Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er et afsnit, der hele døgnet modtager akutte medicinske patienter. MVA (THG) er organisatorisk indplaceret i Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling (MEA). MEA omfatter sengeafsnit MEA1 (NBG), sengeafsnit 2 og 3 (THG), MEA ambulatorium (THG) og Osteoporoseklinikken (THG) og MEA ambulatorium (NBG). MVA fungerer også som modtagelse for abdominalkirurgiske patienter. MVA har plads til 18 patienter. Der er ca. 35 ansatte, som overvejende fordeler sig på sygeplejersker og 2 social og sundhedsassistenter. Patienterne indlægges akut og subakut fra praktiserende læge, lægevagten, lægeambulancen og skadestuen. Indlæggelsestiden på MVA er ca. 24 timer. Afsnittet har dog plads til enkelte patienter, der forventes udskrevet i løbet af et par dage. MVA modtager årligt ca.7000 patienter, hvilket svarer til ca. 19 patienter i gennemsnit pr. døgn. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Plejeformen i MVA er tildelt patientpleje. Sygeplejerskerne arbejder i teams for at sikre faglig sparring samt praktisk hjælp til plejekrævende patienter. Plejepersonalet arbejder tæt sammen om patientforløbene med læger fra Hjertemedicinsk Afdeling B, MEA samt Geriatrisk afdeling (G-team). Geriatrisk team består af læge, sygeplejerske og terapeut, og forestår både overflytning og udskrivelse af geriatriske patienter fra MVA. Der er også mulighed for at det geriatriske team følger patienten direkte hjem. En anden samarbejdsrelation er Kirurgisk Afdeling P, som MVA samarbejder med i modtagelsen af abdominalkirurgiske patienter. Som visitationsafsnit visiterer MVA patienter til AHA, Tromboseklinikken, Hjertemedicinsk Akut Klinik (HAK) og MVA (NBG). Nøglepersoner i afdelingen er specialeansvarlige, IT-ansvarlig, dokumentationsansvarlig, hygiejne ansvarlig, TR, sikkerhedsrepræsentant, oplærings- og introduktionsansvarlig og klinisk vejleder. MVA modtager sygeplejestuderende på Modul 11 og 12 samt redderelever og behandlere. Side 1 af 7

2 Patientkategorier/borgerkategorier Patienterne, der indlægges på MVA, har primært almene medicinske, endokrinologiske, respiratoriske og kardielle lidelser. Diagnosekategorierne i afdelingen er hjerteinsufficiens, atrieflimren, lipotymi, dyb venetrombose (DVT), lungeemboli, KOL, pneumoni, febrilia, erysipilas, pyelonefrit, misbrug, diabetes, urinvejsinfektioner (UVI) og elektrolytforstyrrelser. MVA modtager desuden patienter, der har forsøgt at suicidere med bl.a. paracetamol. Disse patienter bliver i afdelingen til afgiftningen er afsluttet. Mange af de patienter, der modtages i MVA, har sekundære medicinske eller kirurgiske problemstillinger og/eller diverse funktionsnedsættelser. MVA modtager patienter fra 15 år og opefter. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger MVA modtager som beskrevet ovenfor mange forskellige patientkategorier, hvilket betyder at sygeplejeproblemstillingerne i MVA er mangfoldige og knytter sig direkte til de patientkategorier, der modtages. Generelle sygeplejeproblemstillinger i afdelingen kan være knyttet til ernæring, mobilisering, kommunikation, smerter, sansning, udskillelse og psykosociale aspekter. Mange patienter oplever følelsen af afmagt. Det at støtte patienterne i at mestre denne følelse af afmagt er også en generel sygeplejeproblemstilling i afdelingen. I og med at afdelingen er en akut modtagerafdeling, er observation, intervention, vurdering og evaluering af pleje- og behandlingsindsatsen centrale sygeplejefaglige indsatsområder. Som sygeplejestuderende er der rige muligheder fora at øve sig i dataindsamlingen, herunder at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige. Evnen til at prioritere i modtagelsen af nye patienter er i fokus. Det er vigtigt at dårlige og ustabile patienter prioriteres højere en mindre syge patienter og andre sygeplejeopgaver. I MVA er der mange koordineringsopgaver, hvortil der knytter sig sygeplejeproblemstillinger. Dette kan eksempelvis være koordinering i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere, overflytning af patienter til andre afdelinger, udskrivelse af patienter, dokumentation og koordinering af diverse undersøgelser samt koordinering og prioritering af dagens opgaver i forhold til den enkelte patient. Der er et stort prioriterings aspekt knyttet til modtagelsen af nye patienter, hvor enkelte patienter er meget dårlige og derfor må prioriteres højere end andre patienter og opgaver. Side 2 af 7

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver er ligesom sygeplejeproblemstillingerne knyttet til de patientkategorier, der modtages i MVA, og de varierer derfor i høj grad fra patient til patient. Generelle sygeplejefaglige opgaver knytter sig i særlig grad til at understøtte patientens ernæringstilstand, cirkulation, respiration, udskillelse, personlig hygiejne og medicindosering. På grund af den akutte indlæggelse er der mange sygeplejefaglige opgaver knyttet til samarbejdet med de pårørende og de tværfaglige samarbejdspartnere. Der er mange ledelses- og koordineringsopgaver i det akutte forløb. Specifikke sygeplejeopgaver, der er relevante i forhold til Modul 12, er selve modtagelsen af den enkelte patient, hvor prioritering og koordinering af forløbet er i fokus. Den enkelte patients tilstand observeres og vurderes ved ankomst, hvorefter der prioriteres i forhold til lægeligt tilsyn og sygeplejeopgaver. Herefter koordineres selve patientforløbet i samråd med lægen. Et samarbejde med øvrige tværfaglige samarbejdspartnere etableres. Her er det vigtigt som studerende at kunne udvise overblik i situationen og i forhold til selve dataindsamlingen, at kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Patientantal og selvstændighed i forhold til varetagelse af alle aspekter af virksomhedsområdet udbygges gradvist ud fra kompleksiteten i opgaverne. På Modul 12 skal den studerende arbejde med at overskue større områder af de sygeplejefaglige opgaver på MVA og med et udvidet perspektiv i forhold til de omkringværende samarbejdspartnere. Den studerende må inddrage organisatoriske og/eller sundhedsøkonomiske overvejelser i forhold til de koordinerende og delegerende opgaver. I forhold til det udviklende aspekt forventes det at den studerende på Modul 12: på baggrund af praksis-, udviklings- og/eller forskningsbaseret viden kan argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger identificerer sygeplejefaglige udviklingsbehov ved at forholde sig undrende og kritisk til praksis identificerer eventuelle barrierer for implementering af nye sygeplejetiltag inddrager nyeste viden fra kliniske retningslinjer samt udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling deltager i implementering af udviklings- og forskningsarbejde. Det kan eksempelvis ske ved at være foregangsmand i den daglige anvendelse af nyindførte rutiner f.eks. symptomkort. Typiske patientforløb/borgerforløb Eksempel på et patientforløb i MVA: Patient på 55 år indlægges akut fra praktiserende læge på grund af en afli (atrieflimren) med en frekvens på Ved modtagelsen i MVA oprettes sygeplejejournal og lægejournal, og der tages EKG og blodprøver. Patienten bliver efterfølgende monitoreret gennem et døgn for at følge hjerterytmen. Der tages stilling til Side 3 af 7

4 medicinering, ekkokardiografi og eventuel DC-konvertering. Det videre forløb og opfølgning til patienten koordineres. Sygeplejeproblemstillingerne til denne patient knytter sig til cirkulation og respiration, kommunikation og psykosociale problemstillinger samt til medicinering og koordinering af udredningsforløb med de forskellige samarbejdspartnere MVA har indenfor det kardiologiske specialeområde. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen vil være den primære metode til afdækning af og gennemførelse af patientens behov for sygepleje. For at sikre den optimale behandling og pleje for den enkelte i MVA arbejdes der udelukkende med standardiserede plejeplaner og tjeklister. Dette kan være standardiserede plejeplaner indenfor KOL, pneumoni og paracetamol forgiftning. MVA arbejder med scoringsredskaber i forhold til smerter og til abstinenspåvirkede patient. Der arbejdes med elektronisk dokumentation i EPJ. I den kontinuerlige pleje bruges TOKS (Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom), hvor respirationsfrekvens, saturation, blodtryk og puls, bevidsthedsniveau samt temperatur dokumenteres, og der foretages en scoring af patienten med henblik på hastighed af lægeligt tilsyn samt hyppighed af vurdering af patientens vitalparametre. For at sikre kvaliteten i den akutte sygepleje anvender MVA en akutjournal med henblik på triagering af patienten i det øjeblik patienten modtages i afdelingen. I relation til refleksionsmetoder arbejder sygeplejerskerne på MVA i teams. Teamorganiseringen har til hensigt at støtte den enkelte sygeplejerskes udvikling fagligt og personligt, og samtidig bidrager organisering til, at den enkelte sygeplejerske ikke står alene i plejen i forhold til den forflytningstunge patient eller hos de patienter, der er fysiologisk ustabile. Ca. én gang i kvartalet afholdes der personalemøde for plejepersonalet og serviceassistenter på MVA. Her drøftes nye tiltag. Sygeplejersker med specialefunktioner kan på møderne orientere om deres arbejde og fremtidige planer. Ved disse møder kan der også være inviterede undervisere tilstede, som sættes fokus på et valgt emne. Der er i MVA en sygeplejerske, der sætter fokus på supervision og afprøver dette i praksis. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Triagering af akutte patienter er et aktuelt udviklingsområde på MVA. Dette har der været fokus på i 2 år, og vi er nu ved at implementere symptomkort, som skal være et supplement i forhold til triageringen, når den akutte medicinske patient modtages. Side 4 af 7

5 MVA skal en gang i fremtiden være en del af den nye Fælles AKUT Afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby. I den forbindelse er der oprettet en akutuddannelse for det fremtidige personale i Fælles AKUT Afdeling. Det gælder såvel læger som sygeplejersker. MVA sender løbende personale med på denne uddannelse. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende vil dagligt være tilknyttet den kliniske vejleder eller en på forhånd aftalt sygeplejerske i afsnittet (ad hoc vejleder). Der vil ca. én gang om ugen være en klinisk vejlederdag, hvor den studerende følges med klinisk vejleder, der denne dag af ude af normeringen og udelukkende har fokus på læringsudbyttet hos den enkelte studerende. På disse vejledningsdage afholdes evalueringssamtaler herunder gennemgang af den individuelle kliniske studieplan. Gruppevejledning anvendes i MVA. På udvalgte dage samles alle de studerende og redderelever med klinisk vejleder, hvor de sammen passer et antal patienter med forskellige diagnoser og behandlingstiltag. Formålet med gruppevejledning er at sætte fokus på organisation, ledelse, koordinering, tværfaglighed og pædagogik. I MVA har mange af sygeplejerskerne været på ad-hoc vejlederkursus, og derfor arbejder de med før-, under- og eftervejledning som en integreret del af den daglige vejledning. Før-, under- og eftervejledning har til formål at strukturere, planlægge og målrette den læring og vejledning, der skal finde den for enkelte studerende. I MVA er der mulighed for vejledning af nøglepersoner indenfor dokumentation, hygiejne, IT og forflytning samt af rygestops instruktører. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Karin Larsen vil ved nogle lejligheder være til stede i vejledningen. De 30 timer om ugen, som den studerende gennemsnitlig skal være til stede i afdelingen, fordeler sig hovedsageligt på dagvagter og kun få aften- og nattevagter. Hvis den studerende ønske det, vil der også være mulighed for at opleve afdelingen i en weekend. Det er den kliniske vejleder, der tilrettelægger mødetider og der vil være fleksibilitet i forhold til den studerendes ønsker. Ca. 3 uger før start af klinisk undervisning vil den studerende modtage et velkomstbrev med mødetider for de første uger samt introduktionsprogram, litteraturliste og generelle oplysninger om forløbet i MVA. Af velkomstbrevet vil der også fremgå dato for planlægningssamtale, dato for aflevering af patientforløb, afholdelse af seminar og generel introduktion i MEA. Side 5 af 7

6 Forventninger til den studerende På MVA inddrages den enkelte studerende i arbejdsfællesskabet fra første dag, og den studerende er accepteret på lige fod med resten af personalegruppen. Sygeplejerskerne på MVA er karakteriseret ved at være generalister, men med hver deres interessefelt og særlige kompetenceområder. Således kan den enkelte studerende tilegne sig forskellige typer af færdigheder, viden og værdier ved at indgå i vejledningsrelationer med de forskellige sygeplejersker. Dette understøttes ved, at den enkelte studerende tilknyttes forskellige ad-hoc vejledere. På MVA forventes det, at den enkelte studerende er opsøgende og tager ansvar i forhold til de læringsmuligheder, der er til stede i MVA. Det forventes, at den studerende selv er med til at præcisere overfor klinisk vejleder samt ad-hoc vejleder, hvor langt han/hun er i forhold til sin målsætning. Det er vigtigt at den studerende tager initiativ, udviser engagement, påtager sig nye udfordringer og udviser overblik. Det er desuden vigtigt, at den studerende synliggør sin sygepleje ved at kunne koble teori og praksissituationer sammen og ved at opdatere sin individuelle kliniske studieplan, så der kan gives vejledning på den baggrund. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder, Katrine Riis Hansen Tlf.nr kathan@rm.dk Klinisk vejleder i MVA har flere års erfaring indenfor akut medicinsk sygepleje. Klinisk vejleder besidder desuden klinisk vejlederuddannelse og har interesse for videreuddannelse, ligesom hun eksperimenterer med at udvikle sin vejledning i praksis. Klinisk vejleder er pt under uddannelse til akutsygeplejerske samt fungerer som vejleder for eget personale til akutuddannelsen. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrevet til den studerende før studiestart. Selvvalgt pensum skal være på sider og skal opgives i eportfolio senest 1 uge før den kliniske prøve. Det er en fordel løbende at opdatere sit selvvalgte pensum i forhold til den studerendes målsætning for modulet. Opgivet litteratur er overvejende tilgængelig i MVA i form af masterkopi, som kan benyttes. Side 6 af 7

7 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det er en forudsætning for at kunne indstilles til intern klinisk prøve, at den studerende udviser studieaktivitet, herunder: Tager initiativ til og deltager aktivt i de ovenfor beskrevne sygeplejeopgaver- og sygeplejefaglige problemstillinger samt indgår i samarbejdsrelationer med de samarbejdspartnere, som beskrevet i den generelle kliniske studieplan for MVA Deltager i seminar og afleverer og får godkendt det udviklingsbaserede temaforløb Deltager i seminar (planlagt studieaktivitet) og afvikler studieaktiviteten Udvikling af klinisk sygepleje (planlagt studieaktivitet) i henhold til gældende kriterier. Skriftligt udarbejder og kontinuerligt ajourfører den individuelle kliniske studieplan med henblik på drøftelse af denne ved evalueringssamtaler. Heri indgår skriftlige refleksioner i forhold til litteratur, hvad har jeg arbejdet med? og hvad skal jeg arbejde videre med?. Oplægget danner grundlag for selve samtalen med klinisk vejleder. Møder skriftligt forberedt til vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder jævnfør de elementer, der præsenteres på den fælles introduktionsdag. Opgiver selvvalgt pensum i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Det forventes i øvrigt, at den studerende deltager i planlagte studieaktiviteter, introduktion ved oversygeplejersken., diabetesundervisning, dokumentationsundervisning og blodsukkermåling (accutjeck). Udarbejdet af: Klinisk vejleder Kristina Lund Søgaard juni Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Karin Larsen. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, oktober Revideret Side 7 af 7