GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016"

Transkript

1

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk APRIL 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. AS-2016 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT april 2018 NPA ANRE MRJP

4

5 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ INDHOLD 1 Indledning 5 2 Analyser udført i Kvalitetssikring af analysedata 8 3 Aalborg Vand, Brunsted kildeplads Overvågnings og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Klorerede kulbrinteforbindelser Tidslig udvikling Sammenfatning og anbefalinger 18 4 Dall Villaby kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Vandkemiske forhold Sammenfatning og anbefalinger 22 5 Aalborg Vand, Engkilden kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger 28

6 4 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Klarup Vandværk, kildeplads Kochs Vase Overvågnings- og indvindingsboringer Vandkemiske forhold Sammenfatning og anbefalinger 33 7 Klarup Vandværk, kildeplads Volden Overvågnings- og indvindingsboringer Vandkemiske forhold Sammenfatning og anbefalinger 37 8 Aalborg Vand, Kongshøj kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger 44 9 Aalborg Vand, Lundby Krat kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige boringskontrolparametre Tidslig udvikling Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger Visse kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Vandkemiske forhold Sammenfatning og anbefalinger Aalborg Vand, Volsted Plantage kildeplads Overvågnings- og indvindingsboringer Nitrat Sulfat Klorid Øvrige potentielle problemparametre Miljøfremmede stoffer Sammenfatning og anbefalinger 61

7 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Vandværker uden grundvandsovervågning i Aalborg Vand, Ferslev Arndrup Vandforsyningsselskab Gistrup Vandværk Granly Vandværk Gunderup Vandværk Oppelstrup Vandværk Romdrup Vandværk Vaarst Vandværk Vejgaard Vandværk, kildeplads Golfparken Vejgaard Vandværk, kildeplads Lundbyesgade Anbefalet moniteringsprogram Referencer 67 BILAG Bilag A Oversigtskort Bilag B Nitrat Bilag C Sulfat Bilag D Klorid Bilag E Pesticider og nedbrydningsprodukter

8

9 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Indledning Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af grundvandsovervågningen i indsatsområde Aalborg SØ i Der har tidligere været udført grundvandsovervågning i det såkaldte delindsatsområde Aalborg SØ, som omfattede Aalborg Vands tre kildepladser Brunsted, Engkilden og Kongshøj samt kildepladserne til Dall Villaby Vandværk og Visse Vandværk. Fra og med 2016 omfatter grundvandsovervågningen hele indsatsområdet og er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/ og /2/. Indsatsområde Aalborg SØ omfatter, udover de ovennævnte kildepladser fra det tidligere delindsatsområde, indvindingsoplande til Arndrup Vandforsyningsselskab, Gistrup Vandværk, Granly Vandværk, Gunderup Vandværk, Klarup Vandværk (kildeplads Kochs Vase og kildeplads Volden), Oppelstrup Vandværk, Romdrup Vandværk, Vejgaard Vandværk (kildeplads Golfparken og kildeplads Lundbyesgade), Vaarst Vandværk samt Aalborg Vands kildepladser Ferslev, Lundby Krat og Volsted Plantage. Et samlet oversigtskort omfattende både overvågningsboringer og indvindingsboringer tilknyttet de nævnte vandværker er vedlagt som Bilag A. Overvågningen er udført i overensstemmelse med anbefalingerne i /1/ og /2/. Som beskrevet i kapitel 2 blev der udtaget vandprøver fra 41 ud af 53 anbefalede overvågningsindtag i De analyserede indtag repræsenterer Aalborg Vands kildepladser Brunsted, Engkilden, Kongshøj, Lundby Krat og Volsted Plantage, Klarup Vandværks kildepladser Kochs Vase og Volden samt kildepladserne til Dall Villaby Vandværk og Visse Vandværk. I nærværende rapport beskrives for hver af disse kildepladser hovedparametrene nitrat, sulfat, og klorid. Hvor det er vurderet relevant, og analysegrundlaget tillader det, er den tidslige udvikling desuden vurderet. Endelig behandles øvrige kritiske boringskontrolparametre og fund af miljøfremmede stoffer, og der afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads. Endelig er der i afsnit 12 givet en kort beskrivelse af vandkemiske forhold i indvindingsboringerne tilknyttet de vandværker og kildepladser, hvor der ikke er udført grundvandsovervågning i Rapporten afsluttes med en sammenfattende vurdering for hver enkelt kildeplads samt anbefalinger til næste moniteringsrunde i efteråret 2017.

10 6 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Analyser udført i 2016 Der blev i /1/ og /2/ anbefalet prøvetagning og analyse af i alt 53 boringsindtag ved grundvandsovervågningen i indsatsområde Aalborg SØ i Der er enkelte mindre afvigelser i forhold til anbefalingerne. En oversigt ses i tabel 2.1. Ved grundvandsovervågningen i 2016 lykkedes det at prøvetage og analysere i alt 41 boringsindtag, men det bemærkes, at 3 ud af de 53 anbefalede overvågningsindtag i 2016 ikke blev analyseret, fordi vandkvaliteten allerede overvåges af Aalborg Vand. De 41 analyserede indtag fordeler sig med 12 tilknyttet Aalborg Vands Brunsted kildeplads (7 boringer), 1 tilknyttet Dall Villaby kildeplads, 3 tilknyttet Aalborg Vands Engkilden kildeplads (2 boringer), 3 tilknyttet Klarup Vandværks Kochs Vase kildeplads (1 boring), 1 tilknyttet Klarup Vandværks Volden kildeplads, 7 tilknyttet Aalborg Vands Kongshøj Kildeplads (3 boringer), 9 tilknyttet Aalborg Vands Lundby Krat kildeplads (6 boringer), 1 tilknyttet Visse Kildeplads og 4 tilknyttet Aalborg Vands Volsted Plantage kildeplads (1 boring).

11 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Tabel 2.1: Grundvandsovervågningsprogram for 2016 samt prøvestatus Kildeplads Boringsindtag Boringskontrol Sulfid og methan Øvrige parametre Bemærk Aalborg Vand, Brunsted X OK X OK X Desphenylchloridazon OK X X OK X OK X Chloroform OK X Chloroform OK X Chloroform OK X Desphenylchloridazon og chloroform OK X Desphenylchloridazon og chloroform OK X Desphenylchloridazon og chloroform OK X BTEXN og chloroform OK Dall Villaby X BTEXN OK Aalborg Vand, Engkilden Klarup Vandværk, Kochs Vase Klarup Vandværk, Volden Aalborg Vand, Kongshøj Aalborg Vand, Lundby Krat X Desphenylchloridazon og chloroform OK X OK X OK X X Strontium OK X Strontium OK X Strontium OK B X Strontium OK X OK X OK X OK X Desphenylchloridazon og BTEXN OK X X OK X X OK X Chloroform OK Kunne ikke lokaliseres X Strontium medtaget X Strontium medtaget X X Strontium OK X X Strontium OK X Desphenylchloridazon Strontium medtaget X Desphenylchloridazon Strontium medtaget X Strontium medtaget X Strontium medtaget X Strontium medtaget Desuden analyseret for Visse X Chloroform og tetrachlormethan desphenylchloridazon Aalborg Vand, Volsted Plantage X X Strontium OK X X Strontium OK X X Strontium OK X Strontium medtaget Udgår i 2016 Kun ét indtag i boring Analyseres ikke, da Aalborg Vand allerede overvåger vandkvaliteten

12 8 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Kvalitetssikring af analysedata De foreliggende analyseresultater er gennemgået for mulige fejl, og der er udregnet ladningsbalancer for hver analyse. Normalt anses fejl på ladningsbalancen på under 5 % for acceptable, og denne værdi overskrides i 3 analyser. En nærmere undersøgelse har udpeget de mest sandsynligt unøjagtige analyseresultater. En oversigt er givet i tabel 2.2. Eftersom fejlene på ladningsbalancen trods alt er begrænsede, er analyseresultaterne anvendt i den videre tolkning, dog med de forbehold vedrørende nøjagtigheden af analyseresultaterne, som fremgår af tabel 2.2. Tabel 2.2: Analyser med mere end 5 % fejl på ladningsbalancen Indtag Prøvedato Fejl på ladningsbalancen (%) Årsag ,7 For høj hydrogencarbonat (293 mg/l) ,4 For høj calcium (110 mg/l) ,7 For høj klorid (210 mg/l) Tidligere analyser inddrages kun til belysning af tidslig koncentrationsudvikling, og sådanne analyser er ikke kvalitetssikrede, medmindre dette er sket i forbindelse med tidligere overvågningsrapporter.

13 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Brunsted kildeplads Grundvandet på Brunsted Kildeplads er nitratpåvirket, og især umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub forekommer der nitrat til stor dybde. Generelt forekommer der nitrat til ca. 60 m u.t., men ikke over drikkevandskravet. Nitratbelastningen af det øvre grundvand ser ud til at være ret konstant. Nedstrøms Ørnehøj Golfklub og Brunsted Losseplads findes der pesticider og nedbrydningsprodukter samt chloroform i det øvre grundvand, men de foreliggende grundvandsovervågningsdata tyder på, at belastningen generelt er aftagende. Nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon findes fortsat i boringerne nedstrøms Brunsted Losseplads, men her senest i aftagende koncentrationer, samt i indtaget , hvor niveauet er stabilt. 3.1 Overvågnings og indvindingsboringer Brunsted kildeplads er repræsenteret ved boringerne DGU-nr (2 indtag, hhv og m u.t.), beliggende knap 300 m opstrøms for indvindingsboringerne på kildepladsen, (3 indtag, hhv , og m u.t.), beliggende ca. 600 m opstrøms for indvindingsboringerne, (indtag m u.t.) og (3 indtag, hhv , og m u.t.), beliggende hhv. ca. 800 og 1100 m opstrøms for indvindingsboringerne i indvindingsoplandet og indenfor Ørnehøj Golfklubs område, (indtag 21,2-27,2 m u.t.), (indtag m u.t.) og (indtag m u.t.), alle tre beliggende nedstrøms for Brunsted Losseplads. Der indvindes fra boringerne DGU nr , , , , og , som samlet set dækker dybdeintervallet m u.t. Der indvindes fra skrivekridtet, som lokalt er beskyttet af mere end 10 m glacialt smeltevandsler. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 3.1. Det vertikale snit på figur 3.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Brunsted kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

14 10 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 3.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Aalborg Vand, Brunsted kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsboring analyseret Figur 3.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Aalborg Vands Brunsted kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

15 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Alle overvågningsindtagene er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Det dybe indtag blev desuden analyseret for sulfid og methan. De 3 boringer nedstrøms Brunsted Losseplads ( , og ) er desuden analyseret for trichlormethan (chloroform) samt pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon (DPC). Også øverste indtag i er analyseret for DPC, mens de tre indtag i er analyseret for trichlormethan. Endelig er analyseret for BTEXN og chloroform. 3.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I overvågningsboringerne på Brunsted kildeplads er der ved seneste analyse påvist nitrat i 9 af 12 analyserede indtag, men der foreligger ingen overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l. Højeste målte koncentration i de udvalgte overvågningsindtag er 47 mg/l, som er påvist i det øverste indtag (-3) i umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub. På figur 3.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 3.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Det bemærkes, at samtlige indtag i DGU-nr beliggende længst opstrøms indeholder 8,3-47 mg/l nitrat, som hermed er udbredt til mindst 79 m u.t., hvilket er en forholdsvis stor dybde. Nitratindholdet aftager med dybden, og siden 2013 er nitratindholdet faldet betydeligt i det dybeste indtag. Faldet er sammenfaldende med et faldende sulfatindhold, men årsagen hertil er ukendt. Længere nedstrøms er nitrat ikke udbredt til så stor dybde i forhold til terræn, men det bemærkes dog, at terrænkoten falder med godt 15 m (jf. figur 3.2). Således er der ikke nitrat i hverken (68-71 m u.t.), (60-80 m u.t.) eller (78-80 m u.t.), hvor sidstnævnte er beliggende tæt på selve kildepladsen. Længere mod vest, i retning mod Engkilden kildeplads, er

16 12 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 der nitrat i de to øverste indtag i , mens der aldrig er fundet nitrat i det dybeste (78-80 m u.t.). Der ses således en tydelig tendens til faldende nitratkoncentrationer med dybden, og der findes lidt eller intet nitrat under 60 m dybde. Dette er formentlig et udtryk for, at hovedparten af grundvandet mere end 60 m u.t. generelt er dannet, før landbrugets kvælstofoverskud for alvor begyndte at stige fra slutningen af 1950'erne. Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de nitratholdige boringsindtag ses på figur 3.4.

17 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 3.4: Tidsserier for nitrat Boringsindtagene , , , , , og repræsenterer alle det øvre grundvand. Nitratindholdene i boringerne ved Brunsted Losseplads ser ud til at have været ret konstante siden 1990'erne, selvom der er begrænsede analysedata, men koncentrationerne er senest faldet en smule i alle indtagene. I indtag ses et lille fald efter en periode med stigende nitratindhold, og i er nitratindholdet ligeledes faldet en smule siden I er nitratindholdet generelt faldet i de sidste seks år, men synes nu at have stabiliseret sig. I de dybere nitratholdige indtag, og -2, er koncentrationerne faldet væsentligt i forhold til 2013, mens niveauerne har været ret konstante siden Nedstrøms Ørnehøj Golfklub er nitratindholdet i det dybere grundvand aftagende, mens det i øvrigt er ret konstant. Nitratindholdet i indvindingsboringerne på Brunsted Kildeplads ligger ved seneste analyse i intervallet mg/l. Koncentrationerne er ret konstante over tid. 3.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold ved seneste analyse lille med et maksimum på 29 mg/l og et minimum på 7 mg/l. På figur 3.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat, der generelt viser aftagende koncentrationer med dybden. Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. Tendensen til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation.

18 14 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Største udsving er et fald fra 21 mg/l i 2013 til 10 mg/l i i det dybe indtag Figur 3.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat I indvindingsboringerne ligger sulfatindholdet ved de seneste analyser på mg/l og altså på samme niveau som i overvågningsboringerne. 3.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold i overvågningsboringerne er meget begrænset med et maksimum på 38 mg/l og et minimum på 17 mg/l. Der ses ingen sammenhæng imellem indtagsdybde og kloridindhold (data ikke vist). Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv det mest dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold. For klorid er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Største udsving er i , hvor koncentrationen i nederste indtag er faldet fra 33 til 20 mg/l fra 2013 til 2014, hvorefter den har været stabil. I indvindingsboringerne på Brunsted kildeplads ligger kloridindholdet ved de seneste analyser på mg/l og altså på samme niveau som i overvågningsboringerne. 3.5 Øvrige boringskontrolparametre Koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) i grundvandet er uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til

19 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ drikkevandsforsyning. Dette gælder både for overvågningsboringer og indvindingsboringer. 3.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Der er fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter og/eller klorerede kulbrinteforbindelser (chloroform) i de tre boringsindtag i og desuden i boringerne , og nedstrøms Brunsted Losseplads. Pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon er fundet i de tre sidstnævnte boringer samt i En samlet opgørelse over detektioner ved seneste monitering i efteråret/vinteren 2016 ses i tabel 3.1. Tabel 3.1: Detektioner af miljøfremmede stoffer ved seneste analyse Boringsindtag Stof Koncentration (µg/l) Ingen detektioner Ingen detektioner Desphenyl chloridazon 0, Ingen detektioner Ingen detektioner Chloroform 0,072 2,6-Dichlorbenzamid 0, Atrazin, desethyl- 0,011 Chloroform 0, ,6-Dichlorbenzamid 0,015 Chloroform 0,036 Chloroform 0, Desphenyl chloridazon 0,043 Metribuz-desam-diket 0,014 2,6-Dichlorbenzamid 0,039 Chloroform 0, Desphenyl chloridazon 0,19 Metribuz-desam-diket 0,013 Chloroform 0, Desphenyl chloridazon 0,02 Metribuz-desam-diket 0, Ingen detektioner Det er tydeligt, at boring er forurenet i hele indtagsintervallet, men det er dog interessant at bemærke, at indtag 2 er mest forurenet, mens der kun er fundet mindre mængder BAM (2,6-dichlorbenzamid) og chloroform i det øverste indtag 3. Dette indikerer en aftagende belastning med miljøfremmede stoffer fra overfladen ikke mindst hvad angår pesticider. Fundene i , og viser påvirkning af grundvandskvaliteten nedstrøms Brunsted Losseplads. I er der fundet desphenylchloridazon, som for tredje gang er analyseret i dette indtag. Koncentrationen er stort set stabil i de tre analyser. Desphenylchloridazon er det primære nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet chloridazon, som i perioden er forhandlet i Danmark til anvendelse i rodfrugter, primært roer, rødbeder og løg. Det totale salg er kg aktivstof.

20 16 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Nedbrydningsproduktet har mange lighedspunkter med BAM, idet det er vanskeligere nedbrydeligt og mere mobilt end moderstoffet. Desphenylchloridazon er fundet med høj hyppighed i tyske drikkevandsboringer, og stoffet er sammen med nedbrydningsproduktet methyl-desphenylchoridazon i 2017 blevet inkluderet i boringskontrolpesticiderne. Der er som ved tidligere moniteringer i 2008 og 2012 til 2015 ikke fundet andre pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringsindtaget. I er der fundet de samme stoffer som i 2013 og /1/, dvs. BAM og atrazin samt nedbrydningsprodukter heraf. Der er siden 2014 dog ingen fund af atrazinnedbrydningsproduktet DEIA. Nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon er i 2016 fundet i alle tre boringer nedstrøms Brunsted Losseplads i koncentrationer på hhv. 0,043 µg/l ( ), 0,19 µg/l ( ) og 0,02 µg/l ( ). Der er altså tale om en overskridelse af drikkevandskravet på 0,1 µg/l i Det bemærkes, at de nærliggende vandforsyningsboringer på Brunsted kildeplads, DGU og blev analyseret specifikt for nedbrydningsproduktet i 2016, og i begge boringer lå koncentrationen under detektionsgrænsen på 0,1 µg/l 1. I 2016 er der heller ikke i øvrigt fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne på Brunsted kildeplads. 3.7 Klorerede kulbrinteforbindelser Der foreligger udelukkende detektioner af trichlormethan, populært betegnet chloroform. Dette stof kan dannes naturligt, hvilket er detaljeret beskrevet i /3/. I denne reference foreslås det at anvende 0,1 µg/l som bagatelgrænse for indhold af trichlormethan i grundvand, idet lavere indhold kan være naturligt dannet. Hvis koncentrationen ligger i intervallet 0,1-1 µg/l, foreslås overvågning af koncentrationsudviklingen. På den baggrund bør koncentrationsudvikling i indtagene samt og fortsat følges. 3.8 Tidslig udvikling Tidsserier for detekterede miljøfremmede stoffer i de tre indtag i samt i , og ses på hhv. figur 3.6 og figur 3.7. I er koncentrationerne af samtlige detekterede stoffer faldet siden 2012, og i 2015 og 2016 er der ikke detekteret pesticider i det dybe indtag , mens koncentrationen af chloroform er faldet betydeligt. I det mest belastede indtag, , er der fortsat fund af nedbrydningsprodukterne desisopropylatrazin, som fortsat er aftagende, og BAM, som tilsyneladende har stabiliseret sig. Koncentrationsniveauet for chloroform er ligeledes stabilt. I det øverste indtag er der fundet BAM i 2014, 2015 og 2016, mens stoffet i 2013 lå 1 I efteråret 2017 er der fundet desphenylchloridazon i , og , dog i koncentrationer væsentligt under kvalitetskravet til drikkevand.

21 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ under detektionsgrænsen. Den overordnede tendens er dog en tydeligt aftagende koncentration. Indholdet af chloroform varierer, men har overordnet set været ret stabilt siden Figur 3.6: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU nr Figur 3.7: Tidsserier for miljøfremmede stoffer, DGU nr , og I boring er der fundet lave og stabile koncentrationer af chloroform, desphenylchloridazon og desaminodiketometribuzin i de seneste 3 år, men alle overholder drikkevandskravene. I er desphenylchloridazon faldet efter en kraftig stigning i perioden Der er dog forsat tale om en overskridelse af drikkevandskravet. Koncentrationerne af BAM og chloroform har senest stabiliseret sig, og kun nedbrydningsproduktet desaminodiketometribuzin er ste-

22 18 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 get, men disse stoffer ligger væsentligt under grænseværdien. Desphenylchloridazon er ligeledes fundet i , men her er koncentrationen ligeledes faldet og ligger et godt stykke under grænseværdien. Der er fundet 0,14-0,18 µg/l chloroform i boringsindtagene, hvilket er så lavt et niveau, at der blot anbefales fortsat overvågning af koncentrationsudviklingen. 3.9 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitratbelastet grundvand til stor dybde umiddelbart nedstrøms Ørnehøj Golfklub, men påvirkningen af det dybeste grundvand ser ud til at være aftagende. Den dybe nitratpåvirkning kan ikke spores i nedstrøms boringer. Generelt forekommer nitrat indtil omkring 60 m u.t., svarende til at de øverste m under grundvandsspejlet typisk er nitratpåvirket. I dette interval ses koncentrationer op til 47 mg/l, altså under kvalitetskravet til drikkevand på 50 mg/l. Generelt indikerer de foreliggende data en ret konstant nitratbelastning. De vandkemiske forhold er generelt stabile, og bortset fra nitrat er der ingen uorganiske problemparametre. Faldende koncentrationer af BAM samt atrazinnedbrydningsprodukter i de mere terrænnære indtag tyder på en generelt aftagende pesticidbelastning af det øvre grundvand. Der foreligger ligeledes fund af pesticider og chloroform i tre boringer nedstrøms Brunsted Losseplads. Nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon, som først fra 2017 indgår i boringskontrolpesticiderne, er fundet i alle tre boringer med et maksimum på 0,19 µg/l, men koncentrationerne er dog aftaget siden Desphenylchloridazon er ligeledes fundet i det øverste indtag i boring , som ligger ca. 500 m sydsydvest for kildepladsen, og her er koncentrationen stabil. Generelt anbefales det at bibeholde det nuværende overvågningsprogram. Desphenylchloridazon indgår fremover i boringskontrolpesticiderne og skal således ikke analyseres separat. De tre indtag i boring samt , og analyseres desuden for chloroform. I forbindelse med en undersøgelse af udbredelsen af desphenylchloridazon i efteråret 2017 er stoffet fundet i Det anbefales at inkludere begge indtag i denne boring i overvågningsprogrammet for Endvidere er indvindingsoplandet blevet genberegnet i Det er undersøgt, om der derved er tilkommet nye egnede overvågningsboringer, og i den forbindelse anbefales inkluderet DGU nr og (2 indtag), som begge er beliggende nord-nordøst for indvindingsboringerne. Alle supplerende boringsindtag analyseres svarende til boringskontrol samt pesticider.

23 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Dall Villaby kildeplads Grundvandet på Dall Villaby kildeplads er kun repræsenteret ved én moniteringsboring, som ligger uden for indvindingsoplandet. I skete der et skifte fra reduceret til oxideret vand fulgt af et stigende nitratindhold, som imidlertid senest har stabiliseret sig omkring 33 mg/l. Der er ingen øvrige problemparametre eller fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsboringen. 4.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Dall Villaby kildeplads er repræsenteret ved boringen DGU-nr , som imidlertid ligger udenfor indvindingsoplandet (se Bilag A). Som beskrevet i bl.a. /1/ har det ikke været muligt at finde egnede moniteringsboringer tættere på indvindingsboringerne. Boringens indtagsdybde er ukendt, men den samlede dybde er 24,4 m, og der må dermed være tale om forholdsvis terrænnært grundvand. Vandværket råder over tre indvindingsboringer, som alle indvinder fra ubeskyttet eller stort set ubeskyttet skrivekridt. DGU nr og har indtag hhv og m u.t., mens DGU nr er noget dybere med indtag m u.t. Den præcise beliggenhed af boringerne ses på figur 4.1. Det vertikale snit på figur 4.2 viser den udvalgte overvågningsboring (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Dall Villaby kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

24 20 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 4.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Dall Villaby kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 4.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Dall Villaby kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Boringsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Der blev desuden analyseret for BTEXN.

25 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Vandkemiske forhold Grundvandet var i 2012 nitratfrit med et højt indhold af opløst jern. Siden har der imidlertid været tale om oxideret og nitratholdigt grundvand. Ved seneste analyse i 2016 indeholdt grundvandet 33 mg/l nitrat og var stort set iltmættet, dvs. der er tale om redoxvandtype A. Denne vandtype svarer til, hvad man kunne forvente baseret på boringens ringe dybde. Ud fra beskrevne lagfølger i nærliggende boringer forventes boringen at have indtag i kalk overlejret af få meter sandede glaciale aflejringer. De to korte indvindingsboringer indeholder i mg/l nitrat, og koncentrationerne er let stigende, mens den dybe boring er nitratfri. Grundvandets kloridindhold er fortsat lavt, og der er ingen tegn på saltpåvirkning. Grundvandets kemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk set i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning, hvilket ligeledes gælder indvindingsboringerne på kildepladsen. Der er dog et svagt forhøjet saltindhold i den dybeste indvindingsboring (DGU nr ). Tidslig udvikling af nitrat-, sulfat- og kloridindholdet i overvågningsboringen ses på figur 4.3. Figur 4.3: Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid Tidsserierne viser den beskrevne overgang fra reduceret til oxideret grundvand i , som også medførte stigninger i grundvandets indhold af sulfat og klorid. Siden da er koncentrationerne af nitrat og klorid stabiliseret, mens sulfat fortsat er let stigende. I 2016 er der blevet udført pesticidanalyser i overvågningsboringen, men der er ligesom tidligere ingen detektioner. I de to korte indvindingsboringer har der

26 22 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 tidligere været mange fund af BAM og/eller atrazin og nedbrydningsprodukter heraf, men disse problemer er aftagende, og koncentrationerne ligger ved de seneste analyser omkring eller under detektionsgrænsen 2. Overvågningsboringen er desuden analyseret for BTEXN, som ikke er detekteret. 4.3 Sammenfatning og anbefalinger Overvågningsboringen ligger udenfor det beregnede indvindingsopland til kildepladsen. Mellem 2012 og 2013 skiftede vandtypen fra reduceret til oxideret, og siden har nitratindholdet været let stigende til 33 mg/l i seneste analyse. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk. Analyser for pesticider i 2016 viste ligesom tidligere ingen fund. Derimod har der tidligere været mange fund af BAM og/eller atrazin og nedbrydningsprodukter i vandværkets to korte indvindingsboringer, men disse problemer er aftagende, og koncentrationerne ligger ved de seneste analyser omkring eller under detektionsgrænsen. I efteråret 2017 har analyser imidlertid vist overskridelse af drikkevandskravet for nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon i de to korte indvindingsboringer. I 2016 er indvindingsoplandet blevet genberegnet. Det er undersøgt, om der derved er tilkommet nye egnede overvågningsboringer, men dette er ikke tilfældet. Det anbefales derfor at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen i 2017, dog uden analyser for BTEXN. 2 I november 2017 er indvindingsboringerne analyseret for desphenylchloridazon og methyl-desphenylchloridazon. Desphenylchloridazon er detekteret i de to korte boringer i koncentrationer på 0,17 µg/l (34.718) og 0,14 µg/l (34.719).

27 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Engkilden kildeplads Grundvandet på Engkilden kildeplads er kraftigt påvirket af nitrat dybt ned i magasinet, hvor påvirkningen dog aftager fra ca m dybde. Der forekommer overskridelser af drikkevandskravet, og nitratpåvirkningen er stedvis stigende. De vandkemiske forhold er i øvrigt ret uproblematiske. Der er enkelte fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i både moniterings- og indvindingsboringer, men i lave koncentrationer. Imidlertid er der i 2017 fundet desphenylchloridazon i alle indvindingsboringer og i to af disse over grænseværdien. 5.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Engkilden er repræsenteret ved boringerne (2 indtag hhv og m u.t.), beliggende knap 200 m opstrøms for indvindingsboringerne, og (indtag m u.t.) ca. 400 m opstrøms. Der indvindes fra boringerne DGU nr , , , og , som er filtersat i dybdeintervallet 6,5-60 m u.t. i stort set ubeskyttet skrivekridt. De private indvindingsboringer, DGU nr og , er desuden inddraget i grundvandsovervågningen med henblik på belysning af det terrænnære grundvands nitratindhold. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 5.1. Det vertikale snit på figur 5.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Engkilden kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Der er ingen data om indtagsdybde for indvindingsboringen , men boringens dybde er 45 m. Det er antaget, at filterintervallet udgør de nederste 5 m af boringsdybden.

28 24 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 5.1 Beliggenhed af boringer tilknyttet Aalborg Vands kildeplads Engkilden. Blå=indvindingsboring, rød=moniteringsfilter analyseret Figur 5.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Engkilden kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. Indtaget er desuden analyseret for pesticidnedbrydningsproduktet desphenylchloridazon samt chloroform.

29 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På grund af et betydeligt nitratindhold i indvindingsboringerne på Engkilden kildeplads er der stor fokus på grundvandets nitratindhold i oplandet. Eftersom datagrundlaget er begrænset til tre boringsindtag, er der efter aftale med Aalborg Vand inkluderet rentvandsdata fra de to private vandforsyningsboringer DGU og Beliggenheder fremgår af figur 5.1. Data herfra er i det følgende medtaget ved undersøgelse af nitrat versus dybde samt tidslig udvikling af grundvandets nitratindhold. I overvågningsboringerne til Engkilden kildeplads er der påvist nitrat i alle 5 analyserede indtag. I 2016 foreligger der to overskridelser af drikkevandskravet på 50 mg/l i de to private vandforsyningsboringer, DGU nr (58 mg/l) og (63 mg/l). Der er ingen oplysninger om indtagsdybder for disse boringer, men boringernes samlede dybder er hhv. 15 m og 36,4 m. Seneste pejlede grundvandsspejl i boringerne (ikke i drift) er i Jupiter opgivet til hhv. 10,8 og 26,06 m u.t. På denne baggrund er indtagsdybderne i det følgende estimeret til 10,69-15 m u.t. for og 25,68-36,4 m u.t. for På figur 5.3 ses det resulterende koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 5.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Det er tydeligt, at de højeste nitratkoncentrationer generelt forekommer i de mest overfladenære indtag, mens koncentrationerne tilsyneladende aftager i mere end ca. 60 m dybde. I de øverste indtag i de to overvågningsboringer, som er placeret ca m u.t., ligger nitratniveauet på mg/l. Koncentrationsniveauerne i det øvre grundvand varierer en del fra sted til sted, men de påviste nitratniveauer ligger i de to private boringer over drikkevandskravet, og det kan ikke afvises, at nitratkoncentrationen i det øvre grundvand i de kommende år generelt vil stige yderligere.

30 26 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Tidslig udvikling i nitratkoncentrationerne for de fem overvågningsindtag ses på figur 5.4. Figur 5.4: Tidsserier for nitrat Nitratindholdene i samt de to indtag i er ret konstante. I er der sket en støt stigning siden 1985, men koncentrationen ser ud til at have stabiliseret sig siden Derimod er nitratindholdet i den lidt dybere boring steget kraftigt i 2016 efter at være aftaget siden Datagrundlaget indikerer en stedvis tiltagende nitratpåvirkning. Det vurderes fortsat at være påkrævet med en nøje overvågning af grundvandets nitratindhold. Nitratindholdet i indvindingsboringerne på Engkilden Kildeplads ligger ved seneste analyse i intervallet mg/l, men bortset fra indeholder alle

31 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ indvindingsboringerne mere end 40 mg/l. I DGU nr overskrides grænseværdien, og dette er sket flere gange siden Nitratkoncentrationerne har tidligere været støt stigende i de fleste boringer, men i de seneste 5 år synes niveauet nogenlunde at have stabiliseret sig. 5.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. Reelt er spredningen på grundvandets sulfatindhold lille og senest med et maksimum på 16 mg/l og et minimum på 11 mg/l. På figur 5.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Figur 5.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat Det generelt lave sulfatniveau indikerer, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, snarere end pyritoxidation. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling. Også i indvindingsboringerne er sulfatindholdet lavt (19-25 mg/l) og ret stabilt. 5.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. Spredningen på grundvandets kloridindhold er lille med et maksimum på 28 mg/l og et minimum på 24 mg/l. Det generelt lave kloridniveau giver ingen indikationer på, at selv dybtliggende grundvand på kildepladsen påvirkes af saltvand under de nuværende indvindingsforhold. For klorid ses der ingen væsentlig tidslig udvikling. Også i indvindingsboringerne ligger kloridindholdet med mg/l ved seneste analyse indenfor normalområdet.

32 28 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Øvrige boringskontrolparametre Bortset fra problemerne med højt nitratindhold i de to private vandforsyningsboringer og de fleste indvindingsboringer (afsnit 5.2) er koncentrationer af alle analyserede uorganiske parametre (samt desuden NVOC) uproblematiske set i relation til grundvandets anvendelighed til drikkevandsforsyning. 5.6 Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. I 2016 blev der fundet 0,02 µg/l desphenylchloridazon i I 2015 lå nedbrydningsproduktet under detektionsgrænsen, som imidlertid i denne analyse var 0,02 µg/l, og i 2014 blev der fundet 0,019 µg/l. Der er ingen yderligere detektioner af pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsindtagene. I flere af indvindingsboringerne på kildepladsen er der derimod fund af atrazin og nedbrydningsprodukter heraf samt bentazon og BAM, dog alle i koncentrationer under drikkevandskravet Sammenfatning og anbefalinger De foreliggende data viser tegn på en stedvis tiltagende nitratpåvirkning af grundvandet, om end der kun er konstateret overskridelser af drikkevandskravet i to relativt korte private vandforsyningsboringer. Nitrat forekommer helt til 65 m dybde og indtil omkring 60 m under grundvandsspejlet, men det aktuelle koncentrationsniveau ser ud til at aftage betydeligt fra m u.t. og nedefter. Indvindingsboringerne på kildepladsen er hårdt ramt af nitrat med overskridelse af drikkevandskravet i én boring samt kun én boring med mindre end 40 mg/l. Her ser niveauet dog ud til at være ved at stabilisere sig. Grundvandskvaliteten er i øvrigt uproblematisk. Alle tre moniteringsindtag er analyseret for pesticider og nedbrydningsprodukter i I blev der fundet 0,02 µg/l desphenylchloridazon i I indvindingsboringerne på kildepladsen er der fund af atrazin og nedbrydningsprodukter heraf samt bentazon og BAM, dog alle i koncentrationer under drikkevandskravet. I 2017 er der imidlertid fundet desphenylchloridazon i alle indvindingsboringer og i to af boringerne over drikkevandskravet. Generelt anbefales det at bibeholde det nuværende overvågningsprogram. Desphenylchloridazon indgår fremover i boringskontrolpesticiderne og skal således ikke analyseres separat. Dog anbefales DGU nr ikke analyseret for chloroform i I forbindelse med en undersøgelse af udbredelsen af desphenylchloridazon i efteråret 2017 er stoffet fundet i DGU-nr , og , som alle er beliggende i oplandet til Engkilden kildeplads. Det anbefales at inkludere disse tre boringer i overvågningsprogrammet for Endvidere er indvindingsop- 3 I september og oktober 2017 er der fundet desphenylchloridazon i alle indvindingsboringerne med overskridelser af grænseværdien i og

33 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ landet blevet genberegnet i Det er undersøgt, om der derved er tilkommet nye egnede overvågningsboringer, og i den forbindelse anbefales inkluderet DGU nr og (3 indtag) hhv. nord og vest for indvindingsboringerne. Alle supplerende boringsindtag analyseres svarende til boringskontrol samt pesticider.

34 30 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Klarup Vandværk, kildeplads Kochs Vase Klarup Vandværks kildeplads, Kochs Vase, er i 2016 kun repræsenteret ved én overvågningsboring, som ligger ca. 2 km opstrøms for indvindingsboringerne. Den geologiske beskyttelse af kalkmagasinet er ringe, og i det øverste grundvand er der overskridelse af drikkevandskravet for nitrat, idet nitratindholdet dog aftager med dybden, men der forekommer nitrat indtil 60 m u.t. På selve kildepladsen er grundvandet bedre beskyttet, og der er ingen nitratpåvirkning af indvindingsboringerne. Der ses påvirkning med havsalt i nederste indtag i overvågningsboringen samt i den dybeste indvindingsboring. Derudover er der ingen problematiske stoffer, heller ikke fund af miljøfremmede stoffer. 6.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Klarup Vandværks kildeplads Kochs Vase er repræsenteret ved overvågningsboringerne DGU-nr (3 indtag hhv , og m u.t.), (indtag 28,5-31 m u.t.), (2 indtag hhv og m u.t.) samt (3 indtag, hhv , og 8-20 m u.t.), som er beliggende ca. 2 km opstrøms for indvindingsboringerne. Alle overvågningsboringerne har indtag i skrivekridt, som i og er beskyttet af mindst 10 m ler. I DGU-nr er skrivekridtet højtliggende og kun beskyttet af 2,5 m ler, mens det i er helt ubeskyttet. Indvindingsboringerne, DGU-nr og , har ligeledes indtag i skrivekridt, hhv m u.t. og m u.t. Der findes ingen geologisk information om boring , men i er skrivekridtet overlejret af mere end 20 m ler. Det bemærkes, at DGU-nr i Jupiter-databasen er registreret med 2 indtag, men der findes i dag kun ét indtag, hvorfra der indvindes. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 6.1. Det vertikale snit på figur 6.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Kochs Vase kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

35 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 6.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Kochs Vase kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 6.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Kochs Vase kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. I 2016 udgår moniteringsboringerne , og af overvågningsprogrammet. Boring er analyseret svarende til en boringskontrol

36 32 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt strontium. Det dybeste indtag er desuden analyseret for methan og sulfid. 6.2 Vandkemiske forhold Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I DGU-nr er der påvist nitrat i 2 ud af 3 analyserede indtag. Der er tydeligt aftagende nitratindhold med dybden, men i det øverste indtag findes der 71 mg/l nitrat, hvilket overskrider drikkevandskravet på 50 mg/l. Der er nitratpåvirkning af grundvandet ned til 60 m u.t. På figur 6.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat for boringen. Figur 6.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid i indvindingsboringerne ses på figur 6.4. I efteråret 2007 blev der fundet små mængder nitrat i begge boringer, men siden har koncentrationerne ligget under detektionsgrænsen, og grundvandet er i øvrigt reduceret og virker velbeskyttet på selve kildepladsen, hvor den geologiske beskyttelse er betydeligt bedre end længere opstrøms i indvindingsoplandet, hvor overvågningsboringen er beliggende. Sulfatindholdet er normalt og varierer kun lidt med dybden, imellem 20 og 31 mg/l. Det højeste indhold findes i det dybeste indtag, hvilket givetvis skyldes en vis påvirkning med havsalt. I indvindingsboringerne er sulfatindholdet stabilt og let reduceret med hhv. 23 og 12 mg/l i DGU-nr og Kloridindholdet i overvågningsboringen er normalt i de to øverste indtag, men væsentligt forhøjet i det nederste indtag (220 mg/l), hvilket er et resultat af grundvandspåvirkning med havsalt. Ionbytningsgraden på 0,77 indikerer svag omvendt ionbytning, hvilket tyder på en tiltagende saltpåvirkning. I den dybeste indvindingsboring, DGU-nr , ses der en stabil, men forhøjet kloridkoncentration på mg/l, mens der i den kortere boring er et helt

37 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ normalt og stabilt indhold på 28 mg/l i alle analyser. Sammenfattende kan det konkluderes, at grundvandet bliver tiltagende saltpåvirket i dybdeintervallet m u.t, og formentlig kan der pga. saltproblematikken ikke indvindes drikkevand dybere end ca. 80 m u.t. i området. Figur 6.4: Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid I det dybeste indtag i moniteringsboringen er fundet 13 mg/l strontium, hvilket tidligere har været en overskridelse af kvalitetskravet til drikkevand på 10 mg/l. Efter den seneste revision af drikkevandsbekendtgørelsen i oktober 2017 findes der imidlertid ikke længere noget kvalitetskrav til strontium. Kilden til forhøjet strontium er sandsynligvis frigivelse fra kalken. Der er ingen yderligere potentielle problemparametre. I indvindings- og moniteringsboringerne er der aldrig påvist miljøfremmede stoffer. 6.3 Sammenfatning og anbefalinger Den eneste analyserede overvågningsboring ligger hele 2 km opstrøms for indvindingsboringerne, og der er derfor en vis usikkerhed på, i hvilket omfang de kemiske forhold i boringen repræsenterer det grundvand, som ender i indvindingsboringerne på kildepladsen. Området, hvor overvågningsboringen er beliggende, er tydeligt mere nitratsårbart end kildepladsområdet, med nitrat indtil 60 m dybde og overskridelse af drikkevandskravet i det øverste grundvand. Derimod ses der samme tendens til tiltagende indhold af havsalt i grundvandet i dybdeintervallet m u.t. Der er ingen øvrige vandkemiske problemer og heller ikke fund af miljøfremmede stoffer. I grundvandsovervågningen 2017 anbefales det så vidt muligt at inkludere yderligere af de udvalgte overvågningsboringer. I DGU-nr bibeholdes det

38 34 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 nuværende overvågningsprogram, men dog uden analyse for sulfid og methan i det dybeste indtag.

39 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Klarup Vandværk, kildeplads Volden Grundvandet på Klarup Vandværks kildeplads, Volden, er kun repræsenteret ved én moniteringsboring. Den geologiske beskyttelse i området er ringe, og der er konstateret nitrat i grundvandet indtil mere end 80 m u.t. Der er ingen betydelig reduktionskapacitet i jordlagene, men nitratindholdet ser ud til at være ret konstant. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk, og der er ingen fund af miljøfremmede stoffer. 7.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Klarup Vandværks kildeplads Volden er repræsenteret ved overvågningsboringen DGU-nr Boringen er registreret i Jupiter med 3 indtag (51-57, og m u.t.), men kun det dybeste indtag findes stadig. Boringen ligger ca. 110 m sydøst fra indvindingsboringen, DGU-nr , som har indtag m u.t. Begge boringer har indtag i stort set ubeskyttet kalk. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 7.1. Det vertikale snit på figur 7.2 viser den udvalgte overvågningsboring (rød) i forhold til indvindingsboringen (blå) på Volden kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

40 36 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 7.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Volden kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 7.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringen på Volden kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Overvågningsboringen er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter samt strontium.

41 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Vandkemiske forhold Der er fundet 31 mg/l nitrat i overvågningsindtaget, hvilket er en stigning i forhold til analyser fra 1996, som viste hhv. 12 og 23 mg/l. Der er altså tale om grundvand, som er nitratholdigt og nitratsårbart til mindst 86 m dybde. Et for den oxiderede vandtype beskedent sulfatindhold på 14 mg/l indikerer, at der stort set ikke findes reduktionskapacitet tilbage i jordlagene. Også indvindingsboringen indeholder 32 mg/l nitrat og dermed nitratsårbart grundvand. Nitratindholdet er her steget lidt siden 1996, men ligger i de senere år ret konstant. Grundvandets kloridindhold er faldet fra 63 til 38 mg/l siden 1996, og der er således ingen tegn på saltpåvirkning. Dette gælder ligeledes for indvindingsboringen, hvor der blev fundet 45 mg/l klorid ved seneste analyse. Grundvandets kemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk set i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. I 2017 er der blevet udført pesticidanalyser i overvågningsboringen, men der er ingen detektioner. Der er heller aldrig detekteret pesticider eller nedbrydningsprodukter i indvindingsboringen. 7.3 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitrat i grundvandet indtil mere end 80 m u.t., men nitratindholdet ser ud til at være ret konstant. Den geologiske beskyttelse af grundvandet er ringe, og der ser ikke ud til at være nogen betydelig reduktionskapacitet i jordlagene. Den vandkemiske sammensætning er i øvrigt uproblematisk, og der er ingen fund af miljøfremmede stoffer i hverken overvågningsboring eller indvindingsboring. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen.

42 38 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Kongshøj kildeplads På Kongshøj kildeplads er der konstateret nitrat i grundvandet indtil omkring 55 m u.t., men der er i 2016 ikke konstateret overskridelser af drikkevandskravet, og der er kun i enkelte boringer tale om stigende koncentrationer. De to dybeste indtag i boring er påvirkede af havsalt i et omfang, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Saltindholdet ser ud til at være ret konstant, men der er indikationer på en let saltpåvirkning i den nærmeste indvindingsboring. Der er detekteret DEIA og desphenylchloridazon i , men i koncentrationer langt under drikkevandskravet. Der er fundet BAM og nedbrydningsprodukterne DEIA og desphenylchloridazon i flere indvindingsboringer, men koncentrationerne ligger i alle tilfælde under drikkevandskravet. 8.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Kongshøj er repræsenteret ved boringerne DGU-nr (2 indtag hhv og m u.t.), beliggende ca. 500 m opstrøms for indvindingsboringerne, (2 indtag hhv og m u.t.), beliggende ca. 700 m opstrøms for indvindingsboringerne, og (3 indtag, hhv , og m u.t.), beliggende blot ca. 100 m opstrøms for den østligste indvindingsboring. Alle boringerne har indtag i ubeskyttet skrivekridt. De 11 aktive indvindingsboringer repræsenterer samlet dybdeintervallet ca m u.t. og indvinder ligeledes fra ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 8.1. Det vertikale snit på figur 8.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Kongshøj kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

43 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 8.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Kongshøj kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 8.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Kongshøj kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

44 40 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. De dybe boringsindtag og er desuden analyseret for sulfid og methan. For indtaget er pesticidanalyserne suppleret med nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon. Indtag er desuden analyseret for chloroform. 8.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. På Kongshøj kildeplads er der påvist nitrat i 3 ud af 7 analyserede indtag. I ét indtag ( ) er der fundet 50 mg/l nitrat, hvilket er lige på grænseværdien. De fire boringsindtag uden nitrat har begge top af indtag mere end 48 m u.t. På figur 8.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 8.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Nitrat forekommer altså i øverste indtag i alle tre boringer. Tangeringen af drikkevandskravet er påvist i øverste indtag i overvågningsboringen længst opstrøms ( ), mens den dybeste forekomst af nitrat (44-50 m u.t.) findes i overvågningsboringen tæt på kildepladsen ( ). I sidstnævnte borings øverste indtag er koncentrationen 43 mg/l. Tidslig udvikling i nitrat- og sulfatkoncentrationer for de nitratholdige boringsindtag ses på figur 8.4. Nitratindholdet virker nogenlunde stabilt i boring og med en svagt stigende tendens. Nitratindholdet i er derimod faldet siden 2012.

45 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 8.4: Tidsserier for nitrat og sulfat Alle indvindingsboringer på kildepladsen indeholder nitrat. Ved seneste analyse er der påvist koncentrationer fra 28 til 47 mg/l. Nitratkoncentrationerne er generelt stabile under de nuværende indvindingsforhold, dog med let stigende tendens i DGU-nr og Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I de fleste boringsindtag er spredningen på grundvandets sulfatindhold begrænset, men i de to dybeste indtag i boring , som begge er saltpåvirkede, medfører de høje indhold af havsalt stærkt forhøjede sulfatkoncentrationer. På figur 8.5 ses et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat. Ses der bort fra de saltpåvirkede indtag, indikerer det generelt lave sulfatniveau, at der stort set ikke findes pyrit i kalken. En svag tendens til højere sulfatkoncentrationer i terrænnære indtag skyldes mere sandsynligt overfladepåvirkning, f.eks. anvendelse af svovlholdig gødning i oplandet, end pyritoxidation. Saltvandsproblematikken er nærmere beskrevet i afsnit 8.4. For sulfat er der ingen væsentlig tidslig udvikling, jf. figur 8.4. Dette gælder dog ikke de saltpåvirkede boringsindtag, hvor koncentrationerne varierer efter samme mønster som kloridindholdet. Indvindingsboringerne på kildepladsen indeholder ved seneste analyse mg/l sulfat, hvilket indikerer, at der kun resterer en meget lille eller ingen reduktionskapacitet i dæklagene.

46 42 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 8.5: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat 8.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I de fleste af de analyserede boringsindtag er spredningen på grundvandets kloridindhold beskeden med et maksimum på 39 mg/l og et minimum på 15 mg/l. Grundvandet i de to dybeste indtag i boring indeholder derimod tydeligvis havsalt. Et koncentrations- versus dybdeplot ses på figur 8.6. Figur 8.6: Koncentrations- versus dybdeplot for klorid De foreliggende data indikerer, at der ved kildepladsen kan forekomme saltholdigt grundvand fra omkring 60 m u.t. I samme dybde sker der ifølge lagfølgebeskrivelsen en ændring i kalkens karakter fra slammet skrivekridt til hård kalksten. Ligeledes forhøjede koncentrationer af natrium, sulfat, magnesium og bor

47 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ bekræfter, at der er tale om havsalt. Ionbytningsgraden ligger i de saltpåvirkede indtag fra 0,91 0,97, hvilket indikerer, at der er tale om en ret stationær påvirkning, dvs. der er ikke tegn på hverken fremtrængende eller vigende saltvand. Sandsynligheden taler således for, at saltpåvirkningen skyldes diffusiv påvirkning fra dybereliggende salt residualvand. De påviste saltindhold i og ligger langt over drikkevandskravet og gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Tidsserier for klorid for de to saltpåvirkede boringsindtag ses på figur 8.7. Figur 8.7: Tidsserier for klorid Kloridindholdene er ret konstante i begge indtag. Dette tyder ligesom ionbytningsgraden på en ret stationær saltvandsgrænse under de nuværende indvindingsforhold. I indvindingsboringerne på kildepladsen er kloridindholdet let forhøjet (88 mg/l) i , mens det er normalt (28-49 mg/l) i de øvrige. At forhøjet kloridindhold netop forekommer i indvindingsboringen tættest på overvågningsboring indikerer, at årsagen er en let diffusiv påvirkning fra dybereliggende salt residualvand. 8.5 Øvrige boringskontrolparametre De eneste problematiske koncentrationer af øvrige uorganiske parametre forekommer i indtagene og -2 og er for hovedpartens vedkommende relateret til indholdet af havsalt. Desuden ses der overskridelse af grænseværdien for arsen i de to indtag (20 µg/l), og i er der endvidere et højt indhold af strontium på 22 mg/l, hvilket må tilskrives frigivelse fra kalken. Der findes ikke længere noget drikkevandskrav for strontium.

48 44 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Miljøfremmede stoffer Et samlet temakort over pesticider og nedbrydningsprodukter er vedlagt som Bilag E. Der er fundet 0,014 µg/l af nedbrydningsproduktet DEIA (desethylisopropylatrazin) i øverste indtag i overvågningsboringen I samme indtag blev der påvist 0,02 µg/l desphenylchloridazon 4, mens der ikke er fundet BTEXN, som senest er detekteret i Der er ingen yderligere detektioner af pesticider og nedbrydningsprodukter. I indtag er der fundet 0,16 µg/l chloroform, hvilket er under drikkevandskravet på 1 µg/l. I indvindingsboringerne, er der fundet både DEIA og BAM (2,6-dichlorbenzamid), men de fleste steder med en nedadgående tendens og altid under drikkevandskravet 5. Aalborg Vand har i ca. 15 år afværgepumpet fra 4 boringer på den sydlige del af kildepladsen pga. en grundvandsforurening med BAM samt atrazin og nedbrydningsprodukter. 8.7 Sammenfatning og anbefalinger Der er konstateret nitrat i grundvandet indtil omkring 55 m u.t., men der er i 2016 ikke konstateret overskridelser af drikkevandskravet, og der er kun i enkelte boringer tale om stigende koncentrationer. De to dybeste indtag i boring er påvirkede af havsalt i et omfang, der gør grundvandet uanvendeligt til drikkevandsforsyning. Saltindholdet ser ud til at være ret konstant, men bør - ikke mindst pga. den kildepladsnære beliggenhed - fortsat overvåges. Der er indikationer på en let saltpåvirkning i den nærmeste indvindingsboring. Der er detekteret DEIA og desphenylchloridazon i , men i koncentrationer langt under drikkevandskravet. Der er fundet BAM og nedbrydningsprodukterne DEIA og desphenylchloridazon i flere indvindingsboringer, men koncentrationerne ligger i alle tilfælde under drikkevandskravet. I grundvandsovervågningen 2017 anbefales det at udelade analysen for BTEXN i Endvidere anbefales det i 2017 at inkludere boringerne DGU-nr (begge indtag) samt de to øverste indtag i afværgeboring (der afværgepumpes fra det nederste indtag). Disse boringsindtag analyseres svarende til en normal boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter jf. den gældende bekendtgørelse (som inkluderer desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon). 4 I oktober 2017 er indtaget igen analyseret for desphenylchloridazon uden detektion. 5 I september og oktober 2017 er der fundet desphenylchloridazon i 5 ud af 11 aktive indvindingsboringer, men med en maksimumskoncentration på 0,06 µg/l (i DGU-nr ) er der ingen overskridelser af drikkevandskravet.

49 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Lundby Krat kildeplads I oplandet til Lundby Krat kildeplads virker grundvandet generelt velbeskyttet overfor nitrat, men der er dog fundet nitrat væsentligt over drikkevandskravet i det øvre grundvand lige syd for kildepladsen. Det helt terrænnære grundvand er stedvis påvirket af organisk stof (NVOC) og klorid. På den nordlige del af kildepladsen er især det dybere grundvand påvirket af marint residualvand og lang opholdstid i kalkmagasinet. Der er ingen øvrige vandkemiske problemer og heller ingen fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet. 9.1 Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Lundby Krat er repræsenteret ved overvågningsboringerne DGU-nr (kun øverste indtag m u.t.), beliggende få m opstrøms for den sydligste indvindingsboring, (2 indtag hhv. 1-3,5 og m u.t.), beliggende ca. 400 m opstrøms for indvindingsboringerne, (2 indtag, hhv. 1-5 og m u.t.), beliggende ca. 500 m opstrøms for den østligste indvindingsboring og (1 indtag m u.t.), som ligger ca. 2,7 km opstrøms. Boringerne har indtag i enten skrivekridt eller kvartært sand, og boring har indtag i begge. Desuden udføres der grundvandsovervågning i øverste indtag (2) i indvindingsboringen DGU-nr samt de to dybeste indtag (1 og 2) i indvindingsboringen DGU-nr Indvindingsboringerne, DGU-nr , , og , repræsenterer samlet dybdeintervallet ca m u.t. og indvinder fra skrivekridt. Skrivekridtet er beskyttet af m ler tiltagende i nordlig retning. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur 9.1. Det vertikale snit på figur 9.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Lundby Krat kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

50 46 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 9.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Lundby Krat kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 9.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Lundby Krat kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Alle boringsindtag er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. I DGU-nr er begge indtag desuden analyseret

51 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ for methan og sulfid samt strontium. I DGU-nr er begge indtag analyseret for desphenylchloridazon. 9.2 Nitrat Et samlet temakort over nitrat i grundvandet er vedlagt som Bilag B. I Indvindingsoplandet til Lundby Krat kildeplads er der påvist nitrat i 2 ud af 9 analyserede indtag. Der foreligger én overskridelse af drikkevandskravet på 50 mg/l, idet der er fundet 86 mg/l i det øverste indtag i (14-20 m u.t.). Herudover er det kun fundet 2 mg/l nitrat i det meget terrænnære indtag (1-5 m u.t.). Dette tyder samlet på grundvand, som generelt er velbeskyttet imod nitrat. På figur 9.3 ses et koncentrations- versus dybdeplot for nitrat. Figur 9.3: Koncentrations- versus dybdeplot for nitrat Heller ikke i indvindingsboringerne på kildepladsen er der fundet væsentlige mængder nitrat. Lave koncentrationer fundet i DGU-nr og er mest sandsynligt "falske" detektioner, dvs. nitrat dannet ved iltning af ammonium/ammoniak i en ellers reduceret grundvandsprøve. 9.3 Sulfat Et samlet temakort over sulfat i grundvandet er vedlagt som Bilag C. I de fleste boringsindtag er grundvandet sulfatreduceret med indhold under 10 mg/l, men i DGU-nr og ses forhøjede sulfatkoncentrationer på hhv. 74 og 56 mg/l. Sidstnævnte er det nitratholdige indtag, hvor sulfatindholdet indikerer en smule resterende reduktionskapacitet i dæklagene. Også i de to dybe indtag i DGU-nr er sulfatindholdet højere end normalt for området, men her er årsagen havsalt i grundvandet.

52 48 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Et koncentrations- versus dybdeplot for sulfat ses på figur 9.4. Figur 9.4: Koncentrations- versus dybdeplot for sulfat Også i indvindingsboringerne er sulfatindholdene generelt lave med undtagelse af , der, ligesom de to dybere indtag, er påvirket af havsalt. 9.4 Klorid Et samlet temakort over klorid i grundvandet er vedlagt som Bilag D. I de fleste af de analyserede boringsindtag er grundvandets kloridindhold normalt, dvs mg/l. Let forhøjede koncentrationer ses i flere overfladenære indtag og kan eksempelvis være forårsaget af anvendelse af naturgødning i området. I det terrænnære ses der en signifikant påvirkning af det terrænnære grundvand med et saltindhold på 220 mg/l, hvilket er tæt på drikkevandskravet. Der ser ud til at være tale om påvirkning med rent natriumklorid, dvs. den mest sandsynlige årsag er påvirkning med vejsalt fra jordoverfladen. I alle tre indtag i indvindingsboringen er der derimod forhøjet klorid, som stiger med dybden og som følges af forhøjede koncentrationer af både sulfat, magnesium og bor, hvilket peger på havsalt. Grundvandet indeholder desuden relativt høje koncentrationer af fluorid og strontium, hvilket indikerer et lokalt dårligt ydende kalkmagasin med indhold af marint residualvand. Samme tendens, men langt mindre udpræget, ses i DGU-nr , mens der ikke er tegn på påvirkning med marint residualvand i de sydligere indvindingsboringer og I de tilfælde, hvor der er påvirkning, er koncentrationerne ret stabile. Et koncentrations- versus dybdeplot for klorid ses på figur 9.5.

53 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 9.5: Koncentrations- versus dybdeplot for klorid 9.5 Øvrige boringskontrolparametre I begge indtag i DGU-nr og øverste indtag i overskrider NVOC drikkevandskravet på 4 mg/l. Der er tale om overfladepåvirkning af de terrænnære boringsindtag og ikke noget generelt grundvandsproblem. DGU-nr med indtagsdybde 1-3,5 m u.t. ser ud til at være decideret forurenet med 2,7 mg/l ammonium, 0,75 mg/l total-p og 10 mg/l NVOC. Der kun svage tegn på en tilsvarende påvirkning af det dybere indtag 1. I de to dybe moniteringsindtag i indvindingsboringen er der fundet mg/l strontium, hvilket tidligere har været en overskridelse af kvalitetskravet til drikkevand på 10 mg/l. Også i indtag 3 er strontium forhøjet, men her kun 9,6 mg/l. Efter den seneste revision af drikkevandsbekendtgørelsen i oktober 2017 findes der imidlertid ikke længere noget kvalitetskrav til strontium. Kilden til forhøjet strontium er langsom frigivelse i forbindelse med renkrystallisering af aragonit i kalken. 9.6 Tidslig udvikling Tidslig udvikling i nitrat, sulfat- og kloridkoncentrationer for de boringsindtag, hvor der findes mere end en analyse, ses på figur 9.6.

54 50 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 9.6: Tidsserier for nitrat, sulfat og klorid Det fremgår, at indholdet af nitrat er faldende i , hvilket sandsynligvis kan tilskrives aftagende belastning fra overfladen. De øvrige indtag er nitratfri. Der ses i alle indtagene en tendens til faldende klorid- og sulfatindhold, dog stagnerende i Dette er en generelt en gunstig vandkemisk udvikling. 9.7 Miljøfremmede stoffer I januar 2017 blev der detekteret 0,09 µg/l glyphosat i , men ved en analyse i samme indtag ca. en måned senere lå koncentrationen under detektionsgrænsen. En forhøjet detektionsgrænse for nedbrydningsproduktet AMPA i den første analyse tyder på analysetekniske problemer, og detektionen af glyphosat må afvises som falsk. Herudover er der ingen fund af pesticider eller

55 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ nedbrydningsprodukter i hverken overvågningsboringerne eller indvindingsboringerne på kildepladsen. 9.8 Sammenfatning og anbefalinger I oplandet til Lundby Krat kildeplads virker grundvandet generelt velbeskyttet overfor nitrat, men der er dog fundet nitrat væsentligt over drikkevandskravet i det øvre grundvand lige syd for kildepladsen. Koncentrationen er dog aftagende. Det helt terrænnære grundvand er stedvis påvirket af organisk stof (NVOC) og klorid, og i en enkelt kort boring er der tale om decideret organisk forurening. På den nordlige del af kildepladsen er især det dybere grundvand påvirket af marint residualvand og lang opholdstid i kalkmagasinet, som desuden medfører forhøjede indhold af fluorid og strontium. Der er ingen øvrige vandkemiske problemer og heller ingen fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet. I grundvandsovervågningen 2017 anbefales der ikke analyse for sulfid og methan i og -2, men derimod i og begge indtag i både og Indtag viser tegn på at være forurenet og anbefales derfor analyseret for BTEXN og klorerede kulbrinteforbindelser. Endelig anbefales det at inkludere de to dybere indtag i (-1 og-2), som begge analyseres for boringskontrol.

56 52 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Visse kildeplads Det øvre grundvand i oplandet til Visse kildeplads indeholder mg/l nitrat, men koncentrationen er ret konstant. Desuden ses forhøjede indhold af sulfat, calcium, bor, organisk stof og klorerede kulbrinter i stigende grad, hvilket sandsynligvis skyldes nedsivning fra den nærliggende nedlagte fyldplads (Visse Losseplads). Derimod er der ingen fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i grundvandet. Indvindingsboringerne indeholder ligeledes væsentlige mængder nitrat, og i en af boringerne er der detektioner af ukrudtsmidlet dichlorprop, men koncentrationerne er senest faldende Overvågnings- og indvindingsboringer Visse Kildeplads er repræsenteret ved overvågningsboringen DGU-nr , som er beliggende i det samlede administrative indvindingsopland (med Aalborg Vands kildeplads Kongshøj) og m opstrøms (sydøst) for indvindingsboringerne. Boringen er placeret umiddelbart nedstrøms for Visse Losseplads. Boringen har indtag m u.t., og med seneste pejlede grundvandsspejl beliggende 23,15 m u.t. er der tale om det helt terrænnære grundvand. De tre indvindingsboringer, DGU-nr , og er alle ca. 70 m dybe. Den præcise indtagsdybde kendes ikke for de to førstnævnte, men har indtag m u.t. Der indvindes fra ubeskyttet skrivekridt. Den præcise beliggenhed af boringen ses på figur Det vertikale snit på figur 10.2 viser et tværsnit med overvågningsboringen (rød) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på kildepladsen. Boringsindtag er illustreret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

57 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 10.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Visse kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 10.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybde for overvågningsboringen i forhold til indvindingsboringerne på Visse kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Præcis indtagsdybde kendes ikke for og Indtaget er her antaget at udgøre de nederste 5 m af boringens dybde.

58 54 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Boringsindtaget er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter, herunder desphenylchloridazon, samt chloroform og tetrachlormethan Vandkemiske forhold Grundvandet indeholder 26 mg/l nitrat med en svagt stigende tendens samt ikke mindre end 240 mg/l sulfat. Kloridindholdet er derimod helt normalt (25 mg/l) og viser ingen tegn på havsaltpåvirkning. Pyritoxidation er derfor umiddelbart den logiske årsag til det høje sulfatindhold, men lagfølgen taget i betragtning (9 m fyld samt oxideret sand over skrivekridt), forekommer dette ikke videre sandsynligt. En alternativ mulighed er, at grundvandskvaliteten er påvirket af opløsning af gips (CaSO 4 2H 2O), som er deponeret på lossepladsen. Dette underbygges af en høj koncentration af opløst calcium i grundvandet (200 mg/l). Hverken arsen eller nikkel er forhøjet, hvilket ligeledes gør pyritoxidation til en mindre sandsynlig sulfatkilde. Grundvandets indhold af bor er ligeledes forhøjet (1200 µg/l), hvilket er over drikkevandskravet. Bor kan være en indikatorparameter på perkolatpåvirkning. Med undtagelse af bor viser grundvandets kemiske sammensætning ingen potentielle problemparametre i relation til anvendelse til drikkevandsforsyning. Figur 10.3 viser koncentrationsudviklinger for nitrat, klorid og sulfat igennem de seneste 5 år. Det ses, at der ikke er sket væsentlige udsving i perioden. Der foreligger desuden en nitratanalyse fra 1993, hvor indholdet var 24 mg/l. Data indikerer således, at nitratbelastningen af grundvandet ikke har ændret sig væsentligt i løbet af næsten 25 år.

59 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Figur 10.3 Tidsserier for nitrat, klorid og sulfat. Som ved tidligere analyser er der ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i overvågningsboringen. Derimod er der, ligesom ved tidligere analyser, fundet klorerede kulbrinteforbindelser i grundvandet. Disse stoffer har formentlig sin oprindelse i materiale deponeret på lossepladsen. Mere specifikt er der i 2017 fundet 0,14 µg/l chloroform (trichlormethan) og 0,38 µg/l tetrachlormethan. Den tidslige udvikling er illustreret på figur Koncentrationer af begge stofferne er stigende, men stadig betydeligt under drikkevandskravene (1 µg/l for enkeltstoffer). Som tidligere nævnt kan chloroform være naturligt dannet, men det kan også være et nedbrydningsprodukt af tetrachlormethan, hvilket umiddelbart virker som en mere sandsynlig kilde med fundene af dette stof samt den aktuelle beliggenhed nedstrøms en losseplads.

60 56 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 10.4: Tidsserier for chloroform og tetrachlormethan Samlet vurderes det, at den tidligere losseplads påvirker grundvandet på lokaliteten med sulfat/calcium og bor, samt mindre mængder organiske forbindelser, herunder tetrachlormethan/trichlormethan. Der er dog tale om så små mængder, at påvirkningen ikke udgør et kvalitetsproblem for grundvandet, men eftersom koncentrationerne er stigende, bør udviklingen fortsat overvåges. Indvindingsboringerne indeholder ved seneste analyse mg/l nitrat, men koncentrationerne er ret stabile og er senest faldet i alle boringerne. I DGU-nr er der flere detektioner af ukrudtsmidlet dichlorprop, men koncentrationerne er faldende til 0,021 µg/l i Der er ingen detektioner af miljøfremmede stoffer i de to øvrige indvindingsboringer Sammenfatning og anbefalinger Oplandet til Visse Kildeplads er repræsenteret ved en enkelt boring, der ligger umiddelbart nedstrøms for den tidligere losseplads. Der er nitrat i det øvre grundvand, og koncentrationen er svagt stigende. Forhøjet sulfat, calcium og bor vurderes at være et resultat af udsivning fra lossepladsen, og det samme gælder små mængder organisk stof og klorerede kulbrinter, som dog er stigende. Der er ikke fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i boringen, og der er i øvrigt ingen tegn på væsentlig påvirkning af grundvandskvaliteten. Indvindingsboringerne indeholder ligeledes væsentlige mængder nitrat, men koncentrationerne er ret konstante og senest faldende. Også de små mængder af ukrudtsmidlet dichlorprop, som er fundet i , er aftagende. Det anbefales at bibeholde det nuværende overvågningsprogram for kildepladsen.

61 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ Aalborg Vand, Volsted Plantage kildeplads På Volsted Plantage kildeplads er der nitratpåvirkning ned til 58 m u.t., mens nitrat længere ude i oplandet ikke er udbredt til så stor dybde. Især det dybeste indtag er påvirket af havsalt, men der har tidligere været påvirkning i højere niveauer. Det ser ud til, at saltproblemer opstår dybere end kote m. Der er generelt forhøjet strontiumindhold i boringsindtagene med indhold af havsalt, hvilket peger på marint residualvand. Der er ingen yderligere potentielle problemparametre og ingen detektioner af miljøfremmede stoffer Overvågnings- og indvindingsboringer Aalborg Vands kildeplads Volsted Plantage er repræsenteret ved overvågningsboringerne DGU-nr (4 indtag hhv , 50-53, og m u.t.), beliggende ca. 700 m opstrøms for indvindingsboringerne, og (3 indtag hhv , og m u.t.), umiddelbart vest for indvindingsboringerne. Begge boringer har indtag i stort set ubeskyttet skrivekridt. Indvindingsboringerne, DGU-nr og , repræsenterer samlet dybdeintervallet ca. 55,5-96 m u.t. og indvinder ligeledes fra stort set ubeskyttet skrivekridt. Præcis beliggenhed af de nævnte boringer ses på figur Det vertikale snit på figur 11.2 viser de udvalgte overvågningsboringer (røde) i forhold til indvindingsboringerne (blå) på Volsted Plantage kildeplads. Boringsindtag er illustreret med lysegrå linje og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke.

62 58 GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2016 Figur 11.1: Beliggenhed af boringer tilknyttet Volsted Plantage kildeplads. Blå = indvindingsboring, rød = moniteringsfilter analyseret Figur 11.2: Vertikalt snit, som viser beliggenhed og indtagsdybder for overvågningsboringerne i forhold til indvindingsboringerne på Voldsted Plantage kildeplads. Boringernes filterindtag er markeret med lysegrå streg og seneste grundvandsspejl fra Jupiter med mørkegrå bjælke. Alle indtag i DGU-nr er analyseret svarende til en boringskontrol inkl. pesticider og nedbrydningsprodukter. De tre dybeste indtag er desuden analyseret for methan og sulfid samt strontium. Der er ikke udtaget prøver fra DGU-nr.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2017 ENDELIG RAPPORT

Læs mere

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI 2017 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ 2014-2015 ENDELIG RAPPORT

Læs mere

DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013

DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 NOVEMBER 214 VANDSAMARBEJDE AALBORG DELINDSATSOMRÅDE AALBORG SØ GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionshuset Visionsvej 53 9 Aalborg Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99

Læs mere

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HVORUP 2017 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR.

Læs mere

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2017

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2017 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2017 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR.

Læs mere

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2017 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE VADUM 2016 ENDELIG RAPPORT PROJEKTNR.

Læs mere

INDSATSOMRÅDE VADUM GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013

INDSATSOMRÅDE VADUM GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE VADUM GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionshuset Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER 2017

GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER 2017 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2018 VANDSAMARBEJDE AALBORG GRUNDVANDSOVERVÅGNING I INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER 2017 ENDELIG RAPPORT

Læs mere

INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013

INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2013 NOVEMBER 214 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HVORUP GRUNDVANDSOVERVÅGNING 213 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9 Aalborg TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 214 VANDSAMARBEJDE

Læs mere

Grundvandsovervågning i indsatsområderne under Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg

Grundvandsovervågning i indsatsområderne under Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg Grundvandsovervågning i indsatsområderne under Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg Niels Peter Arildskov, civilingeniør, Ph.d., COWI, afd. for Grundvand og Geoscience 1 Baggrund Foreningen Grundvandssamarbejde

Læs mere

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS

NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S NY UNDERSØGELSESBORING VED VILSTRUP KILDEPLADS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF GRUNDVANDSANALYSER

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.

Vandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv. Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S). Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 775 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 14. september 2018 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon

Læs mere

Vandværksboringer sløjfet siden 2006 på grund af nitrat eller pesticider over grænseværdien

Vandværksboringer sløjfet siden 2006 på grund af nitrat eller pesticider over grænseværdien #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Birgitte A. Hollænder Sagsnr./Dok.nr. 2011-18795 / 2011-18795-52 Miljø- og Energiplanlægning Miljø-

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen

Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen Anvendelse og validering af nitratprognoser i indsatsplanlægningen Niels Peter Arildskov, civilingeniør, ph.d., COWI, afd. for Grundvand og Geoscience 1 Indsatsbehov overfor nitrat? Der har vist sig at

Læs mere

Niels Peter Arildskov, COWI

Niels Peter Arildskov, COWI Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de

Læs mere

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret.

Status: Boringen er uegnet til overvågning af nitratudvaskningen fra landbruget da grundvandet er reduceret. 1 Bilag 6 LOOP 1 2 LOOP 1: DGU nr. 230.175 LOOP nr. 1.23.03.02 Lokal betegnelse: Bønned Dybde af indtag: 3-3,3 m.u.t. Terræn kote: 5,86 m.o.h. Vandtype: C (fra 2001) Grundvandet var periodevis nitratholdigt

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010 Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE

ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE Til Greve Vandværk/Greve Kommune Dokumenttype Ansøgning om indvindingstilladelse Dato 8. August 2018 ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE Revision 02 Dato 07. august 2018 Udarbejdet af

Læs mere

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.

Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016. Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens)

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) Punkt 25. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens) 2016-024061 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at der

Læs mere

De nødvendige udbedrende foranstaltninger skal være foretaget og indkørt, så de højst tilladelige værdier er overholdt senest den 1. juni 2022.

De nødvendige udbedrende foranstaltninger skal være foretaget og indkørt, så de højst tilladelige værdier er overholdt senest den 1. juni 2022. NORDFYNS VANDVÆRK V/ Mogens Stougaard CVR: 58701718 Teknik, Erhverv og Kultur Natur og Miljø 20. maj 2019 Sagsnummer S2017-30119 Varsel om påbud og forlængelse af dispensationen for ikke at overholde drikkevandskvalitetskravet

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune

3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune 3.6 Private vandværker i Hinnerup Kommune Hinnerup Vandværk, Herredsvang (713.2.1) Vandværkets indvindingstilladelse er på 445. m 3 /år. Tilladelsen er den 18. november 1999 blevet gebyrnedsat fra oprindelig

Læs mere

Vandkvalitetsrapport Resumé

Vandkvalitetsrapport Resumé Vandkvalitetsrapport 2016 Resumé Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2016 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande

Læs mere

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

Læs mere

Vandkvalitetsrapport Resumé

Vandkvalitetsrapport Resumé Vandkvalitetsrapport 2018 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2018 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering

Læs mere

Vandkvalitetsrapport Resumé

Vandkvalitetsrapport Resumé Vandkvalitetsrapport 2017 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2017 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering

Læs mere

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Hvad vil vi med vores grundvand?

Hvad vil vi med vores grundvand? Hvad vil vi med vores grundvand? - Hvad kan forsyningerne gøre når/hvis de bliver pressede? ATV Vintermøde 2019, Temadag 2, den 4. marts Bo Lindhardt, Vicedirektør og Vandchef 2018, et år med mange overskrifter

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger - Find materialet Søren Bagger 19. maj 2011 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling Sammenfatning Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato

Læs mere

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 DIN Forsyning har i 2018 udpumpet og distribueret 8,7 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. Vandet indvindes fra 12 kildepladser og behandles på 10 vandværker. To af

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Opgørelse af ressource som kan beskyttes inden for forsyningsgrupperne

Opgørelse af ressource som kan beskyttes inden for forsyningsgrupperne Bilag 14 Opgørelse af ressource som kan inden for forsyningsgrupperne I dette bilag gennemgås alle forsyningsgrupperne i Aalborg Kommune. Der fokuseres på i hvilket omfang, vandværkerne inden for den enkelte

Læs mere

ATV Jord og Grundvand

ATV Jord og Grundvand ATV Jord og Grundvand Vintermøde i Vingsted 11. 12. marts 214 Kompliceret grundvandsindvinding i Aalborg skrivekridt vurderet med analytiske metoder Henrik Aktor, AKTOR innovation ApS Kurt Ambo Nielsen,

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse UDKAST Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1435 - Aalborg Sydøst Miljø- og Energiforvaltningen Indholdsfortegnelse Forside 4 Forord 5 Planens opbygning 6 Lovgrundlag 7 Kortlægning, zonering

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

FORSLAG TIL Vandforsyningsplan BILAG 1

FORSLAG TIL Vandforsyningsplan BILAG 1 FORSLAG TIL Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG 1 BILAG 1 INDHOLD 1. Geologiske forhold 1 2. Bagsværd Vandværk 5 2.1 Indvinding 5 2.2 Vandbehandling 6 3. Søborg Vandværk 8 3.1 Vandindvinding 8 3.2 Vandbehandling

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Pesticider over grænseværdi lukker boringer.

Pesticider over grænseværdi lukker boringer. Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk kontakt@nrlyndelsevand.dk 17. september 2017 Pesticider over grænseværdi lukker boringer. På baggrund af Miljøstyrelsens anbefaling har vi i Nr. Lyndelse Vandværk

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Bilag 1 Gennemgang af kildepladser

Bilag 1 Gennemgang af kildepladser Bilag 1 Gennemgang af kildepladser Indholdsfortegnelse 1 Tranegilde Kildeplads... 2 2 Ishøj Kildeplads... 6 3 Thorsbro Kildeplads... 14 4 Torslunde Kildeplads... 23 5 Solhøj Kildeplads... 27 6 Høje Thorstrup

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere