Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Medicinsk Afsnit 1, HE Midt Regionshospitalet Viborg

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Medicinsk Afsnit 1 Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af to afdelingssygeplejersker. Medicinsk Afsnit 1 er en del af Medicinsk afdeling, som hører under Hospitalsenhed Midt. Afdelingen omfatter et sengeafsnit med tilhørende klinikker og en dagklinik. Medicinsk afdelingsledelse består af én oversygeplejerske og en ledende overlæge. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Vi har i afsnittet forskellige patientkategorier og forløb, mange med kroniske og komplekse kliniske problemstillinger. Eksempler på patientfoløb: Udredning og behandling til patienter med mave/tarmsygdomme fortrinsvis i forhold til Mb. Chron Colitis Ulcerosa Udredning og behandling af patienter med ernæringsproblemer Underernærede Dehydrerede og overhydrerede Elektrolytforstyrrelser/vitaminmangel grundet underernæring Patienten der har brug for special kost/dialysekost Udredning og behandling til patienter med lever og pancreassygdomme Levercirrose Levercoma (Hepatisk Encefalopati) Hepatitis Pancreatit Misbrugsproblemer 2/7

3 Udredning og behandling til patienter med nyresygdomme Akut og kronisk nyresvigt Uræmiske patienter Udredning og behandling til patienter med diabetes Hypo og hyper glykæmi Udredning og behandling af patienter med infektionsmedicinske sygdomme Pneunomi Urinvejsinfektioner Sepsis Diarre Virale infektioner/influenza ( Isolations krævende) Hudinfektioner/Erycipilas Vi modtager de fleste patienter fra akutmodtagerafdelingen, nogle fra klinikkerne/dialyse og nogle med åben indlæggelse. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patientforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Når du arbejder med klinisk lederskab arbejder du med at tage klinisk beslutninger, planlægge, organisere og prioritere patientforløb i forhold til nedenstående kliniske sygeplejefaglige problemstillinger. Ernæring: Småtspisende/underernærede patienter med behov for kostregistrering/plan Fastende patienter, evt med diabetes Kost til patienter med diabetes/nyresyge Patienter med væskeplaner herunder væskerestriktioner, minimum, maksimum Patienter med ernæringsproblematikker indlagt med vægttab uden fokus Patienter med behov for supplerende ernæring i form af sondemad Udskillelse: Patienter med obstipationsprobemer Patienter med diarre problemer Patienter med brug for hjælp til udskillelse (bækken i seng, bækkenstol eller toilet) Patienter med blære katheter, TOP katheter Patienter med anuri, oliguri, poliuri Patienter med proteinuri Patienter med acitesvæske, dræneringsbehov Patienter med stomi Respiration: Patienter med respirationsbesvær (f.eks. pneumoni, KOL) Patienter med behov for inhalationsmedicin, ilttilskud Patienter med expektorat/stase problemer Patienter med pleuravæske 3/7

4 Hud og slimhinder: Patienter der er i risiko for udvikling af /eller med decubitus Patienter med behov for mundpleje (mundtørhed/svampeproblemer) Patienter med ødemer og eller infektioner i huden (f.eks. erycipilas) Patienter med betændelse i tarmslimhinderne Temperaturregulering: Patienter med feber, med behov for observation/lindring af symptomer Patienter med feber der observeres/udredes for infektionsfokus Kredsløb: Patienter med kredsløbsproblemer (hypotension, hypertension, bradykardi, takykardi) Patienter med atrieflimmer, der kan blive overvåget med telemetri udstyr Patienter med der observeres forebyggende mod sepsis Bevægelse: Patienter med immobilitet med behov for hjælp til forflytning, lejring/stillingsændring, korrekt spisestilling Patienter med behov for genoptræning/genoptræningsplan efter svær sygdom Patienter med behov for hjælp til at forbygge decubitus Særlige områder indenfor afsnittes patientkategorier: Inddrage patienter og pårørende i patientforløbet Optimere patientforløb med behandlings- og sygeplejefaglige planer, så patienten får den mest optimale og korteste mulige indlæggelse Fokus på den komplekse udskrivelse, herunder et sammenhængende patientforløb Tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde: Patienter med behov for daglig vurdering/plan ved læge, stuegang Patienter med behov for medicinsk diagnostik f.eks. blodprøvetagning, billeddiagnostiske undersøgelse Patienter med behov for fysioterapi f.eks. lungefysioterapi, mobilisering, genoptræningsplaner Patienter med behov for ergoterapi f.eks. dysfagiscreening, hjælpemiddelvurdering Patienter med behov for vurdering af speciallæge, fra andet afsnit Patienter med behov for overflytning til stamafdeling, fra fx intensiv Patienter med behov for hjemmepleje/akutplads/aflastningsplads/genoptræningsplads Samarbejde med farmaceut mhp. på medicingennemgang eller skaffe medicin Patienter med behov for kontakt til hopitalspræsten Patienter med behov for kontakt til misbrugscenteret Patienter med behov for opfølgende tider i dagklinikken, i klinikkerne eller sekretær Patienter med behov for transport til undersøgelser, udskrivelser eller serviceassistenter/falck Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende 4/7

5 hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen Sygeplejeprocessen TOKS Smertevurdering (VAS) Bartel (vurdering af plejetyngde) KRAM Ernæringsscreening BMI Kostregistrering Tryksårsscreening og revurdering Hygiejniske principper EPJ E-DOK UTH, registrering af utilsigtede hændelser West Haven, registrering af patienter med Hepatisk Encefalopati Model for praktisk færdighedsudøvelse 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 5/7

6 Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver 6/7

7 Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7