ET JURIDISK INDBLIK I BANKSAGER EFTER FINANSKRISEN

Transkript

1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 171 Offentligt ET JURIDISK INDBLIK I BANKSAGER EFTER FINANSKRISEN Møde i Erhvervs,- Vækst- og Eksportudvalget, den 25. april 2018 v. Advokat (LL.M.) og partner, Jacob Høeg Madsen, Kromann Reumert SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 COPENHAGEN Ø CVR. NO.: DK

2 Et overblik over det civilretlige opgør med bankerne Der er foretaget 12 advokatundersøgelser på baggrund af krakkede banker i kølvandet på finanskrisen. På baggrund af de 12 advokatundersøgelser er der anlagt 7 civilretlige sager. Alle sagerne er anlagt af Finansiel Stabilitet. Ud af de 7 anlagte sager er der afsagt dom i 3 af sagerne, hvilket har resulteret i 1 delvis domfældelse. 12 UNDERSØGELSER 7 SAGER ANLAGT 3 SAGER AFSLUTTET 1 DOMFÆLDELSE EBH Bank Løkken Sparekasse Gudme Raaschou Bank Fiona Bank Capinordic Bank Eik Bank Føroya Eik Bank Danmark Roskilde Bank Amagerbanken Fjordbank Mors Max Bank Sparekassen Østjylland EBH Bank Løkken Sparekasse Capinordic Bank Eik Bank Føroya Eik Bank Danmark Roskilde Bank Amagerbanken Capinordic Bank (Østre Landsret sagen er anket) Amagerbanken (Retten i Lyngby sagen er anket) Roskilde Bank (Østre Landsret sagen er anket) Capinordic Bank (delvist) Side 2

3 Advokatundersøgelserne (I) Hvorfor blev der ikke anlagt sag? Væsentligste årsager til, at der i 5 tilfælde ikke blev anlagt sag: Det er ikke i sig selv ansvarspådragende at fastlægge og følge en høj risikoprofil. Dette begrundedes navnligt med: At ledelsens vurdering af bankens risici lå inden for et rimeligt forretningsmæssigt skøn (Business Judgment Rule). At udlånsvæksten var i overensstemmelse med et generelt ønske om vækst, der var fremherskende i næsten alle landets banker. At bankernes ledelse lige så lidt som resten af banksektoren eller erhvervslivet i øvrigt kunne forudse den finansielle krises omfang og varighed. Der forelå kritisable forhold i forbindelse med bankernes kreditorganisation, kreditstyring og kreditsagsbehandling, der dog ikke vurderedes som værende tilstrækkelige til at pålægge ledelsen erstatningsansvar. Års- og delårsrapporter var i overvejende grad retvisende, jf. lov om finansiel virksomhed kap Side 3

4 Advokatundersøgelserne (II) Hvorfor blev der anlagt sag? 7 SAGER ANLAGT Væsentligste årsager til, at der i 7 tilfælde blev anlagt sag: Bankernes høje risikoprofil: Herunder en høj udlånsvækst, stor koncentration og satsning på ejendoms- og pantebrevssektoren samt udlån med dårlig bonitet. I visse tilfælde opretholdt bankerne den høje risikoprofil på trods af gentagende advarsler fra Finanstilsynet. EBH Bank Løkken Sparekasse Capinordic Bank Eik Bank Føroya Eik Bank Danmark Roskilde Bank Amagerbanken Bankens høje risikoprofil inden for udlån kombineret med den uforsvarlige organisation, specielt kreditorganisationen, har været den væsentligste årsag til Bankens økonomiske sammenbrud. Mangelfuld kreditorganisation, kreditstyring og kreditsagsbehandling: Manglende eller mangelfuld kreditpolitik og/eller dertil knyttede forretningsgange, samt kreditgivning i strid hermed. Misbrug af kreditinstruksens undtagelsesbestemmelse om "presserende tilfælde. Mangelfuld sagsbehandling af kreditsager. Uforsvarlig organisation af bankens kreditafdeling, der efterlod kreditafdelingen uden de fornødne ressourcer. Års- og delårsrapporter var i overvejende grad ikke retvisende, jf. FIL kap Side 4

5 Foreløbige konklusioner efter domstolenes afgørelser i første instans Det er lettere at statuere et erstatningsansvar på baggrund af en påstand om, at konkrete udlånsengagementer var uforsvarlige og påførte banken og dermed dens kreditorer tab, frem for mere generelle påstande om, at banken har været drevet uforsvarligt. Domstolene har anvendt den såkaldte Business Judgment Rule. Der er grænser for bestyrelsens ansvarsfrie forretningsmæssigt skøn, hvor beslutninger om lånebevillinger sker til fordel for et bestyrelsesmedlem eller andre nærtstående. Østre Landsret tillagde det i Capinordic-dommen endvidere betydning, at visse dispositioner var foretaget efter finanskrisen og efter Finanstilsynets advarsler til Capinordic Bank A/S om bankens omfattende ejendomseksponering og manglende nedbringelser trods forringelser af lånenes bonitet. I Roskilde Bank sagen fandt Østre Landsret ikke, at der var grundlag for at fastslå, at anvendelsen af presserende bevillinger havde ført til indgåelse eller udvidelse af engagementer, som banken ikke ellers ville have indgået (manglende kausalitet). De fandt endvidere ikke, at manglende overholdelse af formelle regler i den finansielle regulering nødvendigvis skal anses for ansvarspådragende. Side 5

6 Behov for yderligere civilretlige reguleringsmæssige tiltag (I)? Efter finanskrisen er bankerne blevet underlagt en række yderligere regulatoriske krav, der bl.a. har til formål at: øge bankernes kapital- og likviditetsberedskab, sikre at der er en plan for genopretning af kapitalen og en fleksibel adgang for Finansiel Stabilitet til afvikling af instituttet, styrke den interne governance, forbedre uddannelses- og kompetenceniveauet i bestyrelsen, og præcisere ledelsesorganernes og institutternes forpligtelser. Særligt sidstnævnte skulle gerne have forbedret muligheden for at holde ledelsesmedlemmer erstatningsansvarlige ved domstolene, fordi det vil være nemmere at påvise overtrædelse af konkrete, eksplicitte forpligtelser. Generelt set har vi i dansk ret nogle fornuftige og afbalancerede ansvarsprincipper. Side 6

7 Behov for yderligere civilretlige reguleringsmæssige tiltag (II)? Vi har tradition for relativt lave bestyrelseshonorarer, så det er vigtigt, at det ikke bliver for uattraktivt at indtræde i bestyrelsen for en dansk bank, samtidig med at bestyrelsesmedlemmerne naturligvis skal holdes ansvarlige over for bankens kunder, kreditorer og investorer, hvis de begår alvorlige ansvarspådragende fejl, således at tilliden til den finansielle sektor opretholdes. Det kan dog overvejes at introducere følgende reguleringsmæssige tiltag, der vil lette ansvarsvurderingen og bevisbyrden: Tydeliggøre fra politisk side, at overtrædelse af formelle regler i den finansielle regulering i udgangspunktet resulterer i et ansvarsgrundlag? eller Lempelse af kravene til kausalitet og/eller dokumentation for tabsopgørelse i ansvarssager mod bestyrelsen - eksempelvis, hvor der er påvist grovere ansvarspådragende overtrædelser af formelle regler. Henset til at ovennævnte vil være et opgør med almindelige danske erstatningsprincipper, bør dette analyseres og overvejes grundigt inden sådanne tiltag iværksættes. Side 7

8 Kontaktoplysninger JACOB HØEG MADSEN Tel.: Mobil: Side 8

9 BILAGSMATERIALE Uddybning af præmisserne i de tre hidtidige civilretlige sager, hvor domstolene har afsagt dom i første instans SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 COPENHAGEN Ø CVR. NO.: DK Side 9

10 Capinordic dommen (2015) (I) Der er grænser for et ansvarsfrit forretningsmæssigt skøn, hvor beslutninger om lånebevillinger ikke træffes på informeret grundlag. Hvor dispositioner havde været til fordel for et bestyrelsesmedlem eller andre nærtstående, stillede landsretten skærpede krav til, at ledelsesmedlemmerne havde sikret, at hensynet til banken ikke blev tilsidesat. Østre Landsret tillagde det endvidere betydning, at visse dispositioner var foretaget efter finanskrisen og efter Finanstilsynets advarsler til Capinordic Bank A/S om bankens omfattende ejendomseksponering og manglende nedbringelser trods forringelser af lånenes bonitet. Side 10

11 Capinordic dommen (2015) (II) De tre ledelsesmedlemmer blev dømt til at betale erstatning til Finansiel Stabilitet på i alt 90,5 mio. kr., idet de blev anset for at være erstatningsansvarlige for bankens tab i 9 udlånsengagementer. Risikabel forretningsmodel var ikke i sig selv ansvarspådragende, og Østre Landsret frifandt derfor ledelsesmedlemmerne for erstatningsansvar for tab som følge af bankens konkurs. Side 11

12 Amagerbank dommen (2017) (I) Sagen angik, om bevillinger i tre låneengagementer var ansvarspådragende. Sagen drejede sig ikke om erstatningsansvar for Amagerbankens konkurs. Retten henviste til de generelle principper for vurderingen af ledelsesansvar i forbindelse med tabsforvoldende bankdrift, som fastlagt i Capinordic-dommen. Retten udtalte i den forbindelse, at kravene, der skal stilles til en debitors økonomiske forhold og dokumentation herfor, for at en bevilling af et låneengagement kan anses for forsvarlig, beror på en konkret vurdering samt, at der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet af Amagerbankens bestyrelse og direktion ved bevillingen af et lån. Side 12

13 Amagerbank dommen (2017) (II) I ansvarsvurderingen lagde retten bl.a. vægt på, at et af låneengagementerne havde været genstand for vurdering fra Finanstilsynets side, at bevillingerne var foretaget før Finanskrisen og før Finanstilsynet advarede Amagerbanken om omfattende ejendomseksponering og endelig, at banken havde gode erfaringer med langsigtet håndtering af nødlidende engagementer fra en tidligere generel krise inden for ejendomsfinansiering. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at bankens ledelse havde handlet ansvarspådragende ved de tre låneengagementer og frifandt ledelsen. Sagen er anket til landsretten. Side 13

14 Roskilde Bank dommen (2017) (I) Østre Landsret fandt, at driften af banken havde været kritisabel. Det drejede sig navnligt om: Vækststrategi og risikospredning Udstrakt brug af presserende bevillinger Manglende kreditvurdering ved kunders køb af aktier i Roskilde Bank Side 14

15 Roskilde Bank dommen (2017) (II) Det er ikke i sig selv uforsvarligt at drive et pengeinstitut efter en vækststrategi. Ledelse skal dog sikre sig, at organisationen er i stand til at håndtere den valgte strategi, herunder risikoen forbundet hermed. Landsretten fandt det ikke bevist, at den valgte vækststrategi, der var baseret på lån til ejendomsinvesteringer, i sig selv var uforsvarlig eller, at ledelsen ikke havde sikret sig, at der generelt blev taget stilling til den forøgede risiko, der var forbundet med udlån til denne konjunkturfølsomme branche, herunder den forhøjede risiko for tab på nødlidende engagementer. Side 15

16 Roskilde Bank dommen (2017) (III) Omfattende brug af presserende bevillinger kan være ansvarspådragende, herunder delegation til medarbejdere. Landsretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at den udstrakte brug af presserende bevillinger eller tvivlen om, på hvilket niveau i banken den presserende bevilling var blevet meddelt, havde haft en sådan konkret betydning for bankens kreditgivning, at der uanset at den fremstod letsindig og rummede risiko for, at bankens ledelse mistede styring med kreditgivningen var handlet ansvarspådragende fra direktionens eller bestyrelsens side. Der var navnlig ikke grundlag for at fastslå, at anvendelsen af presserende bevillinger havde ført til indgåelse eller udvidelse af engagementer, som banken ikke ellers ville have indgået. Manglende overholdelse af formelle regler i den finansielle regulering anses ikke nødvendigvis for ansvarspådragende. Side 16

17 Roskilde Bank dommen (2017) (IV) Enhver beslutning om at yde et lån må som udgangspunkt være baseret på en kreditvurdering af kunden. Landsretten fandt, at en kreditgivning uden nogen form for konkret og umiddelbart forudgående kreditvurdering som udgangspunkt måtte betegnes som uforsvarlig, særligt hvor der var tale om udlån af meget store beløb til kunder, hvis virksomhed, herunder likviditet, i det væsentlige er baseret på bankens kreditgivning, og hvor betaling af renter og afdrag på gælden forudsatte, at de købte aktier gav det fornødne afkast. Hertil kom, at lånene blev ydet uden sædvanlig sikkerhed, da det ikke var muligt for banken at tage pant i aktierne, fordi dette ville påvirke bankens solvens. Landsretten frifandt imidlertid ledelsen under henvisning til, at tabsopgørelsen var uklar. Side 17