Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Transkript

1 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000

2 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der vil blive beslaglagt ved etablering af en møllepark på Rødsand. Vurderingen viser at de forekommende sand/grusaflejringer er enten svært tilgængelige eller ikke har den fornødne lødighed. Det vurderes derfor at der ikke sker nogen beslaglæggelse af potentielle sand/ grusressourcer i forbindelse med etablering af demonstrationsmølleparken ved Rødsand SEAS, Rødsand Maglebjergvej 1 Postboks Lyngby Tlf.: Fax: dgi@geoteknisk.dk

3 Udarbejdet for SEAS Udarbejdet af Lars Hansson, tlf , Indhold 1 Baggrund Evaluering af foreliggende viden Glaciale smeltevandsaflejringer Fluviale og marine aflejringer Konklusion...7

4 1 Baggrund Efter etablering af demostrationsmølleparken på Rødsand vil udnyttelse af potentielle sandressourcer inden for mølleparken i praksis ikke være muligt. Der ønskes en vurdering af om der i forbindelse med etablering af mølleparken sker en beslaglæggelse af potentielle sand/grusressourcer. 2 Evaluering af foreliggende viden Fra de udførte geofysiske og geotekniske undersøgelser i området vides at området generelt er kendetegnet ved tilstedeværelsen af moræneaflejringer tæt på havbunden. Moræneaflejringerne består helt overvejende af moræneler. Glaciale smeltevandsaflejringer træffes kun sporadisk - indlejret som begrænsede indskudte lag i den øvre moræne eller måske i større mægtigheder under relativt stort morænedække (mere end 10 meters dække). Smeltevandsaflejringerne består fortrinsvis af sandaflejringer. Forekomsten af glaciale smeltevandsaflejringer i området er alene vurderet på basis af information fra udførte boringer. I området ses flere nedskårne kanaler, der er eroderet ned i de glaciale aflejringer, formodentlig under fastlandstiden i et tidsrum som strækker sig hen over grænsen mellem sen og postglacial tid. I disse kanaler og i de glaciale lavninger i øvrigt mødes såvel fluviale flodaflejringer (sorterede siltholdige sandtaflejringer og leraflejringer) som lakustrine aflejringer (sø-og moseaflejringer) af mere organisk finkornet karakter. Kanalstukturerne er fysisk begrænsede og materialerne i dem komplekst opbygget dvs. med skiftende lag af fluviale (rene) aflejringer og lakustrine (organiskholdige) aflejringer). Mægtigheden af kanalaflejringer er under 8 meter. Efter fastlandstiden og i forbindelse havets efterfølgende transgression ind over området er afsat postglaciale marine sandaflejringer i et dække med mægtigheder generelt mindre end 1 meter. Potentielle sandressourcer vil knytte sig til følgende aflejringstyper: 1. Glaciale smeltevandsaflejringer 2. Senglaciale fluviale sandaflejringer 3. Postglaciale marine sandaflejringer 3 Glaciale smeltevandsaflejringer De glaciale smeltevandsaflejringer er i de udførte geotekniske boringer inden for mølleområdet mødt som vist i følgende oversigt:

5 Boring nr. Forekomst Geologisk beskrivelse 01 Afl. mødt fra 17 m u. havbund i mægtigheder større end 3 m SAND, gruset 10 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 17 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 24 Afl. mødt fra 8 m u. havbund i mægtigheder større end 2 m SAND, fint 26 Afl. mødt fra 6 m u. havbund i mægtigheder større end 4,5 m SAND, fint, mellem 30 Afl. ej mødt 15,5 m u. havbund 37 Afl. mødt fra 16,5 m u. havbund i mægtigheder større end 3,5 m 40 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 45 Afl. ej mødt 15,5 m u. havbund 48 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 53 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 55 Afl. ej mødt 10 m u. havbund 58 Afl. ej mødt 20,5 m u. havbund 62 Afl. ej mødt 15 m u. havbund 67 Afl. mødt fra 10,5 m u. havbund i mægtigheder større end 3 GRUS m 76 Afl. Ej mødt 10 m u. havbund 78 Afl. mødt som 1 m tykt lag mellem 5 og 6 m u. havbund 82 Afl. Ej mødt 15 m u. havbund 87 Afl. Ej mødt 21 m u. havbund 92 Afl. mødt som 1 m tykt lag mellem 7,5 og 8,5 m u. havbund SAND, fint A2 Afl. Ej mødt 20 m u. havbund C2 Afl. Ej mødt 21 m u. havbund Forekomst af glaciale smeltevandsaflejringer Som det fremgår af skemaet er de glaciale smeltevandsaflejringer, hvor de er mødt i boringerne, kun antruffet så dybt under morænelersdækket eller mødt som meget begrænsede indskudte lag, at aflejringerne i praksis er svært tilgængelige. 4 Fluviale og marine aflejringer Forekomsten af fluviale og marine aflejringer (senglaciale hhv. postglaciale aflejringer) er belyst både ved de geofysiske undersøgelser og ved de udførte geotekniske boringer. Inden for de geofysisk undersøgte nordsydgående møllerækker kendes toppen af havbunden og toppen af de glaciale aflejriner som flader beregnet i 3D-geomodellen, som er etableret. Differencen mellem havbunden og top glacialfladen udgør mægtigheden af post- senglaciale aflejringer. I nedenstående figur er vist den geofysiske dækning i mølleparken, inklusiv en 200 meter bred afstandszone lagt rundt om mølleparkperiferien.

6 Mølleparkareal Geofysisk dækket område Det samlede areal for dette definerede mølleområde er ca m 2. Den geofysiske dækning inden for dette definerede mølleareal udgør 13.9 %.

7 Som nævnt i afsnit 2 er der i området bortset fra erosionskanaler og lavninger kun truffet begrænsede mægtigheder af post- senglaciale aflejringer. Baseret på beregning i 3D-geomodellen er den arealmæssige fordelingen af post/sengaciale mægtigheder som anført i nedenstående skema og fordelingskurve: Mægtigheder af Post/senglaciale % af mølleparkareal Delareal (m 2 ) Volumen (m 3 ) 0-1 meter 76,98 % meter 18,43 % meter 3,42 % meter 0,64 % meter 0,28 % meter 0,14 % meter 0,06 % meter 0,04 % > 8 meter 0,02 % Rødsand Møllepark. Arealfordelingen af post/senglaciale aflejringer Areal procent Procent (%) Tykkelse (m) Rødsand Møllepark. Arealfordelingen af post/senglaciale aflejringer Som det fremgår af både skema og fordelingskurve er det kun begrænsede arealer, der rummer post/senglaciale aflejringer i større mægtigheder. Arealerne er fortrinsvist

8 beliggende i den sydvestlige del af mølleparken jf. mægtighedskortet over post/senglaciale aflejringer fremsendt med rapport nr. 1. Forudsætningen for at en potentiel sand/grus-aflejring set fra et indvindingsmæssigt synspunkt er interessant er, at den har en vis mægtighed. I skemaet har vi beregningsmæssigt kun anført volumener for mægtigheder mere end 3 meter som en praktisk nedre grænse for slæbesugning. Den billigere stiksugningsmetode fordrer væsentlig større mægtigheder typisk 10 a 20 meter afhængig af ressourcens kvalitet. Ud over at være til stede i rimelig mægtighed forudsætter en indvinding at forekomsten ligger rent og uden utilsigtede indlejringer af ler og organisk materiale. Regnet fra havbunden er de postglaciale marine sandaflejringer mødt nogenlunde rene, men i begrænsede mægtigheder typisk mindre end 1 meter. De underliggende fluviale og lakustrine aflejringer er overvejende mødt som vekslende lag af siltholdige sandaflejringer og lerlag samt egentlige tørveaflejringer fundet sporadisk i enkelte boringer. 5 Konklusion Sand/grusforekomster er indentificeret i mølleparkområdet på Rødsand enten som glaciale smeltevandsaflejringer eller som post/senglaciale aflejringer. De trufne glaciale smelteaflejringer er dog enten mødt i små mægtigheder eller så dybt under meget faste moræneaflejringer at aflejringerne ikke er umiddelbart tilgængelige. De post/senglaciale aflejringer er kun i begrænsede områder mødt i rimelige mægtigheder men kun den øverste del af lagserien udgøres af nogenlunde rene sandaflejringer. I den underliggende del af lagserien er overvejende mødt siltholdige aflejringer og indlejrede lerlag samt i begrænset omfang lag med indhold af organisk materiale. Alt i alt er de trufne sand/grusaflejringer på Rødsand enten svært tilgængelige eller ikke af en tilstrækkelig mægtighed eller lødighed. Det konkluderes følgelig at etablering af den planlagte møllepark ikke vil medføre beslaglæggelse af indvindingsinteressante sand og grusressourcer.