Evaluering af hospitalsmodelprojekt - et leder - og medarbejderperspektiv på implementering og udvikling
|
|
- Sven Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af hospitalsmodelprojekt - et leder - og medarbejderperspektiv på implementering og udvikling Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI)
2 Evaluering - formål Formålet med evaluering af det samlede hospitalsmodelprojektet er: - At udvikle ny viden om forudsætninger for at gennemføre afgrænsede palliative interventioner i en hospitalskontekst - At udvikle ny viden om afgrænsede palliative interventioners bidrag til at udvikle palliation i et hospitalsafsnit
3 Evalueringsdesign Responsiv programevaluering Hospitalsmodelprojekt som program - Der eksisterer ikke entydige og sande værdier i et program, ikke afsige værdidomme, kritisk fortolkning - Målet er at få kontekstafhængig viden om programmets rammebetingelser, processer og udviklingspotentiale - Beskrivende (og vurderende) viden og forståelse af programmets styrker og svagheder - Fortolkningsvidenskab (og kvalitative metoder) Krogstrup, HK (2006): Evalueringsmodeller
4 Evalueringsmetoder Projektleder - data om interventioner og proces - Feltnoter fra logbog - Lokale dokumenter (fx. projektbeskrivelser, interventionsredskaber) Fokusgruppe interview (7) medarbejdere i projektafdelinger (varighed gennemsnit 53 min, - 23 spl., 3 SOSA, 2 terapeuter, 1 læge) Individuelle interview (12) ledere i projektafsnit - Telefoninterview (9); face-to-face interview (3) (varighed gennemsnit 24,5 min. - afdelingssygeplejersker, udviklingsledere, overlæge m. funktionsansvar)
5 Gennemførelsesproces Leder og - medarbejderperspektiver 1. Fra ide til projekt 2. At bære projektet videre til klinisk praksis 3. Implementering
6 Fra ide til projekt 1. De nødvendige ressourcer til stede i projektgruppen - tidsmæssige ressourcer - personlige ressourcer (ildsjæle med motivation, overskud, lyst) - faglige ressourcer (indenfor palliation, udvikling, forskning) 2. Ledelsesinvolvering i projektfasen - bevidst stillingtagen til projektorganisering (Projektleder/ projektgruppe, arbejdsvilkår projektgruppe, projektdeltagere) 3. Den lille eksklusive gruppes projekt - intens indsats, stort ejerskab, skyklapper?
7 At bære projektet videre til klinisk praksis
8 Implementering - hovedbudskaber Implementeringsansvarlige er langt hen ad vejen ildsjæle, som efterlyser tid til opgaven, især til afklarende dialoger med kollegaer om planlagte interventioner Ledelsesopbakning og - opmærksomhed afgørende, især prioritering af tidsmæssige ressourcer Tidspres og travlhed har været en væsentlig barriere i implementeringsfasen, idet gennemførelse af projekt er oppe imod en mængde konkurrerende SKAL opgaver med begrænset tid, ro og overskud til at springe ud i nye tiltag Forandringskulturen i de enkelte afsnit har betydning for implementeringsprocessen
9 Indstilling hos projektdeltagere At springe ud i det (meningsfuld, tilpas fremmed/genkendelig, tro på sig selv, mod, overskud) Positiv spiral (meningsfuld, positive oplevelser/resultater, energi, overskud, mod motivation fremdrift Afventende holdning (meningsfuld, men berøringsangst, mangler viden, usikkerhed egen kompetence, begrænset motivation/skepsis, engagement, overskud) a. Holdning, forventning ledere/implementeringsansvarlige b. Individuelle - læringsstile og behov for vejledning Afklarende dialoger (kollegiale læringsrum, sparring, dialog)
10 Tidspres og travlhed - en væsentlig barriere Mange konkurrerende SKAL-opgaver - at finde tid og ro til at fokusere Implementeringsansvarlige: At komme i projektmode Projektdeltagere: I en helt almindelig hverdag når man simpelthen ikke at tænke det ind fordi det kører bum, bum, bum. Den tid man har er i forvejen komprimeret. Skal jeg så spørge ind til det, og hvis de siger ja, så skal jeg pludselig finde et kvarter ekstra, som jeg ikke har (projektdeltager) Forandringskulturen gør en forskel - personalet kulturbærere (SKAL-opgave, støttende kollegialt miljø) - bevidst lederindstilling (planlægning, skabe tidsmæssige rammer)
11 Forandringskultur En forandringskultur præget af konstante krav om top-down styrede strukturelle forandringer frem for Bottum-up initierede faglige/kliniske udviklingsprojekter De projekter, som kommer ved siden af alle Skal-projekter, kommer til et leve et lidt forhutlet liv (leder) 1. Traditioner for at lave kliniske udviklingsprojekter (ikke-eksisterende, begrænset, negative, udfordrer rådende traditioner) 2. Ledelsestilgang a. Ønske om forandring (forandring på trods) b. Halvhjertet forandring (forandring på trods) c. Helhjertet forandring (forandring som bevidst, målrettet strategi)
12 Behov for udvikling palliation! - Enighed ledere og medarbejdere Dejligt at der endelig kom noget vi kunne gøre for vores KOLpatienter. Vi synes virkelig, det var tiltrængt (sygeplejerske). Det er et stort problem, at vi stadigvæk har alt for mange patienter liggende, som ikke er afklaret, som ikke er vidende om, at de enten er i den palliative del af deres liv eller faktisk er ved og være på vej væk (leder). Vi har i ikke tænkt den palliative patient som andet end en der snart skal dø (leder).
13 Bidrag til udvikling palliation - ledere og medarbejdere En systematisk tilgang øger kvalitet i palliative indsats! (planlagte interventioner, redskaber og retningslinjer) Hidtidige palliativ praksis: Ikke-formaliseret, personafhængig, BØR-/KAN-opgave, nogle patienter (og pårørende) til gavn Ny palliativ praksis: Struktureret, formaliseret, BØR-/SKAL-opgave, alle patienter (og pårørende) til gavn
14 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - medarbejdere At skabe rum for patientens perspektiv - a. personorienteret tilgang Det giver en fantastisk god lærdom for én som sygeplejerske at vide, hvordan vi faktisk påvirker hele deres liv. Og det ser vi jo ikke vel. Det er ikke det, vi har fokus på normalvis (spl.)
15 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - medarbejdere At skabe rum for patientens perspektiv - a. personorienteret tilgang - b. patientens oplevede symptomer i fokus Det er patientens udsagn, der kommer på bordet. Det er patienten, der skal svare på, hvad han synes, der har været svært for ham. Det er patientens udgangspunkt mere end de spørgsmål, jeg nu må kunne formulere [..]Det er en super god måde og få den enkelte patients fokus frem på (spl.).
16 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - medarbejdere At skabe rum for patientens perspektiv - a. personorienteret tilgang - b. patientens oplevede symptomer i fokus - c. legalisere psykologiske og eksistentielle spørgsmål - d. udbygge relationen mellem patient og professionel
17 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - medarbejdere Højnelse af det faglige niveau for palliation a. handlepres Man kan godt gå ind til en [patient] og se med et halvt øje, at der er en tåre i øjenkrogen og vende om og gå igen, men det kan du ikke, hvis han scorede 10 i angst og uro. Så man får den mere smækket op (spl.). b. minimere personafhængig tilfældighed, større helhed c. prioriteringssamtaler og formaliserede samtaler baner vejen for dialog med patienter (og pårørende) d. redskaber giver støtte, overblik og struktur ( i kaos)
18 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - ledere - Inddragelse af patientens perspektiv - Kompetenceudvikling a. personlig og faglig udvikling tilfredsstillelse, anerkendelse og arbejdsglæde En af vores unge, meget dygtige sygeplejersker sagde tidligt i dette her: Hold da op, sikke en læring for mig som ung sygeplejerske. Opmærksomheden på de her symptomer [..].. som hun også sagde til mig: Jamen jeg ville jo ikke have tænkt på alle de her forskellige symptomer ved en palliativ patient, det ville jeg ikke (leder).
19 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - ledere - Inddragelse af patientens perspektiv - Kompetenceudvikling a. personlig og faglig udvikling - Kvalitetssikring - a. definere kvalitetsniveau og minimere personafhængig kvalitet - Øget kvalitet i den palliative indsats
20 Bidrag til udvikling palliation - ledere og medarbejdere Booster for palliation - skærpet opmærksomhed på palliation - Symptomlindring og proaktive beslutninger - Øget refleksion, diskussion og ændret forståelse af den palliative kultur (palliative målgruppe, faseinddeling) - Større forståelse for forskel på basal og specialiseret palliation
21 Fundament for fortsat udvikling - ledere og medarbejdere Interventioner implementeres som blivende elementer i klinisk praksis, nye behov, nye tiltag.. Det kan godt være, at vi ikke kommer så langt i projektperioden, men det dør det jo ikke af, for vi synes stadigvæk, det er en god ide. [..] Det kan da godt være, at det ikke kommer til at se forkromet ud og at resultaterne ikke bliver prangende. [..] Jeg synes virkelig, det her kommer nedefra, hvor meget andet det kommer ovenfra og jeg tror, det får den betydning, at det får det lov og leve (leder)... fordi interventionerne er meningsfulde, udspringer af klinisk praksis og er bottum-up initierede
22 Konklusion -udvikling palliation Ledere og medarbejder er enige om: Behov for udvikling af den palliative indsats i deres afsnit Meget meningsfuldt og relevant at gennemføre bottum-up initierede kliniske udviklingsprojekter Muligt at udvikle den palliative indsats via afgrænsede interventioner og en systematisk indsats Lokale projekter har været en booster for afdelingens palliative indsats
23 Konklusion - gennemførelsesfase Ledere og medarbejder er enige om: Personlige og faglige kompetencer er til stede til at gennemføre palliative udviklingsprojekter Implementering ofte båret af ildsjæle, som især efterlyser tid til opgaven Behov for øget fokus på afklarende dialoger med projektdeltagere mhp. aktiv projektdeltagelse Kontekstuelle faktorer (tidspres/ travlhed og forandringskultur) er en udbredt barriere i implementeringsfasen
24 Perspektiver for udvikling af palliation Projektorganisering i hospitalsafdelinger - kombinere akademiske-, kliniske palliative-, projektleder- kompetencer Bottum-up intierede (praksisnære) kliniske projekter Øget fokus på at overkomme barrierer i implementeringsfasen - bevidst om hvem der skal implementere? Plan og opbakning? - afklarende dialoger med projektdeltagere - ledelsen skaber tid og rammer til opgaven - forandring som bevidst, målrettet strategi En systematisk tilgang til den palliative indsats øger kvaliteten Afgrænsede palliative interventioner booster for den palliative indsats
25 Hospitalsmodelprojekt som hovedide - En farbar vej 1. Udvikle palliation via lokal ide og indsats - Kombinere central initiativ, støtte og lokal forankring - Projekter lever et fortsat liv - Komplementere eksisterende ressourcer - Øget fokus på ressourcer og støtte til implementering - Sidegevinster (palliation, personlig og faglig læring) 2. Spredning af viden i det palliative felt i DK - Udviklet lokal viden om best- practice - Rekontekstualisere PAVIs evalueringsfund - Kombinere (inter)nationale og lokale formidlingskontekster
26 Tak for opmærksomheden
Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt
Evalueringsfund fra et hospitalsmodelprojekt Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI) Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative
Læs mereDMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle
DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs mereTemadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Læs mereHOSPITALSMODELPROJEKT
HOSPITALSMODELPROJEKT Udvikling af den palliative indsats på danske hospitaler via lokale udviklingsprojekter Evalueringsrapport Karen Marie Dalgaard November 2013 2 HOSPITALSMODELPROJEKT Udvikling af
Læs mereSyddansk Universitet. Publication date: 2013
Syddansk Universitet Hospitalsmodelprojekt udvikling af den palliative indsats på danske hospitaler via lokale udviklingsprojekter: evalueringsrapport Dalgaard, Karen Marie Publication date: 2013 Citation
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereEvidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data
Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereUdfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital
Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital Døendes ensomhed er ikke blevet mindre af, at vi i dag dør
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereDATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE
LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS PÅ DET SPECIALISEREDE PALLIATIVE OMRÅDE DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE - Formål? - Er forandringen en forbedring? - Arbejdshypotese? Henrik Larsen Overlæge,,
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereAalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER
Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER identifikation forventninger overgange - kommunale tilbud Klinisk sygeplejespecialist
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereMia Moth Wolffbrandt Sygeplejerske, Cand. Scient. San. Neurokonference i Middelfart maj 2018
Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering Sygeplejens muligheder og potentiale i den højt specialiserede neurorehabiliterende pleje af patienter med svær erhvervet hjerneskade - set fra sygeplejersker
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center
Læs mereProgram for oplægget
Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Palliationhos patienter med svær KOL Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing FSLA 2018 (Svendborg)
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereSorg er ikke hvad sorg har været
Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereEvaluering af Lukashuset efter det første år
Evaluering af Lukashuset efter det første år Temadag den 25. oktober 2017 Mette Raunkiær, seniorforsker, REPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Klinisk Institut, SDU E-mail: mette.raunkiaer@rsyd.dk
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereMotivation og ledelse af frivillige
Bliv en del af facebook gruppen: Ledelse af frivillige Motivation og ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i ledfrivillige.dk giver dig redskaber og inspiration til
Læs merePerspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt
Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Annette Wandel Chefkonsulent www.danskepatienter.dk 17. maj 2011 PARIS Mit indlæg Hvorfor er patientperspektivet
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereHandleplan. CKSK LAKS Handleplan (11. marts 2016) 1. Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade 10 2300 København S. post@sundbynetvaerket.
Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring Beskriv målgruppen Antal afholdte møder i aktionslæringsgruppe Tid brugt i alt Center for Kræft og
Læs mereProjektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune
Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune //2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 3 2. Formål, anvendelsessigte og
Læs mereImplementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark
Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs merePalliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs merePatienter med KOL kan også have palliative behov
Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Patienter med KOL kan også have palliative behov Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing Landskursus
Læs mereEVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD
EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden
Læs mereLedelsesgrundlaget bygger på disse værdier: Dialog Gensidig menneskelig respekt Konfliktløsning Tolerance Mod Ansvarlighed Tydelighed
Ledelsesstrategi for Mælkebøttecentret Mælkebøttecentret har en synlig ledelse, der kontinuerligt arbejder med forbedringer i organisationen og udvikling af kvaliteten i arbejdet. Medarbejderne gennemgår
Læs mereUdarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg
Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg 1. Projektets titel Strategi for sygeplejen Indsatsområde:
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereKursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus
Kursist- og vejlederteam Intensiv afsnit OUH, Svendborg Sygehus Afdelingssygeplejerske Tina Thomsen Uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl Program Proces Projekt/opgave afsnit ITA2, OUH
Læs mere13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?
12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over
Læs mereBRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud
Mål Forandringerne Spørgeskema til personale på 1. BEVIDSTHED OM BEHOV 1.1 Beboerne synes ofte, der er ting, der kunne være anderledes her på stedet 1.2 Beboerne henvender sig til personale eller ledelse,
Læs mereForskning: Sådan møder praksis de nye lærere.
Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,
Læs mereDemensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel
Demensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel KIRSTEN GROTH WILLESEN, PROJEKTLEDER & SPECIALKONSULENT I SUNDHEDSSTYRELSEN IBEN LJUNGMANN & MALENE KJÆR LASSEN, DEMENSREJSEHOLDSKONSULENTER
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereProjekt Livet og døden på plejehjem
Projekt Livet og døden på plejehjem 2007-2009 Et forsknings- og udviklingsprojekt mellem Københavns kommune, Sygeplejerskeuddannelsen og Center for Sammenhængende Forløb, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereSystematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet
Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereEVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00
EVALUERING 19-12-2016 12:07 Innovationsagent uddannelse Hold: S121-16-01 Dato/tid: 08-12-2016 kl. 09:00-15:00 16/16 kursister valgt. 13/16 kursister har evalueret. Spørgsmål 1. Hvorfra blev du tilmeldt
Læs mereHvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning
Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning Hvem er vi? Andreas Stounbjerg: Fuldmægtig i Ressourcestyring
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereTidlig opsporing og intervention
Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Dialogcafe i en forandrings tid Projektperiode : 1.11-15.12.09 Målgruppe
Læs mereHospiceviden flytter på plejehjem
Rapport fra Hospice Limfjord 2017 Hospiceviden flytter på plejehjem Når et kursus giver et kompetenceløft i praksis Lotte Brøndum, Udviklingssygeplejerske, cand. cur. Hospice Limfjord 1 Resume... 2 1.Indledning...
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs merePalliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Læs mere2. Problemformulering. Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær
Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær 1.7 Metodevalg af undersøgelsen i projektet Der planlægges en undersøgelse, der inddrager både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data omfatter
Læs mereHvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer
1 Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer De svenske kærestepar 2 HVORDAN OPLEVES HVERDAGEN PÅ ERHVERVSSKOLERNE? 3 Mange af vores handlinger tager udgangspunkt
Læs mere- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning
F12S EVALUERING AF KLINISK UNDERVISNING MODUL 9 SVARPROCENT 30,4 Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet (12 spørgsmål) I hvilken grad vurderer du følgende: - 1. Der var ved modulets start klare og
Læs mereErnæringspleje til patienter der gennemgår benamputation. Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker
Ernæringspleje til patienter der gennemgår benamputation Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker 1 Præsentation Resultater om ernæringen hos en udfordret patient gruppe Studie 1. Barrierescreening
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs mereMØD AARHUS UNIVERSITET
Hvad kan vi lære af pagengnvolvering i sundhedsvæsenet? v. professor & forskningsleder Kirsten Lomborg, ph.d., cand.cur., sygeplejerske MØD FORSKNINGSPROGRAMMET PATIENTINVOLVERING Ledelse Klinik Uddannelse
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler Adresse
Læs mereOverordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.
undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereSundhedsaftalen :
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereNationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika. Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar
Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedrørende rationel anvendelse af antibiotika Læringsmål for ledelsesseminar og læringsseminar Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereUdsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune
Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereTemamøde om ALS og palliation. Velkommen
Temamøde om ALS og palliation Velkommen Program Kl. 12.00 12.30 Velkomst og præsentation Kl. 12.30 13.00 Præsentation af palliationsrapporten, med fokus på erfaringer og det fremadrettede arbejde/v. spl.
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mere