Kartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 2016: Bekæmpelse af Alternaria
|
|
- Arne Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 216: Bekæmpelse af Alternaria Titel: Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler Deltagere Seniorforsker Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forsøgsvej 1, 42 Slagelse. Ghita C. Nielsen og Lars Bødker, SEGES P/S, Agro Food Park 15, 82 Aarhus N. Formål Formålet er at undersøge virkningen af forskellige modeller til bekæmpelse af Alternaria og dermed forbedre muligheden for bedre anvendelse af svampemidlerne. Delmål 216: Indledende undersøgelser med Alternaria-bekæmpelsesmodeller. Delmål 217: Andet års forsøg med Alternariamodeller. Justering efter erfaringer fra 216. Delmål 218: Opfølgende modelforsøg. Projektet Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler er støttet af KAF for 216 og bevilget for 217 (februar-runden). Det forventes, at projektet fortsættes i 218, således at der foreligger tre års forsøgsresultater med fastlæggelse af bekæmpelsesstrategier og sprøjtetidspunkt. Der blev for projektet ansøgt om kr. 442., men bevillingen fra KAF blev på kr med opfordring til, at firmaerne skulle bidrage med finansiering. Det lykkedes ikke at få medfinansiering fra firmaerne og projektets aktiviteter blev efterfølgende reduceret til det bevilgede niveau. Justeringen i projektet har været en reduktion i omfanget af test for fungicidresistens. Da KAF med februar-uddelingen (216) efterfølgende bevilgede projektet Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens blev det besluttet, at koordinere undersøgelserne med fungicidresistens med dette KAF projekt, hvor der foretages indsamling og test. Afrapportering af undersøgelser for fungicidresistens vil derfor
2 blive i rapporten for KAF projektet Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens. Nærværende rapport er således status for forsøgsarbejdet med modeller for bekæmpelse af Alternaria i 216. Resume Angreb af kartoffelbladplet (Alternaria solani) ses hyppigt i kartoffelmarkerne med begyndende angreb i juli og, under favorable forhold, med kraftige angreb i september. Svampens sporer spredes fra planterester i jorden og angrebet starter typisk på de nedre blade og udvikler sig op i afgrøden. Nye undersøgelser med støtte fra KAF samt forskningsprojekter ved AU Flakkebjerg har vist, at de første angreb er nært knyttet til kartoffelplantens vækst og modning. Yngre planter og yngre blade synes at være mindre modtagelige end ældre planter og plantedele. Planten skal således have et vist modningstrin, før svampen kan forventes at etablere sig, og i plantens første, vegetative fase fra fremspiring til begyndende knolddannelse vil der måske ikke være behov for bekæmpelse, selv om vejrforholdene ellers er favorable. Dette forhold undersøges i nærværende projekt, som startede i 216 med test af en række vækstbaserede modeller. Modellerne beskriver forholdet mellem forventet første angreb og plantens alder baseret på fysiologiske vækstdage (Pdage). Efter at de første angreb er konstateret, vil den senere udvikling i afgrøden være meget betinget af bladenes fugtighed og temperatur, som vil blive undersøgt i vejrbaserede modeller. Ved at udnytte kartoffelplantens naturlige modstandskraft kan anvendelsen af svampemidler således målrettes bedre. Projektet forventes at fortsætte med markforsøg i 217 og 218, således at der kan opstilles brugbare bekæmpelsesmodeller. Resultaterne fra projektet vil være direkte anvendelige for rådgivere og avlere med henblik på at bestemme, hvornår de første behandlinger skal foretages samt efterfølgende sprøjteintervaller. Projektets faglige forløb Baggrund Normalt ses angreb af kartoffelbladplet (Alternaria solani og A. alternata) i juli og august. Under gunstige forhold kan angreb udvikle sig hurtigt og give anledning til næsten total afløvning af planten. Svampen kan leve i jorden 2-3 år, hvilket vil sige, at der i anstrengte kartoffelsædskifter kan være smitstof til stede, og kun vækstsæsonen afgør, om der bliver angreb eller ej. Svampens sporer spredes fra planterester i jorden og angrebet starter typisk på de nedre blade og udvikler sig op i afgrøden. Nye undersøgelser ved AU Flakkebjerg (Abuley, 215) har vist, at de første angreb er nært knyttet til kartoffelplantens vækst og modning. Yngre planter og yngre blade synes at være mindre modtagelige end ældre planter og plantedele. Planten skal derfor have et vist modningstrin, før svampen kan forventes at etablere sig. I plantens første, vegetative fase fra fremspiring til begyndende knolddannelse (den resistente fase) er kartoffelplanten ikke modtagelig for Alternaria (Rotem, 1994), og der vil ikke være behov for fungicidanvendelse, selv om vejrforholdene ellers er favorable. Efter knolddannelse synes planterne at blive mere modtagelige for angreb, og planterne overgår til den anden og mere modtagelige fase (den moderat resistente fase). Planternes modtagelighed øges, og på et tidspunkt under knolddannelsen vil planterne være fuldt modtagelige (den fuldt modtagelige fase). 2
3 Modeller Der er tidligere arbejdet med en model, som kan beskrive forholdet mellem første angreb og plantens alder baseret på fysiologiske vækstdage (P-dage). I modellen indgår minimums- og maksimumstemperatur fra kartoflernes fremspiring og ud fra modellen beregnes P-dage, hvor første angreb forventes efter 3-4 P-dage. Efter at de første angreb er konstateret, vil den senere udvikling i afgrøden være meget betinget af bladenes fugtighed (antal timer med bladfugt) og temperatur (i perioder med høj bladfugt). Ved at udnytte kartoffelplantens naturlige modstandskraft kan anvendelsen af svampemidler målrettes bedre, idet der i den tidlige, resistente fase ikke forventes at være behov for bekæmpelse og i den moderat resistente fase kun mindre behov. Beskrivelse af projektet i 216 Der er i 216 anlagt tre forsøg på lokaliteterne Flakkebjerg (AU), Ikast og Grindsted (SEGES) under forskellige vejr- og dyrkningsforhold i sorten Kuras. Forsøgene på Grindsted og Ikast er under naturlige smitteforhold, mens forsøget på Flakkebjerg er med udlagt smittemateriale, som simulerer naturlig smitte. Følgende forsøgsled indgår i forsøgene: Oversigt over markforsøgsplanen 216 Behandling Start Efterfølgende sprøjtning Antal 1 Ubehandlet 2 Rutinebehandling 5 7 uger efterv fremspiring 14 dage interval 4 x Signum 3 Begyndende angreb Første små angreb (<,1%), primo medio juli 14 dage interval 4 x Signum 4 Senere angreb Primo august ved begyndende udvikling 14 dage interval 3 (4) x Signum 5 Vækstmodel Fysiologisk graddage (P dage) 33: ½ DOSIS P dag 5: fuld dosis Signum 6 Vejrbaseret/TOMCAST(2) Fysiologisk graddage (P dage) 33: ½ DOSIS Vejrbaseret ud fra temp og RH. Fuld dosis Signum 7 Vejrbaseret/TOMCAST(n) Fysiologisk graddage (P dage) 33: ½ DOSIS Justeret vejrmodel. Fuld dosis Signum 1.Ubehandlet 2. Rutinebehandling med 4 x Signum (,25 kg/ha) med start 5-7 uger efter fremspiring 3. Start ved begyndende angreb I dette forsøgsled startes behandling ved begyndende angreb i forsøgsmarken (med 4 x Signum (,25 kg/ha)). Forsøgsleddet vil belyse, om man faktisk kan vente til begyndende angreb. Begyndende angreb vil her tolkes som de første, svage angreb (<,1% angreb), som forventes at komme i juli. Forsøgsleddet er også referenceled til de senere modelled. 4. Start begyndelsen af august Forsøg ved Ikast har de seneste fire år vist, at angreb af Alternaria først rigtig kommer i gang fra begyndelsen af august. De første, meget små angreb ses fra midt i juli, men det er først ind i august, at angreb rigtig udvikler sig. I forsøgsled 4 udsættes start af behandlingerne til begyndelsen af august, hvor der så behandles med Signum (3 x Signum,25 kg/ha, afhængig af sæsonens længde). Dette forsøgsled vil belyse, om behandlingerne mod Alternaria med fordel kunne startes meget senere. Det vil også vise noget om, hvor meget eventuelle sene angreb betyder for udbyttet. Forsøgsleddet er også referenceled til de senere modelled. 3
4 5. Vækstmodel (Maturity Based Model) Denne model baserer sig på udviklingen af kartoffelplanten og antager, at angreb og udvikling af Alternaria er afhængig af plantens alder. I vækstmodellen vil der først blive sprøjtet, når planterne når den moderat resistente fase. Det anslås at være ved beregnet P-dag 33. Da planterne er moderat resistente i denne fase, kan planternes modstandskraft udnyttes, og der sprøjtes kun med ½ dosis, indtil den fuldt modtagelige fase starter (P-dag 5), hvor der så anvendes fuld dosis (Signum med 14 dages interval). Udvikling af planternes fysiologiske alder i forsøgene 216 er vist i fig Vejrbaseret model (TOMCAST) TOMCAST (Tomato Forecaster) modellen er oprindeligt udviklet til at varsle for angreb af bl.a. Alternaria i tomat, men er også anvendt i kartofler. Modellen beregner sygdomstrykket ud fra antal timer med bladfugt samt temperatur i de pågældende timer. Modellen angiver en numerisk værdi (DSV - Disease Severity Values fra til 4 (høj risiko)). Selve starten af behandlingen styres af vækstmodellen, som beskrevet ovenfor, og igangsættes ved P-dag 33. Efterfølgende vil DSV-værdier akkumuleres ud fra temperatur og bladfugt og sprøjtning anbefales ved bestemte DSV-værdier (akkumuleret DSV-værdi 2). Udvikling af DSV-værdier i forsøgene i 216 er vist i fig Vejrbaseret model med justeret TOMCAST modul I dette forsøgsled anvendes samme grundmodel som i led 6, men modellen, som beregner sygdomstryk ud fra temperatur og luftfugtighed, justeres efter erfaringer fra indledende forsøg i 215. Der vil bl.a. blive set på antal timer med høj relativ luftfugtighed og temperatur. Resultater På Grindsted og Ikast er forsøgene udført under naturlige smitteforhold, og første angreb blev set den 21. juli ved Ikast (tabel 3) og i slutningen af juli ved Grindsted. Forsøget på Flakkebjerg (Sjælland) er udført med udlagt smittemateriale, som simulerer naturlig smitte. Her blev de første angreb set den 12. juli (fig. 1 og tabel 1). 1 Flakkebjerg 216 Sunds 216 Billund 216 % attack of Alternaria Figur 1. Udvikling af Alternaria i 216 i ubehandlede parceller på Flakkebjerg, Ikast og Grindsted. Sort Kuras. 4
5 I vækstmodellen sprøjtes der, når planterne når den moderat resistente fase, hvilket anslås at være ved beregnet P-dag 33 (fig. 2). Planterne antages at være i den moderat resistente fase og planternes modstandskraft kan udnyttes. Der sprøjtes kun med ½ dosis, indtil den fuldt modtagelige fase starter (P-dag 5, fig. 2), hvor der så anvendes fuld dosis (Signum med 14 dages interval). Flakkebjerg Sunds Physiologic Age (Pdays) jun jul aug sep okt Physiologic Age (Pdays) jun jul aug sep okt Billund Physiologic Age (Pdays) jun 15 jul 1 jul 15 aug 1aug 15 sep 1 Figur 2. Udvikling i kartoffelplanternes fysiologiske alder (P-dage) fra 5% fremspiring ved Flakkebjerg, Ikast og Grindsted. De øverste røde linjer repræsenterer henholdsvis 33 og 5 P- dage (tærskler). Tærsklen på 33 P-dage blev nået den 11. juli, 19. juli og 21. juli på hhv. Flakkebjerg, Ikast og Grindsted. Tærsklen på 5 P-dage blev nået den 1. august, 9. august og 15. august på hhv. Flakkebjerg, Ikast og Grindsted. Sort Kuras. TOMCAST-modellen beregner sygdomstrykket ud fra antal timer med bladfugt samt temperatur i de pågældende timer og angiver en numerisk værdi (DSV, Disease Severity Values fra til 4 = høj risiko). Selve starten af behandlingen styres af vækstmodellen, som beskrevet ovenfor, og igangsættes ved P-dag 33. Efterfølgende vil DSV-værdier akkumuleres ud fra temperatur og bladfugt og sprøjtning anbefales ved bestemte DSV-værdier (akkumuleret DSV-værdi 2), fig. 3. 5
6 Cummulative DSV Flakkebjerg jul 15 aug 1 aug 15 sep 1 sep 15 Cummulative DSV Sunds aug 1 aug 15 sep 1 sep 15 Billund Cummulative DSV 2 1 aug 1 aug 15 sep 1 sep 15 Figur 3. Akkumulerede sygdomsværdier (Disease Severity Values) fra TOMCAST DSVmodellen (modificeret TOMCAST-model) på Flakkebjerg, Ikast og Grindsted 216. De røde linjer viser tærsklen 2 DSV og de sorte vertikale linjer er sprøjtedato. I de følgende tabeller vises angreb af Alternaria samt den anbefalede bekæmpelse med Signum WG i forsøgene ved Flakkebjerg (tabel 1-2) og Ikast (tabel 3-4) i 216. Angreb af Alternaria kom meget sent på Grindsted i 216 (fig. 1) og resultaterne er ikke medtaget i nærværende rapport, men vil indgå i den samlede afrapportering. Tabel 1. Pct. angreb af Alternaria i forsøget ved Flakkebjerg jul 22-jul 28-jul 4-aug 11-aug 17-aug 25-aug Ubehandlet,1,11,14, Standard begyndende ved 3. skimmelbehandling,2,2,3,3,5,5,5 Start ved begyndende angreb,7,8,8,14,14,12,13 Sen start, ca. slut juli,8,9,14,5,93 1,45 2,5 Vækstmodel (P-dage),3,4,4,5,5,6,6 TOMCAST-model,5,9,7,28,13,13,13 TOMCAST + Vækstmodel,5,6,7,11,12,12,13 6
7 Tabel 2. Sprøjtning med Signum WG (kg/ha) i de forskellige behandlinger. Flakkebjerg Total jul jul jul jul jul jul aug aug aug aug aug aug aug Signum (kg/ha) Ubehandlet Standard begyndende ved 3. skimmelbehandling,25,25,25,25 1 Start ved begyndende,25,25,25,75 angreb Sen start, ca. slut juli,25,25,5 Vækstmodel (P-dage),125,125,25,25,75 TOMCAST-model,25,25,25,75 TOMCAST + Vækstmodel,125,25,25,625 Tabel 3. Pct. angreb af Alternaria i forsøget ved Ikast jul 18-aug Ubehandlet,4 13,75 Standard begyndende ved 3. skimmelbehandling,1,8 Start ved begyndende angreb,3,12 Sen start, ca. primo aug.,3,6 Vækstmodel (P-dage),3,8 TOMCAST-model,2,1 TOMCAST + Vækstmodel,3,8 Tabel 4. Sprøjtning med Signum WG (kg/ha) i de forskellige behandlinger. Ikast 216 Total Dato Signum 19-jul 25-jul 2-aug 8-aug 16-aug 22-aug 24-aug (kg/ha) Ubehandlet Standard begyndende ved 3. skimmelbehandling,25,25,25,25 1 Start ved begyndende angreb,25,25,25,75 Sen start, ca. primo aug.,25,25,5 Vækstmodel (P-dage),125,125,25,25,75 TOMCAST-model,25,25,25,75 TOMCAST + Vækstmodel,125,25,25,625 7
8 Resultaterne fra forsøgene i 216 viser: Det er muligt effektivt at bekæmpe Alternaria ud fra en model for, hvornår kartoffelplanterne blive modtagelige. Modellen forudsiger ud fra fysiologiske vækstdage (P-dage), hvornår første behandling bør finde sted, og angav første dag til 11. juli (ca. 6 uger efter fremspiring) på Flakkebjerg (tabel 2) og 19. juli på Ikast (tabel 4) Meget tidlige standardbehandlinger gav ikke anledning til bedre bekæmpelse end modelbehandlingerne udløst efter fysiologiske vækstdage ved begyndende angreb Sene standardbehandlinger med start 14 dage efter de første angreb gav en ringere bekæmpelse (led 4 i tabel 1 og 3) Resultaterne bekræfter vigtigheden af at få startet ved begyndende angreb (når planten er i den modtagelige fase) og tyder på, at bekæmpelse efter rækkelukning (7 uger efter fremspiring) og ved begyndende angreb (>,1% angreb) er en robust model. I forsøgene har der også indgået vejrbaserede modeller (TOMCAST) for præcisering af senere behandlinger i sæsonen med positive resultater. Forsøget ved Grindsted havde meget lave angreb af Alternaria, mens der kom mere udbredte angreb ved både Flakkebjerg og Ikast. Foto: Forsøgsparceller med angreb af Alternaria 6. september 216. De brune delparceller viser forskellige angrebsgrader af Alternaria. Flakkebjerg, Kuras (foto: Uffe Pilegård Larsen) Effektvurdering af de forventede resultater Det er almindelig praksis mange steder med fast rutinebehandling mod Alternaria. Ofte starter behandlingerne meget tidligt, men vi mangler viden om, hvorvidt behandlingerne kan målrettes bedre. Nærværende projekt ser på effekten af forskellige modeller, som bl.a. udnytter sorternes naturlige modstandskraft og belyser, hvornår behandlingerne bedst startes i sprøjtestrategien. 8
9 Opfyldelse af delmål ved ansøgning om forlængelse De opsatte delmål for 216: Indledende undersøgelser med Alternaria-bekæmpelsesmodeller er opfyldt og har belyst betydningen af planternes naturlige modstandskraft og ændring i modtagelighed gennem sæsonen. Resultaterne vil danne grundlag for modeljusteringer til forsøgene i 217. Hvordan er resultaterne formidlet Oversigt over Landsforsøgene 216. Afsnit om Kartofler, s SEGES Nielsen, B. J. & Abuley, I Control of late blight (Phytophthora infestans) and early blight (Alternaria solani & A. alternata) in potatoes. Applied Crop Protection 216. DCA Report No. 94, s Abuley, I. K. & Nielsen, B. J. 216 Kartoffelbladplet en af de største trusler mod kartoffelavlen. Magasinet Danske Kartofler, 4 (december): Kartoffelworkshop, Skejby 6 december 216 Markvandring Flakkebjerg, Ikast og Grindsted i sæsonen Projektets resultater er desuden formidlet via internettet på SEGES hjemmeside ( under menupunktet om Seges > støttet af afgiftsfonde) Citeret litteratur Abuley, I.K Decision Support System in the control of Potato early Blight (Alternaria solani & Alternaria Alternata. Msc Thesis, Aarhus University, Denmark Leiminger, J. H., Adolf, B., Hausladen, H Occurrence of the F129L mutation in Alternaria solani populations in Germany in response to QoI application, and its effect on sensitivity. Plant Pathology 63, ROTEM, J The genus Alternaria: biology, epidemiology, and pathogenicity, St Paul, Minnesota, APS Press Rapport fra projektet kan hentes via følgende link: 9
Afrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 17 Titel Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Kartoffelsorters modtagelighed over for kartoffelbladplet (Alternaria). Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter
Læs mereTitel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens
Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Læs mereBLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS
16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani
Læs mereKartoffelafgiftsfonden 2015
Kartoffelafgiftsfonden 2015 Afrapportering af KAF-projekt 2015 Titel. Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereBehovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel
Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen, Aarhus Universitet Lars Bødker (LC), Jens Grønbech Hansen (DJF), Henrik Pedersen (AKV) & Hans Hansen (DJF) Plantekongres, 14 januar 2011, Herning
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)
Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereIII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.
Læs mereAnvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs mereVII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige
Læs mereKARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85
Læs merePotatisbladmöglet allt svårare att bekämpa?
Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Institut for Plantesygdomme og skadedyr, Århus Universitet, Flakkebjerg Bent J. Nielsen Regional Växtodlings- och Växtskyddskonferens
Læs mereBekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008
Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg Bent J. Nielsen Plantekongres 2009 Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel Virkning af forebyggende (præventiv) sprøjtning Beskyttelse af nytilvækst Virkning af sprøjtning
Læs mereAARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET
2 Anvendelse af Skimmelvarsling Hvor tæt er skimmel på mit område? Er det skimmelvejr? Skimmelvejr de kommende dage? Er der behov for særligt effektive midler? Skal der anvendes kurativt middel (Ridomil)?
Læs mereCurzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2012 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvist hvilke forekomster, der har været af svampesygdomme
Læs mereSTORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP
14. JANUAR 2014 STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP (SCLEROTINIA SCLEROTIORUM) KAN PCR-TEST FORUDSIGE ANGREB? BENT J. NIELSEN & ANNEMARIE FEJER JUSTESEN, AGROØKOLOGI UNI VERSITET Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereBetydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler
Betydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A., Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N. Konsulent Stine Styrup
Læs merePotetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Læs mereEU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel
EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereSlutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk
Læs mereFungicidresistens i gråskimmel i danske jordbærmarker
Pct. i hver klae trifloxystrobin (strobilurin) 1 8 6 2 18 17 1 4 8 5 7 11 12 13 3 14 2 9 1 6 15 16 mark r RR Meget følosomme Mindre følsomme Moderat resistens højresistente Fungicidresistens i gråskimmel
Læs mereKan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa
Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Munk, KU-LIFE Sygdomscyklus, Knoldbægersvamp (Sclerotinia
Læs mereN-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016
N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereBekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Læs mereHAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015
Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs merePLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereSeptoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder
MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora
Læs mereHoveddata på bygsygdommenes biologi
Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereAnvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016
Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereStatus på gulrust hvad er
Status på gulrust hvad er fremtidsscenariet? Mogens S Hovmøller & Julian Rodriguez Algaba Aarhus Universitet, Det Globale Rustcenter AU-Flakkebjerg mogens.hovmoller@agrsci.dk Gulrust vinterhvede, Sverige
Læs mereEffektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel
Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereGødskning af kartofler
Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale
Læs mereBekæmpelse af kartoffelskimmel
Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen & Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Planteværnsseminar 2002 Disposition Beslutningsstøtte Sprøjtetidspunkt Regnfasthed Sprøjteteknik Nye midler Beslutningsstøtte
Læs mereDe vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Læs mereGrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder
GrovfoderNyt Nr. 5-19.juni 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder Bedriften lige nu 2. slæt græs har været sat i stå under
Læs mereIII Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen
Pesticidafprøvning 2010 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet
Læs mereDyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University
Dyrkningsstrategier AARHUS mod UNIVERSITET rodfiltsvamp i kartofler Sabine Ravnskov Aarhus University Faculty of Agricultural Sciences, Department of Integrated Pest Management, Dk-4200 Slagelse, Denmark
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereMelsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1. optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereSTATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN
STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSE I KORN LISE NISTRUP JØRGENSEN & THIES MARTEN HEICK AU AARHUS UNIVERSITET PLANTEKONGRES JANUAR 2017 INDHOLD Hvad er situationen mht. til septoria bekæmpelse
Læs mereHvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria?
Hvordan kan vi blive bedre til at bekæmpe Septoria? Lise Nistrup Jørgensen, Jens Erik Ørum, Ghita C. Nielsen & Jens Grønbech Hansen Plantekongres, januar 2015 Ultang 2014 angreb af septoria 1. juni på
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereSvampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller,
Svampesygdomme i rajgræs mm Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Kronrust/alias bladrust er udbredt Registreringsnet- SEGES - ca. 30-50 marker ugentligt Kronrust/alias bladrust
Læs mereSatellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?
Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereMøde Østervrå 23/3-2018
Møde Østervrå 23/3-2018 Svampestrategi korn, raps og hestebønner YIELD INCREASE DT/HA Sammenhæng ml. septoria og udbytte % DISEASE AND YIELD INCREASE 40 35 30 25 20 15 10 5 y = -0,7675x + 28,185 R² =
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereNyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg
AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereDen 25. april sendte styrelsen et revideret påbud om dampning, som skulle overvåges af en medarbejder fra Styrelsen.
KONTROLRAPPORT J.nr. 17-1922-000001 Ref. MORSTO Den 14. juni 2017 Kontrol efter dampning af GM-forsøgsparcel ved AU Flakkebjerg, 14. juni 2017, Slagelse Baggrund AU Flakkebjerg har haft en godkendelse
Læs mereOptimér dyrkningen af vinterhvede
Optimér dyrkningen af vinterhvede Betydningen af såtid, kvælstof og sortsvalg Irene Skovby Rasmussen Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Plantekongres
Læs mereModel for spiring af ukrudtsgræsser
Anvendelsesorienteret Planteværn 13 X Model for spiring af ukrudtsgræsser Peter Kryger Jensen De fleste af vores almindeligt forekommende ukrudtsgræsser som agerrævehale og vindaks har frø med begrænset
Læs mereTyper af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark
Typer af sortbensyge / blødrådbakterier (Erwinia-komplekset) i Danmark Steen Lykke Nielsen & Tina Tønnersen, AU, DJF Lars Bødker, Videncenter for Landbrug 1 Erwinia-komplekset Tidligere navn Nye navn Erwinia
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs merePlanteskoleforsøg Svampe og insektmidler
AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler
Læs mereTeknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereRevus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler
Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Plantekongres 2009 Michael Flø, Syngenta Revus - ny standard for bekæmpelse af kartoffelskimmel Muligheder for nye sprøjtestrategier Sikkerhed for optimal vækst
Læs mereUddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget. Dithane NT
MACOZEB Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Dithane T, reg.nr. 687-4, 10 kg, Indofil Industries Limited Tridex DG, reg.nr. 291-7, 25 kg, United Phosphorus Manfil 75 WG, reg.nr. 687-2,
Læs mereIntroduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Læs mereBekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET De første resultater fra forsøg med svampemidler Baggrund for forsøgene Ingen godkendte midler mod Neonectria ædelgrankræft Neonectria
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:
Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er
Læs mere