Kostpjece Den centrale dagpleje

Transkript

1 Kostpjece 2017 Den centrale dagpleje

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Mad- og måltidspolitik... 4 Mål for kosten i dagplejen... 6 Mad er andet end mad... 6 Kost og samarbejde Daglige måltider Drikkevarer... 8 Hvad indeholder måltidet?... 9 Fedtstof Farve og tilsætningsstoffer Det sociale/pædagogiske måltid Særlige behov Kost til børn fra ½ til 1 år Sukker og søde sager Light og let produkter Særlige lejligheder Hygiejne Afslutning Litteratur og forslag til gode pjecer/bøger

3 Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles mad- og måltidspolitik bestående af 8 punkter med tilhørende bemærkninger. Mad- og måltidspolitikken gælder alle børn i alderen 0-6 år, og danner således rammen for lokale mad- og måltidspolitikkker i dagplejen, vuggestuer og børnehaver. 3

4 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale anbefalinger, når de er i dagtilbud. 2. forebygge fejlernæring og en række livsstilssygdomme som sukkersyge, hjerte-karsygdomme og overvægt. 3. maden der serveres i dagtilbud indeholder så få tilsætningsstoffer og rester af pesticider som muligt. 4. maden spises under fastlagte rammer og børnene oplever et fællesskab omkring mad- og måltider, når de er i dagtilbud. 5. tage hensyn til kulturel mangfoldighed og børn med særlige behov. 7. højne den faglige viden om sund mad, måltider og ernæring blandt såvel ansatte som forældre. 8. den enkelte forældrebestyrelse i dialog med ansatte udarbejder lokale mad- og måltidspolitikker. En kostpolitik er vigtig, fordi vi ved, at gode kostvaner grundlægges mens man er barn, og at de kost vaner børnene får, mens de er små, ofte vil følge dem hele livet. Med denne kostpolitik mener vi, at der er basis for en fortsat god dialog dagplejere, forældre og dagplejekontor imellem. Kostpjecen er udarbejdet på baggrund af sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det vil vi bl.a. gøre ved at 6. inddrage viden og oplevelser om mad og måltider i det pædagogiske arbejde med de voksne som rollemodeller. 4

5 5

6 Mål for kosten i dagplejen Vi lægger vægt på, at børnene i dagplejen tilbydes en sund og varieret kost, hvor der tages hensyn til barnets alder og udvikling. At børnene fordomsfrit og nysgerrigt vil smage på nyt mad. De daglige måltider vil være sammensat således, at børnenes behov for væske og energi bliver dækket i de timer, de opholder sig i dagplejen. Kost og samarbejde Vi lægger vægt på, at der er en god dialog mellem forældre og dagplejer, hvilket er med til at sikre at barnets hverdag hænger sammen og at alle har en fælles udgangspunkt for, hvad god mad til børn vil sige Det giver tryghed at vide, hvor meget og hvad barnet har spist, og det er vigtigt at både forældre og dagplejer åbent spørger til barnets kost. 6 Mad er andet end mad Ud over at maden giver barnet næring, vitaminer og mineraler er måltidet også en god anledning til at give barnet opmærksomhed og kontakt. Det lille barn, der skal mades eller have flaske sidder på skødet og oplever herved nærvær. Det lidt større barn, som har svært ved at spise, kan ofte spise mere, hvis det sidder på skødet. Børn er ikke født kræsne, børn er skeptiske, men også nysgerrige, så derfor skal de ikke tvinges til at spise noget bestemt, men de vil efterhånden smage det meste, hvis de tilbydes det nye flere gange over en periode. Efterhånden som barnet bliver ældre, lærer det at tygge og herved bliver muskulaturen i munden styrket. Det at barnet har en god mundmotorik, har også betydning for at barnet kan lære at tale. Daglige måltider Morgenmad: Vi opfordrer til, at dagplejebørnene spiser morgenmad hjemmefra, dog er der mulighed for at spise medbragt morgenmad i dagplejen indtil ca Dette aftales med den enkelte dagplejer. Til morgenmad anbefaler vi havregrød, øllebrød, A- 38 med drys, eller fuldkornsbrød/ rugbrød. Formiddag: Her serveres et stykke brød med tilhørende frugt/grønt/ pålæg. Frokost: Måltidet består af brød med tilhørende pålæg samt grønt/frugt. Der kan også serveres varme frokost- eller middagsretter. Eftermiddag: Til dette måltid vil børnene få tilbudt brød og frugt/grønt. De børn, der hentes sent, kan få tilbudt et lille måltid igen sidst på eftermiddagen.

7 FRUGT OG GRØNT dagligt fordelt mellem dagplejen og hjemmet Tommelfingerregel: 1 år 100g frugt/grønt. 2 år 200g frugt/grønt. 3 år 300g frugt/grønt. Halvdelen frugt halvdelen grønt. Halvdelen af det grønne = grove grøntsager. Spis alle farverne og årstidens frugt og grønt 7

8 Drikkevarer Der tilbydes vand og mælk i dagplejen. Børn under 1 år skal have modermælkserstatning, Dette skal forældre selv medbringe. Fra 1 år til 2 år tilbydes letmælk. Fra 2 år til 3 år tilbydes mini, skummet eller kærnemælk. For at sikre, at børnene får den væske de har behov for, skal de også have adgang til vand uden for måltiderne. Mælk og Mælkeprodukter Børn under 1 år: modermælkserstatning. Børn mellem 1 og 2 år: letmælk Børn fra 2 år: mini, skummet eller kærnemælk Ca350 til 500 ml. mælk eller mælkeprodukter dagligt fordelt mellem dagplejen og hjemmet. 8

9 Hvad indeholder måltidet? Brød: når man vælger brød til børn, skal man være opmærksom på indholdet af kostfibre. Køb derfor brød med nøglehulsmærke eller fuldkornsmærke eller brød der indeholder min. 6g. kostfiber pr. 100g. Ved hjemmebagt brød anbefales at bruge 1/3 fuldkornsmel. Ris og pasta: hvis der serveres ris og pasta anvendes der fuldkornsprodukter. Kødpålæg: max 10% fedt pr. 100g. Ost med max 17% fedt (30+). Andre pålægstyper kan være æg, kartofler, humus, avocado og middagsrester som f.eks. frikadeller. BRØD Køb brød med nøglehulsmærke Anbefalinger for pålæg Kødpålæg med max 10% fedt. Fiskepålæg hver dag med mindst 50% fisk. Ost max 17% fedt (30+) Æg max 2 om ugen eller fuldkornsmærke. Rugbrød til de små børn Børn må gerne få rugbrød med kerner i. Men hvis kernerne ikke tygges godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små børn ingen glæde af de hele kerner. Og får de mange, kan de give løs afføring. Når man skal vælge brød til barnet, må det gerne være lidt tungt i det og lavet af fuldkornsmel. Men det betyder ikke, at man skal gå efter brød, hvor man kan se de hele kerner. Vælg fx almindelig mørkt rugbrød bagt af fuldkornsmel. Børn skal have kostfibre fra den mad, de spiser. 9

10 Fedtstof Fedtstof på brødet Indtil barnet er 1 år skal der lidt fedtstof på brødet under pålægget. Varierer mellem blandingsprodukter, mayonnaise og smør. Hvis der på brødet eller til madlavning anvendes fedtstof, er det fortrinsvis vegetabilske fedtstoffer som f.eks. Becel plantemargerine eller planteolie. Der anvendes ikke fedtstof under smørbart pålæg. Spis det sunde fedt: Fiskeolie/fed fisk Planteolie: Olivenolie eller rapsolie Frø, kerner, avokado, oliven eller nødder(ikke hele) Farve og tilsætningsstoffer Det er vigtigt for os, at tilbyde en sund kost. Derfor vil vi undgå farveog tilsætningsstoffer, hvor der er et realistisk alternativ og derfor f.eks. vælge pølsen uden farve. Det sociale/pædagogiske måltid Måltiderne skal være gode og udviklende oplevelser for børnene, så de bevarer deres nysgerrighed og lyst til at spise. Under måltidet kan børnene lære at omgås andre, udvikle deres sanser og sprog, træne deres evne til selv at vælge og til at tilfredsstille deres behov. Børnene har selv indflydelse på, hvad de vælger at spise og i hvilken rækkefølge, men skal opmuntres til at smage noget nyt. Vi tilstræber, at børnene er aktive i forberedelsen og under måltidet dvs. er med til indkøb, borddækning, opvask, bagning af brød o.s.v. Vi lægger også vægt på, at de børn, der kan håndtere en kniv er med til at smøre maden, ligesom de kan øve sig i at hælde op i et glas og tage mad over på tallerknen fra fade og skåle. Måltidet foregår i en indbydende, hyggelig, tryg og rolig atmosfære, således at børnene føler glæde og forventning ved at skulle spise. Dagplejeren sidder ved bordet og spiser sammen med børnene for at være en god rollemodel. 10

11 Særlige behov Er der særlige behov til kosten p.g.a. sygdom, allergi eller religion, tager dagplejen det fornødne hensyn, blot kræver det et øget samarbejde. Skal barnet have en kost, der ikke findes i en almindelig husholdning, betragtes det som værende specialkost, og skal derfor medbringes af forældrene. Børn der ikke må få levnedsmidler med stor næringsværdi f.eks. mælk, vil vi gerne hjælpe, blot diæten er lægeligt begrundet. Kost til børn fra ½ til 1 år I denne periode ændrer barnet hurtigt kostvaner. Det er derfor vigtigt, at der er en god dialog mellem forældre og dagplejer. Kosten vil i denne periode hovedsageligt bestå af grød, mos, syrnede mælkeprodukter og modermælkserstatning, gradvis suppleret med brød og pålæg. Barnet skal selv medbringe modermælkserstatning. Hvis barnet skal have færdigfremstillede grødprodukter/mos skal disse også medbringes. Dagplejen kan tilbyde øllebrød samt grød fremstillet af f.eks. havre, byg og hirse. (minus salt) 11

12 Sukker og søde sager Til denne gruppe madvarer hører slik, chokolade, is kiks, kage, søde drikke og søde dessertligende retter. Sukker og søde sager indeholder tomme kalorier, optager plads for sund mad og er uden ernæringsmæssig betydning og hører ikke hjemme i hverdagen. Light og let produkter Mange produkter, der normalt indeholder sukker kan blive tilsat sødestoffer og markedsføres som light. Dette gælder især yoghurt og læskedrikke. Da børn under 3 år ikke bør få kunstige sødestoffer, anvendes disse produkter ikke i dagplejen. Særligt for 0 3 årige Peanuts og andre nødder: Børn under 3 år må ikke få hele nødder, peanuts, popcorn, riskiks, rå gulerødder og lign. pga. risiko for fejlsynkning. Rosiner: Børn under 3 år bør maks få 50 g. rosiner om ugen pga. et potentielt højt indhold af svampegift. Honning: Børn under 1 år bør ikke få honning pga. risiko for bakterier. 12

13 Særlige lejligheder Særlig lejligheder kan være dagplejebørnenes fødselsdage, traditioner som f.eks. jul og fastelavn. Forældre og dagplejer aftaler forløbet af f.eks. fødselsdage, der skal fejres i dagplejen eller hjemme hos barnet og hvilke normer og traditioner, der er forbundet med dagen. Men det er vigtigt at huske, at det er børnenes behov og ikke de voksnes, der skal tilgodeses, og det er med udgangspunkt i dagplejens kostpolitik. Dagplejebørns fødselsdage, fastelavns- julefester kan gøres festlige ved at pynte bordet med dug, flag, blomster, tegninger o.s.v., og der kan ved sådanne lejligheder serveres lidt ekstra. Sund festmad Frugtspyd Ovenbagt frugt Frugtsalat Temamad f.eks. indianermad, sørøvermad Smoothies Rugbrødspålægsmand/dame Se også: Mad og måltider - Fødselsdagskultur Særligt i forhold til jul kan der være tradition for at servere risengrød, æbleskiver m.m. 13

14 Hygiejne Børnene vasker hænder før de spiser og før madlavning, ligesom det vil være naturligt at vaske hænder efter disse aktiviteter. Desuden vaskes der altid hænder efter toiletbesøg. Afslutning For at vi hele tiden er ajour med de nye anbefalinger og retningslinjer for sund kost til småbørn, vil vi løbende følge sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi samarbejder også med sundhedsplejen om konkrete problemstillinger ved kosten. Kostpolitikken for Den central dagpleje er revideret af dagplejeledelsen med vejledning fra Kostkonsulenterne, og godkendt i forældrebestyrelsen. 14

15 15

16 Litteratur og forslag til gode pjecer/bøger: Det fælles frokostmåltid Mad, børn, følelser og livskvalitet Smil, vi skal spise Fødselsdagskultur Hjemmesider: Fødevarestyrelsen: Fødevarestyrelsen Hanne Svendsen Jesper Juul Horsens Kommune Layout&Tryk:Grafisk, Horsens Kommune - ch juli 2013 Alt om kost: Horsens Kommune: 1. Fastelavn 2. Krudt og ukrudt 3. Eventyrlig mad og bevægelse 4. Varm vintermad og vinterleg 5. På vej i skole - glad sommermad og sommerleg 6. Alsidighed 7. Fødselsdagskultur 8. Som en fisk i vandet 9. Økologi - godt for dig, dyrene og miljøet Den centrale dagpleje