HAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr

Transkript

1 HAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr Arkæologisk besigtigelse i forbindelse med opførelse af en garagebygning ved Roostvej 6, Roost. Der fremkom rester af kælder, skorsten og pigstensgulv fra tidligere staldbygning som blev undersøgt arkæologisk.

2 2017 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger lavet af Daniel Dobra og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data journalnummer HAM 5959 Lokalitet Roostvej 6 Sogn Arrild Sb nummer - Stednummer Herred Amt Kortnummer Hviding Tønder 1112 II NØ sagsnummer 17/ Kulturarvsstyrelsens journalnummer - Dokumentationsmaterialet, bestående af, plantegning, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade 7, 6100 Haderslev. Evt. anvendte forkortelser i teksten: A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Indhold Data... 2 Resumé... 3 Undersøgelsens baggrund... 4 Data... 5 Metode... 5 Undersøgelsens resultat... 6 Resumé Ved en arkæologisk besigtigelse af det ca. 170 m2 store byggefelt til garage fremkom der i nogel anlæg i form af en kælderrest af munkesten og en pigstenslægning med munkesten, formodentlig tilhørende en tidligere satldbygning fra 1800-tallet. 3

4 Undersøgelsens baggrund Efter modtaget byggetilladelse har Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev udtalt sig over for bygherren om risikoen for fortidsminder på stedet. Museet vurderede, at der ikke vil være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder under anlægsarbejdet og frigav området d Den meddelte bygherren telefonisk, at der efter påbegyndt afrømning af muldjord blev fundet munkesten og bygningsrester. Museet vurderede, at stedet skulle besigtiges af en arkæolog. Figur 1. Område til garagebygning er markeret med rød ramme. Placeringen af de indmålte anlæg ses som sorte firekanter. Lodsejeren oplyste, at der på stedet har befundet sig en staldbygning indtil i slutningen af tallet. Staldbygningen ses også på de preussiske kort. Roost har været en større landsby i middelalderen og der ligger to middelalderlige voldsteder tæt på (Nørrevold sb.39 og Søndervold sb. 51). Derfor var der en mulighed for, at de påtrufne bygningsrester kunne stamme fra en middelalderlig bebyggelse under staldbygningen fra 1800-tallet. 4

5 Data Besigtigelsen fandt sted d. 24. og 25. oktober Med deltagelse af: Arkæolog/Museumsinspektør Frauke Witte Udgravningsassistent Leif Christensen Udgravning er betalt af: Udgravning er udført af: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Entreprenør: - Bygherre: Lise & Kent Johansen, Roostvej 6, Roost, 6535 Branderup. Metode Som forberedelse for garagebygningen har området været delvist afgravet ned til 0,60 m dybde under terræn. Ved den østlige del manglede der at blive gravet 0,20-0,30 m af. De fremkomne anlæg blev besigtiget og fotodokumenteret d De blev ligeledes målt ind digitalt (præcisions GPS) og indført i MapInfo. Figur 2. Pigstensgulv med ramme af munkesten, set fra syd. 5

6 Undersøgelsens resultat Da der var mulighed for, at de fundne bygningsrester havde tilknytning til en middelalderlig bygning blev der foretaget en mindre udgravning. Formålet var, at finde aterende materiale i bygningsresternes fyld og fastslå i hvilken murforband kældervæggene var blevet sat op i. Pigstenslægningen (Figur 2) består af et rektangulært anlæg i områdets nordøstlige hjørne. Det er mindst 2,5 m lang og ca, 1 m bred. Det drejer sig om et lag små sten med en afsluttende ramme af munkesten i op til to skifter bevaret i dens nordlige og østlige rand. Mod syd er der en rand af pigsten, som dannede en afgrænsning. Mod vest ligger afgrænsningen stadig under gårdspladsen. Tolkning af dette anlæg er svært, men det kan muligvis dreje sig om et befæstet areal udenfor gavlen af en tidligere staldbygning, hvor der var en udgang til høns eller grise. I områdets sydlige ende fandtes en del af en kælder af munkesten (Figur 3). Den er ca. 2,7 m i bredden og fra profilen til gårdspladsen er der ca. 1,1 m tilgængelig. Langs indersiden af nordvæggen lå et kabelrør, som var belvet skudt igenenm jorden. Den tilgængelige del af kælderen blev tømt for dens sandopfyld (løst gulbrun sand uden fund). I bunden ved ca. 1,10 m dybde fremkom der et humost lag brunt jord over undergrunden, som består af gulbrunt sand. Nordvæggen var blevet muret op i skifter af kun løber mens østvæggen var muret op i krydsskifte. Nogle af munkestenene viste tegn på kalkpuds, som tyder på genanvendelse. Derfor kan der ikke dateres ud fra murforband. I bunden af kælderen fremkom der tre små glasskår som er helt klar glas, dvs. ikke middelalderlig glas. Figur 3. Kælderrest tømt for sand, set fra sydvest. 6

7 Umiddelbart nord for kælderen fandtes der et kvadratisk anlæg af munkesten (Figur 4) med 0,85x0,85 m størrelse. Ved nedgravning ved siden af viste det sig, at der var op til fire skifter munkesten tilbage. Anlægget bliver tolket som rest fra en skorsten. Et sorthvid foto af staldbygningen fra 1800-tallet, som en nabo til stedet ejer, viser en skorsten netop dette sted. Figur 4. Rest af skorsten, set fra vest. Hus II Hus I Ved siden af skorstensresten fremkom der en rund plet med munkesten (Figur 5), som kunne have været en brønd, men som ved snit viste sig bare være en lille fordybning fyldt med murbrokker. Figur 5. lille grube med murbrokker, set fra nord. 7

8 Arkæologens konklusion er, at det drejer sig om rester fra en bygning, som har tilhørt gården i 1800-tallet. Hvis det ikke hørte til den staldbygning, som blev brændt/revet ned i slutningen af 1900-tallet, så til en bygning umiddelbart før. Der er ingen tegn på, at det kan dreje sig om middelalderlige bygningsrester. Munkestenene er dog genanvendte og kan stamme fra en middelalderlig går i nærheden eller sågar fra en af det to voldsteder i nærheden. De anlagde snit er blevet fyldt op igen om området kan frigives til byggearbejde. Der blev ikke hjemtaget fund eller prøver. Haderslev, Frauke Witte Museumsinspektør 8