Til venstre ses et smukt vinterfoto af lodsudkigshuset og omgivelserne. Foto: Nyord Lokalhistoriske Forening.
|
|
- Elias Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyord Nyord Havn, der ses på postkortet ovenfor, ligger på den lille ø Nyord, som adskilles fra Sjælland af Bøgestrømmen og fra Møn af Ulvshale Løb ved halvøen Ulvshale på Møns nordside. Ordet Nyord kommer af Nywarth, der betyder vagttårn eller udkigssted. Farvandet mellem Sjælland og Møn havde stor betydning for søfarten, fordi der kunne spares megen tid ved at sejle gennem dette farvand, da man undgik at sejle den meget længere vej rundt om Møn og Falster til og fra Smålandsfarvandet og Sydfyn. Men farvandet har mange farefulde lavvandede grunde, revler og småøer.
2 Nyords lodsudkigshus blev indviet af Dronning Margrethe som Danmarks mindste museum i Det er i dag Nyords vartegn og øens mest fotograferede motiv. Dronningen ses til venstre på fotoet iført en grøn jakke. Prins Henrik står til højre ved bilen. Den kongelige indvielse af museet er foreviget af Nyord Lokalhistoriske Forening. Lods Peter Olsen, Kerteminde, udførte mange landkendingstegninger. Ovenfor er gengivet hans toningstegning af Nyords landskab, landsby og lodsudkigshus, der blev opført ca Samtidig opførte lodsvæsenet to solide dobbelthuse af mursten på øen til de nu fire statsansatte lodser. Der var kendtmænd på Nyord allerede i 1500-tallet. Lodseriet blev grundlagt i 1721 og fik en anordning i 1748, der blev fulgt op af en anordning i Begge byggede på øens hidtidige lodsforhold. Lodsningsretten blev fastlagt således, at øens 20 gårdmænd og 7 husmænd, der var øens 27 lodser, havde ret til at lodse på begge sider af Nyord, dvs. også gennem Ulvshaleløbet. Og i mange år var en lods familiens overhoved i omkring halvdelen af øens familier. Ordningen forpligtede gårdmændene og husmændene til at være fastlodser og havde mange regler. Én gang om året blev afholdt lodseksamen. De unge mænd, der bestod denne eksamen, kunne ikke fungere som lodser før de fik en gård eller eget hus. Men de kunne være reservelods for en gårdmand, der ikke kunne eller ville lodse. I 1780 blev lodserne forpligtede til at lodse, når et skib ønskede en lods. Og der vankede bøder, hvis en lods ikke kom ud til et skib, der havde ønsket lods. I 1856 fik lodserne tilladelse til at lodse til Stege, Koster, Langø Vred og Dragør, og der kom regler for betaling. Hvis fx en skipper ikke ville vente på lods, men sejlede uden lods eller fulgte efter et skib, der havde lods, skulle skipperen alligevel betale fulde lodspenge. Til venstre ses et smukt vinterfoto af lodsudkigshuset og omgivelserne. Foto: Nyord Lokalhistoriske Forening.
3 I Møns kulturatlas er der et kort over landsbyen, hvor lodshusets placering er angivet. Landsbyen er en af landets smukkeste landsbyer og en af de få landsbyer, hvor gårdene, bortset fra en enkelt gård, ikke blev flyttet ud fra landsbyen til det åbne land som følge af landbrugets udskiftninger, der blev indført i udskiftningsloven i Så i begyndelsen af 1800-tallet var næsten al landbrugsjord i Danmark udskiftet. Men Nyords gårdejeres største indkomstkilde var lodsning. For kun 120 ha af øens 510 ha kunne opdyrkes. Resten var strandenge og overdrev. Derfor blev lodsning øens indkomstkilde. I dag dyrkes øens marker af en enkelt landmand. Lodshuset ligger tæt ved landsbyen på øens højeste punkt. Kirkegården ligger adskilt fra kirken, der adskiller sig markant fra Danmarks traditionelle landsbykirker. Kirken er tegnet af arkitekt og bygmester Otto M. Glahn og blev opført på en lille ubebygget grund midt i byen og fik den ottekantede form pga. grundens beskedne størrelse. Men formen gav mest mulig plads til menigheden og et smukt kirkerum. Kirkeklokken hænger i et enkelt klokketårn af træ uden for kirken. Nyord blev et selvstændigt sogn efter kirkens indvielse i 1846 i lodseriets storhedstid. Og omkring 1900 var der ca. 370 indbyggere på Nyord. I 2016 var der kun 37 indbyggere. Tallene fortæller om erhvervsstrukturens og samfundets udvikling - men især om landbrugets og søfartens udvikling samt afskaffelsen af tvangslodsning. I dag er Nyord et meget attraktivt turistmål med kro, turistforretninger og en fin parkeringsplads ved indkørslen til landsbyen. For kun beboerne har ret til at køre ind i landsbyen. Og Nyords lille havn har et velbevaret kulturmiljø, der tiltrækker mange lystsejlere om sommeren.
4 Kortet viser et udsnit af Bøgestrømmen til venstre for Nyord og Ulvshale Løb til højre for Nyord samt angivelse af dybdeforholdene. Nyords samt halvøen Ulvshales lodshistorie kan opdeles i to perioder. Fra 1600-tallet og indtil første halvdel af 1700-tallet var det beboere på Ulvshale og på Nyord, der lodsede gennem Ulvshale Løb og Bøgestrømmen. Men efter en klage i 1747 fra fynske skippere om Nyordlodsernes lodsbetjening til Admiralitets og General Commissariats Collegiet, der indbragte klagen for kongen og anbefalede, at kongen udstedte en anordning, der kunne skabe ordnede lodsforhold for de lodssøgende skibe og lodserne. Så den 1. august 1748 fik 20 gårdmænd og 7 husmænd på Nyord i en kongelig anordning eneret til at lodse alle skibe mellem Sjælland og Møn, herunder i Ulvshale Løb. Eneretten gengives nedenfor. Her ses, at retten til at lodse er betinget af, at ansøgeren er jordejer: Enhver som på nogen som helst måde bliver ejer af en gård på Nyord, og som ikke drister sig til at tage lodseksamen eller som ikke ved denne eksamen erkendes for dygtig til at lodse, eller som om han endog var duelig dertil, ikke vil lodse, skal være forbunden til straks, således som 3 bestemmer, at henvende sig til overlodsen om at få øens eksaminerede mandskab som reservelods til at lodse for sig eller sin gård. Den således ansatte reservelods skal foruden fri bolig for sin person nyde i betaling halvdelen af de lodspenge, som han til gårdejeren fortjener. Der skal han med ham stå til regnskab for hvad han ved lodsning tilføjer nogen. På samme måde forholdes, når en gård falder til en enke eller umyndig. Den således antagne reservelods kan ikke afskediges, uden at han gør sig skyldig i sådanne forseelser, for hvilke afskedigelse ifølge lovgivningen er bestemt.i disse tilfælde bliver han at behandle efter de i det almindelige lodsreglement givne bestemmelser. Sælges gården eller får den på anden måde en ny ejer, så vedbliver dog denne reservelods på de ovenanførte vilkår at indlodse for gården, indtil han enten bliver fastlods, eller han ikke selv ønsker længere at blive i tjenesten.
5 Ulvshaleløbet var den mest benyttede gennemsejling indtil omkring Løbet var meget smalt og dybt. Men sandvandringer flyttede hele tiden løbet i den sydlige del af løbet. Derfor var Bøgestrømmen i flere år blevet oprenset med muddermaskiner, så den nu blev den mest benyttede sejlrute. Den havde tilmed bedre vageafmærkning, ledefyr og større vanddybde. Og stigningen af lodsede skibe i 1800-tallet betød, at Nyord fik en havn i Tidligere blev lodsbådene trukket på land. Ved en auktion i 1769 afhændende staten øen som jordegods og 7 huse uden jord til de 20 velhavende gårdmænd. Gårdmændene bortfæstede de 7 huse til husmænd, der blev reservelodser og måtte betale halvdelen af deres lodspenge til gårdmændene som følge af 1748-anordningen. I 1780 blev udstedt en ny anordning med mindre ændringer og tilføjelser pga. af udviklingen og erfaringerne, men videreførte strukturen i 1748-anordningen. Og reglerne blev videreført til 1833, hvor de blev tilpasset lodsforordningen af 1831, men stadig med bibeholdelse af eneretten til de 20 gårdejere og 7 husmænd samt lodstvang for skibstrafikken gennem Bøgestrømmen. Lodstvangen var blevet indført af staten i 1748 og sikrede dermed levebrødet for Nyords lodser. Videreførelsen skyldtes, at ordningen havde fungeret fra 1748 samt lodsningens betydning for søfarten, og at staten i 1769 havde solgt øen som jordegods og de 7 huse til de 20 gårdmænd. Og gårdmændene kunne ikke leve af gårdenes jorde og gårdenes beskedne afkast. Fotoet viser, hvor tæt landsbyens stråtækte gårde og huse blev bygget. Lodseriet var organiseret med en oldermand, der blev valgt af de mest erfarne lodser. Han havde to bisiddere, der varetog oldermandens opgaver i hans forfald. Oldermanden måtte ikke lodse, men han fik et beløb for hvert lodset skib af lodserne. Bisidderne havde ret til at lodse. Lodseriet havde en stor lodsbåd og nogle mindre joller. Men lodserne havde selv deres egne joller, der var bygget af fyr og var udstyret med årer og sejl, og som de selv vedligeholdt. Nogle af de senere anskaffede joller blev bygget af eg og med støtte fra Marineministeriet. Mange lodsbåde havde 2 master, sprydsejl og plads til en klyver. De store både og den store sejlføring skyldtes det store farvand med de gode vindforhold. Så i tåge og snevejr var det nødvendigt at anvende kompas. Lodsjollen blev taget på slæb under lodsningen, og lodsen overtog styringen ved roret, mens mandskabet tog sig af sejlene. Var skibet ramt af smittefarlig sygdom, sejlede lodsen foran skibet i lighed med karantæneramte skibe i andre farvande.
6 Udkigget efter lodssøgende skibe skete fra Møllestangen, der er Nyords højeste sted. Efter opførelsen af lodsudkigshuset, der ligger samme sted, skete udkigget fra lodsudkigshuset. Når et skib hejste flag for at vise, at skibet ønskede lods, skulle skipperen al forsigtige Sømands Maneuvres med at brase og mindske sejl, så det kan blive Lotsen mueligt at borde, uden at sætte Liv og Fartøj i Vove. Så lodsen skulle have et solidt tovværk, så lodsbåden kunne gøres fast, så der ikke opstod skader. Skete der skade, var det på skipperens regning. Efter at have set skibets signal, skulle lodsen være ude ved skibet i løbet af højest to timer. Vinden kunne dog indebære, at det tog op til fire timer at nå frem til skibet. Når lodsen var kommet om bord, blev lodsbåden taget på slæb. Lodseriet havde en skadekasse, hvis indtægter kom fra skibe, der stødte på grund, og hvor kaptajnen ikke havde gjort lodsen opmærksom på faren. Hvis en lods bragte et skib på grund og skib og ladningen tog skade, var alle lodserne forpligtede til at hjælpe med både og folk, men lodsen var eneansvarlig, hvis skaden skyldtes lodsen. Og bjergning af gods og skibe gav øen store indtægter. Skadekassen var primært etableret for at hjælpe i sager rejst mod en skipper. Den indgik senere i lodseriets pensionskasse, der også indgik også i fællesøkonomien, der tillige omfattede støtte til afgåede lodser, enker og børn. Skadekassen stod hos oldermanden og havde 3 nøgler, en til oldermanden, en til en bisidder og en til en lods. Kassen kunne kun åbnes, hvis alle tre var till stede. Pensionskassen indgik i 1897 i den pensionskasse, der omfattede næsten alle Danmarks lodser. Nyords lodser fik ret til kaplodsning i Bøgestrømmen i Det skete for at sikre, at alle lodssøgende skibe var sikre på at kunne få en lods i vanskeligt vejr, især når der var mange skibe, som kom samtidigt fra nord. Det betød, at den lods som kom først om bord på skibet, fik halvdelen af lodspengene. Den anden halvdel tilfaldt lodskassen. Det forudsatte dog, at lodsen, som kom først, nåede uden for sandrevlerne til skibet og kom inden for sandrevlerne igen. Hvis dette ikke lykkedes, måtte lodsen dele lodspengene med de lodser, der nåede uden for sandrevlerne til farefrit farvand i tide. Kaplodsning blev også anvendt enkelte andre steder i landet. For at ikke alle lodserne deltog i kaplodsningen nord for Nyord, skulle en eller to lodser efter tur sikre, at der altid var lodser på Nyord til betjening af skibe, der kom fra syd. Der sejlede omkring 1000 skibe forbi Nyord i 1700-tallet og omkring 3000 i 1800-tallet om året. I 1800-tallet gik skibe gennem farvandet i mange af årets måneder. Kun i de første og sidste af årets måneder kom der færre skibe. Men tvangslodsningen, kaplodsningen og eneretten til lodsning for lodseriet i Nyord blev ophævet i 1879, og så faldt lodsningerne hurtigt til under det halve. Bortfaldet af tvangslodsningen, eneretten og forpligtelsen fik flere følger. I 1880 lagde lodsvæsenet en lodsgaliot bemandet med 6 lodser, senere reduceret til 4 lodser, ud i Bøgestrømmen. Senere opførte lodsvæsenet en lodsstation i Bønsvig bemandet med 2 lodser og udstyret med en motorbåd. Gårdmændene fik hver en erstatning på 5000 kr for de ophævede regler, men de måtte gerne fortsætte med at lodse. De øvrige, husmænd og lodser, der var tilknyttet lodseriet, fik kr. i årlige erstatninger som kompensation for deres mistede lodsindtægt. De 24 gårdmænd fik desuden 9000 kr for de 7 fæstehuse, som staten overtog. Husmændene fik også lov til at lodse samt ret til bo i husene, indtil staten kunne skaffe en anden bolig. Årserstatningen ophørte i Ved bortfaldet mistede øens gårdmænd og husmænd lodseriets økonomiske fundament. Og erstatningerne kunne ikke opveje indkomsttabet. Så efter tvangslodsningens bortfald fulgte en langsom afvikling af lodseriet og et fald i øens indbyggertal. I 1957 var der kun en lods tilbage på Nyord.
7 I Møns kulturarvatlas, udgivet i 2006, der er et samarbejde mellem Møn og Kulturarvsstyrelsen om Møns faste kulturarvsværdier, indgår dette kort over Nyord, hvor man ser landsbyen, markerne og det store engareal med de mange små vandløb og øer, Ulvshale Løb samt lidt af halvøen Ulvshale. I 1966 blev lodseriet ophævet, og i 1968 blev broen mellem halvøen Ulvshale og Nyord anlagt. I dag er det DanPilot, der har ret og pligt til at lodse i farvandet omkring Nyord. De kulturhistoriske aspekter: Nyord Lodseri er et eksempel på statslig erhvervsstøtte til jordejere og husmænd, konkurrenceregulering og økonomisk kompensation i og 1800-tallet til et lodseri i et lille øsamfund med under 400 indbyggere, hvor staten indførte tvangslodsning for forbisejlende skibe. Øens jordejere og husmænd fik ret og pligt til at lodse skibene og pligt til konkurrencekaplodsning. Efter bortfaldet af eneretten, lodsforpligtelsen og tvangslodsningen fik gårdmændene og husmændene økonomisk kompensation for deres mistede privilegier. Forudsætningen for at blive lods var, at han skulle være gårdejer elller fæstehusmand. Lodseriet havde fra 1748 til 1879 to sociale rangklasser: Gårdmænd, der var selvejere af gård, jord og enge og fæstehusmænd med en lille have. Kunne eller ville en gårdmand eller dennes enke ikke varetage gårdmandens lodsforpligtelse, kunne lodsforpligtelsen varetages af en fæstehusmand, som skulle afstå halvdelen af lodspengene til gårdmanden. Den historie, de vilkår og den skæbne har ingen andre lodserier eller øer i Danmark haft. Skrevet af Danmarks Lodsmuseumsforening
Helsingør. Fotoet viser havnens gamle mole. Lods- og færgebådene havde plads ved den søndre havnemole i. Helsingørs statshavn.
Helsingør Det smalle farvand mellem Danmark og Sverige har i århundreder været et stærkt befærdet internationalt farvand. Der opstod derfor tidligt en beskæftigelse for fiskere, færgefolk og søfolk som
Læs mereDer er bygget flere lodshuse efter brande og stormfloder. Foto: Rudbjerg Lokalhistoriske Arkiv.
Albuen Lodsstationen på den midterste del af Albuen ligger - som det siges - der hvor Lolland bøjer Albuen som en meget smal buet halvø mellem Langelandsbæltet og Nakskov Fjord. Lodshuset med de tre skorstene
Læs mereEgnens mange seværdigheder tiltrækker op til 100 lystsejlere i døgnet om sommeren. De ligger ved den gamle havnekaj og i Sønderborgs
Sønderborg Sønderborg Lodseri blev antagelig grundlagt i 1836. For i dette år fastsatte lodsvæsenet et Speciel Reglement og Taxt for Sønderborg-, Kegnæs- og Birk Lodseri. Reglementet fyldte 25 sider og
Læs mereC.F. Sørensen har malet dette maleri i midten af 1800-tallet af sejlskibe ud for Nordby. I baggrunden ses et skibsværft. Fanø
C.F. Sørensen har malet dette maleri i midten af 1800-tallet af sejlskibe ud for Nordby. I baggrunden ses et skibsværft. Fanø Fanø var et af Danmarks vigtigste centre for skibsbygning og søfart i 1700-
Læs mereLods i Nyborg. Af Otto Nielsen
Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led
Læs mereTRÆK AF NYORD LODSERIS HISTORIE I ÆLDRE TID
TRÆK AF NYORD LODSERIS HISTORIE I ÆLDRE TID Af INGVARD OLSEN Arkivar i marineministeriet, kaptajn Ingvard Olsen skildrer her de ejendommelige forhold på den lille ø Nyord, hvis gårdmænd og husmænd i ældre
Læs mereHer ses D.D.P.A.s tankanlæg og tøndelager i Køge med tilhørende hestevogne. Fotos: Rigsarkivet Bogstaverne står for Det Danske
Køge Fotoet viser Køges gamle havn, der nu er udbygget med et havnebassin, der er ca. 950 m langt og ca. 300 m bredt, så der er 1150 m ny kaj og et erhvervsareal, som indebærer, at Køge Havn har et areal,
Læs mereGl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.
Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs mereMidtmøn. Midt Møn. Midt Møn. Bårse Præstø Jungshoved. Lundby. Allerslev / Skibinge. Mern. Ørslev. Kastrup / Neder Vindinge. Kalvehave.
Midtmøn Bårse Præstø Jungshoved Lundby Allerslev / Skibinge Ørslev Mern Kastrup / Neder Vindinge Vordingborg Nyråd Stensved Kalvehave Midt Møn Stege Lendemarke Østmøn Midt Møn Bogø Vestmøn 176 Kulturmiljøer
Læs mereBekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis
Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør
Læs mereJungshoved Slotbanke Voldbanken med Jungshoved Slot omgives af en vandfyldt grav til alle sider. Her set fra syd. Borgbanken med den gamle kongeborg på Jungshoved ligger utroligt flot i landskabet lige
Læs mereVREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden
Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus
Læs mereNykøbing Falster Havn
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 26-1-2017 Nykøbing Falster Havn Sidste opdateringer Tekst: 17-8-2016 - Plan 1: 2-7-2014 Beliggenhed Smålandsfarvandet, Guldborg Sund, Falster W-kyst 54 45,6'N 11
Læs mereAnordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven
Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lodsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 40, stk. 2, i lodsloven, lov nr. 567 af 9. juni 2006, som
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereBorgerplan for Kvols
Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig
Læs mereMøn før 1657 10. Mølleporten i Stege
Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer
Læs mereNr. 51- Persillekræmmeren - 2008
Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Den gamle smedje i Stensballe Artiklen fortæller om den gamle smedje, der lå på adressen Bygaden 83. Den arbejdede fra ca. 1750 til 1920. Derefter var den en kort tid landsbymuseum
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev
Læs mereSøfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods
Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 19. december 2015. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. 11. december 2015. Nr. 1698.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 19. december 2015 11. december 2015. Nr. 1698. Bekendtgørelse for Grønland om lodsning m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDe danske lodseriers historie
De danske lodseriers historie Danmarks Lodsmuseum 1 !!! Databasens opbygning og indhold Lodserierne er beskrevet i alfabetisk rækkefølge efter stedbetegnelse, by- eller landsbynavn eller efter lodseriets
Læs mereTjørnevej Uldum T:
Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Benedikte Lyshøj Dir: +4579755622 Mob: +4524758581 e-mail: Benedikte.Lyshoj @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-117-17 28.6.2017 Landzonetilladelse Der meddeles tilladelse
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs mereDe danske lodseriers historie. Under udarbejdelse - forventes at være færdig i 2016. Danmarks Lodsmuseum
De danske lodseriers historie Under udarbejdelse - forventes at være færdig i 2016 Danmarks Lodsmuseum 1 !! Fortegnelsens opbygning og indhold Lodserierne er beskrevet i alfabetisk rækkefølge efter stedbetegnelse,
Læs mereKong Frederik IXs Bro
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set
Læs mereVålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev
Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (Fjerde del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs mereNår der er tilstrækkeligt med ål, ryges de i den gamle røgeovn på havnen til stor glæde for dem, der får lov at smage.
Ansøgning Stavreby Havn På Jungshoveds sydside har der gennem århundreder været små fiskersamfund, og i Stavreby Havn har fiskerne i årtier landet deres daglige fangst. Specielt ål, rejer og aborrer har
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereMulige aktiviteter i lodshuset på Albuen
Fiskeri: Mad af fisk: Fang aftensmaden ved at sætte garn, ruser, ålekroge og røgte fiskeredskaberne dagen efter. Udførlig vejledning er udarbejdet. Der findes intet bedre mad end nyfangede fjordrejer.
Læs mereKender du vikingeskibene? Kraka Fyr
Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi
Læs mereKort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.
Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.
Læs mereSkoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011
Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat
Læs mereVæltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.
Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mereNoorbohandelen. Kvalitets spirituosa i løsvægt og lokale specialiteter fra Møn & Sydsjælland. 4. advent. Kombinér besøget i Noorbohandelen
E F T E R Å R & V I N T E R 2 0 0 9 / 1 0 Noorbohandelen Kvalitets spirituosa i løsvægt og lokale specialiteter fra Møn & Sydsjælland Mauris lorem! Velkommen til Nyord, den lille ø med de store oplevelser!
Læs mereRoskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård
Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård Roskilde Adelige Jomfrukloster blev oprettet i 1699, men gårdenes historie går meget længere tilbage. I 1200-tallet kom dominikanermunkene
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret
Læs mereVi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og
foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget
Læs mere100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning
100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,
Læs mereKortet Landgrunden fra Søe Etatens Krudttaarn til Dragøe Bye er opmålt af Dragørs lodskaptajn Andreas Lous i Dragør
Kortet Landgrunden fra Søe Etatens Krudttaarn til Dragøe Bye er opmålt af Dragørs lodskaptajn Andreas Lous i 1787 Dragør Hovedstadens amtmand, Johan von Körbits, fik under Den Skånske Krig 1675-79 en befaling
Læs mereOdense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have.
Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have. Rådhuset er bygget i 1881-1883. Men der har været rådhus på pladsen i 400 år. Bag facaden er den nye tilbygning fra 1950 erne
Læs mereHer ses lodsernes første lodsstation. Bygningen lå ved Kastellet tæt ved Langelinie. I baggrunden ses Kastellets voldanlæg.
Lods- og Karantænebygningen i Københavns Frihavn blev opført i 1942-43. Bygningen er tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Thomas Havning og blev med sit fine mønstermurværk, den høje skorsten
Læs mereKlassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015
Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde
Læs mereOversigt ramme/planche
GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev
Læs mereHARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.
HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender
Læs mereMellem strandfogeder og strandingskommissionærer:
Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede
Læs mereJUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED. Jungshoved et sving ud i naturen
JUNGSHOVED LOKALRÅD LOKAL UDVIKLINGSPLAN FOR JUNGSHOVED Jungshoved et sving ud i naturen Foto Tage Klee Lokal udviklingsplan for Jungshoved, Vordingborg kommune, vedtaget på borgermøde juni 2016 Handlingsplan
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området
Læs mereFremtidig facade mod landskab - Nord. Fremtidig facade mod gård - Syd
Fremtidig facade mod landskab - Nord Fremtidig facade mod gård - Syd Selleberg i fremtiden En strategi for den levende herregård Herregården er i dag overtaget af Selleberg Ejendomsselskab ApS. Det er
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KARREBÆK MØLLE NÆSTVED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.04.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/370-0001 Kommune: Næstved Kommune Adresse:
Læs mereHelNÆS BUGT. Af Anders Høgh Post
venlig og smuk bugt ved Sydfyn HelNÆS BUGT Den store bugt inde bag Helnæs med den hyggelige faldsled Havn og flere ankerpladser giver et dejligt pusterum fra sommertrængslen lige udenfor i det sydfynske
Læs mereSeptember 2010 11. Årgang Nr. 3
September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når
Læs mereEt 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910
Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev
Læs merePrivilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229
Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereElasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet
Elasund Rules År efter frygtløse søfarere opdagede og etablerede øen Catan voksede befolkningstallet konstant. Kolonister dukkede op på øen og langs kysten og der opstod en uundværlig handel mellem dem.
Læs mereA9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned
Læs mereTekst & foto: Bifrost
Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man
Læs mereK ÆMPES TORE. Den utrolige historie om Den. J a k o b M a r t i n S t r i d. G y l d e n d a l
S k r e v e t o g t e g n e t af J a k o b M a r t i n S t r i d Den utrolige historie om Den K ÆMPES TORE PÆRE (Eller beretningen om, hvordan Jeronimus Bjergstrøm Severin Olsen blev genindsat i sit retmæssige
Læs merePakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den
Læs mereKurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter
Læs mereDen lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn
Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej
Læs mereBekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande
Bekendtgørelse om sejlads gennem visse broer i danske farvande I medfør af 5, stk. 4, og 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988 og efter bemyndigelse
Læs mereOpgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning.
Opgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning. Hvad kaldes det her viste skib, der oprindeligt var grundtypen
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 08 1 Sammenfatning nr.
Læs mereBjergningens historie
Bjergningens historie Af Birte Hjorth Bjergning af strandede og grundstødte skibe har helt op til nyere tid været et naturligt erhverv for Dragør med dets beliggenhed ved Øresund - et af de mest trafikerede
Læs mereGård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150
Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af
Læs merePå øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.
Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op
Læs mereRapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.
Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte
Læs mereKENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 2. februar 2012 en formidlingsaftale for 6 måneder med de indklagede.
1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Kristian Ørtoft Geisler og Martin Rønne Øster Farimagsgade 95 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 10. september
Læs mereMed Ladbyskibet på tur
Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.
Læs mereLov om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sømandsloven 1)
LOV nr 251 af 30/03/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 11. maj 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201006245 Senere ændringer til forskriften
Læs mereByvandring Hals. - nyd den hyggelige havneby. Smykket udført af guldsmed Bent Exner Du finder Smykket ved færgelejet
Byvandring Hals - nyd den hyggelige havneby Smykket udført af guldsmed Bent Exner Du finder Smykket ved færgelejet BYEN Turen begynder fra InfoCenter Hals på det hyggelige torv, der fremstår harmonisk som
Læs mereSkagen Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:
Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 18-7-2017 Skagen Havn Sidste opdateringer Tekst: 1-6-2016 - Plan 1: 23-9-2015 Beliggenhed Kattegat, Ålbæk Bugt 57 43,1'N 10 35,3'E - kort 101 fotograferet juni
Læs mereHarzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove
Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod
Læs mereAntarktis uger i november 2020
Antarktis 2020 3 uger i november 2020 Dof Travel turleder: Eric Schaumburg Arrangør: Oceanwide Expeditions, Holland Landarrangement: Seriema Nature Tours, Argentina Kongepingviner på South Georgia Roligt
Læs mereTurismeområde. Omø - udvidelse af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Omø - udvidelse af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereVi tog på generalforsamlingen i 2010 tre store beslutninger, som alle har vist sig rigtige, og som er blevet ført ud i livet uden problemer.
Bestyrelsens beretning begynder, som den plejer, med et velkommen til de andelshavere, der er kommet til siden sidste generalforsamling; i år drejer det sig om Emil, som pr. 1. juli (?) 2010 overtog Sandras
Læs mereHistorisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n
Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for
Læs mereI 1960 erne flyttede administrationen til andre lokaler, og i 1978 flyttede lodseriet til Skagen.
Frederikshavn Frederikshavn Havn er i dag en af Danmarks 10 største havne og har en forhavn, en trafikhavn, en færgehavn og en alsidig serviceindustri. Havnen er en af landets travleste færgehavne med
Læs mereDet ansøgte byggeri bliver opført med murede og vandskurede vægge malet hvide. Taget tækkes med mat-glaserede tagsten.
Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Benedikte Lyshøj Dir: +4579755622 Mob: +4524758581 e-mail: Benedikte.Lyshoj @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-165-17 10.10.2017 Landzonetilladelse Der meddeles tilladelse
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal
Læs mere33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013
33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der
Læs mereRoskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015
1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med
Læs mereTuren til Polen 28. maj 1. juni 2018
Turen til Polen 28. maj 1. juni 2018 1 Turen foregik i dagene 28. maj til og med 1. juni. Den var arrangeret af Lokalkomitéen for Ældre Sagen i Hundested, og Nancy Viborg var kontaktperson, og den blev
Læs mere4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24
4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job 38 1-11; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; 696-150; 750; 192 (alterg,); 24 Lad os bede: Herre, lær os at kende dig i livets storme. Når vores egen grænse er nået. Na
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereVi fiskede fra Vorupør...
Landingspladsen i Nørre Vorupør fotograferet i 1907. Dengang såvel som i dag foregår fiskeriet fra Vorupør ved at bådene sættes direkte ud fra kysten. Der har aldrig været en havn i Vorupør. Man kan se
Læs mereSAVE registrering Faxe Ladeplads Ægirsvej 1
SAVE registrering Faxe Ladeplads Ægirsvej 1 Originalitet 3 Tilstand 4 Ejendomsnr.: 3510049022 Matrikelnr.: 6aq Adresse: Ægirsvej 1 Byggeår: 1890 Trods nyere, uopdelte vinduer og dør samt tilbygning på
Læs mereFærgen ØEN grundstødning den 1. november 2006
Redegørelse fra Opklaringsenheden Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006 Færgen ØEN, grundstødt ved stenmolen ud for Mommark havn. Foto: Opklaringsenheden Faktuel information Færgen ØEN betjener
Læs mereARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt.
ARVEN EFTER DIG giv livet videre Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt 1 2 ET TESTAMENTE ER SUND FORNUFT Når du åbner denne folder, er det nok ikke første gang,
Læs mere