Referat fra 2. arbejdsgruppemøde vedr. videreudvikling af miniplejeforløbsplan

Transkript

1 Dato: Vor ref.: IBS Referat fra 2. arbejdsgruppemøde vedr. videreudvikling af miniplejeforløbsplan og besvar plejeforløbsplan Dato: Tirsdag den 25. juni 2013 Sted: Deltagere: MedCom Kerstin Mariegaard, Sygehus Vendsyssel Hanne Kristensen, Aalborg Universitetshospital Thomas Bitsch, Region Midtjylland Alice Jepsen, Region Syddanmark Karina Hasager Hedevang, Region Syddanmark Linette Krell, Sydvestjysk Sygehus Lisbeth Dalhoff Madsen, Svendborg Kommune Pia Hempel Jensen, Roskilde Sygehus Anne Kathrine Langfeldt Leksø, Region Sjælland Inge Ruth Fisker, Halsnæs Kommune Kim Snekkerup, Halsnæs Kommune Anne Mortensen, Hvidovre Hospital Lena Salomon, Bispebjerg Hospital Ole Vilstrup, CSC Scandihealth Nina Granath, KMD Randi Jørgensen, Avaleo Jeanette Jensen, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Fraværende: Karen von Påhlmann, Region Nordjylland Peter Breum, Aalborg Kommune Birgit Elizabeth Filt, Aalborg Kommune Jette Gudmundsen, Faxe Kommune Anne Danborg, Region Hovedstaden Gitte Femerling, Hillerød Kommune Charlotte Kaaber Sørensen, Albertslund Kommune Marius de Jager, CSC Scandihealth Susanne Grønhøj, Systematic Kim Hansen, CGI Danmark Referat: 1. Velkomst og præsentationsrunde Jeanette byder velkommen. Kort præsentationsrunde. 2. Status for arbejdsgruppens arbejde siden sidst

2 Se også præsentation. Jeanette har sendt udkast til kommissorium for gruppen. Jeanette gennemgår kommissoriet. Siden det udsendte udkast har Jeanette tilføjet understøttelse af den specifikke sygepleje. 1. møde i gruppen blev afholdt den 15. maj. Jeanette giver kort status på, hvad der blev drøftet på 1. møde. Jeanette præsenterer skematisk e-understøttelse til forskellige forløb med henholdsvis a) Ambulante forløb/skadesforløb/forundersøgelse, b) Korte planlagte indlæggelser/korte akutte indlæggelser under 24/48 timer samt c) Indlæggelser over 24/48 timer. Vi skal afklare, om denne gruppe skal tage sig af både kategori a, b og c. Sygehusene har et kæmpe behov for et sted at beskrive sygeplejen. Plejeforløbsplanen, som den er i dag (version 1.0.0), kan ikke håndtere det med god nok kvalitet. 3. E-kommunikation for korte forløb i Region Syddanmark Linette Krell, Sydvestjysk Sygehus, Region Syddanmark og Lisbeth Dalhoff Madsen, Svendborg Kommune fortæller om, hvordan SAM:BO (samarbejdsaftale) fungerer mellem region og kommuner ved korte forløb ved hjælp af standarden for korrespondancemeddelelse. Se også præsentation. Sundhedsaftalerne er én ting, men sundhedsaftalerne ligger meget langt væk fra den arbejdende social- og sundhedshjælper. Man har i Region Syddanmark udarbejdet SAM:BO, som er et samarbejde om borger/patientforløb mellem kommuner og region. Linette gennemgår grundprincipperne, fælles værdigrundlag, fælles retningslinjer for udskrivningsplanlægning og forløbene i SAM:BO. Involvering af borgeren er et grundprincip og det giver udfordringer for det elektroniske samarbejde, da borgeren ikke har direkte adgang til meddelelserne. I SAM:BO har man efterfølgende udarbejdet specielt forløb for skadestuebesøg. Linette skitserer flowet i et ambulant forløb. Ved de ambulante forløb bruger man en fast overskrift Ambulant korrespondance, og det betyder, at kommunen nemt kan se, at det drejer sig om en ambulant og ikke en indlagt patient. Siden SAM:BO blev indført, har man også ændret korte forløb fra 24 timer til 48 timer, idet der er indført fælles akut modtageafsnit, hvor 70 % af patienterne udskrives fra. Linette skitserer flowet i et sammenhængende patientforløb under 48 timer. Lisbeth fortæller om vigtigheden af tidstro registrering. I Svendborg Kommune kører de med 500 PDA er i hjemmeplejen, og det betyder, at et indlæggelsesadvis får patienten til at forsvinde fra kørelisten, og det modsatte gør sig gældende ved udskrivningsadviser. Karina fortæller, at de har haft stor glæde af, at de har en projektledergruppe, hvor alle 22 kommuner deltager, og hvor man kan tale om betydningen af de oplysninger, man sender. Sygehusene sender ikke plejeforløbsplan ved indlæggelser under 48 timer, men kun en udskrivningsrapport. En plejeforløbsplan er et redskab til hjælp for planlægning af en udskrivelse. Ved indlæggelser over 48 timer skal kommunerne kvittere for en plejeforløbsplan med en korrespondance. Ved korrespondancer på indlæggelser over 48 timer benytter man sig af en overskrift, der hedder Indlagt korrespondance. SAM:BO er et rigtig godt værktøj, men de øvrige regioner kan ikke nødvendigvis bruge samme metode, da de ikke har de samme sundhedsaftaler. Det kunne være smart, hvis man havde de samme regler på landsplan. Efter SAM:BO er indført, har man tilføjet en Skadestuekorrespondance. Randi oplyser, at man skal være opmærksom på, hvilke meddelelser der må læses af alle, og hvilke der ikke må. Det vil være meget svært at styre dette på en overskrift i en korrespondance. Der kommer hele tiden nye nationale krav, som vi skal prøve at understøtte bedst muligt. I stedet for at lave meddelelserne mere strukturerede, skal vi måske nærmere lave dem mere rummelige. Der er behov for indbygget vejledning, når man udfylder sin meddelelse på sygehuset. Det har der engang været i Region H, men det er der ikke indbygget i de nuværende værktøjer. Hvis man i ét felt ikke har plads til det hele, kan der være tendens til, at man fortsætter sin historie i næste fritekstfelt, men det kan blive vist helt anderledes og i en anden rækkefølge i 2

3 modtagersystemet, hvilket man skal være opmærksom på. Man kunne overveje at slække lidt på, hvilke felter der er obligatoriske. Pia oplyser at strukturen i funktionsevnedata er ikke altid hensigtsmæssig, fx for en apoplexi patient, der er ikke de felter, der er brug for, mens det for andre patienter ikke er relevant at udveksle funktionsevne data. Vi diskuterer, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at bruge korrespondancen til ambulante forløb. De ambulante forløb er så vidt forskellige, at det stort set kun er patientens stamdata, der er fællesnævner. Man skal også passe på med at bruge korrespondancen, for den er svær at slippe af med igen. I Midt EPJ ønsker man ikke at korrespondancemeddelelsen skal være fremhæves som kommunikationsredskab. Kan man anvende ambulantepikrisen? Mange kommuner kan ikke modtage ambulantepikrisen. Ole foreslår en ambulant korrespondance en ny standard. Ole mener vi skal kigge lidt ud over landegrænserne, idet udlandet har standarder, der kan udvides med moduler - fx HL7 CDA. Ved at anvende denne standard vil ændring af standarden og efterfølgende opdatering være mere enkelt end i dag. Thomas mener at der indføres et årshjul for MedCom-standarder i lighed med fællesindholdet, som kommer med opdateringer hvert år den 1. januar. Problemerne med at opdatere til ny version af hjemmepleje-sygehus standarderne diskuteres også og der er problemer i at vi allerede nu taler om en 3. version af standarderne. Karina mener det er alt for dyrt at skulle opdatere en gang om året pga. nye versioner af MedCom standarder. Nina mener at kommunerne har rigeligt at se til nu med den kommende implementering af FMK og at man derfor måske skal afvente yderligere udvikling af hjemmepleje sygehus standarderne. 4. Fælles drøftelse ud fra Region Syddanmarks oplæg Fordele og ulemper ved e-kommunikation via korrespondancemeddelelsen. Se punkt 3! 5. Arbejdsmetode i udviklingsarbejdet ( ) Hvordan skal vi tilrettelægge arbejdet og opgaverne? Opdeling i to? Denne gruppe arbejder videre med kategori a og c i Jeanettes skema. Jeanette præsenterer skematisk oversigt over de 5 regioners aftaler om anvendelse af MedComs hjemmepleje-sygehusmeddelelser. Denne gruppe er for stor til at blive helt konkret. Jeanette forestiller sig 2 arbejdsgrupper 1 for de ambulante og skadestueforløbene og 1 for indlæggelser over 48 timer. Der er for lidt erfaring indenfor de ambulante forløb til at beskrive, hvilke behov for dataudveksling, der er. Derfor vil det være en rigtig god idé at bruge korrespondancen og drage nogle erfaringer, hvorefter man kan tage stilling til, om der er behov for nye standarder, brug af eksisterende standarder eller ændring af eksisterende standarder. I Region Syddanmark har man udvalgt nogle emner/kerneområder til de forskellige korrespondancer, og det er et godt udgangspunkt til afprøvning og erfaringsopsamling. Region Sjælland har defineret indhold til en meddelelse som kan sendes fra ambulante forløb/skadesforløb til kommunen: Strukturen er baseret på fritekst ud fra følgende punkter i meddelelsen: Hjemmesygeplejeforespørgsel Behov startdato og tidspunkt: Behandlingsplan: Sygepleje/hjemmepleje: Medicinoplysninger: 3

4 Øvrige bemærkninger: Den overordnede overskrift i korrespondancen kunne være: Ambulant korrespondance Der er bred tilslutning til at det er netop de emner, der er brug for i meddelelsen og det er en god idé at det er det samme indhold, der anbefales at bruge i korrespondancen med de korte forløb. Region Syddanmark har de samme emner i deres ambulante korrespondancer. Herudover kunne Region Sjælland godt tænke sig at få adgang til at se indlæggelsesrapporten. Det er forskelligt, om EOJsystemerne kan håndtere dette uden et forudgående advis. Der er dog noget med samtykke, man skal have styr på. Der mangler mulighed for at stille yderligere spørgsmål. I Region Syddanmark har man aftalt, at kommunerne skal tjekke deres postkasser 3 gange i døgnet på nogle fastsatte tidspunkter. Region Syddanmark har 3 forskellige korrespondancer til hjemmepleje-sygehuskommunikationen: Indlagt korrespondance, ambulant korrespondance og skadestuekorrespondance. De 3 korrespondancer har forskelligt indhold, og indholdet ligger ikke i selve standarden, men i deres samarbejdsaftaler. Man har aftalt at når kommunen medvirker omkring en borgers skadestuebesøg, sørger kommunen for at sende en elektronisk korrespondancemeddelelse med følgende oplysninger: Medicin, habitualtilstand, årsag til skadestuebesøget og akut tlf.nr. til kommunen. Disse oplysninger har man brug for ved de patienter, der ikke kan svare for sig selv. Hvis kommunen ikke er til stede, ringer sygehuset kommunen op og beder om oplysningerne. Kunne meget vel dækkes af en manuelt opdateret indlæggelsesrapport. Der er ingen emner i indlagt korrespondance, da den er til afklarende spørgsmål til indlæggelsesrapport eller plejeforløbsplan eller kvittering for modtagelse af en plejeforløbsplan. Overskrifterne i korrespondancerne er mest til glæde for kommunerne. I Region Sjælland mødes de med it-systemadministratorerne for EOJ-systemerne i alle 17 kommuner en gang om måneden, og det er et meget frugtbart samarbejde. 6. Identificering af forløb, som skal indgå i udviklingsarbejdet ( ) Fælles proces på mødet eller opgave til næste møde? Aftale om evt. arbejdsgangsanalyse på ambulatorier. Ud fra Jeanettes oversigt om arbejdsgruppens område skal dække de forskellige områder A-B-C er konklusionen er at det er vigtigst at arbejde videre med den praksis, som er i gang med korte forløb og indhente erfaringer her før det videre udviklingsarbejdet skal gå fortsætte. Der er også brug for at indhente erfaringer fra version Besvar-funktionalitet til plejeforløbsplan ( ) Hvilke udfordringer giver det nuværende set-up for kommunikationen? Hvilke muligheder er der ved hjælp af korrespondancen? Er der behov for udvikling af særlig standard, og hvordan håndteres svar på svar på svar? Fælles drøftelse og identificering af, hvilke opgaver der ligger i dette arbejde. Punktet blev kun berørt delvist på mødet. Foreløbig er det op til den enkelte leverandør ud fra de nuværende muligheder at arbejde med systemfunktionalitet som understøtter besvar mulighed. Det er forskelligt fra leverandør til leverandør, om de kan håndtere det. 8. Opsamling på dagens møde og aftaler til næste møde Vi arbejder ikke videre med kommissoriet p.t. Konklusionen er at der er behov for at drage erfaringer med de ambulante og skadestueforløbene via korrespondancemeddelelsen. Region Sjælland har dog ikke idriftsat korrespondancemeddelelsen endnu. Der er behov for at arbejde videre med behovet for yderligere beskrivelse af sygeplejen til de længere forløb. Kommuner og regioner må gå hjem og finde ud af, hvad det egentlig er, de mangler. Der er ønske om en proces for et årshjul og behandling og indsamling af ændringsønsker. 9. Eventuelt, herunder næste møde Næste møde: Forslag 26. eller 29. august. 4

5 Der aftales ikke nye møde, da planen nu er at indhente erfaringer, samt at arbejde videre med centralt med årshjul og procedure for ændringer. Der er stort behov for et kunne se et overblik over, hvornår de forskellige regioner går over til version og hvem der kan modtage i begge formater. Det aftales at Jeanette indsamler oplysninger fra de 5 regioner og gør det tilgængeligt på hjemmesiden med ændringer: 5