Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere"

Transkript

1 Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen i analysen betragtes to på hinanden følgende år samlet. Analysen viser resultater for 28/29, 211/212 og 214/215. af senioranalytiker Emilie Agner Damm, senioranalytiker Emilie Lichtenberg & stud.polit Jacob Østermann 6. marts 218 Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at ca. 7 procent af danskerne mellem 2-65 år er i beskæftigelse i 214/15, mens det er ca. 6 procent af de vestlige indvandrere og efterkommere og knap 5 procent af de ikke-vestlige. heden er ikke tilsvarende høj. Der er mange vestlige personer uden for arbejdsstyrken og mange ikke-vestlige personer i uddannelse. Uddannelse er godt for beskæftigelsen. Det gælder både for danskere samt indvandrere og efterkommere. Fordelt på uddannelse er civilingeniøruddannelserne gode til at skabe beskæftigelse for indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande. sandelene er kun overgået af personer med en sundhedsvidenskabelig- eller ph.d.-uddannelse. Ca. 8 pct. af de IDA-uddannede indvandrere og efterkommere er i beskæftigelse, 7 pct. er ledige mens 6 pct. er under uddannelse og 8 pct. er uden for arbejdsstyrken. Flest ikke-vestlige diplomingeniører og faglærte vælger at læse videre. 13 procent af de ikke-vestlige diplomingeniører er i gang med en uddannelse. Det er 4 gange så mange som blandt danskerne. Kontakt Senioranalytiker Emilie Lichtenberg Tlf Mobil eli@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere, der har taget en dansk uddannelse AE har for IDA undersøgt, hvordan personer med forskellig herkomst, der har taget en dansk uddannelse, klarer sig på arbejdsmarkedet i Danmark. Formålet er dels at undersøge arbejdsmarkedstilknytningen for personer med samme uddannelse men med forskellige herkomst og vice versa personer med samme herkomst og forskellig uddannelse. I hele analysen indgår kun personer, der har gået i 9. klasse i Danmark. Dette er gjort for at sikre, at udenlandske studerende ikke indgår i analysen. For at få et større datavolumen betragtes populationen i to på hinanden følgende år samlet. Det betyder, at der vises tal for 28/9, 211/12 og 214/215. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år, mens bilagstabellerne, der viser antallet af personer, viser foreningsmængden for de to år. Samme person kan på den måde indgå to gange i en tabel, og der bør derfor ikke tolkes på antallet af personer, men på fordelingen (andelene). Af denne grund kommenteres der i selve analysen kun på andele, mens bilagene også viser antallet af personer. De vigtigste konklusioner for de 2-65-årige er præsenteret nedenfor. Resultaterne sammenholdes med tallene for den yngre del af populationen, nemlig de 2-39-årige. Figurerne for de 2-39-årige er præsenteret i bilag 1, mens bilag 2 indeholder tabeller for 2-65-årige, og bilag 3 indeholder tabeller for 2-39-årige. Flest danskere i beskæftigelse, men mange ikke-vestlige personer uddanner sig I det følgende præsenteres først de samlede resultater på tværs af personernes uddannelsesbaggrund. I analysen er personernes arbejdsmarkedstilknytning inddelt i hhv. beskæftigelse, ledighed, studerende og øvrige udenfor arbejdsstyrken. 1 Fra 28/9 til 214/15 er andelen af de 2-65-årige i beskæftigelse samlet set faldet. Det fremgår af figur 1. Blandt danskerne og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldet på ca. 2-3 pct. point, mens det for vestlige indvandrere og efterkommere er uændret. Figuren viser også, at der er niveauforskelle i andelene, der er i beskæftigelse. Blandt danskerne er det ca. 7 procent af de 2-65-årige, der er i beskæftigelse, mens det blandt vestlige indvandrere og efterkommere er omkring 6 procent og knap 5 procent af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Selvom beskæftigelsen er faldet lidt fra 28/9 til 214/15, er andelen af ledige relativt konstant og er i hele perioden under 8 procent og under 4 procent blandt danskerne. heden blandt vestlige og ikke-vestlige personer er således ikke tilsvarende højere, som beskæftigelsen er lavere. Det skyldes, at der er flere studerende og flere uden for arbejdsstyrken blandt de vestlige og ikke-vestlige personer end blandt danskerne. Særligt andelen af studerende blandt ikke-vestlige personer er høj. Mere end hver fjerde ikke-vestlig er i gang med en uddannelse blandt de 2-65-årige Det er mere end dobbelt så mange som blandt dan- 1 Almindeligvis betragtes studerende med et job som beskæftigede. I denne analyse betragtes personer under ordinær uddannelse dog som studerende, uanset om de samtidig har beskæftigelse. Det gælder dog ikke for ph.d.-studerende, som i denne analyse klassificeres som beskæftigede. Samlet betyder det, at beskæftigelsesfrekvensen bliver lidt lavere end opgjort på almindelig vis. 2

3 skerne, hvor det er ca. 11 procent, og de ikke-vestlige, hvor det er 13 procent. De studerende, der er beskæftigede ved siden af studiet, indgår her kun som studerende. Det gælder dog ikke for ph.d.-studerende, der er registeret som beskæftigede. Andelen af personer uden for arbejdsmarkedet (ex. studerende) er højest blandt de vestlige og ikkevestlige personer. Omkring hver femte af dem mellem 2 og 65-år er uden for arbejdsstyrken. Det er fx personer på sygedagpenge og andre typer af passiv forsørgelse. Andelen af danskere uden for arbejdsstyrken er konstant på tværs af årene og ligger på ca. 17 procent. Figur 1. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, 2-65-årige 8 28/9 211/12 214/ Øvrig UFA Øvrig UFA Øvrig UFA Danskere Vestlig Ikke vestlig UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistiks registre Hvis man sammenholder tallene for de 2-65-årige med de 2-39-årige, er mønsteret det samme dog med enkelte niveauforskelle 2. n ligger cirka pct. point lavere blandt danskere og vestlige indvandrere og 5 pct. point lavere for ikke-vestlige. Det skyldes blandt andet, at andelen af studerende er væsentligt højere blandt danskere og vestlige indvandre for de 2-39-årige, mens den kun er lidt højere for ikke-vestlige indvandrere. Det hænger sammen med, at de ikke-vestlige indvandrere generelt er yngre end de vestlige og danskerne. Blandt personer uden for arbejdsstyrken er andelen lavere for danskere og vestlige indvandrere, når man sammenligner med de 2-65-årige, mens den er mere konstant for ikke-vestlige indvandrere mellem 2-39 år. Andelen i beskæftigelse blandt de typiske uddannelser for IDA s medlemmer 3 I det følgende er det undersøgt, om der er forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen mellem danskere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere afhængigt af, hvilke uddannelse de har. Der præsenteres resultater fra den nyeste dataperiode. Resultater fra tidligere år samt for de 2-39-årige findes i bilaget. 2 Figuren, samt tabellen, for de 2-39-årige er vist i bilag 2. 3 Uddannelserne er udvalgt af IDA 3

4 Figur 2 viser andelen af de 2-65-årige, der er i beskæftigelse, fordelt på herkomst og udvalgte uddannelser i 214/15. De udvalgte uddannelser er civilingeniørerne, cand.scient.er, diplomingeniører, faglærte, mellemlange videregående uddannelser (ekskl. diplomingeniører) og kandidater i samfundsvidenskab. I bilaget findes en oversigt over arbejdsmarkedstilknytningen for alle uddannelsesgrupper. Det ses af figuren, at andelen af danskere, der er i beskæftigelse, systematisk ligger over andelen for de vestlige og ikke-vestlige. I halvdelen af de seks udvalgte uddannelsesgrupper ligger andelen af beskæftigede på tværs af herkomst over 8 procent. Det gælder civilingeniørerne, cand.scient. erne og samfundsvidenskabelige kandidater. ssandelen på tværs af herkomst er højest blandt civilingeniørerne. Der er ca. 94 procent af danskerne i beskæftigelse, mens andelen af vestlige og ikke-vestlige er ca. 85 procent. Andelen i beskæftigelse blandt danske civilingeniører er således knap procentpoint højere end for ikke-vestlige civilingeniører. Forskellen i beskæftigelsesandelen på tværs af herkomst er størst blandt diplomingeniørerne. 9 procent af de danske 2-65-årige diplomingeniører er i beskæftigelse, mens det kun er 8 procent af de vestlige og 71 procent af de ikke-vestlige. Det er en forskel på knap 2 procentpoint. Omvendt er forskellen i andelen i beskæftigelse mindst blandt cand.scient. erne, hvor 91 procent af danskerne er i beskæftigelse, mens det er 83 procent af de ikke vestlige. Figur 2. Andel beskæftigede blandt de 2-65-årige fordelt på herkomst, 214/ Danskere Vestlig Ikke-vestlig dækker over samfundsvidenskabelige kandidater. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistiks registre Det samme billede tegner sig for de 2-39-årige i befolkningen. Blandt de 2-39-årige er det også gruppen af ikke-vestlige indvandrede og efterkommere, der er uddannet diplomingeniører og faglærte, der har den laveste beskæftigelsesandel. Dog er niveauet for beskæftigelsesandelen blandt de 2-39-årige diplomingeniører ca. 5 procentpoint lavere ift. de danske og ikke-vestlige 2-65-årige diplomingeniører. 4

5 At beskæftigelsesandelen er lav behøver ikke være et udtryk for, at ledigheden er høj. Det kan også skyldes, at der er mange, der læser videre og dermed er studerende, eller at mange er uden for arbejdsstyrken. Nedenfor belyses det beskæftigelsespotentiale, der er, dels ved at fokusere på ledighed og dels ved at fokusere på personer udenfor arbejdsmarkedet. Figur 3. Andel ledige blandt de 2-65-årige fordelt på herkomst, 214/ Danskere Vestlig Ikke-vestlig Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistiks registre Figur 3 viser andelen, der er ledige, blandt de udvalgte uddannelser årige har en markant højere ledighed end både danskere og vestlige personer. Det gælder blandt alle uddannelsesgrupperne. Andelen af ledige ikke-vestlige er mindst dobbelt så høj som for danskerne. Forskellen i andelen af ledige danskere og ikke-vestlige er størst blandt diplomingeniører, civilingeniører og samfundsvidenskabelige. Der er fx fem gange så mange ledige ikke-vestlige diplomingeniører som danskere. Dog er det også blandt danske diplomingeniører, at ledigheden er lavest. Her er under 2 procent ledige. heden for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er lavest på de mellemlange videregående uddannelser (ekskl. diplomingeniørerne). Der er ledigheden ca. 7 procent. Det samme billede gør sig gældende, når vi zoomer ind på gruppen af 2-39-årige, dog er det generelle ledighedsniveau et par procentpoint højere. De ikke-vestlige har ligeledes den laveste ledighed på de mellemlange videregående uddannelser (ekskl. diplomingeniører). Andelen af vestlige personer uden for arbejdsstyrken er højest Det andet beskæftigelsespotentiale er blandt personer uden for arbejdsmarkedet (ekskl. studerende). Zoomes der ind på de udvalgte uddannelser og andelen af de 2-65-årige, der er uden for arbejdsmarkedet, ses det i figur 4, at det især er blandt de vestlige indvandrere og efterkommere, hvor der er et potentiale. Blandt civilingeniørerne, cand.scient. erne, diplomingeniører og samfundsvidenskaber er der cirka dobbelt så mange vestlige personer, der er udenfor arbejdsstyrken ift. danskerne. Dog dækker andelen af vestlige over relativt få personer og skal derfor fortolkes forsigtigt. 5

6 Andelen af faglærte udenfor arbejdsstyrken er relativ høj blandt alle de 2-65-årige. Blandt danskere er det ca. hver 7., der er udenfor arbejdsstyrken, mens det er hver 5. blandt de vestlige. For de 2-39-årige er andelen udenfor arbejdsstyrken generelt lavere ift. de 2-65-årige. Mens der for de 2-65-årige er flest vestlige uden for arbejdsmarkedet på alle uddannelserne, er det kun tilfældet blandt tre af de udvalgte uddannelser for den yngre del af befolkningen, nemlig civil-, diplomingeniører og samfundsvidenskaberne. På de øvrige uddannelser, dvs. cand.scient. erne, de faglærte og dem med en mellemlang videregående uddannelser (ekskl. diplomingeniører), er der flest ikke-vestlige personer udenfor arbejdsstyrken. Igen er det blandt de faglærte, at andelen udenfor arbejdsstyrken er højest på tværs af herkomst. Figur 4. Andel udenfor arbejdsstyrken (ex studerende) blandt de 2-65-årige, 214/ Danskere Vestlig Ikke-vestlig Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Flest ikke-vestlige diplomingeniører vælger at læse videre Mange af de 2-65-årige ikke-vestlige personer, der har læst en diplomingeniør eller faglært uddannelse, vælger at læse videre. Det fremgår af figur 5. Blandt de ikke-vestlige personer er der mere end dobbelt så mange diplomingeniører og faglærte, der læser videre som blandt danskerne og de vestlige. Andelen på de øvrige uddannelser fremgår af bilag. 6

7 Figur 5. Andel studerende blandt de 2-65-årige fordelt på herkomst, 214/ Danskere Vestlig Ikke-vestlig Diplom Faglærte Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Analysen viser altså, at der på tværs af uddannelser er en højere andel danskere i beskæftigelse end blandt både vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Mens den lavere beskæftigelse for vestlige personer skyldes, at flere personer er uden for arbejdsstyrken, skyldes det for de ikke-vestlige nærmere, at flere personer er ledige, samt at flere uddanner sig. Fordelt på uddannelse er forskellen i beskæftigelsen størst blandt diplomingeniører og mindst blandt cand.scient erne. En del af forklaringen på den store forskel i beskæftigelsesandelen mellem diplomingeniører med hhv. dansk og udenlandsk baggrund kan forklares ved, at en større andel af de ikke-vestlige diplomingeniørerne er under uddannelse, hvilket kan skyldes, at de har svært ved at får job. Dog er der også flere, som er ledige og uden for arbejdsstyrken blandt personer med udenlandsk baggrund ift. blandt danskerne. IDA-grupperne har en højere beskæftigelse Figur 6 viser tilknytningen til arbejdsmarkedet for de 2-65-årige med en IDA-uddannelse, dvs. civilingeniører, cand.scient erne og diplomingeniører. Personer med en IDA-uddannelse har markant højere beskæftigelse for alle herkomstgrupper i forhold til alle de 2-65-årige. Blandt danskere med en IDA-uddannelse var beskæftigelsen på 9,3 pct. i 214/15, hvilket er cirka 23 pct. point højere end gennemsnittet for alle danskere. n blandt vestlige og ikke-vestlige personer er fortsat lavere end for danskerne med en IDA-uddannelse, men højere end alle danskerne på 2-65 år. Foruden danskere er beskæftigelsen højest for efterkommere fra vestlige lande, hvor 86 procent af befolkningen er i beskæftigelse. Efterkommere fra ikke-vestlige lande har den laveste andel i beskæftigelse. Her er 74 procent i beskæftigelse. 7

8 Som nævnt betyder en højere beskæftigelse ikke nødvendigvis en lavere ledighed, hvilket også ses af figur 6. På trods af, at beskæftigelsen er 23 pct. point højere blandt danskere med en IDA-uddannelse, så er ledigheden stort set den samme på tværs af de to grupper. Det samme gør sig til dels gældende blandt personer med en anden herkomst en dansk, hvor ledigheden er den samme eller højere for personer med en IDA-uddannelse. Andelen af studerende er højest blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere fra ikkevestlige lande, mens andelen uden for arbejdsstyrken er højest blandt indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande. Omkring hver. indvandrer er uden for arbejdsstyrken, mens mere end hver. efterkommer fra ikke-vestlige lande er studerende. Figur 6. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, IDA 28/9 211/12 214/ Øverige UFA Øverige UFA Øverige UFA Øverige UFA Øverige UFA Dansk Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikkevestlige lande Efterkommere, vestlige lande Efterkommere, ikkevestlige lande UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. 8

9 Boks 1. Metode Populationsafgrænsning Der er afgrænset til 2-65-årige personer. De 2-49-årige har gået i 9. klasse i Danmark, mens det antages, at de årige har gået i 9. klasse i Danmark. Det skyldes, at registrene ikke er fuldt dækkende bagud i tid. Desuden er der betinget på, at personerne har taget deres højest fuldførte uddannelse i Danmark. Dette er gjort for at sikre, at udenlandske studerende, som er kommet til Danmark kort inden de begyndte på en dansk videregående uddannelse, ikke indgår i analysen. Tabeller viser tal for to år lagt sammen f.eks. 214 og 215. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Arbejdsmarkedstilknytning Arbejdsmarkedstilknytningen er opgjort ud fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er Danmarks Statistiks register for befolkningens arbejdsmarkedstilknytning. Opgørelsen laves årligt ultimo november. RAS følger ILO s definition af beskæftigede, hvilket betyder, at studerende, som samtidig er i beskæftigelse, vil blive klassificeret som beskæftigede. I denne analyse er der derfor udover RAS også anvendt information om, hvorvidt personerne er indskrevet på en ordinær fuldtidsuddannelse. Denne information findes i Danmarks Statistiks register over befolkningens uddannelsesstatus (UDDA). Personer, der er i gang med en uddannelse, vil i denne analyse indgå i kategorien uddannelse, uanset om de er i beskæftigelse ved siden af deres uddannelse. Dette gælder dog ikke for ph.d.-studerende, som i denne analyse vil fremgå som beskæftigede. Oprindelsesland Oprindelsesland er fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande og er baseret på Danmarks Statistik. lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. lande omfatter alle øvrige lande. og ikke-vestlige omfatter begge indvandrere og efterkommere. Gruppering af uddannelser Der indgår følgende uddannelser: Grundskole: Grundskole, gymnasiale uddannelser, adgangsgivende uddannelser og uoplyste Faglærte Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser (ex diplomingeniører) Diplomingeniører (defineret af IDA) er, LVU, LVU Pædagogisk og humanistisk, LVU Civilingeniører (defineret af IDA) Cand.scient. (defineret af IDA) Øvrig LVU omfatter ph.d. og forskeruddannelser, øvrig LVU, Teknisk LVU (ex civilingeniører) Diskretionsregler Flere af felterne i tabellen er påført teksten personer, og alle antal er afrundet til nærmeste ere. Det skyldes, at AE, som alle andre institutioner, der benytter af registerdata, er underlagt Danmarks Statistiks diskretionsreglement. Derfor har det heller ikke været muligt med den nuværende uddannelsesgruppering at dele tabellerne yderligere op på indvandrere og efterkommere, som ellers var IDA s ønske, da det fører til for mange celler med få observationer. De er i stedet grupperet og indgår under hhv. vestlige og ikke-vestlige personer. Det giver god mening at betragte dem sammen, da indvandrerne i analysen skal have gået i 9. klasse i Danmark og dermed er kommet til Danmark i en relativ ung alder. 9

10 1. Bilagsfigurer 2-39-årige Figur 7. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, 2-39-årige 8 28/9 211/12 214/ Øvrig UFA Øvrig UFA Øvrig UFA DK Vestlig Ikke vestlig UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Figur 8. Andel beskæftigede blandt de 2-39-årige fordelt på herkomst, 214/ Danskere Vestlig Ikke-vestlig Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år.

11 Figur 9. Andel ledige blandt de 2-39-årige fordelt på herkomst, 214/15 Pct Danskere Vestlig Ikke-vestlig Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Figur. Andel udenfor arbejdsstyrken (ex studerende) blandt de 2-39-årige, 214/ Danskere Vestlig Ikke-vestlig Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. 11

12 Figur 11. Andel studerende blandt de 2-39-årige fordelt på herkomst, 214/ Danskere Vestlig Ikke-vestlig Diplom Faglærte Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Figur 12. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet blandt de 2-39-årige fordelt på herkomst, IDA 28/9 211/12 214/ Øverige UFA Øverige UFA Øverige UFA Øverige UFA Øverige UFA Dansk Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikkevestlige lande Efterkommere, vestlige lande Efterkommere, ikkevestlige lande UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. 12

13 2. Bilagstabeller 2-39-årige Tabel 1. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst 28/9 211/12 214/15 28/9 211/12 214/15 Antal Danskere 69, 62,9 6, , 3,8 3, ,4 23,8 26, Øvrige UFA 8,5 9,5, Vestlig 55,1 48,7 48, ,2 5,1 3, ,7 31,7 32, Øvrige UFA 13, 14,6 15, Ikke-vestlig 48,1 41,4 42, ,5 7,8 5, ,5 33,9 33, Øvrige UFA 16, 16,9 17, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 2. Uddannelsesfordelt tilknytning til arbejdsmarkedet 28/9 Antal Cand. Scient. Civil Diplom Faglærte Danskere Danskere Danskere Danskere Besk. Stud. Øvr. UFA Besk. Stud. Øvr. UFA 93, 2,7 1,2 3, ,2 2,3 3,8 3, , 7,1,8 5, ,6 2,4,5 2, ,1 6,1 3,8 6,1 1 86,1 6,4 1, 6, ,8 1,8 5,2 2, ,5 4,4 8,2 5,9 1 71,4 6, 16,1 6, ,4 3,7 6, 5,

14 Grundskole KVU Human MVU uden diplomingeniør Ph.d. og øvrige LVU Danskere Danskere Danskere Danskere Danskere Danskere Danskere Danskere 79,5 5,4 7,8 7, ,9 9,1 9,2, ,7 3,3 37, 15, ,7 4, 39, 19, ,5 6,1 36,1 19, ,9 2,5 6,3 3, ,8 4,7 11,7 6, ,5 7, 13, 7, ,1 1,3 4,9 3, ,8 3,4 7,6 5, ,4 2,8 7,5 6, , 1,1 69,6 2, ,8 1,9 71,9 3, ,1 2,2 76,7 3, ,5 6,3 1,7 5, ,6 8,9 1,7 7, ,4 16,2 1,8 7, ,2 2,2,6 3, , 4,3 1,9 4, ,2 7,6 1,2 7, ,7,8,3 2, ,4 1,3 1,3 3, ,5 4,3,7 6, ,8 1,5,8 2, ,8 2,6,9 1,7 1 84,5 3,9 2,9 8,7 9 UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. 14

15 Tabel 3. Uddannelsesfordelt tilknytning til arbejdsmarkedet 211/12 % Antal Besk. Stud. Øvr. UFA Besk. Stud. Øvr. UFA Cand.scient. Danskere 91,6 4,3 1,1 3, , 3, 2,4 6, ,6 9,1 1,1 7, Civil Danskere 94,8 2,8,4 2, ,7 4,5 3, 6,8 1 84, 8,9,6 6, Diplom Danskere 86,9 2,1 9,2 1, ,8 3,5 2,3 8,4 3 66,1 8,6 2,8 4, Faglærte Danskere 8, 5, 8,1 6, ,5 6,7,4 8, ,7 12,1,8 12, Grundskole Danskere 35,3 3,5 44,6 16, ,9 4,4 45,2 21, ,7 6,6 42,7 21, KVU Danskere 82,2 3,4,9 3, ,7 6,1 18,9 6, ,1,4 21, 6, Danskere 87,4 2,7 5,8 4, ,4 4,8 8,8 6, ,3 8, 9,5 7, Danskere 25, 1,6 71, 2, ,9 2,6 7,2 4, ,7 2,8 78,2 3, Human Danskere 84,9 8,1 1,4 5, ,3 12,1 1,3, ,3 19,4 1,, Danskere 93,1 3,5,5 2, ,2 6,8 1,1 6, ,4 12, 1,6 6, MVU uden diplomingeniør Danskere 96,8 1,1,3 1, ,4 2,3. 3,

16 88,8 4,6,6 6, PhD og Øvrige LVU Danskere 93,4 2,9,8 2, ,7 2,1 2,8 5, ,7,1, 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 4. Uddannelsesfordelt tilknytning til arbejdsmarkedet 214/15 % Antal Besk. Stud. Øvr. UFA Besk. Stud. Øvr. UFA Cand.scient. Danskere 9,5 5,1,9 3, ,4 5,5 1,1 5, 16 82,9,,9 6, Civil Danskere 94,6 2,9,3 2, ,9 5,, 7, , 9,1,7 4, Diplom Danskere 85,2 2, 11,1 1, ,7 3,9 2,9 8, ,3 9,1 2,8 4, Faglærte Danskere 78,7 4,3 9,9 7, ,3 5,7 12,2 8, ,1,8 11,1 13, Grundskole Danskere 32,6 1,9 48, 17, , 2,4 46,9 22, ,1 3,8 44,3 22, KVU Danskere 79,7 3,2 13,4 3, ,8 7,1 18,5 5, ,4 8,4 2,9 7, MVU uden diplomingeniør Danskere 86,7 2,7 6,2 4, ,1 4,7 9,6 6, ,8 8,1 8,8 8, Danskere 22,3 1,7 73,3 2, ,5 3, 7,7 4, ,7 2,8 78,1 3, Human Danskere 84,9 8,1 1,1 5, ,8,5 1,,

17 69,6 18,5 1,7, Danskere 92,5 3,7,5 3, ,5 6,5,7 8, ,5 11,1,7 6, Danskere 96,3 1,3,4 2, ,7 1,9. 2,4 2. 9,6 3,8,7 5, Ph.d. og øvrige LVU Danskere 92,8 3,1,8 3, ,9 3,8 2,5 3, ,6 8,7 1,1 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistiks registre Tabel 5. Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, 28/9 % Antal Besk. Stud. Øvr. ufa Besk. Stud. Øvr. ufa Danskere Cand.scient. 93, 2,7 1,2 3, Civil 94,6 2,4,5 2, Diplom 9,8 1,8 5,2 2, Faglærte 84,4 3,7 6, 5, Grundskole 44,7 3,3 37, 15, KVU 87,9 2,5 6,3 3, MVU uden diplomingeniør 9,1 1,3 4,9 3, , 1,1 69,6 2, Humanistisk 86,5 6,3 1,7 5, ,2 2,2,6 3, ,7,8,3 2, Ph.d. og øvrige LVU 94,8 1,5,8 2, Cand.scient. Civil Diplom 9,2 2,3 3,8 3, ,1 6,1 3,8 6,1 1 81,5 4,4 8,2 5,9 1 Faglærte 79,5 5,4 7,8 7, Grundskole 37,7 4, 39, 19, KVU 76,8 4,7 11,7 6,

18 Ikkevestlige MVU uden diplomingeniør 83,8 3,4 7,6 5, ,8 1,9 71,9 3, Humanistisk 81,6 8,9 1,7 7, , 4,3 1,9 4, ,4 1,3 1,3 3,1 15 Ph.d. og øvrige LVU 94,8 2,6,9 1,7 1 Cand.scient. 87, 7,1,8 5, 2 2 Civil 86,1 6,4 1, 6, Diplom 71,4 6, 16,1 6, Faglærte 7,9 9,1 9,2, Grundskole 38,5 6,1 36,1 19, KVU 72,5 7, 13, 7, MVU uden diplomingeniør 83,4 2,8 7,5 6, ,1 2,2 76,7 3, humanistisk 74,4 16,2 1,8 7, ,2 7,6 1,2 7, ,5 4,3,7 6, Ph.d. og øvrige LVU 84,5 3,9 2,9 8,7 9 Anm: Se metodeboks 1. Vestlig og ikke-vestlig dækker både indvandrere og efterkommere. UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 6. Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, 211/12 % Antal Besk. Stud. Øvr. ufa Besk. Stud. Øvr. ufa Danskere Cand.scient. 91,6 4,3 1,1 3, Civil 94,8 2,8,4 2, Diplom 86,9 2,1 9,2 1, Faglærte 8, 5, 8,1 6, Grundskole 35,3 3,5 44,6 16, KVU 82,2 3,4,9 3, MVU uden diplomingeniør 87,4 2,7 5,8 4, , 1,6 71, 2, humanistisk 84,9 8,1 1,4 5,

19 93,1 3,5,5 2, ,8 1,1,3 1, Ph.d. og øvrige LVU 93,4 2,9,8 2, Cand.scient. Civil Diplom 88, 3, 2,4 6, ,7 4,5 3, 6,8 1 67,8 3,5 2,3 8,4 3 Faglærte 74,5 6,7,4 8, Grundskole 28,9 4,4 45,2 21, KVU 68,7 6,1 18,9 6, Ikkevestlige MVU uden diplomingeniør 8,4 4,8 8,8 6, ,9 2,6 7,2 4, humanistisk 76,3 12,1 1,3, ,2 6,8 1,1 6, ,4 2,3, 3,4 17 Ph.d. og øvrige LVU 89,7 2,1 2,8 5,5 13 Cand.scient. 82,6 9,1 1,1 7, Civil 84, 8,9,6 6, Diplom 66,1 8,6 2,8 4, Faglærte 64,7 12,1,8 12, Grundskole 29,7 6,6 42,7 21, KVU 62,1,4 21, 6, MVU uden diplomingeniør 75,3 8, 9,5 7, ,7 2,8 78,2 3, humanistisk 69,3 19,4 1,, ,4 12, 1,6 6, ,8 4,6,6 6, Ph.d. og øvrige LVU 85,7,1, 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 7. Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, 214/15 % Antal 19

20 Besk. Stud. Øvr. ufa Besk. Stud. Øvr. ufa Danskere Ikkevestlige Cand.scient. Civil Diplom Faglærte Grundskole KVU 9,5 5,1,9 3, ,6 2,9,3 2, ,2 2, 11,1 1, ,7 4,3 9,9 7, ,6 1,9 48, 17, ,7 3,2 13,4 3, MVU uden diplomingeniør 86,7 2,7 6,2 4, ,3 1,7 73,3 2, humanistisk 84,9 8,1 1,1 5, ,5 3,7,5 3, ,3 1,3,4 2, Ph.d. og øvrige LVU 92,8 3,1,8 3, Cand.scient. Civil Diplom Faglærte Grundskole KVU 88,4 5,5 1,1 5, 16 87,9 5,, 7, ,7 3,9 2,9 8, ,3 5,7 12,2 8, , 2,4 46,9 22, ,8 7,1 18,5 5, MVU uden diplomingeniør 79,1 4,7 9,6 6, ,5 3, 7,7 4, humanistisk 77,8,5 1,, ,5 6,5,7 8, ,7 1,9, 2,4 2 Ph.d. og øvrige LVU 89,9 3,8 2,5 3,8 14 Cand.scient. Civil Diplom Faglærte 82,9,,9 6, , 9,1,7 4, ,3 9,1 2,8 4, ,1,8 11,1 13,

21 Grundskole KVU 29,1 3,8 44,3 22, ,4 8,4 2,9 7, MVU uden diplomingeniør 74,8 8,1 8,8 8, ,7 2,8 78,1 3, humanistisk 69,6 18,5 1,7, ,5 11,1,7 6, ,6 3,8,7 5, Ph.d. og øvrige LVU 85,6 8,7 1,1 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. 3. Bilagstabeller 2-65-årige Tabel 8. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst 28/9 211/12 214/15 28/9 211/12 214/15 Antal Danskere 72,1 69,6 7, ,5 3,3 2, ,2 9,8, Øvrige UFA 17,2 17,2 16, Vestlig 63,2 61,5 62, ,1 4,3 3, ,8 11,9 13, Øvrige UFA 23,9 22,4 2, Ikke-vestlig 5,9 45,8 47, ,1 7,5 5, ,7 27,8 27, Øvrige UFA 18,3 18,8 19, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 9. Uddannelsesfordelt tilknytning til arbejdsmarkedet 28/9 % Antal Besk. Stud. Øvr. UFA Besk. Stud. Øvr. UFA 21

22 Cand. Scient. Danskere 91,3 2, 1, 5, ,8 3,6 3,8, ,5 5,6 1,4 5, Civil Danskere 92,9 1,8,4 4, , 3,3 1,4, ,7 6,5 1,5 8, Diplom Danskere 88,7 1,7 1,9 7, ,5 3,9 1,8 15, ,9 5,4,6, Faglærte Danskere 79,1 2,7 2,6 15, ,9 3,2 2,6 27, , 7,7 7,3 14, Grundskole Danskere 53,6 3, 17, 26, ,5 3,7 22,5 29, ,5 6, 32,5 22, KVU Danskere 86, 2,3 3,2 8, ,9 4,8 4, 2, , 7,2 9,6 12, MVU uden diplomin Danskere 84,8 1,1 2,4 11, ,3 1,9 2, 21, , 2,6 5,4 11, PhD og Øvrige LVU Danskere 93,3 1,1,7 4, ,2 1,7,2 16, ,8 4,3 1,8 17, Human Danskere 85,8 4,1 1,5 8, , 5,2 1,8 16, , 11,5 1,4 13, Danskere 92,3 1,8,6 5, ,9 3,1 1,1 9, ,1 7,3 1,5 9, Danskere 93,5,4,4 5, ,9,4,6 9, ,4 3,,5 8, Danskere 38,2 1,4 55,9 4, , 1,9 47,2 11, ,9 2,6 72,1 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Kilde: AE på baggrund Danmarks Statistiks registre 22

23 Tabel. Uddannelsesfordelt tilknytning til arbejdsmarkedet 211/12 % Antal Besk. Stud. Øvr. UFA Besk. Stud. Øvr. UFA Cand. Scient. Danskere 9,5 3,1,9 5, ,8 2,8 1,1, ,1 8,8,9 8, Civil Danskere 93,5 2,2,3 4, ,2 3,2,9 11, ,8 8,2,8 8, Diplom Danskere 88,3 2,1 2,7 6, ,9 4,4 3,9 14, ,7 7,8 12,6 7, Faglærte Danskere 77, 3,7 3,2 16, ,8 4,6 3,5 24, ,,3 8,1 15, Grundskole Danskere 48,4 3,7 21,2 26, ,6 4,5 27,8 29, ,9 6,6 38,4 23, KVU Danskere 83,3 3,1 4,8 8, ,6 6,7 6,7 17, ,6 9,9 14,8 11, MVU uden diplomin Danskere 83, 2,2 2,6 12, ,5 3,3 2,1 21, ,2 6,5 6,6 11, PhD og Øvrige LVU Danskere 93,4 1,9,5 4, ,8 2,1,9 11, ,1 7,4 1, 12, Human Danskere 84,6 5,6 1,2 8, ,1 6,6 1, 17, ,7 15,6 1,2 13, Danskere 91,6 2,8,5 5, , 5,1,8 11, , 11, 1,7 8, Danskere 93,9,7,4 5, ,,5,3 9, ,9 3,5,4 7, Danskere 37,9 2,3 55,2 4, ,6 3,3 46,9, ,7 3,3 73,5 4,

24 UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 11. Uddannelsesfordelt tilknytning til arbejdsmarkedet 214/15 % Antal Besk. Stud. Øvr. UFA Besk. Stud. Øvr. UFA Cand. Scient. Danskere 9,5 3,3,7 5, , 3,7 1,2, ,1 8,1 1, 7, Civil Danskere 93,8 2,,2 4, ,1 3,6,4, ,7 7,9,6 6, Diplom Danskere 9,1 1,6 3, 5, ,4 3,6 4,4 11, , 8, 12,5 8, Faglærte Danskere 78,3 3, 3,7 15, ,7 4,4 4,2 2, ,9 8,8 7,8 16, Grundskole Danskere 47,5 2,6 23,8 26, ,8 2,7 3,8 28, ,1 4,1 39,2 24, KVU Danskere 83,7 2,6 5,4 8, ,7 5,6 6,8 16, ,6 7,4 14,6 12, MVU uden diplomin Danskere 83,4 1,9 2,6 12, ,6 2,7 2,3 19, ,1 6,8 6,3 11, PhD og Øvrige LVU Danskere 93,7 1,6,5 4, ,4 2,1,4 8, ,7 6,2,9 11, Human Danskere 86, 4,9,9 8, ,4 4,6,6 16, ,4 14,7 1,5 12, Danskere 91,8 2,7,4 5, ,2 4,7,8 11, ,9,4,7 8, Danskere 93,9,7,3 5, ,9,4,1 7,

25 89,3 3,1,6 7, Danskere 37,3 2,1 55,6 5, ,8 3,4 47,2 9, ,4 3,1 73, 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 12. Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, 28/9 % Antal Besk. Stud. Øvr. UFA Besk. Stud. Øvr. UFA Danskere Cand. Scient. 91,3 2, 1, 5, Civil 92,9 1,8,4 4, Diplom 88,7 1,7 1,9 7, Faglærte 79,1 2,7 2,6 15, Grundskole 53,6 3, 17, 26, KVU 86, 2,3 3,2 8, MVU uden diplomin 84,8 1,1 2,4 11, PhD og Øvrige LVU 93,3 1,1,7 4, Human 85,8 4,1 1,5 8, ,3 1,8,6 5, ,5,4,4 5, ,2 1,4 55,9 4, Cand. Scient. 81,8 3,6 3,8, Civil 85, 3,3 1,4, Diplom 78,5 3,9 1,8 15, Faglærte 66,9 3,2 2,6 27, Grundskole 44,5 3,7 22,5 29, KVU 7,9 4,8 4, 2, MVU uden diplomin 74,3 1,9 2, 21, PhD og Øvrige LVU 81,2 1,7,2 16, Human 77, 5,2 1,8 16, ,9 3,1 1,1 9, ,9,4,6 9, , 1,9 47,2 11,

26 Ikkevestlige Cand. Scient. 87,5 5,6 1,4 5, Civil 83,7 6,5 1,5 8, Diplom 73,9 5,4,6, Faglærte 71, 7,7 7,3 14, Grundskole 39,5 6, 32,5 22, KVU 71, 7,2 9,6 12, MVU uden diplomin 81, 2,6 5,4 11, PhD og Øvrige LVU 76,8 4,3 1,8 17, Human 74, 11,5 1,4 13, ,1 7,3 1,5 9, ,4 3,,5 8, ,9 2,6 72,1 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 13. Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, 211/12 % Antal Besk. Stud. Øvr. UFA Besk. Stud. Øvr. UFA Danskere Cand. Scient. 9,5 3,1,9 5, Civil 93,5 2,2,3 4, Diplom 88,3 2,1 2,7 6, Faglærte 77, 3,7 3,2 16, Grundskole 48,4 3,7 21,2 26, KVU 83,3 3,1 4,8 8, MVU uden diplomin 83, 2,2 2,6 12, PhD og Øvrige LVU 93,4 1,9,5 4, Human 84,6 5,6 1,2 8, ,6 2,8,5 5, ,9,7,4 5, ,9 2,3 55,2 4, Cand. Scient. 85,8 2,8 1,1,4 4 5 Civil 84,2 3,2,9 11,

27 Diplom 76,9 4,4 3,9 14, Faglærte 67,8 4,6 3,5 24, Grundskole 38,6 4,5 27,8 29, KVU 69,6 6,7 6,7 17, MVU uden diplomin 73,5 3,3 2,1 21, PhD og Øvrige LVU 85,8 2,1,9 11, Human 75,1 6,6 1, 17, , 5,1,8 11, ,,5,3 9, ,6 3,3 46,9, Ikkevestlige Cand. Scient. 82,1 8,8,9 8, Civil 82,8 8,2,8 8, Diplom 71,7 7,8 12,6 7, Faglærte 66,,3 8,1 15, Grundskole 31,9 6,6 38,4 23, KVU 63,6 9,9 14,8 11, MVU uden diplomin 75,2 6,5 6,6 11, PhD og Øvrige LVU 79,1 7,4 1, 12, Human 69,7 15,6 1,2 13, , 11, 1,7 8, ,9 3,5,4 7, ,7 3,3 73,5 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 14. Tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, 211/12 % Antal Besk. Stud. Øvr. UFA Besk. Stud. Øvr. UFA Danskere Cand. Scient. 9,5 3,3,7 5, Civil 93,8 2,,2 4, Diplom 9,1 1,6 3, 5, Faglærte 78,3 3, 3,7 15, Grundskole 47,5 2,6 23,8 26, KVU 83,7 2,6 5,4 8,

28 MVU uden diplomin 83,4 1,9 2,6 12, PhD og Øvrige LVU 93,7 1,6,5 4, Human 86, 4,9,9 8, ,8 2,7,4 5, ,9,7,3 5, ,3 2,1 55,6 5, Cand. Scient. 85, 3,7 1,2, Civil 85,1 3,6,4, Diplom 8,4 3,6 4,4 11, Faglærte 7,7 4,4 4,2 2, Grundskole 37,8 2,7 3,8 28, KVU 7,7 5,6 6,8 16, MVU uden diplomin 75,6 2,7 2,3 19, PhD og Øvrige LVU 89,4 2,1,4 8, Human 78,4 4,6,6 16, ,2 4,7,8 11, ,9,4,1 7, ,8 3,4 47,2 9, Ikkevestlige Cand. Scient. 83,1 8,1 1, 7, Civil 84,7 7,9,6 6, Diplom 71, 8, 12,5 8, Faglærte 66,9 8,8 7,8 16, Grundskole 32,1 4,1 39,2 24, KVU 65,6 7,4 14,6 12, MVU uden diplomingeniør 75,1 6,8 6,3 11, PhD og Øvrige LVU 81,7 6,2,9 11, Human 71,4 14,7 1,5 12, ,9,4,7 8, ,3 3,1,6 7, ,4 3,1 73, 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. 28

29 Bilag IDA-grupperne Tabel 1. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, IDA, 2-39 år 28/9 211/12 214/15 28/9 211/12 214/15 Antal Dansk 92,6 91, 9, ,3 3, 3, ,6 3,7 3, Øvrige UFA 2,6 2,3 2, Indvandrere, vestlige 84,4 8,6 84, ,2 4,4 3,3 3,3 7,9 4, 2 Øvrige UFA 6,2 7,1 8,1 2 2 Indvandrere, ikke-vestlige 78,4 75, 76, ,6 8,8 9, ,8 11,6 9, Øvrige UFA 5,3 4,6 5, 6 7 Efterkommere, vestlige 86,2 81,1 79, ,1 2,6 6,9 2 7,5 9, 8,2 2 2 Øvrige UFA 4,3 7,4 5, Efterkommere, ikke-vestlige 76,8 72,4 72, ,7 8,8 9, ,4 12, 13, Øvrige UFA 8,1 6,9 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 2. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på herkomst, IDA, 2-65 år 28/9 211/12 214/15 28/9 211/12 214/15 Antal Dansk 91,2 91,1 91, ,8 2,4 2, ,3 1,7 1, Øvrige UFA 5,7 4,8 4, Indvandrere, vestlige 81,1 8,9 82, ,6 4,2 3, ,3 1,8 1,

30 Øvrige UFA 13,1 13,2 12, Indvandrere, ikke-vestlige 79,1 77,5 78, ,8 8, 7, ,2 6,4 5, Øvrige UFA 8,8 8,2 8, Efterkommere, vestlige 88, 86, 86, , 2,8 4,1 2 4,9 4,2 4, Øvrige UFA 5,1 7, 5, Efterkommere, ikke-vestlige 77,3 73,3 74, ,6 8,4 9, ,1 11,6 12, Øvrige UFA 8,1 6,6 4, UFA angiver personer uden for arbejdsstyrken. Tabellen viser tal for to år lagt sammen. Dette er gjort, da antallet af personer er lavt i nogle af grupperne. Samme person kan dermed indgå flere gange i samme celle, hvis han eller hun f.eks. er i beskæftigelse i begge år, eller man kan indgå i to forskellige celler, hvis man har skiftet status mellem de to år. Alle andele skal betragtes som et gennemsnit mellem de to år. Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Tabel 3. Antal IDA-uddannede i befolkningen, 2-65 år, 215 Danskere I alt Cand. Scient Civil Diplom I alt Alle celler er afrundet til nærmeste af diskretionshensyn. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Antal 3

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik

Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen 3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund. Indvandrer-kolleger og uddannelse Analysesektionen 26. september 2008 Dette papir sammenfatter tre undersøgelser om indvandrere i FOA. Det drejer sig om: 1. Resultaterne af en rundspørge, som er gennemført

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Faglærte læser også videre

Faglærte læser også videre Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er

Portræt af nyuddannede ingeniører og scient. er AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse

Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse AE har sammenkørt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register med Danmarks Statistiks uddannelsesregistre for at belyse uddannelsesaktiviteten blandt kontant-

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse

personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse 16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse

85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse 85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse Regeringen vil ændre beløbsordningen. Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen, som udenlandsk arbejdskraft som minimum skal

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere