MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

Transkript

1 MUSEET PÅ VEN Lærervejledning klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere med Tycho Brahe, videnskaben, troen og tiden generelt, i forbindelse med jeres besøg på Tycho Brahe-museet. Materialet indeholder både en introduktion til hvordan man kan anskue renæssancen som periode, samt tre forskellige temaer: Tro, Videnskab og Hverdagsliv. Derudover rummer materialet også en del forskellige arbejdsspørgsmål, som kan sætte elevernes tanker i gang. Vi har samtidig også valgt at henvise til forskellige titler, som vi mener kan være gode at bruge i arbejdet, før og efter besøget, hvis dette ønskes. Jeres besøg på Tycho Brahe-museet kan kobles til mange forskellige fag, og niveauer. Eksempelvis kan besøget være i forbindelse med fagene: Historie, Dansk/Svensk, Matematik, Fysisk, Kemi, forskellige emneuger, samt tværfaglige forløb. Ligeledes har vores skoleprogrammer tre forskellige indretninger som I kan vælge imellem, alt efter hvad der passer ind i resten af jeres undervisning. Informationer om vores programmer findes på hjemmesiden. Vi håber på at denne vejledning giver os alle bedre mulighed for at kunne diskutere dybere og mere nuanceret, og sammen kunne dykke længere ned i Tycho Brahe og hans videnskab. Vel mødt!

2 Hvad er renæssancen? Renæssance er en tidsperiode, der ligger efter middelalderen, og man siger at den i Norden starter omkring 1500 og slutter i den sidste del af 1600-tallet. Middelalderen, der ligger før renæssancen, er i mange år blevet betragtet som en slags mellemtid. Den mellemtid, man mente der lå imellem antikken og renæssancen, hvor man mente at menneskerne blev kloge igen. Renæssance betyder at blive født igen, en genfødsel af videnskaben. Men målet for videnskabsmænd i renæssancen var ikke kun at opfinde nyt, men også at få videnskaben tilbage til det sted man mente, at den var i starten. Man mente at jo tættere man kom på det tidspunkt hvor Gud lavede universet, jo tættere kom man på at kunne forstå Guds ideer for hvordan verden skulle se ud. Hvordan vi tror fortiden har været, hænger sammen med hvilke historier man fortæller fra fortiden. Tycho Brahe var en videnskabsmand, der levede i Skåne i renæssancen. På det tidspunkt var Skåne en del af danmark og Tycho Brahe var derfor dansk. Han er en af de videnskabsmænd som vi i dag mener er vigtig for hvad vi synes, der er videnskab. Grunden til det, var hans måde at arbejde på, den var helt ny på hans tid. Hvordan tror du at vores tid kommer til at se ud i fremtidens øjne? Ville du fortælle det samme om nutiden, som et barn fra en anden del af verden? Hvad er historie? Er historie vigtigt? Hvorfor/ikke?

3 Hvad er tro? I 1536 sker Reformationen i Danmark. Reformationen er en konflikt indenfor kirken, der handler om hvordan man skal tro på Gud. Kirken er uenige om tro kun har noget med den enkelte og Gud at gøre, eller om tro også handler om kirken og paven. Det er den tyske munk Martin Luther der kommer med de nye tanker, i sidste ende fører hans ideer til at kirken deles i flere dele. Sådan er det der stadig i dag. I Nordeuropa er man protestantisk, i andre dele af verden er kristne ofte katolikker. Før reformationen var vi også en del af den katolske kirke herhjemme. I renæssancen troede man at universet var lavet af Gud og derfor måtte det være perfekt, ligesom Gud. Man mente at Gud havde skabt verden helt symmetrisk og ens. Men symmetrien gik i stykker dengang Eva og Adam spiste af æblet i paradisets have. Guds klogskab mener man kan ses i naturen, og den bliver synlig ved hjælp af symmetrien. Symmetrien gør naturen og universet nemmere at forstå for dem, der tænker logisk. Eksempelvis er geometriske figurer symmetriske. Naturen ses som et bevis på at Guds findes, derfor ser videnskabsmændene på naturen for at kunne vise at Gud findes gennem deres målinger af naturen. Guds to bøger ; biblen og naturen, bliver set som to vigtige steder hvor man kan få noget at vide om universet. I renæssancen troede de fleste på Gud, også videnskabsmændene. Når man tror på at Gud har lavet verden, handler videnskab også om tro. I dag mener flere at videnskab ikke er rigtig videnskab, hvis man blander tro ind den, men på det her tidspunkt har troen også været en del af grunden til at man lavede videnskab. Der er stadig en del videnskabsmænd i dag som tror på at universet er skabt af en større kraft, måske Gud. Hvad er tro? Hvordan tror du? Hvorfor tror du at mennesker tror? Tror du i sidste ende at alt er skabt af en / flere slags Gud/er?

4 Hvad er videnskab? I dag tænker vi sådan på tiden, at vi hele tiden bliver klogere og dygtigere. I renæssancen ser man omvendt på det. Man ser på historien om verden, som at den er i evigt forfald, men med bedre videnskab kan man forstå verden bedre. Man mener at menneskene aldrig bliver klogere end i tidernes morgen, dengang Gud lavede verden. Man ser blandt andet meget tilbage på det antikke Grækenland. Man mener at sandheden om verden står i de ældste bøger og man mener at man blandt andet skal se i bøgerne fra det antikke Grækenland, hvis man vil vide hvordan Gud har lavet universet. Men det lod Tycho Brahe sig ikke nøjes med, han ville have bedre forklaringer på hvordan universet så ud, og hvorfor. Tycho Brahe brugte meget tid på at finde ud af hvor stjernerne var på himlen, men han ville også gerne finde ud af hvordan stjernerne kom til at betyde noget for menneskernes liv. Det første hedder astronomi og det andet hedder astrologi og i dag kan man stadig læse sit astrologiske horoskop i eksempelvis aviser og blade. Med astrologi tænkte man at man kunne forudsige en del af fremtiden, som lå mere eller mindre fast. Man mente at der fra Gud og englene, gennem stjerner og planeter strømmede god og nogen gange dårlig energi ned til mennesker, dyr og planter. hvordan planeterne bevæger sig, er at man er i tvivl om det er jorden eller solen der er i midten af universet. Hvis man måler på stjerne og planeter kan det være at man kan finde ud af det. Langt de fleste på Tycho Brahes tid tror på at jorden er centrum for universet, ligesom Tycho Brahe selv. Ikke så mange år efter Tychos Brahes dør går mange over til at mene at solen er centrum. I dag ved vi at der er flere centrummer i universet, men at solen er i midten af vores solsystem. Hvad man synes er rigtig videnskab, er forskelligt på forskellige tidspunkter i historien. I dag mener de fleste for eksempel ikke at astrologi er videnskab, men astronomi ses stadig som noget videnskabsmænd kan beskæftige sig med. Man kan derfor ikke se på Tycho Brahe og hans arbejde, ud fra hvordan vi tænker på videnskab i dag, vi bliver nødt til at huske hvilke ideer der var om videnskab dengang han levede. De videnskabsmænd der undersøger verden i dag heller ikke nødvendigvis har ret om 100 år, det kan jo være at vi finder ud af noget nyt i morgen? Hvad synes du en videnskabsmand er? Hvorfor undersøger mennesket verden? Synes du at vi har brug for videnskab? En anden god grund til at bruge tid på at finde ud af

5 Hvordan var hverdagslivet? I renæssancen var de mennesker der levede i Danmark delt på en helt anden måde end i dag, samfundet var indelt i lag som man kaldte for stænder. I toppen af samfundet var kongen og adelen. I bunden var bønderne. Kongen og adelen var dem der havde penge, magt og jord. Men adelen havde også pligter. Til gengæld for de penge og den jord som kongen gav dem, skulle de hjælpe kongen med at styre landet. Det havde en betydning for hvilke uddannelser de kunne tage, og også for hvordan de kunne leve deres liv. Kongen forventede at de ville forsvare både ham og landet, i krig om nødvendigt. Kongen gav de vigtigste mænd fra adelen et stykke jord, som de kunne styre, dette kaldtes et len. Det forventedes også at man som herre over sit len (lensherre), sørgede for at det gav overskud og penge, der kunne gå til kongen. Hvis man kom fra forskellige steder i samfundet, var det sjældent at man havde noget med hinanden at gøre. Hvis man var født som bonde, var det nærmest umuligt at være venner med en fra adelen. Man blev født til en bestemt plads i livet, uanset om man ville det eller ej. Mad i renæssancen var også meget anderledes end i dag. Blandt andet er vores mulighed for at gemme mad i dag helt anderledes. Dengang havde man hverken elektricitet eller køleskabe. Derfor skulle al mad saltes, ryges, tørres eller på anden måde gemmes, så det ikke blev for gammelt. I brøndene i de store byer skete ofte at vandet blev dårligt, i stedet lavede man en del øl ud af vandet. Når man laver øl, koger man vandet så de fleste bakterier forsvinder. Øllet var slet ikke ligeså stærkt som det er i dag og selv børn drak det. I dag koster krydderier ikke så meget, men i renæssancen skulle krydderierne transporteres hele vejen fra mellemøsten i karavaner til fods eller til hest. Det kunne tage lang tid og der var mange ting der kunne forsinke en sådan rejse, derfor var krydderier noget af det dyreste man kunne købe. Når ting er dyre at købe er det en god måde at vise at man har penge på. De rige og adelen brugte derfor mange forskellige krydderier i deres mad, for at vise hvor mange penge de havde. Man blev heller ikke så gammel i renæssancen, som i dag. Det er der flere grunde til, både sygdomme, der hvor man bor, og den mad man spiser, er vigtigt hvis man skal leve længe. Da man opdagede antibiotika har det blandt andet gjort en stor forskel. Før kunne man dø af sygdomme, som vi i dag kan behandle med antibiotika og som kan gå væk på et par uger. Igennem 1500 og 1600-tallet var der i Danmark mange store og voldsomme sygdomsudbrud, hvilket også havde en stor betydning for hvor gamle folk generelt bliver. Eksempelvis har der blandt andet været flere store pestudbrud, samt udbrud af kopper i renæssancen. Kan det også i dag betyde noget, hvem man kender eller er barn af? Bruger man stadig mad til at vise status i dag? Er der stadig store sygdomsudbrud i dag?

6 Ekstra opgaver Tycho skriver også digte. Digtene bruges til mange ting og indgår i hans mange brevvekslinger. De både styrker den offentlige identitet, men hylder eks. også mæcener, eller Gud. Hans digte kan også være en indgang til at forstå Tycho og hans tanker, følelser og liv. Analyser et digt fra Tycho Brahe, eks. Elegi til Danmark. Eller skriv et digt som Tycho. Dette er et citat fra Tycho Brahe. Hvad tror du Tycho mener når han siger det? en astronom bør være en verdensborger. Når statsmænd og andre plager ham alt for meget bør han skynde sig til et andet land med alt sit. For det er ikke vigtigt at prioritere sit land frem for den himmelske høje videnskab, som bærer udødelighedens præg. fra Mechanica. Tycho havde mange forskellige valgsprog. Eksempelvis non haberi sed esse, som kan oversættes til ikke synes, men være. Lav ligesom Tycho dit eget valgsprog og oversæt det til latin, brug evt. google translate, eller en ordbog. Lav modeller i papmache, ler, eller andre materialer af hvordan man har forestillet sig verdensrummet og hvordan vi forestiller os det i dag, eller kom med dit helt eget bud. Der findes stadig en del bevarede opskifter fra renæssancen. Prøv at lave mad efter en renæssanceopskrift, kan du lide det? Bi Skaarup: Renæssancemad. Opskrifter og køkkenhistorie fra Christian 4. s tid Links stjernerogplaneter.natmus.dk natmus.dk/salg-og-ydelser/undervisningog-undervisningsmateriale/undervisningsmateriale/ungdomsuddannelserne/danmarks-middelalder-og-renaessance kroppedal.dk/astronomi/blog-astronomi Renæssancen.htm Tycho+Brahe/ htm Opfinderskolen/Opfindermuseet/Scenarie_4/Stjernekiggeren_Tycho_Brahe For mere inspiration kan følgende bogtitler og links studeres nærmere Bogtitler Håkan Håkansson (red.): Tycho Brahe Att låta själen flyga mellan himlan tinnar Århus universitetsforlag: En ny himmel Fra kugleskaller til kvanteskum Åke Jönsson: Tycho Brahe Världsmedborgaran från Ven