Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik

Transkript

1 Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik... 1 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø... 2 At læse... 2 Læseglæde... 2 Indhold... 2 Målgruppe:... 3 Målet... 3 Særlige indsatsområder for læsning i skoleåret 2011/ Beskrivelse af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik i praksis... 5 Børnehaveklasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Læsevejlederen Klassekonferencer Modtageklasser Elastikklasser Fokus på faglig læsning Projekt faglig læsning og medier Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik Bilag 1: Uddybning af læse og mat.politikken for bh.klasserne på Paradisbakkeskolen afd. Nexø Side 1 af 20 sider

2 Læse-skrivepolitik på Paradisbakkeskolen afd. Nexø Skoleåret At læse At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne sig viden, skaffe sig oplevelser og få indsigt. Læseglæde At læse en bog - såvel skøn- som faglitteratur - giver børn store oplevelser. Det er de voksnes opgave at vække børns glæde ved at læse. Lysten til at lære at læse er en forudsætning for at opnå læsefærdighed - og læsefærdigheden giver glæde og lyst til at fortsætte med at udvikle og anvende forskellige læsemåder og læsestrategier. Det er vigtigt, at børnene har oplevet læseglæde og læsefærdighed hvis bøgerne droppes til fordel for andre medier. Børns personlige læseoplevelser skal konkurrere med de oplevelser, de kan få andre steder. Der skal være plads til begge dele. MEN - børn har brug for mange forskellige oplevelser, for at bevare lysten til "at læse videre". Skolebiblioteket/ biblioteket har det skatkammer, hvor børn og forældre kan gå på jagt efter bøger - der giver læselyst. Forældre har et stort medansvar for deres barns læseudvikling. Forældre skal derfor informeres om læseudvikling generelt. Ydermere skal forældre have en konstruktiv tilbagemelding om deres barns læsestandpunkt samt have en vejledning i, hvordan man som forælder kan støtte op om sit barns læseudvikling. Indhold Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik tager udgangspunkt i læseteorier og pædagogisk tækning. Eleverne skal ud fra en etableret pædagogisk praksis opleve: Side 2 af 20 sider

3 - engagement - læselyst - udvikling af læse-skrivefærdigheder - anvendelse af evalueringsredskaber, som beskriver og følger elevernes læse-skriveudvikling og som samtidig er vejledende ved tilrettelæggelsen af den daglige undervisning, målrettet den enkelte elev - der er et tæt knyttet samarbejde mellem læsevejleder og specialundervisning i forbindelse med læseprøverne: resultat/evaluering/vejledning - der afholdes klassekonferencer - der er et samarbejde mellem læsevejledere, matematikvejleder og skolebibliotekarer, med henblik på fælles læsetiltag for Paradisbakkeskolen afd. Nexø. Målgruppe: alle elever på skolen Målet Målet for Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik er, at eleverne i løbet af deres skolegang får udviklet en læse-skrivekompetence, der giver den enkelte elev - læselyst og læseglæde - brugbare læse-skrivefærdigheder, der kan være et hjælpeværktøj i næsten alle skolens fag samt i den videre uddannelse - skrivelyst og skriveglæde - Brugbare kompetencer, som kan minimere antallet af elever, der kommer i skriftsprogsvanskeligheder og dermed henvises til specialundervisning Målet skal være tydeligt, og det skal kunne evalueres! Målet for Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik er ligeledes, at lærerne på skolen får en løbende indsigt i, hvordan læsning og skrivning skal implementeres i de fleste fag i Folkeskolen, via studiekredse og uddannelse indenfor læsning. Side 3 af 20 sider

4 Særlige indsatsområder for læsning i skoleåret 2011/ Fælles handleplan for børnehaveklasser 1 - Værkstedsundervisning i børnehaveklasserne i en periode - Faglig læsning fra 2.kl. og opefter 2 - Projekt faglig læsning og medier for udvalgte 6. klasses elever 1 Se bilag 1 s Se kap. vedr. faglig læsning s. 14 Side 4 af 20 sider

5 Beskrivelse af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læse-skrivepolitik i praksis Indsatsområderne er markeret med fed skrift øvrige beskrivelser skal læses som ideer til implementering af læsning i den daglige undervisning. Børnehaveklasse Mål Se bilag 1 Se bilag 1 I praksis Bibliotek Læseevaluering på begyndertrinnet/ina Brostrøm Evalueringsmuligheder Det gode læseforløb/ingvar Lundberg (Alinea) Elevplaner, port folio, evalueringslog Se i øvrigt Bilag 1 Konference m. psykolog, ledelse, høre-talepæd. & læsevejleder. Skole-hjemsamarbejde Information om den forberedende/begyndende læse- og skriveudvikling Læsevejleder fortæller på første forældremøde om højtlæsning, sproglege, skrivning og læsning. Der udleveres endvidere folder med information, råd og vejledning til forældre samt hæfte med Læsespillet Læsevejleder Der er et værkstedsforløb med kommende 1. klasses lærere af 3 ugers varighed. Læsevejlederen er tovholder, der kan evt. hentes ressourcer fra stc. Side 5 af 20 sider

6 1. klasse At stimulere læse- og skrivelysten Mål At stimulere skriftsprogsudviklingen At videreudvikle fonologisk opmærksomhed At videreudvikle ordafkodning At videreudvikle læsestrategier og læseteknikker At videreudvikle læseforståelse At videreudvikle læseinteresse Læsetid minutter dagligt I praksis Læsekursus inkl. læse-/skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Projekt læsehest PC: Lynfinger Læsehop udvalgte elever v/styrkecenteret Bibliotek OS64, læse-skrivelyst skemaer og klassekonference Evalueringsmuligheder Test på skriftsproget Elevplaner, port folio, evalueringslog LUS LUS lærer Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder fortæller på første forældremøde om udvikling af læsning og skrivning, LUS samt OS64 Der udleveres endvidere folder, Sejt at kunne læse, med information, råd og vejledning til forældre Læsevejleder Der er kurser med læsevejleder som tovholder/ressourcelærer af 3 ugers varighed med fokus på skønlitteratur Side 6 af 20 sider

7 2. klasse At stimulere interesse og lyst for læsning og skrivning Mål At kunne bruge læseforståelsesstrategier At stimulere lysten til at læse bøger At være i stand til selvstændigt at læse bøger og kunne referere indholdet At kunne læse og reflektere over indholdet i en skønlitterær tekst At læse sig til viden At stimulere skriftsprogsudviklingen. Læsetid minutter dagligt I praksis Læsekursus inkl. læse-/skriveværksteder med udgangspunkt i læse-, tale- og skrivespiralen Projekt læsehest Makkerlæsning sammen med 5. kl. i 3 uger Pc: Ordbanken. Vejledning Bibliotek Evalueringsmuligheder OS120 og læse-skrivelyst skema ST2 (pædagogisk analyse af stavning) klassekonference Elevplaner, port folio, evalueringslog LUS LUS lærer Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder deltager i første forældremøde der udleveres folder Læsevejleder Der er kurser med læsevejleder som tovholder/ressourcelærer af 3 ugers varighed med fokus på skønlitteratur. Læsevejlederen er tovholder, der kan evt. hentes ressourcer fra stc. Side 7 af 20 sider

8 3. klasse At bibeholde læse- og skrivelysten Mål At eleverne selvstændigt læser bøger både i og uden for skolen At kunne bruge forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At eleverne ved udgangen af 3. klasse har en automatiseret og flydende sætningslæsning med en god indholdsforståelse At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At eleverne lærer at forholde sig til tekster af forskelligt indhold/genrer Læsetid minutter dagligt I praksis Sæt fut på læsningen Skønlitt. kursus Litteraturlæsning med fokus på indholdslæsning Tværfagligt forløb Læseformål Begrebskort Bibliotek Evalueringsmuligheder SL60 og skema vedr. læselyst ST3 (pædagogisk analyse af stavning) klassekonference Elevplaner, port folio, evalueringslog LUS LUS lærer Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder deltager i første forældremøde og orienterer om Sæt fut på læsningen, faglig læsning og folder til forældrene samt SL60 Side 8 af 20 sider

9 4. klasse Læsevejleder Mål Der er kurser med læsevejleder af 2 x 3 ugers varighed, med fokus på skønlitteratur og et tværfagligt forløb. Læsevejlederen er tovholder, der kan evt. hentes ressourcer fra stc. At stimulere og styrke elevernes lyst og interesse for at læse og skrive både i og uden for skolen At eleverne har automatiseret og hurtig sætningslæsning med en god indholdsforståelse At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til tekster af forskelligt indhold/genrer At læse sig til viden At skrive stikord/nøgleord At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen At lave resumé Læsetid minutter dagligt I praksis Tværfagligt forløb Skønlitterært læsekursus VØL-modellen Begrebskort Bibliotek Evalueringsmuligheder SL40 og skema vedr. læselyst ST4 (pædagogisk analyse af stavning) klassekonference Elevplaner, port folio, evalueringslog LUS LUS lærer Side 9 af 20 sider

10 Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder deltager i første forældremøde og udleverer foldere vedr. faglig læsning + Læsning & forældreopbakning. Læsevejleder Der er kurser med læsevejleder af 2 x 3 ugers varighed, med fokus på skønlitteratur og et tværfagligt forløb ( læse-dækserviet ). Læsevejlederen er tovholder, der kan evt. hentes ressourcer fra STC. 5. klasse Mål At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive både i og uden for skolen At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At eleverne lærer at forholde sig til tekster af forskelligt indhold/genrer At læse sig til og bruge konkret viden fra tekster At anvende notatteknik At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen Læsetid minutter dagligt I praksis VØL-modellen Årsag-følgenotat Makkerlæsning med 2. klasse 4 ugers forløb Bibliotek Evalueringsmuligheder LÆS5 og skema vedr. læselyst ST5 (pædagogisk analyse af stavning) klassekonference Elevplaner, port folio, evalueringslog Side 10 af 20 sider

11 Skole-hjemsamarbejde Information om forskellige læsetiltag -opbakning omkring biblioteksbesøg Læsevejleder Læsevejleder deltager i første forældremøde og udleverer folder vedr. faglig læsning Der er kurser med læsevejleder af 2 x 3 ugers varighed, med fokus på skønlitteratur og et tværfagligt forløb ( læse-dækserviet ). Læsevejlederen er tovholder, der kan evt. hentes ressourcer fra STC klasse Mål Fastholde og udbygge gode læsevaner samt bevare læse- og skrivelysten At forholde sig kritisk til forskellige medier At stimulere og styrke eleverne lyst og interesse for at læse og skrive både i og uden for skolen At kunne læse og reflektere over indholdet såvel i en skønlitterær tekst som en faglitterær tekst At bruge og videreudvikle forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker At eleverne lærer at forholde sig til tekster af forskelligt indhold/genrer At læse sig til og bruge konkret viden fra tekster Anvende forskellige typer notatteknik At eleverne får styrket skriftsprogsudviklingen Læsetid minutter dagligt I praksis Årsag-følgenotat Kolonnenotat Tidslinje Bibliotek Side 11 af 20 sider

12 Evalueringsmuligheder Nationale test samt spørgeskema vedr. læselyst ST6 og ST7 (pædagogisk analyse af stavning) klassekonference Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder deltager i første forældremøde og udleverer folder vedr. faglig læsning Information om forskellige læsetiltag -opbakning omkring biblioteksbesøg Læsevejleder Læsevejlederen deltager i det skønlitterære læsekursus i 6. & 7. klasse af 3 uger Ligeledes er der et tværfagligt forløb, hvor læsevejlederen deltager klasse Mål Fastholde og udbygge gode læsevaner og bevare læse- og skrivelysten At stimulere elevernes lyst til at læse og skrive både i og uden for skolen At træne og aktivt anvende de indlærte læsestrategier i såvel arbejdet med skønlitteratur som faglitteratur At integrere de indlærte strategier som et værktøj til elevernes videre uddannelse At kunne udvælge og anvende forskellige typer notatteknikker Læsetid minutter dagligt I praksis Anvende og udvælge forskellige indlærte notatteknikker (se også læsehuskeliste under faglig læsning) Bibliotek Evalueringsmuligheder Nationale test og skema vedr. læselyst ST8 (pædagogisk analyse af stavning) FSA læseprøver Side 12 af 20 sider

13 9. kl. anvender eks. af de tidligere benyttede FSA-prøver til løbende vurdering Klassekonference uden deltagelse af læsekonsulent Elevplaner, port folio, evalueringslog Skole-hjemsamarbejde Læsevejleder deltager i første forældremøde i 8. klasse og udleverer folder vedr. faglig læsning - Orientering om vigtigheden af læsning Læsevejleder På 8.kl. er der 2 kurser af 3 ugers varighed med fokus på dels skønlitteratur og dels et tværfagligt forløb. Læsevejlederen deltager som tovholder og/ eller lærer. Læsevejlederen En læsevejleder er en resurseperson, der er tilknyttet den enkelte skole. Læsevejlederen inspirerer og vejleder i alle former for læsning i almenundervisningen, i tæt samarbejde med dansklærere og faglærere. Det er hensigten, igennem hele skoleforløbet, at styrke elevernes læse- skrivelyst og læse- skrivekompetencer og samtidig minimere antallet af elever med læseproblemer. Læsevejlederen har et tæt samarbejde med ledelse, skolebibliotek og specialundervisning. Der gives ydermere tips og inspiration ved gruppemøder Klassekonferencer Deltagere: repræsentant fra ledelsen, klasseteamet, evt. repræsentant fra specialundervisning, læse- /skrivekonsulent og læsevejleder*. Side 13 af 20 sider

14 - Læsevejlederen deltager i årlige klassekonferencer, hvor mål og evaluering af målene for læseundervisning i den enkelte klasse drøftes. Dette er en del af en fremadrettet undervisningsplanlægning. - Læsevejlederen forestår rådgivning og vejledning af lærere i forhold til metodik og didaktik samt materialer og prøver. - Brobygning til special en særlig indsats. - Læsevejlederen indgår i konkrete undervisningsforløb i relation til skolens læsepolitik. - Læsevejlederen indgår i forældresamarbejde og andet oplysende arbejde. - Læsevejlederen formidler brugbare evalueringsværktøjer/litteratur til kollegaer/elever. - Læsevejlederen orienterer i samarbejde med skolebiblioteket om materialer. * I 2. og 5. klasserne deltager matematikvejlederen også i klassekonferencen Modtageklasser Der er særlige forhold mht. modtageklasse-eleverne. Elever, der går i samme klasse, arbejder på flere klassetrin og klassens lærere vurderer hvilke prøver, der er hensigtsmæssige set i forhold til den enkelte elev. Læsevejlederen hjælper med at finde prøver og vejleder om materialer til de tosprogede modtageelever, når lærere beder om det. (Se desuden de forskellige inddelinger på klassetrin) Elastikklasser Eleverne har dansk og matematik i elastikklasserne, men de øvrige fag i deres hjemklasser. Elever, der går i samme klasse, arbejder på flere klassetrin og klassens lærere vurderer hvilke materialer og prøver, der er hensigtsmæssige set i forhold til den enkelte elev i samarbejde med læsevejleder, STC og skolebibliotek. Klasserne har egne klassekonferencer med hjemklassens klasseteam, rep. fra ledelse, læse/skrivekonsulent, rep. fra STC og læsevejleder. Fokus på faglig læsning At være en kompetent læser af fagtekster i vores samfund er et must! Vi skal stadig kunne slå op i manualen og forstå symbolerne på skærmen, uanset hvor mange tekniske vidundere, vi får til rådighed. Via faglig læsning får man viden, som bruges funktionelt til at informere eller til at handle. Side 14 af 20 sider

15 Faglig læsning er et tværfagligt begreb. Den faglige proces: læseforståelse, læseudvikling og læsestrategier. Vores mål er at skabe gode faglige læsere: - der har tilstrækkeligt kendskab til det faglige område og det faglige ordforråd - der kan aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne - der kan inddrage følgeslutninger på baggrund af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster - der kan udnytte sin viden om tekstens særlige struktur i valg af læsestrategi og notatteknik - der kan opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sin læsning Teksttyper, som vi opererer med i faglig læsning, kan deles op i følgende genrer: den regulerende, den berettende, den beskrivende, den forklarende, den instruerende, den evaluerende, de ikkefortløbende og de diskuterende/argumenterende teksttyper. Som i alt andet skal der være en naturlig progression i arbejdet med teksttyperne. Læsehuskeliste, også kaldet før-, under- og efterlæsning, er strategier til at fastholde den viden, som en fagtekst repræsenterer. Førlæsning: - Hvad handler teksten om? Orienteringslæsning - Hvad ved jeg i forvejen? Forforståelse (evt. skrive ned) - Hvordan er teksten bygget op? Struktur - Hvorfor skal jeg læse? Læseformål - Hvordan skal jeg læse? Læseteknikker - Hvad kan jeg spørge teksten om? Læseformål og notatteknik (lav spørgsmål) - Er der ved oversigtslæsning ord, jeg ikke kender? Begrebskort (slå ordet op) - Kan jeg bruge en model? Notatteknik Underlæsning: - Hvad er det vigtigt at lægge mærke til? Læseformål (hovedindhold) - Forstår jeg det, jeg læser? Læseforståelsesstrategier - Hvad gør jeg, når jeg ikke forstår? Læseforståelsesstrategier - Skriver jeg nye ord op? (fagspecifikke) - Noterer jeg noget undervejs? Notatteknik Side 15 af 20 sider

16 - Kan jeg skrive ind i en model? Notatteknik Efterlæsning: - Kan jeg lave et resumé af teksten? Evaluering - Kan jeg skrive ind i modellen? (VØL) - Hjælper modellen mig til at forstå og huske? Notatteknik - Hvad har jeg fået svar på? Læseformål - Hvad har jeg lært? Læseformål og evaluering Matematikpolitikken indeholder også tiltag i forhold til faglig læsning. Se skolens matematikpolitik, der er under revidering, men klar august Projekt faglig læsning og medier Skolebestyrelsen har vedtaget at Paradisbakkeskolen iværksætter et projekt for elever med manglende læse-skrivelyst, som udspringer af Regionskommunens Turbodansk-projekt ( ). Læsevejlederne på skolen har udarbejdet et projekt, hvor udvalgte elever i 6. klasserne tilbydes et kursus. I dette integreres faglig læsning og medier for at motivere læse-skrivelysten og give strategier til anvendelse i de daglige undervisningssituationer. Evaluering og videreudvikling af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læseskrivepolitik Forslagene fremlægges, debatteres og vedtages på Pædagogisk Råd. Pædagogisk Råd kan til hver en tid komme med forslag, som kan styrke læsningen og skrivningen. Skoleårets læsepolitik præsenteres på Skolebestyrelsen ved skolens daglige leder. Årets læsepolitik evalueres ved skoleårets slutning med ledelsen og Pædagogisk Råd. Side 16 af 20 sider

17 Bilag 1: Uddybning af læse og mat. politikken for bh. klasserne på Paradisbakkeskolen afd. Nexø. Fælles handleplan Funktionelt bogstavkendskab - anvendelse af bogstavkompetence MÅL: At børnene individuelt lærer bogstavernes funktion At børnene lærer bogstavernes navn, form, lyd og håndfonem til konsonanterne At børnene eksperimenterer med skriftsproget At børnene får en fornemmelse af historiernes fortællestruktur Begyndende læsning AKTIVITETER: Tegning og tilhørende tekstskrivning Opdagende skrivning og børnestavning Ud fra 4 billeder (danner en historie) fortælle historien og skrive Logbogsskrivning Børnene farver, tegner og skriver i formbøger Vi læser ord og små tekster sammen MATERIALER: A-3 papir & gode oplevelser Bogstavlineal Alfabetsang Formbøger Logbøger Fortællebøger Alfabetbøger Ordkort Letlæsningsbøger: Få fidus til at læse og skrive i bh.kl. Fælles udflugter Ved nyt bogstav: Find ting hjemme, der begynder med bogstavet EVALUERING: Bogstavkendskabstest store og små bogstaver Sprogvurderingstest Side 17 af 20 sider

18 Fælles handleplan Motivation for læsning & skrivning MÅL: Skabe interesse for læsning, skrivning & matematik Udvikle læselyst og læseglæde Udvikle skrivelyst og skriveglæde Stimulere børnenes ordforråd Genrekendskab Styrke børnenes koordination og motorik Udfordre børnenes fantasi Udvide børnenes begrebsverden AKTIVITETER: Daglig oplæsning og litteratursamtale Dialogisk oplæsning De 4 læseforståelsesstrategier: Opsummere stille spørgsmål at forudsige at afklare samt meddigtning Biblioteksbesøg Nem adgang til bøger i klasseværelset Skriftlige aktiviteter dagligt. Dagens forløb Magnetbogstaver skumbogstaver legobogstaver Brug af tegnelog skrivelog Skrive korte breve og beskeder Regelmæssigt skriveværksted med børnestavning Regelmæssigt matematikværksted Skrivedans Hyggelæsning i smågrupper Historiefortælling højtlæsning Vi læser sammen brug af kæmpe bog & lille bog MATERIALER: Dialogisk læsning hvordan (vi har den) Få fidus til at læse og skrive i bh.kl. (vi har den) Hvad lærer børn når de fortæller (vi har den) Opdagende skrivning (vi har den er det ikke det den hedder?) Letlæsningsbøger: Få fidus til at læse og skrive i bh.kl (vi har dem) Min bog af Cecilie Falkenberg (vi har den) Fortælledyr Handlingsbro (bib.undervisning) EVALUERING: Sprogvurderingstest Side 18 af 20 sider

19 Fælles handleplan Sproglig opmærksomhed sproglig kompetence MÅL: Videreudvikle børnenes sprog, lytteforståelse, ordforråd og begrebsdannelse Kende og benævne de fleste store & små bogstaver Kende forskel på konsonanter og vokaler Kende konsonanternes håndfonemer Kende bogstavernes lyde Kende ordenes begyndelseslyde Afkode korte lydrette ord Beherske læseretning & skriveretning AKTIVITETER: Samtaler hver morgen om bogstavers navn, lyd, form & håndfonemer til konsonanterne Øver sammenhæng og forskelle mellem bogstavnavn og bogstavlyd Sætter lydene sammen til ord Taler om at bogstaverne kan danne ord, ord danne sætninger og sætninger danne tekst Leger med sammensatte ord Klapper stavelser Arbejder med rim & remser, rimhistorier, sange & sanglege Daglig oplæsning og litteratursamtale ordkort/ billedkort uddybning og diskussion af ordenes betydning og brug Genfortælling indledning, handling, slutning MATERIALER: Bogstaver Sproglig opmærksomhed (Bornholmermodellen) Lydhus (har vi) Klodser med bogstav og ord Rim & remsebøger oplæsningsbøger Rimkort Kiwikassen (har vi) abebetkassen (har vi ikke den?) Bogstavlineal bogstavsang sangbøger opgaveark alfabet i klassen EVALUERING: Sprogvurderingstest KTI Side 19 af 20 sider

20 MÅL: Fælles handleplan Motivation for matematik & matematikkompetence Udvikle matematiklyst & matematikglæde Udvikle kendskab til tal & mængder Udvikle evnen til at sortere indsamlet materiale efter forskellige kategorier herunder: Form, farve, overflade, antal og vægt. Lære talremser og sange. Opbygge øget talforståelse ved at forbinde talnavn, talsymbol og antal. Styrke kendskab til matematiske begreber, der bruges til at navngive og beskrive former og fænomener. Lære matematiske begreber fx før efter større end mindre end højre venstre. AKTIVITETER: Sortere og lave rækkefølger. Male mønstre og bygge mønstre med mønsterbrikker, spejlopgaver osv. Bundne tegneopgaver f.eks. ud fra regnehistorier. Aktiviteter, hvor matematikken opleves som et værktøj til problemløsning. F.eks: Vi skal være 4 hold, hvor mange elever på hvert hold? Tælleaktiviteter i værksteder (saml i 10 ere osv.) Talremser og matematiksange. Skrivedans, bygning af tal med kroppen osv. Byg efter instruktion f. eks. lego. Spil som brætspil, terningspil, kortspil og boldspil. Arbejde med geometriske figurer som cirkel, trekant, kvadrat og rektangel. Brug af tegning eller foto. Læg talfliser i forskellige rækkefølger. Hop på 100 tavlen. Nye og gamle lege med fokus på matematiske begreber. MATERIALER: Funktionelt & konkret fra dagligdagen og naturen f.eks. sten, kogler, grene og måleudstyr. Konkrete materialer som centikubes, lego, talfliser, klodser, bamser, dyr osv. Spil, bolde, sjippetove osv. EVALUERING: Matematikvurderingstest Side 20 af 20 sider