Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Transkript

1 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015 i Herning Kontakt: Stinne Højer Mathiasen: bofsm@herning.dk

2 Baggrunden, konteksten og overblikket

3 Fakta og organisation Herning Kommune: indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og Økonomi Økonomi, Sekretariat og udvikling Center for Børn og Læring Skoler og dagtilbud Center for Børn og Forebyggelse Børne- og Familierådgivning, PPR, Sundhedspleje, Tandpleje, Specialinstitutioner April 17, 2015 Designarbejdsgruppen

4 Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse

5 Hvorfor et program med inspiration fra Sverige?

6 Tæt på en svensk kommune: Inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge (KREVI 2012): s-rapporten_ pdf

7 Indsatstænkningen - Borås indsatstrappe Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser, inkl. anbringelser på eget værelse Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i forskellige typer af familiepleje Anbringelse i Institutionstilbud

8 På tværs af indsatstrappen i Borås Normaliseringsperspektiv man skal lære at håndtere hverdagen Udstrakt grad af konsensus om indsatstrappe og normaliseringsperspektiv & om: Økonomisk bevidsthed og faglig vidensbasering Arbejder med og inddrager familie og netværk på alle indsatstrin Styrket sagsbehandling, inkl. tæt opfølgning på anbringelser og hjemmebaserede indsatser -som følge heraf børnesager per sagsbehandler Stor tværkommunal enhed (GryningVård) med specialiseret og bred indsatsvifte spiller væsentlig rolle som leverandør

9 Sverigesprogrammet: Projekterne og organiseringen

10 Finansieringen Forventet besparelse på anbringelser(so 16) sagsbehandlere + 1 teamkoord.ibof(so20) Nettobesparelse

11 Sverigesteamet

12 SUP BOF PPR 9 socialrådgivere 1 teamleder 4 sundhedsplejersker 3 PPR-psykologer 3 distrikter Sdr. Felding/Skarrild Brændgård Gjellerup sverigesprogrammet.herning.dk

13 Sverigesteamets målgruppe SUP BOF Hedebocentret Børne-og Familiecenter Herning

14 Mål (1) Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter. Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser på institution. Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformermellem medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis støttes massivt, skal have en ungdomsuddannelseeller være i et forløb med et beskæftigelsesmæssigt sigte.

15 Mål (2) Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. Der skal udvikles en måde at tænke sundhedsfremmeind, når der vælges indsats i forhold til udsatte børn og unge i projektet. Der skal udvikles metoder og andre måderat være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. Der skal ske en besparelsepå 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion 5.20).

16 Kernekomponenterne Sagstal Kompetenceudvikling Tilbudsvifte Mindset Mål Tværfaglighed Hyppige opfølgninger

17 Fokus på evaluering og dokumentation! Får investeringen og indsatserne de ønskede faglige og økonomiske effekter? Intern dokumentationsgruppe og ledelsesinformation Evaluering med deltagelse af eksterne parter (KORA og Metodecentret) Bygget op omkring før- og eftermålinger (baseline august 2013) Distriktsopdelingen er også betydningsfuld Kvalitative og kvantitative metoder

18 Midtvejsevaluering KORA og Metodecentret har gennemført en midtvejsevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram, der nu foreligger. Børn og Unge har selv evalueret Sverigesprogrammets øgede samarbejde mellem Sverigesteamet og sverigesdistrikternes skoler og dagtilbud. April 17, 2015 Børn og Unge

19 Forandringer i foranstaltningsmønstret I Der anbringes færre børn Antal anbragte (årsbørn) 49,01-6 % 45, juni december 2014 Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015 April 17, 2015 Børn og Unge

20 Forandringer i foranstaltningsmønstret II Der anbringes en mindre andel på institution. Der anbringes en større andel i plejefamilie og i slægts- og netværkspleje samt en større andel i såkaldt hjemmebaserede anbringelser. Sverigesteamet. Antal årsbørn i procent Sverigesteamet. Antal årsbørn i procent % 13% 12% 25% Anbringelserhjemmebaserede i alt Anbringelserhjemmebaserede i alt Familieplejeanbragte i alt Familieplejeanbragte i alt 68% Institutionsanbragte i alt 75% Institutionsanbragte i alt Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015 April 17, 2015 Børn og Unge

21 Forandringer i foranstaltningsmønstret III Institutionsanbragte børn bringes ned ad indsatstrappen. Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015 April 17, 2015 Børn og Unge

22 Forandringer i foranstaltningsmønstret IV Der er opnået større tilknytning til nærmiljøet, men bedre inddragelse af familiernes netværk er et fokusområde, der arbejdes videre med. Der sker ikke en stigning i brugen af forebyggende foranstaltninger efter servicelovens 52, men der er en stigning i antallet af sager, der er under afklaring, eller hvor der foregår andre indsatser (fx 11-indsatser og inddragende netværksmøder). Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015 April 17, 2015 Børn og Unge

23 Opfølgningsindsatsen Der følges hyppigere op på sagerne ca. hver 3. måned i gennemsnit på anbringelsessager. Målet om opfølgning hver 3. måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået. Udover det øgede antal opfølgninger har socialrådgiverne generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne. Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet. Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015 April 17, 2015 Børn og Unge

24 Økonomi og kvalitet Sverigesteamets praksis er billigere, og intet tyder på, at kvaliteten af indsatsen er blevet dårligere - snarere tværtimod. Fra 2013 til 2014 er der sparet 3,7 mio. kr. på anbringelser, og udgifterne til dyre forebyggende foranstaltninger er ikke steget i samme periode. Hertil kommer, at det vurderes, at der fra 2012 til 2013 har været en besparelse på mindst kr. Samlet er der altså indtil nu opnået en årlig besparelse på anbringelser på mindst 4,4 mio. kr. Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015 April 17, 2015 Børn og Unge

25 Ændres kvaliteten i indsatsen til børnene? Midtvejsevalueringens kvalitetsindikatorer: Anbringelsessammenbrud Klager over kommunens sagsbehandling De professionelles opfattelse af indsatsens kvalitet Kan give indikationer på kvaliteten af Sverigesteamets indsats men ikke sikker viden herom 2014 er et tidligt tidspunkt at vurdere kvaliteten, da Sverigesprogrammet kun har været i gang i to år. Indikatorerne gennemgås i det følgende 25

26 Anbringelsessammenbrud Tabel 11 Sammenbrud i anbringelsen (Ankestyrelsens definition) i 2014 for Sverigesdistrikter og øvrige distrikter Sverigesdistrikter Øvrige distrikter Antal sammenbrud 1 8 Procent af alle anbringelser 2,2 % 5,9 % I 2014 skete der sammenbrud i kun 2,2 % af alle anbringelser i Sverigesdistrikterne. I de øvrige distrikter skete det i 5,9 % af anbringelsessagerne Målt på antal anbringelsessammenbrud er der således ingen indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en dårligere kvalitet for de anbragte børn snarere tværtimod. 26

27 Klager over sagsbehandling Tabel 12 Klager til Herning Kommune over sagsbehandlingen i Børne- og Familierådgivningen i 2014 fordelt på distrikter/teams Sverigesdistrikter Øvrige distrikter - børneteam Øvrige distrikter - ungeteam Øvrige distrikter - modtagelsen Antal klager til kommunen I procent af alle sager ,4 % 7,3 % 6,4 % 0,8 % I 2014 blev der indgivet klage over sagsbehandlingen i kun 1,4 % af alle sager i Sverigesdistrikterne. Dette er væsentligt lavere end i de øvrige distrikter, med undtagelse af de kortvarige sager i modtagelsen. Målt på antal klager over sagsbehandlingen er der således ingen indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en dårligere kvalitet snarere tværtimod. 27

28 Indsatsens kvalitet de professionelles og brugernes vurderinger Faglig kvalitet Det virker som om, at normalisering er blevet en vigtig dimension i kvalitetsbegrebet hos rådgiverne. I det perspektiv er det store arbejde med normaliseringstankegangen i sig selv fremmende for kvaliteten Rådgiverne oplever, at de kommer meget tidligt ind i sagerne, og nogle gange kan bidrage til, at problemerne ikke bliver store Rådgiverne oplever, at de kan stille klare og tydelige mål for indsatsen og justere indsats og mål efter behov Rådgiverne oplever, at de kan planlægge indsatsen. Der opstår færre ildebrande Nogle leverandører oplever, at mål og handleplaner er meget konkrete, hvilket kan gøre leverandørernes indsatser mere målrettede og effektive fra starten. Men nogle leverandører mener også, at det store fokus på målbare mål og tidsbegrænsning medfører, at indsatserne hos dem afsluttes for tidligt. 28

29 Indsatsens kvalitet de professionelles og brugernes vurderinger Brugeroplevet kvalitet De interviewede borgere oplevede alle en større lydhørhed og tilgængelighed fra rådgiverne, end de var vant til fra tidligere Rådgiverne oplever også, at de får en tættere relation til borgerne og fx lytter mere til børnenes perspektiv Leverandørerne oplever også, at der er bedre relationer mellem rådgiver og særligt de unge. 29

30 Samarbejdet med skoler og dagtilbud Skoler og dagtilbud oplever en større grad af tilgængelighed fra og kontakt med Sverigesteamets børne- og familierådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker. Skolernes og dagtilbuddenes ledelser vurderer samarbejdet som godt; i sammenligningen med oplevelsen af samarbejdet før iværksættelsen af Sverigesprogrammet ses en tydelig forbedring. Der peges dog også på punkter, hvor samarbejdet kan udvikles og forbedres yderligere. April 17, 2015 Børn og Unge