Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Transkript

1 Bevægelser i rummet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet lægger også op til organisering i grupper, hvor hver gruppe arbejder med hver sin fagtekst, og afslutningsvist præsenterer for hinanden. Forløbet består af 5 fagtekster, 4 aktiviteter heraf 2 praktiske aktiviteter, en grubleri- og en formidlingsaktivitet. Derudover er der Videnstjek. Baggrundsviden og progression: Tyngdekraft og gravitation Den internationale betegnelse for tyngdekraft er gravitation, og den almindelige massetiltrækning mellem to legemer betegnes som gravitationskraften mellem legemerne. I elevteksten har vi valgt at benytte det danske ord tyngdekraft, da de fleste elever allerede kender dette ord og derfor vil have lettere ved at forholde sig til tyngdekraft fremfor gravitation. Begrebet kraft og enheden newton bliver også introduceret. I forlængelse heraf har vi valgt at tale om den almindelige massetiltrækning fremfor gravitationskraften. Månens sideriske og synodiske omløbstid Månens sideriske omløbstid er den tid, det tager Månen at gennemløbe sin bane om Jorden én gang i forhold til stjernehimlen. Månens sideriske omløbstid er 27 dage, 7 timer, 43 minutter og 12 sekunder. Månens synodiske omløbstid er den tid, det tager Månen at gennemløbe sin bane omkring Jorden set fra Jorden. Månens synodiske omløbstid er 29 dage, 12 timer og 44 minutter. Det er også den gennemsnitlige tid fra fuldmåne til fuldmåne. I elevteksterne arbejder vi udelukkende med den synodiske omløbstid. I elevteksten er forklaringen af tidevand begrænset til Månens og Solens massetiltrækning, hvilket er en forsimpling i forhold de faktiske forhold. Den mere detaljerede forklaring kan man evt. inddrage i forløbet, hvis nogle elever er parate. 1

2 Månen bevæger sig ikke kun omkring Jorden, men Månen og Jorden udgør et fælles system, der sammen roterer om et fælles massemidtpunkt i rummet. Rotationen her har en omløbstid på 27,3 døgn, hvilket svarer til Månens sideriske omløbstid. Jord/Månesystemet er i overordnet kraftmæssig balance, idet den indbyrdes massetiltrækningskraft opvejes af centrifugalkraften for rotationen om det fælles massemidtpunkt. Centrifugalkraften er lige stor i alle punkter på Jorden, men da Månens afstand til Jorden ikke er den samme overalt, vil Månens massetiltrækningskraft være størst i det punkt, der er tættest på Månen og mindst i det punkt, der er længst væk. Forskellen mellem massetiltrækningskraften og centrifugalkraften er +/- 3%, og det er denne forskel, der skaber tidevandet. På den side af Jorden, der vender mod Månen, er massetiltrækningskraften større end centrifugalkraften, og her er tidevandet forårsaget af den større massetiltrækningskraft. På den side af Jorden, der vender væk fra Månen, er centrifugalkraften større end massetiltrækningskraften, og her er det primært centrifugalkraften, der skaber tidevandet. 2

3 Overblik over forløbet: Fagtekst 1: Tiltrækning Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleven kender til Jordens tyngdekraft og kan beskrive tyngdekraftens betydning for al bevægelse på og liv på Jorden. Eleven kender til vægtløshed, samt begrebet massetiltrækning Tyngdekraft Newton Massetiltrækning Vægtløshed 1. Kraftens navn 2. Op og ned 3. Jordens tyngdekraft 4. Massetiltrækning 5. Himmellegemers massetiltrækning 1. Tyngdekraft 2. Tung og let, lige hurtige? 3. Grublerier Vægtløshed 4. At leve om bord på en rumstation 1. Eleven udfører forsøg, der viser noget om tyngdekraften. 2. Eleven beskriver forsøg med korrekt brug af relevante begreber. 3. Eleven opstiller hypoteser om forsøgets resultat. 3

4 Fagtekst 2: Månens faser Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleven kan forklare, hvorfor Månen lyser. Eleven kender til Jordens, Månens og Solens bevægelse i forhold til hinanden, og kan forklare, hvorfor Månen ændrer form set fra Månens faser Månens rotationstid Månens omløbstid Nymåne Fuldmåne 6. Solens placering 7. Månens faser 8. Månefaser 1. Eleven forklarer, at Månen reflekterer Solens lys. 2. Eleven beskriver Månens faser. 3. Eleven argumenterer for at Månen skifter form set fra Jorden. Jorden. 4

5 Fagtekst 3: Tidevand Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleven kender årsagerne til tidevandets opståen, og kan forklare forskellen på ebbe og flod. Eleven kan forklare, hvornår der opstår henholdsvis nipflod og springflod. Tidevand Højvande Lavvande Flod Ebbe Nipflod Springflod 9. Tidevandsbegreber 10. Årsagen til tidevand 1. Eleven beskriver årsagen til tidevand. 2. Eleven beskriver årsagen til tidevand, og behersker begreberne ebbe, flod, højvande og lavvande. 3. Eleven beskriver årsagen til tidevand, og behersker begreberne ebbe, flod, højvande og lavvande, samt nipflod og springflod. 5

6 Fagtekst 4: Formørkelser Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleven kan forklare, hvordan Jorden, Månen og Solen er placeret i forhold til hinanden ved Solformørkelse Måneformørkelse 11. Solformørkelse 12. Måneformørkelse 1. Eleven forklarer hvordan Jorden, Månen og Solen er placeret i forhold til hinanden ved sol- og måneformørkelse. solformørkelse og måneformørkelse. Eleven kan forklare, hvorfor en solformørkelse kun kan ses i et meget 2. Eleven forklarer udbredelsen af sol- og måneformørkelser. 3. Eleven forklarer udbredelsen og hyppighed af sol- og måneformørkelser. lille område på Jorden, mens en Måneformørkelse kan ses i et langt større område, samt kender til hyppigheden af solformørkelser og måneformørkelser. 6

7 Fagtekst 5: Årstider Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleven kan forklare, at Jordens aksehældning Jordens aksehældning 13. Årstider 1. Eleven identificerer årstiderne ifht jordens placering i sin bane giver os årstiderne, og at dagenes længde også er bestemt af Jordens aksehældning. Solens indstråling Dagenes længde Jævndøgn rundt om Solen. 2. Eleven forklarer at Jordens aksehældning giver årstider. 3. Eleven forklarer at Jordens aksehældning giver årstider, samt er bestemmende for dagenes længde. 7

8 8