KVALITETSRAPPORT FOR ØSTERVANGSKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT FOR ØSTERVANGSKOLEN"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR ØSTERVANGSKOLEN 2017

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Forældretilfredshed 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1. Uddannelsesstatus 6. TRIVSEL 6.1. Trivsel i klasse 6.2. Trivsel i klasse 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1. Kompetencedækning 8. FORÆLDRETILFREDSHED 9. HANDLEPLANER 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE

4

5 1. FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for fremadrettet lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår af folkeskoleloven, at der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen med obligatoriske oplysninger. Rapporten skal udarbejdes hvert andet år. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på udvalgte kommunale indsatser, selvom det ikke er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale mål for folkeskolens udvikling og de aktuelle kommunale indsatser, der skal vurderes i en sammenfattende helhedsvurdering. Rapporten indeholder de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Desuden indeholder rapporten evt. lokale handleplaner og opfølgning på evt. tidligere handleplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handleplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handleplan for elevtrivsel, hvis skolen vurderer, at der er udfordringer. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2017, og den indeholder derudover sammenligninger med tidligere opnåede resultater. Data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem ( der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra forældretilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFOområdet, som er gennemført på alle folkeskoler i Favrskov Kommune i efteråret Oplysninger om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af de nationale resultatmål, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte.

6 Nationalt fastsatte mål De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Målene er operationaliseret i følgende måltal: Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Målene sætter retning for udviklingen i folkeskolen og giver samtidig mulighed for at følge, hvordan det går med folkeskoleelevernes faglighed og trivsel. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og måltal kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence.

7 Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 De seneste resultater i denne rapport er som nævnt fra foråret Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunale indsatser På baggrund af den seneste kvalitetsrapport for folkeskolen har Byrådet iværksat tiltag for at understøtte arbejdet med følgende indsatser: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Øget progression i læring og trivsel Flere i erhvervsuddannelse Øget digitalisering arbejde med digitale læringsmiljøer Skolens vurdering af de lokale resultater indgår i afsnittet Sammenfattende helhedsvurdering. Desuden indeholder skolerapporten de overordnede lokale resultater af den netop gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse på skole- og SFO-området. Skolens vurdering af disse resultater indgår ligeledes i den sammenfattende helhedsvurdering.

8 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN Østervangskolen blev grundlagt i 1960 og er placeret i den sydlige del af Hadsten by omgivet af dejlige grønne områder med boldbaner, skoleskov og historisk værksted. Disse omgivelser lægger fint op til skolereformens fokus på bevægelse, sundhed og trivsel som en vigtig del af skolens hverdag, med det mål at optimere elevernes læring og dannelse til fællesskab. Der er indskrevet 501 elever ved skolestart 2017 inkl. elever indskrevet i skolens modtageklasser. Bygningsmæssigt er skolen opdelt på flg. måde: A-fløjen, skolens ældste bygningsafsnit, med indskolingen, årgang og SFO. B-fløjen indeholder årgang. C-fløjen indeholder administration, lærerværelse og mødelokaler, og endelig D-fløjen, skolens yngste skoleafsnit, der indeholder faglokaler, årgang og modtagelsesklassen. Høj faglighed, trivsel og dannelse til fællesskab er centrale ord i Østervangskolens daglige virke, hvor undervisning og dannelsespraksis tager afsæt i alle elevers udvikling af potentialer og sociale kompetencer i et forpligtende læringsmiljø. Grundforståelsen er at læring er social, og dette har bl.a. givet sig udslag i et langt tættere samarbejde mellem skole, skolebestyrelse og SFO om at tænke hel skole og community building. Skolen udmærker sig ved at have en naturfaglig toning, internationale udvekslinger og en årlig musik- og markedsfestival. I skoleåret 2017/2018 har det fagprofessionelle personale særligt fokus på at arbejde i professionelle læringsfællesskaber (PLF) og arbejde med feedback i samarbejde med konsulenthuset Lene Heckmann. Vi arbejder også med implementering af et curriculum for dannelse til fællesskab udarbejdet på et kognitivt grundlag i samarbejde med sociolog Anette Prehn

9 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Mindst 80 procent af eleverne er gode til matematik i de nationale test på 3. og 6. årgang, og mindst 80 procent af eleverne er gode læsere i 2., 6. og 8 klasse. Der ses også en meget positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever for begge fag i nationale test, hvor der er fremgang på alle de målte klasseniveauer. Skolen har en udfordring med at løfte læseniveauet på 4. årgang samt for at reducere andelen af de svageste læsere for 4. og 6. årgang. Her er der udarbejdet handleplaner 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Afgangselevernes snit var 7.0 ved afgangsprøverne sommeren Det socioøkonomiske grundlag var også 7,0. De forrige tre år har karaktergennemsnittet ligget mellem 0,2 og 0,7 over det socioøkonomisk beregnede gennemsnit. 90% af eleverne i 9. klasse i 2016/2017 opnåede karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. De to foregående år opnåede 96% og 97% dette resultat. Det kommunale gennemsnit for 2016/2017 var 91%. Skolen oplever at stigende antal elever med særlige behov og en større spredning i elevernes faglige niveauer. 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse 92% af eleverne var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse på Østervangskolen i (Nyt mål på vej: I 2030 skal mindst 90% af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse) 3.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen I forældretilfredshedsundersøgelsen ligger gennemsnitsscoren på 3,7 vedr. "barnets trivsel", hvilket også er gennemsnittet for Favrskov Kommune. I den nationale trivselsundersøgelse ligger svarerne lidt lavere vedr. elevernes trivsel end det kommunale gennemsnit, men dog med en lille fremgang. Skolen har udarbejdet handleplan. 3.5 Øvrige kommunale indsatsområder 1. 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne. Se punkt 3.1

10 2. Øget progression i læring og trivsel. Der ses en generel positiv udvikling i de nationale tests. Skolen har lavet en handleplan for at øge elevernes trivsel, da den nationale trivselsmåling peger på at skolen ligger lidt under gennemsnittet. 3. Flere i erhvervsuddannelser. Skolen har i indeværende skoleår oprettet et valgfag "Byggefag" i udskolingen i samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole. Valgfaget er populært. Fra januar 2018 opretter skolen et undervisningstilbud for elever med særlige behov, der indeholder forløb som tager udgangspunkt i en håndværksfaglig tilgang til læring særligt i skolefaget matematik. Skolen forventer, at disse tiltag kan give flere elever erfaringer med og lyst til at vælge en erhvervsuddannelse efter 9. klasse Skolens arbejde med digitale læringsmiljøer Favrskov Kommune har besluttet, at Meebook skal benyttes som digital platform i arbejdet med bl.a. undervisningsforløb og digital elevplan. I indeværende år udarbejdes der minimum tre undervisningsforløb i alle fag i MeeBook. Det digitale værktøj Meebook er stadig under udvikling, og det har derfor været valgfrit for lærerne at benytte Meebooks elevplansværktøj i indeværende skoleår. Meebooks elevplansværktøj vil være obligatorisk fra skoleåret 2018/2019. Østervangskolen benytter en lang række af digitale læremidler som en naturlig og integreret del af undervisningen bl.a. gennem aftaler med forlagene Alinea og Gyldendal. Hertil kommer brug af Skoletube m.m. Østervangskolen arbejder løbende med kapacitetsopbygning bl.a. i samarbejde med kommunes ITkonsulenter, i skolens pædagogiske læringscenter (PLC), gennem skolens pædagogiske IT-vejledere (PIT) og i kommunale netværk. Adgangen til velfungerende IT-udstyr søges opbygget efter det der bedst underbygger elevernes læring. ipads benyttes særligt på årgang. Chromebooks på årgang. Pc erne benyttes også på årgang. Eleverne medbringer i høj grad egen computer på 8. og 9. klassetrin, og skolen stiller computere til rådighed for de elever, der har behov Forældretilfredshed Skolen Forældretilfredsheden i forældretilfredshedsundersøgelsen for skoleområdet gennemført efteråret 2017 ligger med en samlet score på 3,8, som er 0,1 over landsgennemsnittet og 0,1 under det kommunale gennemsnit. Den højeste score på 3,9 gives for lærerenes og pædagogernes arbejde med at give eleverne faglige udfordringer, udvikle elevernes evner til at indgå i sociale sammenhænge og få eleverne til at føle sig trygge og glade. Den laveste score på 3,3 gives for lærernes og pædagogernes hjælp med lektier og faglig

11 fordybelse. Dette vil sammen med øvrige opmærksomhedspunkter indgå i skolens samlede arbejde med skolens udvikling både for det kommende skoleår, og på længere sigt i strategiplansarbejdet frem til SFO Generelt er vi meget stolte af, at have en samlet tilfredshed med barnets SFO på 3,9 ud af 5,0 og en score på 0,1 over Favrskov Kommunes Benchmarking. Vi er ligeledes tilfredse med at forældrene oplever personalets håndtering af drillerier og konflikter mellem børnene med en score på 3,7, hvilket er 0,1 over Favrskov Kommunes Benchmarking. Vi har 2 områder der ifølge forældretilfredshedsundersøgelsen kræver vores særlige opmærksomhed på. SFO ens fysiske rammer indendørs. SFO ens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad. På begge områder ligger vi 0,1 under Favrskov Kommunes Benchmarking. Vi vil lave en mere konkret undersøgelse af, hvad forældrene tænker, vi kan lave af indsatser og forbedringer for de 2 områder. Vi vil på baggrund af de konkrete input fra forældrene, udarbejde en handleplan for implementeringen disse tiltag.

12 4. RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Undervisningsministeriet oplyser i noter til testresultaterne, at en sammenligning med måltal før 2014/15 skal ske med en vis forsigtighed på grund af ændring af kriterier i dansk, læsning, i 2. klasse og udsving i matematik mellem 2013/14 og 2014/15, idet der er foretaget en omfattende kvalitetssikring og genberegning, der med stor sandsynlighed har påvirket testresultaterne på disse områder. Derfor er det alene måltal fra 2014/15 og frem, der anvendes herunder. Tabel 1. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik 8. klasse, 6. klasse, 4. klasse, 2. klasse, 6. klasse, 3. klasse, 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 14/15 16/17 16/17 16/17 Skolen Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Nej Ja Ja Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 1. Udviklingen, i andelen af de "gode" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint

13 Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

14 4.1.2 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Tabel 2. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 3. Udviklingen, i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

15 4.1.3 Andel af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test Tabel 3. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning 4. kl. 16/17 ift. 6. kl. 16/17 ift. 8. kl. 16/17 ift. 2kl. 14/15 4kl. 14/15 6kl. 14/15 Skolen Nej Nej Ja Kommunen Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 5. Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Note: Ovenstående figur viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for "4. kl. ift. 2. kl." fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med for to år siden. Figuren kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange i kommunen. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS).

16 Kommentarer - Dansk Som det fremgår af nærværende kvalitetsrapport, levede 2., 6. og 8. årgang op til målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne på årgangene er såkaldte gode læsere. Det fremgår ligeledes, at der på Østervangskolen skal være et særligt opmærksomhedspunkt på overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet, da 4. årgang som den eneste af de testede årgange ikke lever op til målsætningen om de 80 % gode læsere. Dette var ligeledes tilfældet i seneste kvalitetsrapport, hvorved der er gjort tiltag, som skal sikre en øget faglig progression fra 2. til 4. klassetrin. På Østervangskolen har vi i indeværende år sat et øget fokus på elever med meget høje læringskurver, da vi oplever, at vi har et øget antal elever, som kan karakteriseres ved at havde meget høje læringskurver. Kvalitetsrapporten bekræfter denne oplevelse, da dette datagrundlag viser, at udviklingen i andel af de allerdygtigste elever på samtlige af de testede klassetrin, 4., 6. og 8. klassetrin er markant højere end gennemsnittet for Favrskov Kommune. Endvidere viser kvalitetsrapporten, at spændet mellem elever med dårlige læseresultater og de allerdygtigste elever bliver større, hvilket vi har adresseret ved at lave tiltag, som tilgodeser både elever med høje såvel som lave læringskurver. Den danskfaglige udvikling på 2. årgang: På 2. årgang var der i skoleåret mindst 80 % såkaldte gode læsere, og årgangen lever således op til den kommunale målsætning. I indskolingen har der de seneste år været afsat ressourcer til at styrke den faglige systematik på tværs af årgangen gennem indkøbet af læsebogssystemet, Den første læsning. Dette systematiske bogsystem har været medvirkende til at skabe en årgang af gode læsere, hvor en betydelig højere andel end de 80 % er såkaldte gode læsere. Dette systematiske arbejde fortsætter. Den danskfaglige udvikling på 6. årgang: På 6. klassetrin er mindst 80 % af eleverne såkaldt gode læsere, og andel af gode læsere er på et niveau, som ligger væsentligt over gennemsnittet for Favrskov Kommune. Den danskfaglige udvikling på 8. årgang: Af kvalitetsrapporten fremgår det, at årgangen har mindst 80 % såkaldte gode læsere. Det ses samtidigt, at der på den pågældende årgang har været en signifikant og meget positiv læsefaglig udvikling, som ligger markant over progressionen fra 6. til 8. klassetrin sammenlignet med hele Favrskov Kommune. Andelen af såkaldte dårlige læsere er således faldet, mens andelen af gode læsere er steget markant. Den danskfaglige udvikling på 4. årgang: Som beskrevet under den samlede status for læseudviklingen på Østervangskolen, vil der være et fokus på at udvikle overgangen mellem indskoling og mellemtrin, da der her er et læringstab, som nu for anden kvalitetsrapport i træk viser, at vi endnu ikke har 80 % gode læsere på 4. klassetrin over tid. Der er udarbejdet handleplan.

17 Kommentarer - Matematik Andelen af elever med gode resultater i de nationale test for matematik viser, at skolen lever op til den nationale målsætning om, at 80 procent af en årgang skal have opnået resultatet godt, rigtig godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Udviklingen i andelen af elever med gode resultater på samme årgang er steget 1,9 procentpoint over de sidste 3 år, mens andelen af dårlige resultater i samme periode er faldet med 5,6 procentpoint. Desuden er andelen af de allerdygtigste elever steget med 13,0 procentpoint. Til afgangsprøverne har eleverne over en treårig periode scoret over den socioøkonomiske reference. Andelen af elever i 9 klasse, der forlader skolen med 02 eller derover i både dansk og matematik ligger i gennemsnit på 94 % over de sidste 3 år. Der er dog en forskel mellem kønnene, hvor drengene scorer bedre end pigerne. Karaktererne for afgangsprøverne er dog faldet over de sidste 3 år. Resultaterne ligger stadig på det forventede niveau set i forhold til den socioøkonomiske reference. Der er udarbejdet handleplan.

18 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader skolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Tabel 4. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 16/17 7,0 7,0 7,0 Skolen, 15/16 7,0 7,4 7,3 Skolen, 14/15 7,9 8,1 8,0 Kommunen, 16/17 7,2 7,3 7,3 Note: Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabel 5. Karaktergennemsnit ved FP9 i dansk, matematik og bundne prøvefag, opdelt på køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 16/17 6,1 7,6 7,8 6,4 6,7 7,3 Skolen, 15/16 6,4 7,4 8,4 6,6 7,5 7,2 Skolen, 14/15 7,2 8,8 8,1 8,0 7,7 8,4 Kommunen, 16/17 6,5 8,1 7,4 7,2 6,9 7,8 Note:Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

19 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Tabel 6. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved FP9 Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 16/17 7,0 7,0 Skolen, 15/16 7,3 7,1 Skolen, 14/15 8,0 7,3 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Figur 7. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Note: Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

20 Figur 8. Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik, opdelt på køn Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

21 5. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE 5.1 Uddannelsesstatus Figur 9. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik.

22 6. TRIVSEL 6.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål Figur 10.1 Er du glad for din klasse? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 10.2 Føler du dig alene i skolen? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

23 Figur 10.3 Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Figur 10.4 Er du glad for dine lærere? Figur 10.5 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

24 Figur 10.6 Lærer du noget spændende i skolen? Figur 10.7 Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående spørgsmål er udvalgt som pejlemærke for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

25 Kommetarer - elevernes trivsel klasse 6.1 Trivsel i klasse Der ses et skoleniveau, der generelt ligger lavere end det gennemsnitlige kommunale. Tendensen er en lidt lavere placering for skolen i ja meget, mens besvarelserne i ja lidt ligger lidt højere end det kommunale niveau. I besvarelsesmuligheden nej ses der et udsving i begge retninger set i forhold til det kommunale niveau. Der ses dog en tendens til en samlet trivselsfremgang sammenlignet med resultatet fra skoleåret 15/16, hvor det generelt ses, at svarerne ja, nogle gange er blevet flyttet til ja meget med få undtagelser. I den laveste score ses der generelt status quo eller en forbedring siden skoleåret 16/16. Antallet af elever med særlige behov er steget markant de senere år. Der er udarbejdet en samlet handleplan for elevtrivslen på Østervangskolen.

26 6.2 Trivsel i klasse Samlet resultat på tværs af temaer Figur 11. Indikatorer for trivsel opdelt på temaer i 16/17 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

27 6.2.2 Svarfordeling for gennemsnittet på forskellige temaer Figur 12.1 Social trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Figur 12.2 Faglig trivsel Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS).

28 Figur 12.3 Støtte og inspiration Figur 12.4 Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Ovenstående figur viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS). Kommetarer - elevernes trivsel klasse 6.2 Trivsel i klasse Der ses et billede, hvor de to af de fire hovedområder stemmer overens med det gennemsnitlige kommunale niveau. Skoleniveauet adskiller sig fra det kommunale social trivsel og støtte og inspiration hvor skoleniveauet er henholdsvis 4,1 og 3,1 sammenlignet med et kommunalt niveau på 4,1 og 3,3. Mens støtte og inspiration er faldet fra sidste år er den sociale trivsel forbedret over en 3-årig periode. Antallet af elever med særlige behov er steget markant de senere år. Der er udarbejdet en samlet handleplan for elevtrivslen på Østervangskolen.

29 7. KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Figur 13.1 Samlet kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

30 Figur 13.2 Kompetencedækning opdelt på fag i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

31 Figur 13.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin i 16/17 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning.

32 8. FORÆLDRETILFREDSHED Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse Fordeling opdelt på hovedtemaer Figuren viser resultater for alle klasser i alle skoleår. Kilde: Rambøll Brugertilfredshedsundersøgelse

33 9. HANDLEPLANER Handleplan for den danskfaglige udvikling på 4. årgang Som beskrevet under den samlede status for læseudviklingen på Østervangskolen, vil der være et fokus på at udvikle overgangen mellem indskoling og mellemtrin, da der her er et læringstab, som nu for anden kvalitetsrapport i træk viser, at vi endnu ikke har 80 % gode læsere på 4. klassetrin over tid. Mål: Målet er, at mindske læringstabet mellem indskoling og mellemtrin samt at udbygge samarbejde med afgivende og modtagende lærere ift. at sikre en faglig progression for den enkeltes læring. Tiltag: Et øget fokus på en fag-faglig overlevering fra indskoling til mellemtrin Et øget fokus på fortsat at arbejde massivt med afkodningsstrategier på mellemtrinnet Et øget fokus på læsehastighed Et øget fokus på at vedligeholde og udbygge de VAKS-strategier (afkodningsstrategier), som særligt den fagligt svageste gruppe har arbejdet med gennem det såkaldte VAKS-forløb på 3. årgang. Der igangsættes en danskfaglig udviklingsproces med lærerne på mellemtrinnet i samarbejde med skolens læsevejleder Tegn: Resultater i nationale test og diagnostiske test viser en øget progression frem mod at opfylde 80% målsætningen. Evaluering: Der evalueres på, om ovenstående tiltag fører til en stabil og positiv læseudvikling for særligt de såkaldte dårlige læsere. Evalueringerne initieres af ledelsen i maj og december sammen med skolens læsevejleder.

34 Handleplan - danskfaglig udvikling af elever med dårlige resultater Mål: Målet er, at reducere andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test på både 4. og 6. klassetrin. Tiltag: Et øget fokus på fortsat at arbejde massivt med afkodningsstrategier på mellemtrinnet Et øget fokus på læsehastighed Et øget fokus på hjemmets understøttelse af læsningen - fx gennem læsekontrakter Professionsfaglig sparring med skolens læsevejleder ift. tiltag for elever med dårlige læseresultater Tegn: Færre elever opnår "dårlige" resultater i nationale test og diagnostiske test Evaluering: Der evalueres på, om ovenstående tiltag fører til en stabil og positiv læseudvikling for særligt de såkaldte dårlige læsere. Evalueringerne initieres af ledelsen i maj og december sammen med skolens læsevejleder, som sammen drøfter årgangenes danskfaglige udvikling.

35 Danskfaglige generelle indsatser Den samlede danskfaglige indsats på tværs af fløje og årgange med udgangspunkt i elevernes faglige niveau, når de forlader skolen: Målet er: Målet er at sikre, at eleverne bliver så dygtige, de kan. Det tilstræbes desuden, at 80 % af eleverne på de testede årgange er såkaldte gode læsere. Ligeledes tilstræbes det at reducere andelen af elever med såkaldte dårlige læseresultater, mens vi på samme tid bestræber os på at få endnu flere elever i kategorien for de allerbedste læsere. Ydermere er målet, at hæve elevernes faglige niveau, når de forlader skolen. Dette faglige niveau er jf. kvalitetsrapporten faldet de seneste år, når man sammenholder med tidligere, og når vi sammenligner os med Favrskov Kommune som helhed. Dette er således et væsentligt opmærksomhedspunkt og det grundlæggende mål for den samlede danskfaglige indsats på tværs af årgange og fløje. Tiltag for de allerbedste læsere: Etableringen af forløb for elever med meget høje læringskurver for at stimulere deres zone for nærmeste udvikling Inddrage skolens lærere på tværs af fløje og årgange og dele oplevelser, erfaring og forskning ift. best practice i udviklingen af de allerbedste læsere Læringssamtaler på samtlige årgange med fokus på fag-faglig progression Tiltag for elever med dårlige læseresultater: Fokus på fag-faglig overlevering mellem fløjene Øget fokus på afkodningsstrategier mellem indskoling og mellemtrin Inddrage skolens lærere på tværs af fløje og årgange og dele oplevelser, erfaring og forskning ift. best practice i udviklingen af de dårlige læsere Læringssamtaler på samtlige årgange med fokus på fag-faglig progression Generelle danskfaglige tiltag: Læringssamtaler på samtlige årgang med fokus på progression Etableringen af læsebånd på alle klassetrin Inddrage skolens lærere på tværs af fløje og årgange og dele oplevelser, erfaring og forskning ift. best practice i udviklingen af de læsning på tværs af fløj, årgang og fag. Dette gøres fx gennem skolens fagudvalg.

36 Matematikfaglige indsatser Mål: På Østervangskolen bestræber vi os på, at 80 procent af en årgang opnår resultatet godt, rigtig godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala, samt andelen af de allerdygtigste elever i matematik bliver stadig større. Vi arbejder for at elevernes karaktergennemsnit til afgangsprøverne ligger over den socioøkonomiske score, samt andelen af piger, der forlader skolen med 02 eller mere i både matematik og dansk vil stige i fremtiden. Tiltag: Pilotprojekt i skoleåret 2017/18: Særlige forløb i matematik for gruppen af de allerdygtigste elever i alle tre fløje. TMTM indsats på 8 årgang I skoleåret 2018 for elever med matematikvanskeligheder på 8. årgang. I skoleåret 2018/19 for elever i begge marginalgrupper på 8. årgang. Den særlige indsats består af et 12 ugers forløb med 4 interventioner af 30 minutter varighed pr. uge. Mulighed for vejledning hos skolens matematikvejledere. Etablering af vidensgruppe i matematik. Skoleskak for mellemtrinnet startende i skoleåret 18/19. Læringssamtaler. Tegn: Øgede resultater målt gennem de formative evalueringsformer, der benyttes på skolen, hvad enten det drejer sig om nationale test i matematik eller øvrige anvendte evalueringsformer. Evaluering: Vi vil fortsat tilstræbe at opfylde de nationale måltal i de nationale test i matematik. Vi vil løbende foretage yderligere evaluering af elevernes faglige udbytte af matematikundervisningen. Dette sker med baggrund i bl.a. de nationale test, samt MG-prøver på alle klassetrin i indskolingen og mellemtrinnet. Dette arbejde vil ske i et samarbejde og samråd med matematikvejlederne på skolen og det øvrige fagprofessionelle personale på skolen. Midtvejsevalueringer foretages i december og maj måned.

37 Handleplan for arbejdet med elevernes trivsel Mål for trivsel: At Østervangskolen som minimum følger det kommunale niveau At trivselsvurderingen stiger pointvis/ procentvis på de øverste niveauer At andelen af vurderinger på laveste niveau i trivselsvurderingen falder. Tiltag: Arbejdet med at øge elevernes trivsel ses som et sammensat fænomen, der kræver indsatser på flere områder. Østervangsskolens kerneværdier er, at eleverne trives med deres skolegang på Østervangskolen, og at eleverne bliver så fagligt dygtige og dannede til fællesskab, som de kan. Skolen ønsker at fremme elevernes trivsel i samarbejde mellem lærere, pædagoger, elever, forældre, skolebestyrelsen og skolens ledelse, og vil arbejde med nedenstående tiltag. Strategiplan for Østervangskolen 2021 I indeværende skoleår arbejder skolebestyrelsen, medarbejdere, ledelse og elever med skoleudvikling gennem værktøjet "Fair Proces". Målet er bl.a. at øge elevernes trivsel ved at skabe en mere sammenhængende skoledag med plads til fordybelse i et inkluderende læringsmiljø. Fri for mobberi På Østervangskolen er vi fra dette skoleår gået i gang med at arbejde konsekvent med Maryfondens Fri for mobberi, (0. 2. klasse) der er Danmarks første større, samlede indsats mod mobning på dagtilbuds- og indskolingsniveau. Fri for mobberi skal give eleverne konkrete redskaber til at håndtere drillerier og mobning og ligeledes give råd og information til såvel forældre som fagfolk om deres vigtige rolle i det forebyggende arbejde. Curriculum for dannelse til fællesskabet Der har siden skoleåret 2015/16 været igangsat en treårig indsats i forhold til udarbejdelse og implementering af et curriculum for elevernes dannelse til fællesskab. Curriculum for dannelse til fællesskabet skal danne et overblik over, målrette samt opkvalificere indsatsen for elevernes træning af sociale kompetencer og robusthed fra førskole til udgangen af 9. årgang. Klassetrivsel.dk Østervangskolen benytter sig af Klassetrivsel.Dk som et redskab for løbende at kunne lave trivselsundersøgelser og rapporter. Klasetrivsel fungerer som et understøttende og opkvalificerende hjælpemiddel i det pædagogiske arbejde med elevernes trivsel og dannelse til fællesskab, herunder arbejdet med, hvilke former for undervisning eleverne fungerer bedst i, elevernes netværk, relationer, tryghed og ro klassen samt forebyggelse af mobning.

38 Der foretages en årlig trivselsundersøgelse på Klassetrivsel.Dk i efteråret, så der er mulighed for løbende at følge op på og understøtte resultaterne fra den nationale trivselsmåling i foråret. Både den nationale trivselsmåling og trivselsmålingen fra Klassetrivsel.Dk inddrages som data i læringssamtaler. Forældreråd Skolebestyrelsen har beskrevet forældrerådenes opgaver med at fremme trivslen blandt eleverne med et årshjul. Denne arbejdsform bliver fuldt indfaset i skoleåret 2018/2019 hvor forældrerådet mødes med repræsentanter for lærer/pædagog-teamene omkring en klasse inden sommerferien og planlæger det kommende skoleår. Her indgår trivselsundersøgelsen og tiltag for at fremme elevernes trivsel. Elevrådet inddrages Elevrådet inddrages fremadrette i højere grad i arbejdet med skolens antimobbestrategi, skoledagens tilrettelæggelse og skolens udvikling således, at elevernes stemme bliver mere hørt end tidligere. Dette sker bl.a. i indeværende skoleår, hvor eleverne er med på udviklingsdage vedr. udarbejdelse af den kommende strategiplan for Østervangskolen og i implementeringen af skolens netop vedtagne antimobbestrategi. Skytsengle-ordning genindføres 6. klasses-elever har tidligere indgået i en ordning, hvor de hjælper indskolingseleverne med at have nogle gode frikvarterer. Denne ordning er bortfaldet pga. personaleskifte og genindføres igen. Overgange mellem fløjene Vi er opmærksomme på elevernes øgede behov for at føle sig velkommen, accepteret og blive en integreret del af en ny gruppe og kultur, når de mellem 3. og 4.klasse samt mellem 6. og 7. klasse skifter fløj. Følgende indsatsområder i starten af hver skoleår er derfor etableret: Favn din fløj (4.-6. klasse) Velkommen til D-fløjen (7.-9.klasse samt modtagerklasserne) Overleveringer hvor det modtagende personale får et grundigt kendskab til status og indsatser i forhold til elevernes faglige, trivsels- og dannelsesmæssige udvikling Adfærd, Kontakt og Trivsel (AKT) Antallet af elever med særlige behov er steget markant de senere år. Skolen udvider derfor sit interne arbejde med at fremme elevernes trivsel ved en udbygning af AKT-teamet. Dette sker bl.a. gennem en styrket koordinator-stilling og ansættelse af pædagogfaglighed med håndværksuddannelse således, at mere praktiske tilgange til trivsel, læring og dannelse kan indgå. I det almene AKT-arbejde er der fokus på klasseledelse, ro i undervisningsmiljøet, klasseproblematikker, trivselsscreeninger, inkluderende læringsmiljøer, sociale kompetencer hos elever, de stille elever, forældresamarbejde, tidlig opsporing af problemer mm. Skolen har fortsat tilbud til elever med særlige behov i Piloterne, et undervisningstilbud for elever, der på forskelligvis kan være i vanskeligheder og udfordres i klasseomgivelserne. Et andet tilbud Kursusholdet der

39 gennem tættere skole/hjem-samarbejde at hjælpe elever og deres forældre til øget trivsel og bedre læring i klassen og hjemme. Tegn: Øget trivsel for eleverne målt gennem Undervisningsministeriet trivselsværktøj og Klassetrivsel.dk. Evaluering: Der foretages midtvejsevalueringer i december og maj og følges op med indsatser på klasse-, fløj- og skoleniveau.

40 10. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE HANDLEPLANER Elevtrivsel Handleplanen 2015 for arbejdet med elevernes trivsel, har medført en mindre forbedring, men ikke den fremgang vi havde ønsket. Antallet af elever med særlige behov er steget markant de senere år og skolen har udvidet sit fokus på AKTindsats, og udarbejdet ny handleplan for at øge elevernes trivsel. Dansk læsning Handleplanen 2015 har vist en positiv effekt på elevernes læsning generelt og særligt ved 2. klasse, hvor skolen nu opfylder målet om at minimum 80 % af eleverne kan karakteriseres som gode læsere. Matematik Handleplanen 2015 har vist en positiv effekt. Eleverne på 6. årgang havde ikke opnået 80% målsætningen, men det gør de i den seneste nationale test. Danskindsats og obligatorisk sprogvurdering Handleplan2015 for danskindsats og arbejdet med sprogvurdering har vist en positiv effekt. Den seneste sprogvurdering viser, at Østervangskolen samlet set, ligger over det kommunale niveau.

41 11. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen noterer sig, at skolens resultater generelt svarer til det socioøkonomiske grundlag for skolen. Rapporten indeholder flere områder, hvor skolens resultater er forbedret i forhold til de seneste år, og hvor skolens resultater ligger højere end kommunens gennemsnit. Bestyrelsen noterer sig, at der generelt er en stigning i antallet af de gode og allerdygtigste elever og et fald i antallet af de dårligste elever. Det gør sig gældende såvel i dansk og matematik dog bemærkes det, at grundlaget for matematik af uvisse årsager kun udgør en enkelt årgang, mens det for dansk er angivet for hele 3 årgange. Der er dog en enkelt årgang (4. årgang), der skiller sig ud ved både at have flere af de dårlige læsere og færre af de gode/allerdygtigste læsere. Bestyrelsen noterer sig, at skolen er opmærksom på problemet og har planer om flere tiltag. Bestyrelsen kan med glæde konstatere, at skolens kompetencedækning generelt er høj. Der er fuld kompetencedækning i 11 ud af 16 fag (Fig. 13.2). Bestyrelsen ser med bekymring, at den generelle elevtrivsel er faldet lidt. Det begrundes fra ledelsen blandt andet med, at der er et stigende antal elever, der har behov for en særlig indsats. Bestyrelsen stiller dog spørgsmål ved, om det er forklaringen: Kan det fx også være omvendt, så den faldende generelle trivsel er medvirkende til, at flere har brug for et særligt tilbud? Bestyrelsen tænker også, at de længere skoledage kan spille en rolle for, at eleverne vurderer deres trivsel lavere end tidligere. Desuden har vi en bekymring for, hvordan de mange læringsmål og brugen af nationale tests påvirker børnenes trivsel. Vi noterer os, at skolen er opmærksom på problemet og har taget flere gode initiativer til at løse det og har til hensigt at følge elevernes trivsel tæt. Bestyrelsen bemærker, at gennemsnittet for afgangseleverne er faldet markant i 2017 i forhold til årene før. Hvorvidt dette er en generel tendens eller et udtryk for den forskellighed, der kan være fra årgang til årgang, følges de næste år. Bestyrelsen er mest bekymret over, at der gennem flere år har været et stigende antal piger, der får under 02 i snit ved afgangsprøven. Det er en overraskende tendens, og det kunne være interessant at vide mere om, hvorfor disse piger får så lave karakterer om det skyldes manglende formåen, manglende interesse/motivation, eller noget helt andet. Skolen har etableret et nyt projekt, hvor elever med særlige behov kan få hjælp, fx til matematik, ved at gøre det mere håndgribeligt gennem brug af sløjdlokalet. Med udgangspunkt i de aktuelle tal kunne bestyrelsen tænke sig, at man overvejer, om der skal etableres et lignende tilbud, der er mere rettet mod pigerne. Bestyrelsen er generelt positiv over for den øgede mængde af tiltag, der er etableret for særlige grupper af elever. Her kan også nævnes de særlige tilbud for elever med høje læringskurver i både dansk og matematik. Vi finder det vigtigt, at der er fokus på at styrke både de fagligt svage og stærke elever, og ser frem til at se, hvilken effekt tiltaget har på sigt - forhåbentligt også på trivslen for de elever, der førhen har kedet sig i timerne.

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR SKOVVANGSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HALDUM-HINNERUP SKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR HALDUM-HINNERUP SKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR HALDUM-HINNERUP SKOLEN 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. Borgerskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT Borgerskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. FORORD... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 4. RESULTATER... 6 Andel

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Søndervangskolen

KVALITETSRAPPORT FOR. Søndervangskolen KVALITETSRAPPORT FOR Søndervangskolen 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN KVALITETSRAPPORT FOR PRÆSTEMARKSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT FOR KVALITETSRAPPORT FOR DYBKÆRSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2016/17 KVALITETSRAPPORT Gjessø Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål

Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål 1 Indhold 1. Indledning...4 1.1 Formål med kvalitetsrapporten...4 1.2 Rapportens opbygning og datagrundlag...4 2. Nationale og kommunale mål...6 2.1 Nationale mål...6 2.2 Kommunale indsatser...7 2.3 Handleplaner...7

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR KORSHOLM SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR KORSHOLM SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR KORSHOLM SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fårvang Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Hedehusene Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gjessø Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gjessø Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR KONGEVEJENS SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Grauballe Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Grauballe Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skarrild Skole Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skarrild Skole Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skalmejeskolen Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skalmejeskolen Herning Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Rantzausminde Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sengeløse Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sdr. Omme Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sdr. Omme Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Skægkærskolen 2016/17 Et af indslagene til årets store gårdfest i starten af september 2016. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Langsøskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR ULSTRUP SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Balleskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Balleskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Kongevejens Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 7 4.1 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Borgerskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Skægkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Skægkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GRAUBALLE SKOLE 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere