Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen.

Transkript

1 4. kapitel Det store ø-møde Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. Højt sagde han: Jeg henter de andre. Så løb han af sted med lange skridt. Den blå trold og fiskene sang højere og højere. Kanariefuglene stak vingefjer i ørerne. Det lyder frygteligt, skreg Kvidre. Nu kom Appelsintrolden tilbage sammen med rotterne og kaptajn Isbjørn. Mødet begyndte. Alle måtte råbe så højt de kunne for at overdøve fiskenes sang. FÅ HENDE TIL AT HOLDE OP! brølede kaptajnen i Appelsintroldens øre. Appelsintrolden sukkede og gik.

2 På stenen i strandkanten sad den blå trold og dirigerede. Man kunne næsten ikke se havet for store, skrålende fiskemunde. Appelsintrolden gik rask hen og tog fat i den blå trolds hænder. Fiskene tav. Der blev helt stille. Hun prøvede at rive sig løs, men Appelsintrolden var meget stærk. Slip mig! råbte hun og sparkede til Appelsintrolden. Han vred armen om på den blå trold og skubbede hende ud i vandet. Bliv der! sagde han. Vi vil ikke have dig her på øen. Du ødelægger det hele. Nu kom rotterne myldrende. Kaptajnen tog kommandoen. Rotterne hentede grene, som styrmand Sur flettede sammen til et hegn.

3 Fiskene var forsvundet. Den blå trold så ud over havet. Hun hævede begge sine arme og sang en uhyggelig hajsang. Snart dukkede de første hajer op, og der kom hurtigt flere. Hajerne kastede sig mod hegnet. Grenene begyndte at knække. Rotterne myldrede op i de nærmeste appelsintræer og kastede appelsiner mod hajerne. De fleste af dem ramte, og hajerne svømmede væk. Kom tilbage! råbte den blå trold, men hajerne lod, som om de ikke hørte hende. Snart var hun helt alene. Hun vendte sig mod Appelsintrolden. Må jeg ikke nok blive på øen? bad hun. Hm! svarede Appelsintrolden. Hvis du siger undskyld til kanariefuglene og lover at lade være med at synge, så måske... Hvad mener I? Han vendte sig mod rotterne.

4 Rotterne kunne ikke blive enige om, hvad de skulle svare. De peb og hvæsede. Midt på øen havde kanariefuglene gemt sig i et stort appelsintræ. Da de hørte hajsangen, blev de meget bange, men nu var der stille på stranden. De så forundrede på hinanden. Hvad var der sket? Var den blå trold forsvundet? Noget hvidt flagrede rundt mellem grene. Uuh waahh hvislede det. Nu kommer jeg og tager jer. PIP! skreg kanariefuglene forskrækkede. Hvem er du? Jeg er sky-spøgelset, lød det hvæsende. Pas bare på. Jeg... Længere kom spøgelset ikke. Det blev trukket opad, og snart sad det på himlen som en hvid sky. Ingen af kanariefuglene havde lyst til at blive i træet. De skyndte sig ned til stranden. Her var den blå trold ved at fortælle om sig selv.

5 Jeg er en vandtrold, sagde hun. Mit navn er Bølgenblå, og jeg er ven med alle fisk i havet. Vi synger sammen. Det har vi altid gjort. Appelsintrolden stod længe og tænkte. Til sidst sagde han. Måske er vi en slags søskende, selv om jeg aldrig har set dig før. Du må gerne blive på øen, men du må ikke tage sangen fra kanariefuglene. Måske kan I dele? foreslog kaptajn Isbjørn. Du kan synge sammen med fiskene tidligt om morgenen, lige før solen står op. Ja, tilføjede styrmand Sur, og sent om aftenen, når solen er gået ned. Resten af tiden tilhører kanariefuglene. Appelsintrolden så op på kanariefuglene. Hvad mener I? spurgte han. Udmærket løsning, sang Kvidre, og de andre fugle nikkede.

6 Hm, hm, brummede kaptajn Isbjørn. Når vi nu har så mange sangere her på øen, synes jeg, vi skal oprette et ø- kor. Jeg vil gerne være med, og styrmand Sur er god til at synge bas. Vi vil også være med, peb rotterne. Appelsintrolden lo. Så er det en aftale, sagde han. Bølgenblå skal være vores dirigent. Hun så glad ud. Fiskene og kanariefuglene skal også være med. Det bliver et fantastisk sangkor. Og sådan blev Appelsinøen til en rigtig musik-ø, hvor der blev sunget fra tidlig morgen til sen aften.