragtning samt en mindre inddeling af børn i alderen 0-16 år. For hver undermålgruppe er børnenes medievaner og kognitive færdigheder beskrevet
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereMetoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereBilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund
Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereBILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE
BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev
Læs merePERSONAL MEANING MAPPING
PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereEksempel på interviewguide sociale tilbud
Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereInddragelse af pårørende som informanter. Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende
Inddragelse af pårørende som informanter Socialtilsynenes erfaringer fra projekt Inddragelse af pårørende som informanter Januar 2019 Introduktion Socialstyrelsen anbefaler, at socialtilsynene i et risikobaseret
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereHvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?
Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereSelvevaluering skoleåret Baggrund: Forløbet af træningen:
Selvevaluering skoleåret 2013-2014 Evalueringen på anden vis har til formål at undersøge om en mindre gruppe ordblinde elevers træning med arbejdshukommelsestræningsprogrammet Flex kan give en mærkbare
Læs mereLitteraturformidling set fra et børneperspektiv
U N D E R S Ø G E L S E Litteraturformidling set fra et børneperspektiv Litteraturformidling set fra et børneperspektiv 1 Indhold Fund og anbefalinger... 3 Tre situationer, hvor børn får og formidler idéer
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs mereOm indsamling af dokumentation
Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige
Læs mereI hvor høj grad har du indtryk af, at dit barn har en struktureret og tryg hverdag?
Selvevaluering Bjergsnæs efterskoles selvevaluering 2017 tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og et ønske om at undersøge, om skolen lever op til sine værdier. Kan forældrene aflæse skolens værdigrundlag
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereVi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.
Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mere