Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 18. december 2014

Transkript

1 Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup Den 18. december 2014 Afgørelse om ikke-vvm-pligt ved udbringning af biofiber på arealer tilhørende Holstebrovej 440, 7860 Spøttrup Ansøgt projekt Skive Kommune har den 17. november 2014 modtaget ansøgning om udbringning af den faste fraktion fra afgasset, separeret biomasse fra Maabjerg Bioenergy (biofiber) på arealer tilhørende Holstebrovej 440, 7860 Spøttrup. Udbringning af biofiber er anmeldt i henhold til Slambekendtgørelsen 1. Projektet omfatter udbringning af biofiber i henhold til gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen 2, på arealer som fremgår af kortmateriale i bilag 1 leveringsmeddelelse nr. 601.MAA. Biofiberen skal opbevares på en møddingsplads, der overholder kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og skal være overdækket under opbevaringen. Lovgrundlag Sagen er behandlet i henhold til: Bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (587 af 27. maj 2013). Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). Afgørelse om ikke-vvm-pligt Skive Kommune vurderer på det foreliggende grundlag, at det ansøgte projekt ikke antages at have væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Der er således ikke behov for udarbejdelse af VVM-redegørelse. VVM-screening Skive Kommune vurderer, at projektet er omfattet af bilag 2, punkt nr. 12 b Anlæg til bortskaffelse af affald og at ændringen fra afbrænding til udbringning af biofiber er omfattet af bilag 2 pkt. 14 i bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i 1 Bek. nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen). 2 Bek. nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Teknisk Forvaltning Natur og Miljø Postboks 509 Rådhuspladsen Skive Tlf.: Fax: CVR-nr.: tek@skivekommune.dk Reference.: Henvendelse til: Merete Møller Direkte tlf merm@skivekommune.dk

2 medfør af lov om planlægning 3. Det kan ikke udelukkes, at den ændrede bortskaffelse kan være til skade for miljøet, idet der bl. a. kan forekomme udvaskning af næringsstoffer fra biofiber til overfladevande. Skive Kommune har foretaget vurderingen ud fra beskyttelsesniveauerne i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. VVM-screeningskema er vedlagt i bilag 3. Vurdering af virkning på miljøet Skive Kommune har vurderet på Natura 2000 områder, naturbeskyttede naturtyper, nitratfølsomt indvindingsområde, vandindvindingstilladelser, alment vandindvinding, vandløb, oplande, boringer, dræn, nitratklasser og fosforklasser. Idet arealerne afvander til Kås Bredning, Sønderlem Vig og Skive Fjord som er fosfor følsomt område, er der foretaget vurderinger og beregninger på nitrat og fosforbelastningen i oplandene, jf. bilag 2. Vurderingerne og beregningerne afviser, jf. bilag 2, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadepåvirkning på nærmeste Natura 2000 områder. Det kan grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at Natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte. Høring Afgørelsen har været i høring hos ansøger. Afgørelsen har ikke været i høring hos naboer eller andre, da ingen vurderes at blive væsentligt påvirkede af afgørelsen eller have interesse i sagen. Offentliggørelse Nærværende afgørelse offentliggøres elektronisk på Skive.dk den 18. december Klagevejledning Skive Kommunes afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4. Klageberettigede er enhver med retlig eller væsentlig individuel interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur, miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Skive Kommune i hænde senest den 19. januar En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Natur- og Miljøklagernævnet, men sendes til Skive Kommune, Rådhuspladsen 2, Postboks 509, 7800 Skive. Såfremt der indgår en klage, og Skive Kommune ønsker at fastholde sin afgørelse om godkendelse, skal kommunen senest 3 uger efter klagefristens udløb fremsende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af sagens akter samt en udtalelse fra kommunen med sine bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. 3 Bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Side 2

3 Samtidig med fremsendelse af klagen sender kommunen kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, hvis vi modtager en klage. Gebyr for klage For behandling af klager, der indbringes for nævnet betaler klager et gebyr på 500 kr. For størrelsen på det prisregulerede klagesagsgebyr og hvornår gebyr tilbagebetales henvises til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Civilt søgsmål Søgsmål kan anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Med venlig hilsen Merete Møller Miljømedarbejder Bilag: Bilag 1: Ansøgt projekt Bilag 2: Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Bilag 3: VVM-screening Kopi af denne afgørelse er via sendt til: Miljøstyrelsen Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, aar@mst.dk Danmarks Naturfredningsforening. Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dn@dn.dk, dnskive-sager@dn.dk Miljøservice A/S, Att. Lars Grønborg, lars@miljoeservice.dk Side 3

4 Bilag 1: Ansøgt projekt Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Bilag 2: Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Vurdering af nitrat og fosfor til overfladevand Inden et projekt kan godkendes skal der ifølge habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved vurderingen af om et projekt kan påvirke et Natura 2000 væsentligt, skal der ses på den eventuelle negative påvirkning projektet kan have på området og dens bevaringsmålsætning, habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Hvis projektet vurderes at kunne skade området, kan der ikke meddeles tilladelse til det ansøgte. Hvis vurderingen derimod viser, at projektet ikke kan skade området, kan der meddeles godkendelse til det ansøgte. Udbringningen af biofibers påvirkninger på overfladevand vurderes indenfor de kystvandsoplande, som Limfjorden er opdelt i, jf. udkast til vandplanerne. Vurderingen foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 4 om vurdering af nitrat og fosfor til overfladevande. Miljøstyrelsens vejledning fastlægger afskæringskriterier for graden af påvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt vurderes ikke at medføre negativ påvirkning på overfladevande, herunder Natura områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Principperne for vurdering af nitratens skadevirkning, overføres i Miljøstyrelsens vejledning, til også at gælde ved vurdering af påvirkningen af fosfor til overfladevande. Størstedelen af de arealer, biofiberen skal bringes ud på, ligger i kystvandsoplandet til Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund, og afvander via Trævl Å og Sønder Lem Vig. De resterende udbringningsarealer ligger i kystvandsoplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning, og afvander via Karup Å til Skive Fjord. Kystvandsoplandet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund indeholder habitatområde nr Venø og Venø Sund og fuglebeskyttelsesområde 40 - Venø, Venø Sund samt dele af habitatområde nr Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme, habitatområde 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge og habitatområde nr. 31 Kås Hoved. Kystvandsoplandet Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning indeholder habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal og hele fuglebeskyttelsesområde nr. 14 ligger inden for kystvandsoplandet Skive Fjord mm.. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 55 Venø og Venø Sund 4 ).ashx og Side 8

9 Naturtyper: Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230). Arter: Stavsild (1103) og Spættet sæl (1365). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 40- Venø og Venø Sund Klyde (A132), Dværgterne, Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069) og Stor Skallesluger (A070). Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Naturtyper: Sandbanke (1110), Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Enårig strandengsvegetation (1310), Strandeng (1330), Forklit(2110), Hvid klit (2120), Grå/grøn klit (2130), Klithede (2140), Havtornklit (2160), Grårisklit (2170), Klitlavning (2190), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Tør hede (4030), Kalkoverdrev (6210) og Surt overdrev (6230), Hængesæk (7140), Kildevæld (7220), Rigkær (7230). Arter: Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Odder (1335), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme Lysbuget Knortegås, Hvinand (A067), Toppet Skallesluger (A069), Klyde (A132), Hjejle (A140) og Havterne. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Naturtyper: Lagune (1150), Strandenge (1330), Kransnålalge sø (3140), Næringsrig sø (3150), Vandløb (3260), Urtebræmme (6430) og Rigkær (7230). Arter: Odder (1355) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 31 Kås Hoved Naturtyper: Lagune (1150), Strandvold med flerårige planter (1220), Strandeng (1330), Brunvandet sø (3160), Kalkoverdrev (6210), Kildevæld (7220), Stilkege-krat (9190), Strandvold med enårige planter (1210), Kystklint (1230), Søbred med småurter (3130), Tør Hede (4030), Surt Overdrev (6230), Rigkær (7230) Side 9

10 Elle- og askeskov (91E0) Arter: Stor Vandsalamander (1166), Odder (1355) Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal Naturtyper: Vadeflade (1140), Lagune (1150), Bugt (1160), Rev (1170), Strandvold med enårige planter (1210), Strandvold med flerårige planter (1220), Kystklit/klippe (1230), Enårig strandvegetation (1310), Strandeng (1330), Klithede (2140), Søbred med småurter (3130), Knansnålalge-sø (3140), Næringsrig sø (3150), Brunvandet sø (3160), Vandløb (3260), Våd hede (4010), Tør hede (4030), Enekrat (5130), Tørt kalkoverdrev (6120), Kalkoverdrev (6210), Surt overdrev (6230), Tidvis våd eng (6410), Urtebræmme (6430), Nedbrudt højmose (7120), Hængesæk (7140), Tørvelavning (7150), Kildevæld (7220), Rigkær (7230), Bøg på mor (9110), Bøg på muld (9130), Ege-blandskov (9160), Stilkege-krat (9190), Skovbevokset tørvemose (91D0) og Elle- og askeskov (91E0).) Arter: Kildevælds-vindelsnegl (1013), Grøn kølleguldsmed (1037), Stor kærguldsmed (1042), Bæklampret (1099), Stavsild (1103), Stor vandsalamander (1166), Damflagermus (1318), Odder (1355), Spættet sæl (1365), Blank seglmos (1393) og Gul stenbræk (1528). Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 Lovns Bredning Sangsvane (A038), Hvinand (A067), Toppet skallesluger (A069) og Stor skallesluger (A070). Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning i kumulation med andre planer og projekter må antal dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke have været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til udvaskning af næringsstoffer, der har givet anledning til en øget udvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingen. Ved vurderingen af om forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer er opfyldt samt hvorvidt et projekt har en væsentlig påvirkning på et Natura-2000 område, skal der ses på udviklingen i antal dyreenheder indenfor et opland. Dette følger også af Miljøstyrelsens vejledning. Der kan være andre opgørelsesmetoder, som kan bruges, når Side 10

11 denne vurdering skal foretages, men her mangler de værktøjer og den videnskabelige viden, som skal til, for at kunne konkludere noget ud fra data. Skive Kommune henholder sig derfor til Miljøstyrelsens vejledning, som giver et argumenteret fundament for at vurdere og konkludere ud fra data vedr. det samlede antal dyreenheder. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Kås bredning mm. faldet med 13,6 %. Ifølge de rene CHR data er antallet af dyreenheder i perioden i kystvandsoplandet Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning steget med 5,8 %. Meddelte miljøgodkendelser og tilladelser som endnu ikke er taget i brug, men som stadig kan udnyttes, kan af gode grunde ikke være med i opgørelserne af udviklingen i antallet af dyreenheder. Det samme gælder nedlagte dyrehold, siden status i udviklingen sidst er opgjort. Skive Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange godkendte dyreenheder i godkendelser og tilladelser, som endnu ikke er udnyttet indenfor de enkelte kystvandsoplande. Det vurderes, at de endnu uudnyttede godkendelser og tilladelser ikke at være af et sådant omfang, at det vil føre til en stigning i antallet af dyreenheder. Eventuelt nedlagte brug siden årsskiftet vil yderligere trække udviklingen i antallet af dyreenheder i nedadgående retning. Skive Kommune har ikke kendskab til, at der siden 2007 skulle være sket en øget belastning med næringsstoffer fra andre kilder i kystvandsoplandet. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i kumulation med andre planer og projekter vurderes således at være overholdt. Vurdering af projektets påvirkning i sig selv Limfjorden er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det jf. DMU s rapport nr. 787 have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Det nævnes direkte i rapporten, at man ikke i Limfjorden bør flytte tilførsler fra de ydre dele af fjorden til de sydlige dele af fjorden. Kås Bredning mm. vurderes ikke at kunne karakteriseres som et lukket bassin. Vandområderne Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning er alle en del af den indre del af Limfjorden, og Skive Kommune vurderer, bl.a. på baggrund af ovenstående, at de skal betragtes som et forholdsvist lukket bassin. Ifølge Miljøstyrelsens fastlagte afskæringskriterium for påvirkning fra projektet i sig selv, må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede projekt ikke overstige 5 % af den samlede udvaskning af hhv. nitrat og fosfor fra det aktuelle opland. Hvis udvaskningen sker til et vandområdet, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitrat- og fosforudvaskningen fra det samlede projekt ikke overstige 1 % af den samlede udvaskning. Nedenstående beregninger er foretaget i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Side 11

12 Nitrat til Kås Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) Reduktionspotentiale for det samlede opland (det reduktionspotentiale, som dækker den største del af oplandet) Standardudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,37*x ) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,37* x ) Udvaskning i alt fra oplandet ha ha % (middel: 63 %) 85 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer Areal til udspredning Udvaskning fra rodzonen for ejede og forpagtede arealer. Worst case vurdering. Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (53,2 x 15,0) x 75 % 0-50 % (middel 25 %) 53,2 ha 15,0 kg N/ha/år 598,5 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Kås Bredning 0,052 % *1 (25/100) = 0,75 Nitrat til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (støtteareal 2009) Reduktionspotentiale for det samlede opland (gennemsnit) Standartudvaskning, sandjord:85 og lerjord: 46 kg N/ha/år Udvaskning fra dyrket opland (85 x 0,12 *x ) ha ha % (middel: 88%) 85 kg N/ha/år kg N/år Side 12

13 Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget (10 x 0,12* x ) Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Redutionspotentiale for udbringningsarealerne % (middel: 88 %) Areal til udspredning (ejede- og forpagtede arealer) Udvaskning fra rodzonen for ejede og forpagtede arealer. Worst case vurdering. Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (14,6 x 15,0) x 12 % 14,6 ha 15,0 kg N/ha/år 26,3 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag til Skive Fjord 0,003 % * 1 (88/100) = 0,12 Nitrat og fosfor til Sønder Lem Vig Da projektets arealer afvander til Sønder Lem Vig, er der foretaget en nærmere vurdering af projektets påvirkning på Sønder Lem Vig. Sønder Lem Vig er en tidligere fjordarm, der er afskåret fra Limfjorden med en dæmning med klapsluse, som beskytter søen mod indløb af saltvand fra fjorden ved højvande. Søen afvandes med en pumpe. Den åbne vandflade er på 241 ha. Søen har en rig bestand af kransnålalger, heraf er ru kransnål og busket kransnål ualmindelige i DK. Arterne findes kun i klarvandede, kalkrige søer. De gullistede arter nåle-sumpstrå og vedbend-vandranunkel forekommer også i søen. Søen kategoriseres som naturtypen Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger. Odderen lever og færdes formentlig i hele Limfjorden og tilgrænsende vandløb og søer. Sønderlem Vig har store uforstyrrede arealer med rørskov, pilekrat og formentlig en god fiskebestand. Det skønnes derfor, at vigen har en fast bestand af odder. Arten blev ifm. NOVANA-overvågningen i foråret 2004 eftersøgt på en station ved slusen ved udløbet af Sønderlem Vig til Limfjorden. Der blev i 2004 konstateret efterladenskaber fra Odder ifm. NOVANA-overvågningen. Skive Kommune har de sidste to år kørt et måleprogram ved Sønder Lem Vig og dennes tilløb. De faktiske målinger viser en gennemsnitlig indløbskoncentration på ca. 0,09 mg total P/l og en middelafstrømning fra oplandet på ca. 0,1 l/s/ha. Med et samlet opland på 9066 ha giver dette en gennemsnitlig udvaskning på ca. 0,3 kg P/ha/år, dvs. en totalbelastning af vigen på 2720 kg P/år. Side 13

14 Ifølge udkast til vandplanen opfylder søen ikke målet om god økologisk tilstand, men der er ikke nogen planlagt indsats over for de eksterne tilførsler af næringsstoffer. Kendskabet til søen søges forbedret inden der tages stilling til en eventuel restaurering. Der er som ovenfor foretaget beregninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledning for Sønder Lem Vig. Nitrat til Sønder Lem Vig Oplandsberegning: Samlet opland Dyrket areal i oplandet (skønnet) Reduktionspotentiale for det samlede opland Standartudvaskning, sandjord Udvaskning fra dyrket opland ha ha 0-50 % (middel 25 %) 85 kg N/ha/år kg N/år Eks. Sønder Lem Vig (85 x 0,75*x areal) Udvaskning fra udyrket opland, naturbidraget N/år Eks. Sønder Lem Vig (10 x 0,75* x areal) Udvaskning i alt fra oplandet kg N/år Beregning på det ansøgtes totalbelastning: Reduktionspotentiale for udbringningsarealer Areal til udspredning Udvaskning fra rodzonen Det ansøgtes samlede bidrag til kystvandet (39,4 x 15) x 75 %) 0-50 % (middel 25 %) 53,2 ha 15,0 kg N/ha/år 598,5 kg N/år Ansøgt N-bidrag af samlede N-bidrag 0,148 % *1 (25(middel)/100) = 0,75 Arealerne, hvorpå der udbringes biofiber, udgør en meget lille del af kystvandsoplandets samlede areal, og udbringningenss påvirkning af vandområdet udgør derfor langt under 5 % af den samlede nitrat- og fosforbelastning til kystvandsområdet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund. Der er ligeledes foretaget en beregning af projektets belastning på Sønder Lem Vig, Også her holder projektets belastning af områderne sig under 1 % af den samlede belastning. Side 14

15 Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i sig selv vurderes på baggrund af ovenstående at være overholdt. Konklusion Ved en samlet vurdering af udviklingen i antallet af dyreenheder og andre kilder til nitrat- og fosforbelastning i oplandene samt beregning af kvælstofog fosforbelastningen fra udbringningsarealerne kan det jf. Miljøstyrelsens vejledning afvises, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil påvirke eller skade de habitat- og fuglebeskyttelses-områder, som ligger indenfor de pågældende kystvandsoplande, væsentligt. Da det på baggrund af ovenstående vurderinger og beregninger kan afvises, at projektet i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil medføre nogen skadevirkning på nærmeste natura 2000 områder, kan det, grundet fortynding af de udledte næringsstoffer ligeledes afvises, at natura 2000 områder, som ligger længere væk, vil lide nogen skade som følge af det ansøgte projekt. Side 15

16 Bilag 3 Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Skema til brug for screening (VVM-pligt) Der ønskes udbragt 1,4 DE /biofiber *), som fiberfraktionen af afgasset, separeret biomasse fra Maabjerg Bioenergy A/S, på ca. 67,75 ha landbrugsjord tilhørende ejendommen Holstebrovej 440, 7860 Spøttrup. Biogasanlægget Maabjerg Bioenergy A/S er et VVM-pligtigt anlæg og marker til udbringning af afgasset biomasse fra anlægget er VVM-screeningspligtige. Ændring fra afbrænding til udbringning af biofiber gør projektet VVM-screeningspligtig. Combineering c/o Miljøservice A/S, Ådalen 13 A, 6600 Vejen varetager distributionen af biofiber til markerne i dette projekt. *)1 DE = 50 kg N-total, 1,4 DE = 70 kg N-total. Ansøger: Hans Juel Nielsen Holstebrovej 440, 7860 Spøttrup Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet berører følgende kommune eller Skive Kommune kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Oversigtskort i målestok 1: Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 Målestok angives: med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. bekendtgørelse Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Hvis ja, angiv punktet på bilag 2 Projektets karakteristika Tekst 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, - Kontaktperson fra Combineering c/o Miljøservice A/S: Lars Grønborg, tlf , mobil: Matrikel 6h, 10m, 11a, 11ai, 11al, 14ac, 14f, 14o Hvidbjerg By, Hvidbjerg. Side 16

17 som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m2 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m2 Projektets bebyggede areal i m2 Projektets nye befæstede areal i m2 Projektets samlede bygningsmasse i m3 Projektets maksimale bygningshøjde i m 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Der indgår ikke anlæg eller bebyggede arealer i denne screening. Det ansøgte areal udgør ca. 67,75 ha. Ingen brug af vand ved udbringning af biofiber på udbringningsarealer. Tekst Biofiber modtages fra Combineering A/S til direkte udbringning i marken eller til opbevaring på en møddingsplads, der overholder kravene til opbevaring af fast husdyrgødning. Biofiber kan ikke opbevares i markstak. Side 17

18 Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Der ønskes udbragt 1,4 DE biofiber/ha/år *) *) 1 DE=50 kg N-total, 1,4 DE=70 kg N-total Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? 8. Er anlægget eller dele af anlægget Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til punkt 10 omfattet af standardvilkår? 9. Vil anlægget kunne overholde alle de Hvis "nej" angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. angivne standardvilkår? 10. Er anlægget eller dele af anlægget Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til pkt. 12. omfattet af BREF-dokumenter? 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? Hvis "nej" angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget Hvis "ja" angiv hvilke. Hvis "nej" gå til punkt 14. omfattet af BAT-konklusioner? Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Hvis "nej" angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj? Hvis "ja" angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser.. Hvis "nej" gå til pkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de Hvis "nej" angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende Hvis "nej" angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen grænseværdier for støj og vibrationer? 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens Hvis "ja" angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler Side 18

19 vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? eller bekendtgørelser. Hvis "nej" gå til pkt Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for Hvis "Nej" angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. luftforurening? 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for Hvis "Nej" angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. luftforurening? 20. Vil projektet give anledning til Hvis "ja" angives omfang og forventet udbredelse. støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis "ja" angives omfang og forventet udbredelse. 22. Vil anlægget som følge af projektet Hvis "ja" angives og begrundes omfanget. have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december 2006? Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for Hvis "nej", angiv hvorfor: lokalplanens generelle formål? 25. Forudsætter projektet dispensation fra Hvis "ja" angiv hvilke: gældende bygge- og beskyttelseslinjer? 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring Side 19

20 for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august 2010 og bekendtgørelse nr af 21. december 2011 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen? 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Projektets placering Ja Nej Tekst Mark 6-0: 265 meter Mark 8-0: 100 meter Beskyttede arter: Vand flagermus, Syd flagermus, Spidssnuet frø, Mark firben og Stor Salamander. O km. Der er en Prost Exner fredning omkring Hvidbjerg Kirke. 4,8 km til Flynder Sø EF Habitatområde. Side 20

21 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Der er andre opdyrkede landbrugsarealer i kystvandsoplandet Kaas Bredning, Venø Bugt og Sallingsund, og afvander via Trævl Å og Sønder Lem Vig. De resterende udbringningsarealer ligger i kystvandsoplandet til Skive Fjord, Lovns Bredning og Risgårde Bredning, og afvander via Karup Å til Skive Fjord.. Den kumulative effekt er vurderet ikke væsentlig. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Bygherre/anmelder: Side 21