Sygdomme og skadedyr i korn

Transkript

1 Sygdomme og skadedyr i korn Ghita Cordsen Nielsen Jeg har valgt at koncentrere mig om svampebekæmpelse i hvede og bekæmpelse af agersnegle. Forsøgene med bladlusbekæmpelse i hvede og vårbyg er der ikke så meget at sige om, fordi der kun har været meget svage angreb, og derfor er der også kun opnået små eller negative nettomerudbytter for bladlusbekæmpelse. Det samme kan man sige om mange af svampeforsøgene i vinterbyg, hvor smittetrykket af svampe også var relativt lavt. I vårbyg viser forsøgene med svampebekæmpelse, at det ved bekæmpelsesbehov er en god ide at anvende Amistar-holdige løsninger, men i meget lave doseringer. Men tilbage til hvede blev igen et år, hvor der var svage angreb af meldug og gulrust. Den tidlige svampebehandling i vækststadium har derfor også været urentabel i mange af årets forsøg. På denne figur er bruttomerudbyttet for to sprøjtninger i hvede sat til 100. Den grønne del af søjlerne viser, hvor stor en andel af merudbyttet, der er opnået ved den tidlige behandling i vækststadium 31-32, altså når der er udviklet 1-2 knæ. Den røde del af søjlen viser, hvilken andel af merudbyttet, der er opnået ved sprøjtning i vækststadium 39-51, dvs. begyndende skridning. Man kan se, at der i alle år er opnået omkring 25 procent af bruttomerudbyttet ved den tidlige behandling, mens ca. 75 procent er opnået ved aksbeskyttelsen. Med andre ord, så kan man sige, at aksbeskyttelsen i alle årene har været den vigtigste sprøjtning. Bortset fra 1996, hvor der var meget meldug, har der i alle årene været relativ svage angreb af gulrust og meldug. Men om dette også kommer til at gælde i kommende sæson er jo ikke sikkert. Ved den tidlige svampesprøjtning i hvede har en række af de godkendte midler klaret sig lige godt. Det samme var tilfældet i tidligere års forsøg. Septoria var i 2001 den mest udbredte skadegører i hvede, men sammenlignet med de foregående 5 år var angrebene i 2001 de hidtil svageste. Her ser vi Septoriaudviklingen i 3 år nemlig 2001, hvor vi havde de svageste angreb og i 1998 og 1999, hvor der var de kraftigste angreb. Merudbytterne for svampebekæmpelse har derfor også været moderate i 2001 i forhold til 1998 og Hvilken dosis af Amistar, der var bedst til aksbeskyttelsen i 2001, kan vi se på denne figur. I forsøgene er der ikke sprøjtet forud, men kun udført en aksbeskyttelse. På den nederste akse har vi de afprøvede doser. På aksen opad har vi nettomerudbytterne.vi kan se, at kvart dosis, dvs. 0,25 l pr. ha Amistar har givet det højeste nettomerudbytte i gennemsnit af de 13 forsøg. Der er regnet med listepriser for kemikalier og en kornpris på 80 kr. pr hkg samt 60 kr. pr udbringning. Det gælder generelt for hvedeforsøgene i Oversigten.

2 Her har vi den samme figur igen, men her er resultater fra 1999 og 2000 også vist. Der er heller ikke udført nogen forudgående sprøjtning i forsøgene fra 99 og Vi kan se, at nettomerudbyttet var højest i det fugtige år 1999, og at 1/2 og 3/4 dosis her gav samme nettomerudbytte i gennemsnit af forsøgene. I 2000 blev det højeste nettomerudbytte opnået med 1/2 dosis, og i 2001, hvor angrebene var mere moderate, var 1/4 dosis bedst. Læg mærke til, at kurverne er meget lige mellem 1/2 og 3/4 dosis, men også mellem ½ og 1/4 dosis. Dvs., at nettomerudbyttet i gennemsnit af forsøgene har ligget på samme niveau. I enkeltforsøgene er der dog selvfølgelig større forskelle. Den økonomisk optimale dosis varierer ikke kun fra år til år, men kan også godt variere fra landsdel til landsdel. Nedbørsmængderne i juni-juli har nemlig stor betydning for rentabiliteten af aksbeskyttelsen. Her ser vi de opnåede merudbytter for svampesprøjtning i hvede i de sidste tre år fordelt på landsdele. Alle planteværnsforsøg med 2 svampebehandlinger indgår (i alt 318 forsøg).b er Bornholm, F er Fyn, L er Lolland Falster, SJ er Sjælland, NJ er Nordjylland, VJ er Vestjylland og ØJ er Østjylland. Sønderjylland indgår i Vest- og Østjylland. Når der er forskelle i de opnåede merudbytter, skyldes det især nedbørsforholdene. I 1999 var det generelt meget fugtigt og specielt fugtigt i Nordjylland (3. sidste søjle). I 2000 var det mere tørt på Øerne end i Jylland ( de 4 første søjler er Øerne). I 2001 er billedet måske mindre klart, når vi ser på figuren. I juli var det dog generelt mere tørt på Øerne end i Jylland. Her ser I effekten af en delt aksbeskyttelse. Der er ikke udført nogen forudgående sprøjtning i forsøgene. De røde søjler viser nettomerudbyttet, når 0,5 l Amistar er tildelt på een gang i vækststadium ved begyndende skridning. De blå søjler viser nettomerudbyttet, når den halve liter Amistar er fordelt på to behandlinger nemlig kvart dosis i vs 39 (når fanebladet er fuldt udviklet) og kvart dosis igen ca. 2 uger senere, når hveden er skredet. Man kan se, at den delte aksbeskyttelse (de blå søjler) har ligget på niveau med engangstildelingen eller været lidt bedre. At en forudgående svampesprøjtning har betydning for indsatsen ved aksbeskyttelsen kan vi se her. Figuren viser nettomerudbyttet ved forskellige doser af Amistar ved aksbeskyttelsen. Der er vist tre års forsøg. I de tre år er anvendt Mentor, Zenit eller Opus Team (1/2-1/4 dosis) ved den forudgående behandling i vækststadium Den grønne kurve viser nettomerudbytterne, når der forud ikke er udført en svampebehandling. Det ses at uden forudgående sprøjtning har 1/2 til 3/4 dosis været mest rentabel. Den røde kurve viser nettomerudbytterne, når der forud er udført en svampesprøjtning. Det ses, at med en forudgående sprøjtning har 1/2 dosis været tilstrækkelig, og der har slet ikke været betaling for ¾ dosis. Figuren viser altså, at man kan nøjes med en lavere dosering ved aksbeskyttelsen, hvis man forud i vækstsæsonen har udført en svampesprøjtning med et bredspektret middel. På baggrund af forsøgene med aksbeskyttelse i hvede, kan vi konkludere: - at aksbeskyttelsen næsten altid er rentabel, men den økonomisk optimale dosering varierer - at den optimale dosering mod Septoria i år med moderate angreb har været ¼ dosis. I år med kraftige angreb har ½ dosis klaret sig bedst, og i forsøg med særligt kraftige angreb har der været betaling for op til ¾ dosis.

3 - at den økonomisk optimale dosis ved aksbeskyttelsen også er afhængig af, om der er behandlet forud i vækstsæsonen. Er der behandlet tidligere i vækstsæsonen med et bredspektret middel, kan dosis ved aksbeskyttelsen reduceres - at i år med kraftige Septoriaangreb har en delt aksbeskyttelse med ¼ dosis, når fanebladet er fuldt udviklet og gentaget ca. to uger senere når akset er gennemskredet, også klaret sig godt Til at afgøre behovet for Septoriabekæmpelse kan PC-Planteværn anvendes. Behovet for at forebygge mod Septoria fastlægges her ud fra antallet af dage med nedbør (over 1mm). Antallet af dage med nedbør optælles fra vækststadium 33, og 4-5 dage med nedbør (afhængig af sort) udløser en bekæmpelse. Når beskyttelsesperioden er udløbet, starter optællingen af dage med nedbør igen. Bekæmpelse kan senest blive udløst i vækststadium 71, hvilket er afsluttet blomstring og begyndende mælkemodenhed eller typisk omkring 1.juli mange steder. Før godkendelsen af Amistar skulle der med de ældre midler 8-9 dage med nedbør (afhængig af sort) til at udløse en bekæmpelse. I forsøgene er belyst, om 4-5 dage med nedbør eller 8-9 dage med nedbør har givet det bedste resultat. Her er vist nettomerudbytterne i hvert af 25 enkeltforsøg. Når der blev udløst en sprøjtning, er der behandlet med en blanding af Amistar+Folicur. Forsøgene er sorteret efter aftagende nettomerudbytte ved behandling efter 8 dage med nedbør. Man kan se, at sprøjtning efter 4 og 8 dage med nedbør har været lige godt i gennemsnit af forsøgene, selv om der er en del udsving i enkeltforsøgene. 4 dage er dog fastholdt i PC-Planteværn, også selv om behandlingsindekset her er højest. Sættes 8 dage som grænse, kan mangel på godt sprøjtevejr medføre, at der går flere dage, før sprøjtning kan udføres, og behandling efter flere dage med nedbør har i forsøgene givet et dårligere resultat. Er der udsigt til stabilt tørvejr sker der dog ikke noget ved at trække sprøjtningen. Samlet kan vi konkludere: - sprøjtning efter 4 og 8 dage med nedbør har klaret sig lige godt - 4 dage med nedbør fastholdes som grænse i PC-Planteværn, da vejrforhold kan medføre, at sprøjtning ikke kan udføres - ved udsigt til stabilt tørvejr efter 4 dage med nedbør, kan sprøjtning godt trækkes Så vil jeg sige noget om, hvordan det nye endnu ikke godkendte svampemiddel Opus har klaret sig i hvedeforsøgene. Opus er i samme gruppe af svampemidler som f.eks. - Tilt og Folicur, men midlet er langt mere effektiv mod flere sygdomme. I praksis anvendes typisk blandingen Amistar + Folicur til aksbeskyttelsen i hvede. I 2001 anvendte hele 75 procent af landmændene denne blanding. Så kan man spørge sig, om det er bedre at anvende Opus til aksbeskyttelsen?

4 Her er Opus til aksbeskyttelsen sammenlignet med Amistar og med blandingen af Amistar + Opus. Vi har ikke afprøvet blandingen Amistar + Folicur i de her forsøg, men kun ren Amistar. Forsøg fra tidligere år har dog vist, at Amistar og blandingen af Amistar + Folicur har klaret sig ligegodt. Figuren viser de opnåede nettomerudbytter ved at bruge de tre løsninger. Midlerne er sammenlignet i ½ og ¼ dosis. Nettomerudbyttet var højest ved at bruge blandingen Opus + Amistar ( det er de grønne søjler). Næstbedst var det at bruge ren Opus (det er de røde søjler). Ved brug af Amistar var nettomerudbytterne lavest (det er de blå søjler). Her ser vi nettomerudbytterne i samtlige enkeltforsøg i de sidste 2 år, hvor Amistar er sammenlignet med Amistar + Opus. Den røde kurve er blandingen, og den grønne kurve er ren Amistar. Forsøgene er sorteret efter aftagende nettomerudbytte ved behandling med blandingen Amistar + Opus. Man kan se, at den røde kurve som er blandingen i de fleste forsøg ligger over den grønne. I gennemsnit af forsøgene er der opnået knap et hkg pr ha (0,9 hkg pr ha) mere ved at bruge blandingen frem for Amistar alene. Der er også indledt forsøg med det bedste blandingsforhold mellem Amistar og Opus.I årets forsøg har blandingen 1:1 klaret sig bedst, dog var der ingen statistisk sikker forskel mellem dette og andre blandingsforhold. Af forsøgene i oversigten kan man også se, at Opus Team har klaret sig godt ved den tidlige svampebehandling, hvorfor Opusholdige løsninger også i stort omfang vil blive brugt til den tidlige svampesprøjtning i vinterhvede. Opus er i Opus Team blandet med Corbel, fordi ren Opus ikke har så god effekt mod meldug. Da meldug tillægges større betydning i begyndelsen af vækstsæsonen end ved aksbeskyttelsen, er Opus Team afprøvet på det tidlige tidspunkt, og ren Opus afprøvet ved aksbeskyttelsen. Opus kan selvfølgelig også blandes med andre produkter end Corbel for at forstærke meldugeffekten. Vi kan konkludere: - kommer Opus på markedet, vil Opus erstatte Folicur i blandingen Amistar + Folicur til aksbeskyttelsen. - Og at Opus-holdige løsninger også anbefales ved en tidlig svampebehandling. Længere ude i fremtiden kan der komme et svampemiddel, som hedder Opera. Det er afprøvet i landsforsøgene i 2001 under navnet BAS 512. Det består af en blanding af et nyt strobilurin (pyraclostrobin) og midlet Opus, som vi lige har set resultater med. Og så kan det jo være sjovt at se, om Opera har klaret sig bedre end blandingen af Amistar + Opus, som vi lige blev enige om, at var den bedste løsning. Her er blandingen af Amistar + Opus til aksbeskyttelsen sammenlignet med Opera. Bruttomerudbytterne i alle 7 forsøg er vist. Forsøgene er sorteret efter aftagende bruttomerudbytte ved brug af Opera. Læg mærke til, at der er vist bruttomerudbytter, da firmaet ikke har kunnet angive nogen forventet pris for midlet, der først for nylig er blevet godkendt i de første lande (bl.a Tyskland, England ). Vi kan se, at Opera er en endnu bedre løsning. Opera er den blå kurve, og den ligger i de fleste forsøg over den røde kurve.

5 I gennemsnit af landsforsøgene har Opera givet 1,5 hkg mere end blandingen. Opera er også afprøvet i landsforsøgene på det tidlige sprøjtetidspunkt, hvor det har givet 2,5 hkg pr ha mere end Opus Team. I DJF s forsøg fra de sidste to år har merudbyttet for Opera været 3,8 hkg pr ha over merudbyttet ved at anvende Amistar. Det har været i forsøg, hvor der er udført to behandlinger og anvendt fuld dosering af midlerne. I vår- og vinterbyg har forskellene mellem Opera og de andre midler været mindre. Her ser I en oversigt over nye svampemidler, som er afprøvet i forsøgene i de senere år. På side 59 i oversigten kan I se en oversigt over de nye midlers effekt mod svampesygdomme i korn. På side 58 ses en tilsvarende oversigt for de godkendte svampemidler. Jeg har været en runde hos kemikaliefirmaerne for at få deres bud på, hvornår de forventer de nye midler på det danske marked. Det er selvfølgelig forbundet med nogen usikkerhed, men man kan sige, at midler, som firmaerne ikke forventer foreløbig, nok heller ikke kommer foreløbig. Opus forventes på markedet i løbet af foråret 2002, men om det holder stik og om det bliver rettidigt til sæsonen kan selvfølgelig ikke siges med sikkerhed. Der er også søgt godkendelse til anvendelse af Opus mod bladsvampe i sukkerroer, hvor vi mangler et middel med effekt mod >Ramularia. Juventus og Impuls Pro har samme tidshorisont. Juventus ligner mht. virkemekanisme og effekt meget Folicur. Impuls Pro består af en blanding af Amistar og det nye meldugmiddel spiroxamin, som bedst kan sammenlignes med Corbel. Fortress virker kun mod meldug, men er til gengæld et usædvanligt effektivt meldugmiddel. Det forventes af forskellige årsager ikke på markedet foreløbig. Desværre er der fundet et tilfælde af resistens hos hvedemeldug mod dette middel i Slesvig Holsten i Længere tidshorisonter er der som sagt for det nye strobilurin Opera og også for det specifikke meldugmiddel BAS 560, som endnu ikke har fået navn. Ud fra et resistenssynspunkt er det glædeligt, at der er nye meldugmidler på vej. Der er jo resistens hos hvedemeldug mod strobiluriner. BAS 560 er ikke et strobilurin, men tilhører en helt ny gruppe af svampemidler. Midlet er knap så effektiv som Fortress. Acanto kommer først med i landsforsøgene i år, men har været prøvet flere år i DJF s forsøg. Det er et strobilurin, der ligner Amistar, men med forbedret effekt på især bygsygdomme. I oversigterne på side er effekten mod hvedebladplet og brunrust også vist. Men data stammer fra udenlandske forsøg, da der kun sjældent har været betydende angreb i vores forsøg. Her ser vi symptomer på hvedebladplet. Det er typisk, at der i den brune plet tit er en mørkere plet. Dette er især tydeligt på billedet til venstre. På billedet øverst til højre ser I angreb af hvedegråplet, altså Septoria og hvedebladplet på samme blad. Det er hvedebladplet øverst.

6 Betydende angreb af hvedebladplet har vi især set ved reduceret jordbehandling og forfrugt hvede. Dette skyldes, at smitstof overlever på planterester. På billedet kan man se svampens frugtlegemer på halmresterne. Det er de sorte små knappenålshoveder. På sigt forventer vi, at hvedebladplet bliver mere udbredt herhjemme, også i pløjede marker. Heldigvis har de nuværende anvendte midler også god effekt mod hvedebladplet. I kommende sæson vil der blive anlagt forsøg specielt med henblik på bekæmpelse af hvedebladplet. Brunrust i hvede (som vi ser her) er sjældent et problem, men brunrust har været mere udbredt end normalt i de sidste to år. Det tror vi skyldes nogle milde vintre og høje temperaturer i vækstsæsonen. Blandt de mest udbredte sorter er Stakado og Terra de mest modtagelige, men også flere nye sorter i sortsforsøgene er modtagelige. I de sidste to år har der været tre forsøg alle i Stakado - hvor der har været kraftige angreb af brunrust, og hvor det har været muligt at vurdere, hvilken andel af merudbyttet, der skyldes en bekæmpelse af brunrust. Her ser vi bruttomerudbytterne for svampebehandling i Stakado i tre forsøg med meget kraftige angreb af brunrust. Det er de grønne søjler. I forsøgene begyndte angrebene af brunrust omkring midten af juni. Til sammenligning er vist bruttomerudbyttet i en anden sort i samme forsøg. Det er de røde søjler. Der er valgt en sort, hvor angrebene af øvrige svampesygdomme var højere end i Stakado. Der er anvendt en blanding af Amistar + Folicur til bekæmpelse. Ved at sammenholde den grønne og røde søjle i de tre forsøg, kan man se, at bekæmpelse af brunrust har bidraget med omkring 10 hkg pr ha til merudbyttet i forsøg 1 og 2 og med omkring 15 hkg i forsøg 3. De merudbytter viser, at brunrust kan være meget tabsgivende. Vi kan konkludere, - at betydende angreb af brunrust er sjældne, men at det i modtagelige sorter er rentabelt at bekæmpe brunrust, selv ved relativ sene angreb dvs. også angreb, der begynder i slutningen af juni. - i Planteværn Online er vejledning i bekæmpelse af brunrust nu også indarbejdet. I årets forsøg er også undersøgt om tilsætning af additiver til svampemidler i vinterhvede kan forbedre effekten. Her ser vi resultater med additivet Greemax. Der er både tilsat Greemax til 1/3 og 1/8 dosis af svampemidler. De grønne søjler viser nettomerudbyttet uden Greemax og de røde søjler nettomerudbyttet med Greemax. Additivet har ikke hæmmet udbyttet, men da midlet koster ca. 75 kr. pr ha falder nettomerudbyttet. Vi kan se, er der i gennemsnit af to års forsøg ikke opnået et højere nettomerudbytte ved at tilsætte Greemax og det gælder uanset dosis af svampemiddel. Det samme er fundet i enkeltforsøgene. Sygdomsbekæmpelsen er heller ikke blevet forbedret. Tilsvarende resultater blev opnået ved tilsætning af et andet additiv nemlig Zipper. Heller ikke her er der opnået nogen forbedring af nettomerudbyttet eller nogen forbedret effekt mod svampesygdomme. Forsøgene fortsætter. Af forsøgene kan vi konkludere:

7 - at de afprøvede additiver ikke har ført til nogen forbedring af hverken effekt eller nettomerudbytte ved svampesprøjtning i hvede. - på baggrund af de nuværende forsøg anbefales Greemax og Zipper derfor ikke tilsat svampemidler i hvede. I årets forsøg er bejdsning mod goldfodsyge med midlet Latitude også undersøgt. Merudbyttet for at bejdse ved tre forskellige såtidspunkter er undersøgt, og resultaterne ser vi her. Forfrugten er korn i alle forsøgene og i næsten alle tilfælde vinterhvede. Der er sået i tre perioder nemlig 5-11/9, 20-29/9 og 5-16/10. Man kan se, at de højeste merudbytter for bejdsning er opnået ved den tidlige såning, hvilket passer med, at goldfodsyge var mest udbredt ved tidlig såning. Et forsøg med meget kraftige angreb af goldfodsyge er vist for sig selv det er den røde kurve. I dette forsøg blev der optaget godt 17 kg N pr ha mere i kernerne ved at bejdse mod goldfodsyge. På figuren er omkostningerne til bejdsning ved de tre såtider angivet med en blå firkant. Merprisen for bejdsning med Latitude er knap 200 kr. pr hkg udsæd. Ved tidlig såning benytter man en lavere udsædsmængde, og merprisen for bejdsning er derfor selvfølgelig lavere. I kan se, at der i forsøget med det kraftigste angreb har været et positivt nettomerudbytte ved at bejdse i de to første såperioder. I gennemsnittet af de øvrige 8 forsøg har der kun været et nettomerudbytte ved såning i den første periode. Goldfodsygeangreb er i forsøgene angivet som et index. Det udregner man ved at opdele planterne i 5 forskellige nærmere definerede angrebsgrupper her ser I et eksempel på en gruppe med svagere angreb(øverst) og en gruppe med kraftigere angreb(nederst). Efter en formel lægger man så antal planter i de forskellige grupper sammen og får et index fra Et index over 30 er højt. Tager vi merudbyttet i alle forsøg med Latitudebejdsning, som er udført de sidste to år, og sammenholder med såtidspunktet, ser det knap så godt ud. Her ser vi, at såtidspunktet kun kan forklare 8 procent af variationen i merudbytterne for bejdsning. Der er ikke altid så god en sammenhæng mellem angreb af goldfodsyge og merudbytte for bejdsning. Dette skulle heller ikke forventes, fordi vækstforholdene i vækstsæsonen selvfølgelig spiller en stor rolle. Et index på f.eks 30 vil føre til et forskelligt udbyttetab i et fugtigt år og i et tørt år. Det vurderes, at bejdsning med Latitude ikke vil blive anbefalet ved såning af hvede fra slutningen af september. Effekten af bejdsning med Latitude er også undersøgt i 8 artsforsøg i Her kan I se merudbytterne i hvede, triticale og rug. Ved de kendte prisforhold har det ikke været rentabelt at bejdse hverken rug eller triticale. Forsøgene er sået omkring 19/9. Forfrugten har været korn i alle

8 forsøgene, og vinterhvede i de fleste tilfælde. På figuren er de højeste og laveste merudbytter i enkeltforsøgene også vist med en blå og sort firkant. Forsøgene fortsætter. DJF, Monsanto, som har udviklet Latitude og planteavlskonsulenterne har i de sidste to år haft et samarbejde omkring at finde ud af, under hvilke forhold, der er risiko for lave og risiko for høje index af goldfodsyge. Der er i de sidste to år udtaget planteprøver fra et større antal hvedemarker, hvor angrebet af goldfodsyge bedømmes. Samtidig indhentes oplysninger om sædskifte, jordtype, såtid, gødskning etc. for på denne måde at kunne karakterisere de marker, der vil have størst risiko for kraftige angreb af goldfodsyge. Undersøgelsen fortsætter i indeværende sæson, hvorefter vi håber at kunne angive under hvilke forhold, bejdsning anbefales. Merprisen for Latitude er som sagt knap 200 kr. pr 100 kg udsæd. Vi har selvfølgelig en forventning om, at det især er i 2. og 3. års hvede på mindre gode lerjorder, at det vil kunne lønne sig at bejdse. I de to sidste efterår har der kunnet købes udsæd af flere hvedesorter bejdset mod goldfodsyge. Bejdsemidlerne er endnu ikke godkendt i DK, men derimod i andre lande, hvorfor det er lovligt at importere bejdset udsæd herfra. Firmaet forventer Latitude godkendt i Danmark i Som foreløbig konklusion på 2 års forsøg med bejdsning mod goldfodsyge kan anføres: - at bejdsning af rug ikke er rentabelt - at bejdsning af triticale oftest ikke er rentabel - i hvede skal risikomarker defineres mht. sædskifte, jordtype osv. Mht. såtid kan konkluderes: at bejdsning af vinterhvede ikke er rentabel ved såning fra slutningen af september Til sidst vil jeg lige omtale nogle demonstrationsforsøg med sneglebekæmpelse. Sneglemidlet Metaldehyd er jo på vej ud af markedet, og når det udgår, har vi ingen godkendte løsninger til landbrugsafgrøder til rådighed. Snegle kan på lerjorder være et problem i nogen efterår. I årets forsøg er effekten af både stubbehandling og af halmafbrænding før pløjning og såning af vinterhvede undersøgt. På aksen opad har vi procent bladareal ædt af snegle. Vi kan se, at både stubbehandling og halmafbrænding har hæmmet angrebet af snegle. Ifølge 2 af de 3 forsøgsledere, som har udført forsøgene, var der en tydelig synlig effekt af både stubbehandling og især halmafbrænding. På den sidste lokalitet var der ikke så klare forskelle. De her demonstrationsforsøg fortsætter. Engelske forsøg har også vist, at halmafbrænding hæmmer snegle. Her ser I resultater fra to engelske forsøg. Også her var angrebene svagest efter halmafbrænding. Landbrugsorganisationerne er ved at undersøge mulighederne for at tage følgende paragraf i anvendelse: Miljøstyrelsen kan meddele amtsvise eller landsdækkende dispensationer fra forbuddet om halmafbrænding, hvis det er nødvendigt aht. bekæmpelse af sygdomme og skadedyr På nogle marker kan man nemlig allerede før høst vurdere, om snegle bliver et problem.

9 Stubkultivering har også effekt, men skal man så vinterraps, er der tit ikke tilstrækkelig tid til det, så derudover er der også behov for at søge om dispensation til anvendelse af Metaldehyd.