Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
|
|
- Birgitte Laugesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
2 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang
3 Kort om motivation
4 Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler vi om det som noget, der er knyttet til enkeltindivider eller grupper og om, at de har meget eller ofte for lidt motivation. Vores forskning peger på, at motivation ikke er noget, eleverne har eller ikke har. Det er en dynamisk størrelse, der opstår, udvikles eller hæmmes i mødet med forskellige situationer. Fx læringssituationen i skolen. Mette Pless, Cefu, 2016
5 Underviserens og læringsmiljøets betydning Individ Oplevelse af sammenhæng Self efficacy Koncentration Mentalisering System Underviserens forventninger Læringsfællesskabet Skole/uddannelseskulturen Strukturelle betingelser Diskurser
6 Indre og ydre motivation Undgå straf/ Opnå belønning Pligt, skyld, skam, stolthed Opgaven har betydning Opgaven har personlig betydning Interesse, lyst, indre tilfredsstillelse, leg, nysgerrighed Ydre Indre
7 Motivationsorienteringer Præstationsmotivation Fokusering, karakterer, selvdisciplinering, konkurrence Udfordring: Skoleudmattelse Mestringsmotivation Mestring, progression, feedback Udfordringer: Opgivenhed, mangel på selvtillid Relationsmotivation Anerkendelse, fællesskaber, tilhørsforhold Udfordring: Skoletræthed Vidensmotivation Udforske, producere sammenhænge, nysgerrighed Udfordringer: kedsomhed, mangel på faglige koblinger Motivationsorienteringer Involveringsmotivation Åbne læreprocesser, eksperimenter, kreativitet Udfordring: manglende eller snæver læringsforståelse Cefu, 2015
8 Den støttende samtale
9 Motivationens to grundbestanddele Værdien af forandringen Hvor vigtigt er det her for eleven? Troen på egne evner Hvor meget tror eleven på, at han/hun kan gennemføre forandringen? Pointe Jo vigtigere man mener, en forandring er og jo mere man tror på, at man kan gennemføre forandringen jo mere motiveret er man.
10 Ambivalens At være 100% afklaret omkring noget af betydning er mere undtagelsen end reglen. Ambivalens betyder, at man er motiveret i forskellige/uforenelige retninger. Give lyd til begge sider i den unges ambivalens frem for at forsøge at overtale til den ene retning. Ambivalens skal tydeliggøres for at nå erkendelse af, hvad man vil. Ambivalens er ikke udtryk for manglende motivation. Ambivalens er ikke en forhindring for forandring, men gør forandring mulig.
11 Motivation kommer når Man er overbevist om, at det er prisen værd (at fordelene ved at gøre det vejer tungere end fordelene ved at lade være). Man er overbevist om, at man er i stand til at gøre det. Motivation er dynamisk den udvikles og ændres gennem tid. Motivation opstår og styrkes i høj grad i samspil med andre mennesker.
12 At måle og arbejde med værdien På en skala fra 1 10, hvor vigtigt er det her for dig? 10 1
13 At måle og arbejde med værdien Hvad gør, at du siger netop 6? På hvilke måder, er det vigtigt for dig? Undersøg værdier og ønsker for fremtiden. Hvad ville du og andre få ud af forandringen? Undersøg fordele ved forandringen. Hvad får dig til at mene, at det er nødvendigt med en ændring? Undersøg ulemper ved status quo. Hvis du besluttede dig for en ændring, hvad håber du så, der ville være anderledes i fremtiden? Undersøg fremtidsforestillinger. Hvad skulle der til for, at du gik fra 6 til 8? Undersøg værdier og ønsker for fremtiden.
14 At måle og arbejde med troen På en skala fra 1 10, hvor meget tror du på, at du kan gennemføre denne forandring? 10 1
15 At måle og arbejde med troen Hvad får dig til at sige 7? Undersøg ressourcer. Hvornår i dit liv har du tidligere bestemt dig for at gøre noget og har gjort det? Undersøg tidligere erfaringer med succes. Hvilke stærke sider har du, som kunne hjælpe dig med at gennemføre denne ændring? Undersøg positive egenskaber. Hvad er grunden til at du ikke siger 5? Undersøg ressourcer. Hvad skulle der til for, at du ville sige 8? Undersøg ressourcer og muligheder hos personen selv og andre.
16 Pædagogisk tilgang
17 Et kompetencesyn på motivation Perceived self efficacy refers to belief in one s capabilities to organize and execute the courses of action required to produce a given attainment Self efficacy, The Exercise of Control, 1997, A. Bandura,s.3.
18 Self efficacy styrkes: Når en person opfatter at løsning af forskellige opgaver kræver de samme færdigheder Når handlekompetencerne udvikles i forhold til forskellige udfordringer inden for den samme opgave kategori. Når udvikling af kompetencer foregår i et socialt netværk, som gør det muligt at nå det ønskede mål ved at deltagerne samarbejder med deres forskellige kompetenceområder og gensidigt bidrager til at styrke hinandens kompetencer. Når en person opfatter en opgave som vigtig eller værdifuld Når en person kan analysere den foreliggende opgave og strukturere passende færdigheder og kompetencer samt formulere mål og delmål
19 Tro: Undersøge på kompetencer og ressourcer 1. Jeg har prøvet lignende opgaver før og det gik godt 2. Jeg har prøvet lignende opgaver før, og jeg føler ikke at jeg fik lært det 3. Jeg har lært noget, som jeg tror, at jeg kan bruge nu 4. Jeg ved hvad jeg skal gøre og i hvilken række følge 5. Jeg har brug for hjælp til at koncentrere mig 6. Der er sikkert nogen i klassen som kan hjælpe mig 7. Jeg ved ikke hvem jeg skal spørge om hjælp 8. Det er svært for mig at vide, hvilke færdigheder jeg skal bruge i denne opgave
20 Værdien: et didaktisk perspektiv Hvor vigtigt er det for dig at lære/blive dygtigere til/sætte dig ind i..? Hvilke udsagn kam du genkende, der styrker din oplevelse af værdi? Hvilke udsagn kan du genkende, der svækker din oplevelse af værdi? Se på udsagnene og overvej hvordan du/klassen/jeg kan være med til at løfte din motivation?
21 Værdi: Undersøge oplevelsen af aktivitetens vigtighed 1. Opgaven virker relevant 2. Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge dette til fremover 3. Opgaven var kedelig, men jeg gjorde det alligevel 4. Jeg synes ikke man skal lave noget, der er kedeligt 5. Jeg tror jeg får brug for dette fremover 6. Jeg får ikke brug for det fremover, men jeg gør det fordi jeg skal 7. Jeg håber, at jeg kan få mulighed for at fordybe mig i dette emne
22 Troen: et didaktisk perspektiv Hvor meget tror du på, at du kan lære dette emne/gennemføre denne opgave? Hvilke udsagn kan du genkende, der styrker din tro på at gennemføre? Hvilke udsagn kan du enig i, der svækker din tro på at gennemføre? Se på udsagnene og overvej hvordan du/klassen/jeg kan være med til at løfte din motivation?
23 What, what, what Hvad virker (ressourcer) Spørge en anden elev/kursist Arbejde sammen Hjælp til hjemmearbejdet Fritidsinteresse Gode venner uden for skolen Hvad bekymrer (udfordringer) Svært ved at få overblik Manglende koncentration Opgaven har ingen betydning for mig Manglende interesse Kedsomhed Hvad skal der ske (Ønsket fremtid)
24 Udforskning af beslutningsbalancen Fordele ved at samarbejde Ulemper ved at fortsætte med at arbejde alene Fordele ved at arbejde alene Ulemper ved at samarbejde
25 Tak for i dag
Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Læs mereTopmotivation i uddannelsessystemet?
Topmotivation i uddannelsessystemet? Udfordringer og veje videre til mere motiverende læringsmiljøer v. Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Motivation skabes i samspil
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Læs mereMotivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017
er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag
Læs mereDet gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper. Anders Ladegaard Formand UU DANMARK
Det gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper Anders Ladegaard Formand UU DANMARK Intensivt vejledningsforløb Middelfart uge 45 2016 Forløbet bygger på karrierelæringsprincipper og har et ressourceorienteret
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mereMotivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018
Motivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 Indhold
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Tendenser i ungdomslivet Polarisering:
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereUngdomskultur og motivation
Ungdomskultur og motivation Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Lyst til at læse mere Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag
Læs mereInnovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole
Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole Oplæg til temadag Udskoling og undervisning i eksterne læringsmiljøer Malene Skov Norup Undervisnings-og udviklingsansvarlig
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereGRUPPEVEJLEDNING I 7. KLASSE DET GODE SKOLELIV NAVN
GRUPPEVEJLEDNING I 7. KLASSE DET GODE NAVN SKOLELIV Gruppevejledning i 7. klasse: Det gode skoleliv Udgivet i 2017 af Københavns Kommune Materialet er udviklet af: Henrik Bov Pedersen (UU København) Karina
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUnges valgprocesser, vejledning og motivation for læring
Unges valgprocesser, vejledning og motivation for læring Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København mep@learning.aau.dk 1 Empirisk grundlag Undersøgelse om unges uddannelsesvalg
Læs mereUnge og uddannelse Trivsel, læring og motivation
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation Mercantec 26. Oktober 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Foreningen center for ungdomsforskning Indhold Vilkår og tendenser for unge og uddannelse Trivsel,
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereDu er nu landet. Velkommen til IBO Modellen
Du er nu landet Velkommen til IBO Modellen IBO Modellen Innovations-Brobygnings-Opgaven Nytænkning af OSO Program Hvorfor IBO? Hvad er IBO? Hvad kan IBO? Hvordan laver man en IBO? Hvilken teori bygger
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereJette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE
1 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 2 Grundliggende principper Tag udgangspunkt i personens egne holdninger, overvejelser og ønsker Styrk troen på, at forandringer er mulige Hjælp personen til at finde ressourcer
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereTendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs mereKapitel 2. Rehabiliterende tilgang
Kapitel 2. Rehabiliterende tilgang Underviseropgave 2.1. Hverdagsrehabilitering og motivation Forklarende tekst, evt. formål Forberedelse Vejledning til underviser At arbejde med viden fra kapitlet om
Læs mereUnges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark
Unges læring og motivation Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Tendenser i tiden: - Øget polarisering - Det perfekte er normen - Forældrerolle
Læs mereHvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget idag Motivation i krise eller
Læs mereMål og pejlemærker for en styrket udskoling
Mål og pejlemærker for en styrket udskoling HELLE BJERG, PHD., SOUSCHEF OG PÆDAGOGISK LEDER, SKOLEN PÅ GRUNDTVIGSVEJ, FREDERIKSBERG RUDERSDAL KOMMUNE 05.12.18. Hvis en styrket udskoling er svaret hvad
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs merePÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen.
METODEKATALOG. December 2018. PÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen. I DF3 vægter vi fagligheden højt i vores
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereDen motiverende samtale MI
Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter
Læs mereEvaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye
Læs mereVIDA REFLEKSIONSVÆRKTØJ. Institutionsrapport VIDA. Klatretræet 2016 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD
VIDA REFLEKSIONSVÆRKTØJ Klatretræet 2016 Institutionsrapport VIDA VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD Læsevejledning Først en kort introduktion til, hvordan figurerne kan læses. Der
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereMed Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereFormaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde. Uddannelsesforbundet. Modul 1
Formaliserede samtale Støtte, udfordre og fastholde Uddannelsesforbundet 2017 Modul 1 Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler
Læs mereLæring, trivsel og personlig mestring
Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og
Læs mereVejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen
Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen Dette spørgeskema er udviklet i forbindelse med Friluftsrådets projekt: Sund i naturen. Spørgeskemaet har til formål at fungere som dokumentationsredskab
Læs mereOpkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!
Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereWorkshop 5. Finn Holst
FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN, 18 AUGUST 2015 Workshop 5 Er målstyret dannelse mulig? om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse fra et fagdidaktisk perspektiv Finn Holst
Læs mereKarakterræs smadrer fagligheden Jeg skammer mig over, at jeg solgte ud af min mulighed for at blive klogere.
Karakterræs smadrer fagligheden Jeg skammer mig over, at jeg solgte ud af min mulighed for at blive klogere. Karakterjagten avler nemlig et dybt betændt læringsmiljø, hvor det ikke længere handler om at
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Motivation til Det der sker i mit liv er ikke bare noget der sker for mig. Jeg er selv med til at få det til at ske Jeg kan ændre/udvikle den jeg er og det jeg gør Den unge er ikke selv motiveret til at
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereIndre og ydre motivation
Indre og ydre motivation Giv dine børn penge for at lave deres hobby så fjernes deres indre motivation Når man stiller det forkerte spørgsmål. Får man det forkerte svar. Det interessante spørgsmål er ikke:
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereUndervisning der rykker på KUU
Undervisning der rykker på KUU Udvikling af personlige kompetencer som selvkontrol, selvtillid og selvværd Geert Allermand lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 19. november 2017 Mening
Læs mereElevers læring i den åbne skole
Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette
Læs mereVejledning Du kan nde vejledning til hele processen i ovenstående link. KAPITEL 2 UDDANNELSE OG JOB UDDANNELSE OG JOB 1 UDDANNELSE OG JOB 2
KAPITLER KAPITEL 1 Sådan arbejder du med studievalgsportefolio KAPITEL 2 Uddannelse og Job KAPITEL 3 Uu-vejledning KAPITEL 4 Uddannelsesaften/ Åbent Hus KAPITEL 5 Introkursus i 8.klasse KAPITEL 6 Karrierelæring
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereKort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen
Kort samtale - om vin, øl, spiritus og lignende Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Kort samtale Er forskellig og varierende både i forhold til længde, indhold og metode
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereSkalaer i UiL foreløbig udgave
Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give
Læs mereUdkast til skolepolitik i Billund Kommune. Februar 2017
Udkast til skolepolitik i Billund Kommune 1 Februar 2017 Indledning Børne- og Kulturudvalget besluttede i forbindelse med godkendelse af en udviklingsplan for fagområdet Læring i Børne- og Kulturforvaltningen
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereidrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereKarrierelæringsmodellen
Karrierelæringsmodellen Dimensioner af karrierelæring VIDEN OM OG ERFARING MED UDDANNELSE, FAG OG JOB VIDEN OM OG ERFARING MED MIG Forstå Fokusere Ordne Opdage Forstå Fokusere Ordne Opdage Opdage Ordne
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereMotivation og handlekraft. Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker
Motivation og handlekraft Anne Kirketerp, psykolog, Ph.d. Fri forsker www.annekirketerp.dk anne@annekirketerp.dk Skubmetoden Ændring af vaner Rollemodeller Anerkendelse for handling Succesoplevelser Næste
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereUnge, udsathed og motivation
Unge, udsathed og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Polarisering i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs merePerspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017
Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 program Motivation
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereMOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT, AWN@RAMBOLL.COM
MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT, AWN@RAMBOLL.COM VI VIL EN MASSE MED FOLK. Hvordan får vi borger inddraget? Hvordan motiverer vi borger? Hvordan
Læs mereWorkshop Forældreskab
Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereBIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE
Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september
Læs mereUnges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU
Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mere