Nonfiktion DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG

Transkript

1 DEL O KAPITEL 3. ANALYSE OG FORTOLKN!NG Figur Team Rynkeby Fonden I fotograf Thomas Nørremark. Skoleelever løber til fordel for Børnecancerfonden Nonfiktion Nonfiktion betyder "ikke-opdigtet'', og det vil sige, at vi under denne genre finder tekster, der tilhører den virkelige verden. Nonfiktion kan fx være lærebøger, fagbøger, opslagsværker eller artikler. Fælles for nonfiktive tekster er, at vi har en forventning om, at de har rod i virkeligheden og gør rede for fakta, i modsætning til fiktion, der er opdigtede fortællinger. I danskfaget arbejder man ofte med artikler, og du vil sikkert komme til at læse forskellige artikler med relevans for dit fag og kommende erhverv både i dansk og de andre fag. I denne bog vil vi derfor især se på artikler i analysen af nonfiktion. FREMSTILLINGSFORMER I artikler finder vi forskellige måder at fortælle på. Disse måder kalder vi fremstillingsformer, og de fungerer som byggeklodser, som man kan bygge artikler op af. Fremstillingsformerne er beskrivelse, referat, interview, analyse, vurdering og argumentation. ARTIKELGENRER Artikler finder vi i aviser, men også i fx magasiner, ugeblade og fagblade. Vi finder også artikler i mange forskellige former på internettet: De fleste papiraviser og -blade udkommer også i en netudgave, men derudover finder vi artikler eller tekster på tusindvis af hjemmesider, blogs osv. På den måde er begrebet artikler et mere løst Relevans: når noget har betyd ning i en bestemt sammen hæng Beskrivelse: en beskrivelse er en skildring af fx en ting eller en situation Referat: en genfortælling eller gengivelse af noge~ fx af en samtale. Se mere side 103 Interview: en styret samtale, hvor den ene part stiller spørgsmålene, og den anden svarer Analyse: en undersøgelse, man foretager for at blive klogere, fx af en tekst eller en situation Vurdering: en evaluering. hvor man finder ud af, om noget er godt eller skid~ og hvilken betydning. det kan have Argumentation: når man kommer med uddybende argumenter for og imod en sag 75

2 DEL O KAPITEL 3 ANALYSE OG FORTOLKNING begreb, end det var tidligere, men vi kan stadig inddele de fleste artikler i en række undergenrer. Artikler, som skal informere os, tilhører informationsgenrerne. Det er nyhedsartikel, baggrundsartikler, reportager og portrætartikler. Fælles for artiklerne er, at de som regel er skrevet af en journalist, og at denne type artikler som udgangspunkt er objektive, altså at de forholder sig neutralt til det, de beskriver. De holdninger, der kommer til udtryk i artiklerne, er ikke journalistens holdning, men tilhører de mennesker, der bliver interviewet eller refereret i artiklerne. Når du arbejder med artikler, vil du dog opleve, at det ikke altid er tilfældet: Ofte vil journalistens egen holdning også skinne igennem. NYHEDSARTIKEL En nyhedsartikel fortæller om noget, der netop er sket: Hvad der er sket, hvor det er sket, hvornår det er sket, og hvem det er sket for. Du kan tit genkende en nyhedsartikel på, at den er opbygget efter nyhedstrekanten. Det betyder, at det væsentligste kommer først, dernæst det lidt mindre væsentlige, så det lidt mindre væsentlige osv. Artiklen er opbygget sådan, fordi man som læser så kan nøjes med at læse indledningen og allerede her vide det vigtigste af det, artiklen fortæller om. Desuden er en nyhedsartikel traditionelt skrevet sådan af praktiske årsager, for det betyder, at når man skal sætte artiklen i avisen, så kan den let forkortes, så den passer ind: Man skærer bare bagfra, så er der ikke noget vigtigt, der ikke kommer med. En nyhedsartikel vil ofte indeholde både beskrivelser, referat og interview. Hvad sker der Hvor sker det? Hvem sker det for, og hvor mange? Hvorfor sker det? EKSEMPEL: Et eksempel på en nyhedsartikel kunne være en artikel i en netavis på dagen for Team Rynkeby Skoleløbet, fx med rubnkken "I dag løber danske skoleelever til fordel for Børnecancerfonden" (Rubrikken forklarer, hvad der sker) Nyhedsartiklen kunne så fx handle om: Hvornår sker det?: "I dag den 18. marts løber elever Skoleløb på skoler over hele landet for at samle penge ind". Hvem sker det for, og hvor mange?: "Næsten hver sjette skoleelev deltager, fortæller Team Rynkeby". Hvorfor sker det?: "Børnene har fået forældre og bedsteforældre til at sponsorere deres løb, så de på den måde samler penge ind. Det giver penge til børn, der har brug for det, og udover at børnene får motion, giver det dem også en fornemmelse af, at de sammen med tusindvis af andre er med til at gøre en forskel". Der kunne også være et interview med fx et skolebarn, der deltager, eller et kræftramt barn. 76

3 DEL O KAPITEL 3 ANALYSf OG forrdlkning Portræt: et billede af en person Opinionsgenre: "opinion betyder offentlig mening. Op1nionsgenrer er teksttyper, hvor skribenten udtrykker sin holdning Rubrik: overskrift PORTRÆTARTI KEL I en portrætartikel skaber man et portræt af en person, ikke med maling, men med ord. Det kan være en kendt person eller en person, der har oplevet noget, der er relevant for mange mennesker. I portrættet hører læseren fx om personens livshistorie, betydningsfulde oplevelser samt værdier og holdninger. Portrættet vil næsten altid være illustreret med et billede af personen. Fremstillingsformerne vil være beskrivelse og interview både med den person, der bliver portrætteret, og fx personens familie, venner eller fans. Et eksempel på portrætartikel kunne være et portræt af en popmusiker eller politiker. INTERVIEW Et interview er en samtale med en person. Der vil ofte indgå interview i nyhedsartikler, baggrundsartikler, portrætter eller reportager. Interviewet kan også stå alene som en artikel i sig selv, fx hvis personen udtaler sig om et aktuelt emne. ARGUM ENTATIONSTEKSTER Der er også en række tekster i aviser, som ikke er objektive, hvor forskellige mennesker udtrykker deres personlige holdninger. Altså subjektive tekster. Det er opinionsgenrerne, og til dem hører lederen, læserbreve og debatindlæg, kronik, klumme og anmeldelse. LEDER I de fleste aviser kan man dagligt læse en leder. Denne tekst har sin faste plads i avisen og er skrevet af avisens chefredaktør eller en repræsentant for redaktøren eller redaktionen. Her kan man læse avisens holdning til et aktuelt emne eller problem. Det kunne fx være avisens holdning til nedskæringer på børne- og ældreområdet. LÆSERBREVE OG DEBATINDLÆG Enhver, der har noget, han eller hun gerne vil udtrykke, kan sende et læserbrev ind til en avis. Læserbreve er som regel helt korte tekster, der udtrykker en holdning til et problem. Teksterne kan også være længere; i nogle aviser kalder man dem så debatindlæg. 78 Fremstillingsformen er beskrivelse og argumentation. Ofte vil læserbrevet være opbygget med først beskrivelse af et problem, dernæst en argumentation for, hvorfor det er et problem og til sidst evt. et løsningsforslag.

4 Utl V " ",, - ~. Eksempelvis kunne en pædagogisk assistent skrive et læserbrev om, at hun i sit arbejde i en SFO oplever, at skolebørn har meget travlt i deres hverdag. Hun kunne beskrive, hvordan hun ser børn helt ned til 6-7 års-alderen, der virker stressede, og som konklusion tale for, at børn også har ret til at holde fri. Eiler en social- og sundhedshjælper kunne skrive et læserbrev om, hvor travlt han har i sit arbejde i hjemmeplejen og om, hvordan det går ud over den omsorg, han kan levere. Han kunne argumentere for, hvordan det går ud over borgernes livskvalitet og som konklusion tale for, at der blev sat flere ressourcer af til hjemmepleje i kommunen. Essay: en meget fn genre, hvor en skribent, en personlig form tænker, diskuterer og udtrykker sine holdninger. Der skal være en rød tråd I essayet, men det vd tit veksle mellem det per sonlige og det almene Skribent: en person. der skriver en tekst På nettet er der mange forskellige muligheder for at skrive debatindlæg og udtrykke sine holdninger. På netaviseme er der mulighed for at skrive debatindlæg af forskellig længde, ligesom flere aviser også giver mulighed for at kommentere artikler og andre menneskers debatindlæg i et "kommentarspor". KRONIK Kronikken er en længere tekst om et emne eller problem, skrevet af en person udefra, ofte en eller anden form for ekspert. Kronikken har sin faste plads i avisen og er længere end et almindeligt læserbrev. Alle kan skrive forslag til kronikker, men ofte får aviserne mange forslag, og da der kun er plads til en hver dag, er den sværere at få optaget end et almindeligt læserbrev. Ofte tager kronikken udgangspunkt i personlige oplevelser, for her ud fra at beskrive noget mere generelt og alment. Det kunne fx være en grundforløbselev, der har været ude i en uges praktik og beskriver sine oplevelser og ud fra det fortæller noget mere generelt om at være under uddannelse.

5 DEL O KAPITEL 3 ANALYSE OG FORTOLKNING Meningsdanner: en person, der udtrykker skarpe holdninger i medierne, og dermed påvirker samfundsdebatten KLUMME Ordet klumme kommer af ordet søjle (engelsk: column), og det henviser til, at det som regel er en lille tekst på en enkelt spalte eller to. Klummen er en fast tilbagevendende tekst på samme sted i avisen, som skrives af den samme klummeskribent eller flere, der skiftes. Ofte er klummeskribenter fx forfattere, meningsdannere eller kendte mennesker, men det kan også være mennesker, der blot har "noget på hjerte" og kan formidle det på en god måde. Typisk for klummen er det, at den er personlig og ofte humoristisk. Den er derfor også ofte lettere at læse end mange af avisernes andre tekster. Ligesom kronikken har klummen tit form som et essay. En klumme kan handle om alt muligt, det kunne fx være en mor til fire med en fast klumme, hvor hun beskriver hverdagen med børn og sine overvejelser om opdragelse, prioriteringer og parforhold. Blog Tekster, som vi finder i blogs på nettet, kan også minde om klummer i sin form. En blog bliver som regel skrevet af en person, der fortæller om sine oplevelser og holdninger. Ofte tager de udgangspunkt i deres eget liv for at sige noget mere generelt, måske om noget som deres læsere genkender. ANMELDELSER De fleste aviser har anmeldelser af fx restauranter, bøger, musik, koncerter, udstillinger osv. Anmeldelser er vurderende tekster, hvor skribenten fortæller sin holdning til, hvad der er godt og skidt. Mange aviser har en række faste anmeldere, men anmeldelser kan også være skrevet af folk udefra. Anmeldelser fungerer både som underholdning og som forbrugeroplysning i forhold til, om en bog fx er værd at læse. Fremstillingsformerne er referat, analyse og vurdering. Anmeldelsen er tit indledt med et referat eller en objektiv beskrivelse, dernæst kommer en analyserende del, hvor skribenten går i dybden med, hvad der er godt og skidt, og til sidst en samlet vurdering. Mange aviser har et evalueringssystem, hvor anmelderen giver fx et antal stjerner eller hjerter. På nettet finder vi også mange forskellige anmeldelser, skrevet både af professionelle og af almindelige brugere, anmeldelser af alt fra rejsemål til bleer. 80