Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Transkript

1 Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse

2 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder, at jeres børn vil møde en ny og forandret skole med øget fokus på læring og trivsel og på, at eleverne udfordres og bliver så dygtige, de kan. Skoledagen vil være længere, men også mere varieret. Velkendt faglig undervisning vil i højere grad end i dag veksle med andre aktiviteter som fx motion og bevægelse, faglig fordybelse, lektiehjælp og understøttende undervisning. Skolen skal mere ud i omverdenen og omverdenen mere ind i skolen. Alt i alt et højt ambitionsniveau i forhold til elevernes læring og trivsel. I folderen her kan I læse om de væsentligste elementer i reformen og om, hvad det betyder for jeres barns skolegang. Med venlig hilsen Peter Als formand for Børne- og Skoleudvalget Ulla Blom Kristensen centerchef, Skoler og Institutioner, Ballerup Kommune

3 3 Forandringer på fast grund Forandringerne bygger videre på de styrker, vi allerede har i den nuværende folkeskole. Vi bevarer det bedste, samtidig med at vi med nye tiltag møder de udfordringer, skolen står overfor. Det betyder også, at der hånd i hånd med alt det nye vil være masser af kendte og trygge elementer i den skole, eleverne møder til august; fx de fleste fag, lærere, klassen, kammerater og andre relationer. Men Rom blev ikke bygget på én dag. I vil opleve ting, som er forandret fra den første skoledag, mandag den 11. august 2014, mens andre ting vil ændre sig de kommende år, efterhånden som der afprøves, gøres erfaringer og opstår nye idéer på den enkelte skole.

4 4 FOLKESKOLE En FAgligt stærk folkeskole for alle med høj trivsel Skolereform matcher Skole med vilje Reformens overordnede målsætning er at skabe et fagligt løft af folkeskolen, så alle børn motiveres bedre og lærer mere, og der er nationalt opstillet tre overordnede mål, som skal opfyldes med reformen. De nationale mål for folkeskolereformen > Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan > Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater > Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis I Ballerup har vi tilsvarende høje ambitioner med vores folkeskole. Tilbage i 2012 har kommunalbestyrelsen formuleret en vision for fremtidens skole 2020, Skole med vilje en højtpræsterende og skabende skole. En vision, der også har tre overordnede mål, som skolerne i Ballerup allerede i dag arbejder på at opfylde.

5 5 Hvad er så det nye? Skole med vilje Ballerups vision for folkeskolen 2020 > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelsen Vores lokale vision matcher altså på fornem vis skolereformen og den nationale dagsorden, og med de to visioner har vi her i Ballerup gode muligheder og rammer for at udvikle en ny og spændende skole med læringsmiljøer, der understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig. Folkeskolereformen medfører en række ændringer, nye tiltag og nye aktiviteter. En så kompleks og forandret skole stiller nye krav til skolens ledelse. Vi ved fra undersøgelser, at ledelse er én af de mest betydende faktorer for børns læring og trivsel. Derfor er der et særligt fokus på ledelse tæt på kerneopgaven. De største indholdsmæssige ændringer er oplistet her og i det følgende uddybet med forklaringer og eksempler: > En længere, mere varieret og mere sammenhængende skoledag > Understøttende undervisning > Motion og bevægelse > Lektiehjælp og faglig fordybelse > Den åbne skole > Ændringer i fag > Læring og udviklingsmål

6 6 En længere, mere varieret og mere sammenhængende skoledag Eleverne skal opleve en skoledag, som motiverer og aktiverer alle. De får en længere og mere varieret skoledag med bedre tid til en række fag og tid til, at undervisningen i højere grad gennemføres på nye og inspirerende måder. Den ekstra skoletid vil blive brugt på mere alsidige aktiviteter som fx understøttende undervisning, motion og bevægelse og mulighed for mere støtte til den enkelte elev. Skoledagen bliver mere sammenhængende, bl.a. ved at lærere og pædagoger arbejder sammen om at skabe større helhed i elevernes hverdag og at understøtte elevernes læring. I Ballerup bliver der tilknyttet pædagoger på alle årgange pædagoger fra BFO og i de større klasser også klubpædagoger. De nye rammer i folkeskolereformen forudsætter i det hele taget en nytænkning og udvikling af organiseringen af skolen. Undervisningen, skoledagen og ugen vil blive tilrettelagt mere fleksibelt. Hvor mange timer skal eleverne have? Gennemsnitligt er det ugentlige timetal: heraf lektiehjælp Klassetrin timer/uge og faglig fordybelse Typisk pr. dag 0. kl. 3. kl. 30 timer 2 timer kl kl. 6. kl. 33 timer 3 timer kl kl. 9. kl. 35 timer 2 timer kl (15.30)

7 7 Sådan kan skoledagen komme til at se ud for eleverne I Ballerup er det den enkelte skole og skoleledelse, der fastlægger skoledagen og skaber struktur og plads til reformens elementer. Der er i sagens natur også forskelle ikke bare mellem skoler, men også mellem de forskellige klassetrin. Der er derfor ikke kun én standardform for en skoledag. En konkret plan og et skema for jeres barns skoledag næste år vil I få fra skolen, når vi er tættere på skolestart. Her er et bud på, hvordan en skoledag kan se ud for indskolingen, mellemtrin og udskolingen. Indskoling mellemtrin Udskoling Kl BFO Kl Kl Kl Fagdelt/understøttende Fagdelt/understøttende Fagdelt/understøttende undervisning undervisning undervisning Kl Kl Kl Pause/aktiviteter Pause/aktiviteter Pause/aktiviteter Kl Kl Kl /16.00 Fagdelt/understøttende Fagdelt/understøttende Fagdelt/understøttende undervisning undervisning undervisning Kl Kl Kl / BFO * Klub * Ungdomsklub/ Ungdomsskole * * De hvide rækker er frivillige. Hvis man fx ikke deltager i lektiehjælp, kan man i stedet gå i BFO, der i dette eksempel vil være åbent fra kl. 14 (kl. 13 på udvalgte dage). I skemaet her er det dog for overskuelighedens skyld gengivet som typisk overgangstidspunkt efter lektiehjælp, fx kl , eller

8 8 Og her er et eksempel på en ugeplan i udskolingen Kl. mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgenmøde Læringsfællesskaber undervisning i egen klasse eller på tværs af klasser Frokost og pause med aktivitetstilbud Læsebånd Læringsfællesskaber undervisning i egen klasse eller på tværs af klasser Lektiecafé Lektiecafé Valgfag > Alle elever møder hver dag kl Dagen starter med morgenmøde, som anvendes til at få en god start på dagen, samtaler mellem elev og lærer, aftaler om mål og dagens plan osv. > Hver formiddag er der en pause på 15 minutter. > Læringsfællesskaber kan ses som denne skoles vægtning af, at elevens læring står helt centralt i undervisningen. Det kan variere mellem undervisning i egen klasse og i læringsfællesskaber på tværs af klasser. > Valgfag afvikles på denne skole om eftermiddagen. Skolen har valgt at samarbejde med Ungdomsskolen om valgfagene, der afvikles over 30 af de 40 skoleuger.

9 9 Understøttende undervisning Understøttende undervisning er en ny aktivitet i skoledagen, der ligger ud over undervisning i fagene. Den skal supplere og støtte læringen og bidrage til at hæve elevernes faglige niveau. Det sker bl.a. ved, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på og får styrket deres motivation og parathed til at lære. klassetrin Omfang/uge 0. kl. 3. kl. 4-5 timer 4. kl. 6. kl. 2-3 timer 7. kl. 9. kl. 4-5 timer Tiden til understøttende undervisning kan anvendes bredt og bruges til vidt forskellige aktiviteter, der støtter elevernes læring. Aktiviteter kan fx være morgentid med mindfullness som en god start på dagen, måske afbræk midt på dagen med løb eller anden form for bevægelse eller at arbejde fagligt på en måde, der kobler teori og praksis. Det kan også være at inddrage drama, musik, film og medier, rollespil og andre spil. Andre gange kan det være udendørsaktiviteter, samarbejdsøvelser, koncentrationstræning og elevsamtaler. Ligesom tiden kan anvendes til faglig træning som fx læsetræning, matematikøvelser, lektiehjælp og faglig fordybelse. Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre med relevante kompetencer. Det er bl.a. her, at BFO-pædagoger og klubpædagoger kan bidrage med deres kompetencer og understøtte elevernes trivsel og alsidige udvikling. Lærere og pædagoger planlægger i samarbejde den understøttende undervisning.

10 10 Motion og bevægelse Motion og bevægelse er godt for både læringen og sundheden. Eleverne vil gennemsnitligt få 45 minutters motion og bevægelse om dagen. Det kan variere fra dag til dag, sådan at der er idræt på skemaet én dag og andre dage med fx minutters bånd lagt ind med løb, motorik eller andet eller det kan være mindre afbræk med lege, bevægelsespauser mm. Andre eksempler kan være en walk-and-talk, hvor eleverne i 7. klasse to og to brainstormer på en stilopgave, mens de går en tur eller 4. klasse på et løb med opgaveposter rundt på skolens område som afslutning på et historieemne. Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp er som sådan ikke nyt, men det er tænkt ind i reformens nye rammer. Lektiehjælpen er for alle elever både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Hjælpen vil have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde faglig træning og udfordringer tilpasset den enkelte elevs niveau og behov og helt enkelt at have tid til at afslutte opgaver fra dagens undervisning. Det kan også være turboforløb i fx tegnsætningsregler, engelsk grammatik eller emner fra fysikkens verden. Alle skoler tilbyder 2-3 timer lektiehjælp om ugen. Det er her i starten et tilbud og altså frivilligt for eleverne, om de vil deltage. I den forbindelse er det væsentligt at se lektiehjælp og faglig fordybelse som en mulighed for at give eleverne hjælp til selvhjælp, at de kan stifte bekendtskab med forskellige arbejdsmetoder, gøre sig klar til næste skoledag og at give dem selvtillid og følelsen af at mestre skolen. Efter næste folketingsvalg bliver lektiehjælp og faglig fordybelse obligatorisk for eleverne.

11 11 Den åbne skole Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden. Skolerne kommer til at åbne sig mod lokalsamfundet for at indgå i samarbejder med det lokale idræts- kultur- og foreningsliv, fx Musikskolen, Ungdomsskolen og Ballerup Museum, ligesom det lokale erhvervsliv kommer til at spille en vigtig rolle. Samarbejdet vil fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne stifter bekendtskab med de muligheder, lokalsamfundet byder på. I Ballerup har vi allerede mange erfaringer at bygge videre på, som fx Ballerup Museum og naturvejlederen i Pederstrup, hvor skoleklasser kommer på besøg og får spændende undervisningsforløb om historiske og naturfaglige emner, der er tilrettelagt både teoretisk og praktisk og med elevinvolverende aktiviteter. Også Ballerup Musikskole er en aktør, der med reformen vil få en styrket rolle i forhold til skolerne. Der er udarbejdet et katalog med en vifte af muligheder for samarbejde mellem skole og musikskole, fra Leg med blokfløjten, Musical, Skriv en sang. til Dansematematik og Nodelæsning. Det vil tage forskellige former afhængigt af den enkelte skoles aftale med Musikskolen. Ballerup Bibliotek er fortsat en vigtig samarbejdspartner for folkeskolen, og også her er der udviklingsmuligheder. Det samme gælder lokale kunstnere, der kan modtage besøg eller blive inviteret til at komme til skolen med bidrag til kunst i børnehøjde, ligesom der er rig mulighed for at lave undervisningsforløb om kunsten i det offentlige rum, måske med en kunstner ombord. I Ballerup er der stærke traditioner for samarbejde med erhvervslivet, eksempelvis med adoptionsordninger hos fx Siemens, Arbejdernes Landsbank eller Topdanmark. Det kan også være tematiserede undervisningsforløb med fx TOMS. FIRST LEGO League har været et tilbagevendende projekt og et unikt og mangeårigt samarbejde med DTU. Tilsvarende udvikler vi konstant samarbejder mellem folkeskolen og uddannelsesinstitutioner i form af faglige forløb, talentforløb, uddannelsesvalg og ung-til-ung-formidling. Alt sammen noget, der har fokus på elevernes fremtidsmuligheder og kan bidrage til at forberede til ungdoms- og videreuddannelse.

12 12 Fagene flere timer, tidligere opstart og nye fag Nogle af fagene starter tidligere i skoleforløbet end i dag eller får flere ugentlige timer på bestemte klassetrin. Mere tid til faget op igennem et skoleforløb giver mulighed for i højere grad at inddrage nye og anderledes måder at undervise på og også bedre vilkår for elevernes fordybelse i faget. Samtidig sætter reformen særligt fokus på kernefagene dansk og matematik og på it i alle fag. Væsentlige ændringer i forhold til fagene er: > Engelsk fra 1. klasse (mod hidtil 3. klasse) Det betyder, at også elever i 2. klasse får engelsk fra august > Tysk eller fransk fra 5. klasse (mod hidtil 7. klasse). Det betyder, at også elever i 6. klasse får tysk eller fransk fra august > Valgfag fra 7. klasse (mod hidtil 8. klasse) I Ballerup vil nogle af valgfagene blive varetaget af Ungdomsskolen. > Mere undervisning i dansk og matematik Begge fag tilføres en ekstra lektion om ugen i klasse > Madkundskab hidtil Hjemkundskab > Håndværk og design hidtil to fag: Håndarbejde og Sløjd Det nye fag Håndværk og design starter fra skoleåret 2015/16 > Idræt - flere idrætstimer, og idræt bliver desuden et fag, eleverne skal til prøve i ved afslutningen af 9. klasse.

13 har niveauopdelt undervisning, så alle bliver udfordrede kan have musik i ørerne 13 når vi også kan være kreative...når vi selv får mulighed for at undersøge og arbejde med emnet er aktive, fx ved at indlægge en gåtur i løbet af dagen har indflydelse på, hvilke emner vi arbejder med har det godt Vi lærer bedst, når vi: har undervisning på tværs af årgangene kan få ro, når man skal læse ikke har timer, hvor vi skal tænke så meget sidst på dagen får viden om arbejdslivet og livet efter skolen Læring og udviklingsmål er ude og opleve noget udenfor klasselokalet Her er nogle elevers bud på, hvordan de lærer bedst Et vigtigt omdrejningspunkt for reformen er, at alle børn skal lære mere, have passende udfordringer og trives optimalt i skolen. Som det fremgår, tages med reformen mange redskaber og metoder i brug, og en varieret, motiverende og fagligt indholdsrig skoledag er alt sammen byggesten til elevernes læring og trivsel. Skolens mulighed for at tilrettelægge undervisningen fleksibelt og med passende udfordringer til den enkelte elev er i Ballerup understøttet af, at kommunalbestyrelsen har afsat ekstra midler til holddeling. Reformen indfører en mere markant målstyring end hidtil. Blandt andet forenkles Fælles Mål, som er de mål, læreren tilrettelægger sin undervisning efter. Også elevplanen vil blive forenklet, og læreren skal mere systematisk følge elevens udbytte af undervisningen. Elevens aktive deltagelse i både læringsproces og evaluering er en afgørende faktor. Den enkelte elev vil med reformen få en tættere og løbende kontakt med lærerne om egen trivsel og faglige udvikling. Fokus vil være på styrker og potentialer; et godt udgangspunkt for sammen at vurdere, hvordan det går eleven, og hvad næste udviklingsmål kan være.

14 14 BFO Ballerup Fritidsordning Barnets dag vil være kendetegnet ved sammenhæng, helhed og meningsfuldhed i dagens aktiviteter både i den obligatoriske skoledag og i den frivillige fritidsdel, og overgangene fra det ene til det andet skal være ukomplicerede. Dette er bl.a. hjulpet godt på vej ved det større samarbejde mellem pædagoger og lærere, som reformen medfører og ved pædagogers deltagelse i børnenes skoledag. BFO er en vigtig tid til samvær med kammerater, leg og særlige aktiviteter. Måske kan aktiviteter fra skoledagen afføde en ny eller fortsat aktivitet eller leg i eftermiddagens BFO. Eller også er der netop den dag brug for et klart snit, så barnet kan kaste sig over noget ganske andet eller fri leg. Der skal være plads til det hele. Morgenåbningen er typisk med stille aktiviteter; en rolig og hyggelig start på dagen og mulighed for morgenmad. Åbningstider: Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der beslutter åbningstiderne i BFO, og der kan være variation skolerne imellem. Tjek derfor egen skole/ BFO for, hvad der gælder hos jer. Typiske åbningstider kan være således: Morgen: Eftermiddag: to gange/uge to gange/uge på fredage Og åbningstider i ferier således: Mandag torsdag: Fredag: Hvad med klubberne? Fra august 2014 bliver klubberne knyttet tættere til skolerne, og også klubpædagoger får opgaver i den understøttende undervisning, hvilket vil kunne bidrage til at skabe en bedre sammenhæng mellem undervisning og fritidstilbud for de større børn. Klubben vil dog stadig være et tydeligt fritidstilbud med de pædagogiske kvaliteter, der ligger netop her. Det vil som hidtil være samlingssted for børnene efter skoletid med mulighed for en variation af fritidsaktiviteter sammen med kendte eller nye kammerater. Klubberne har på skoledage åbent, når områdets folkeskoler slutter. På skolefridage og i ferier er der åbent fra kl

15 15 Hvordan bliver skole-hjem-samarbejdet? Som forældre spiller I en vigtig rolle for jeres barns læring og trivsel, og vi ved, at eleverne bliver bedre til at lære, når forældrene engagerer sig i skolen. I en forandringstid, som skolen står midt i, kan der være særligt brug for at bevare et godt skole-hjem-samarbejde og at have en varm linje. Der er spørgsmål, I gerne vil have besvaret og forandringer, som skolen vil formidle og muligvis inddrage jer i. I den forbindelse skal I dog vide, at der er så mange forandringer, at ikke alle forhold vedrørende næste skoleår er afklaret, og at det er en fortsat proces frem til skolestart og endda i tiden derefter, efterhånden som vi får erfaringer med reformens mange nye elementer. Men vi kan love jer, at skolen vil gøre sig umage med at informere jer, når der er nyt. I kan også fremover kontakte skolen, lærere og pædagoger via skolens ForældreIntra. Svar på henvendelser og dialog om jeres barn vil som regel ske indenfor normal arbejdstid. Det hænger sammen med, at lærere og pædagoger skal være mere til stede på skolen i dagtimerne og dermed også lave hovedparten af deres opgaver i dette tidsrum og altså også forældresamarbejdet. Vi ser frem til at samarbejde med jer forældre om jeres barn i en skole under forandring! Samarbejdet kan - som hidtil - tage mange former og foregå på flere niveauer, fra samarbejde omkring det enkelte barn til generelle informationer og sociale aktiviteter vedrørende klassen eller skolen og endelig det mere overordnede engagement, der finder sted i skolebestyrelsens arbejde. Med reformen præciseres, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Der vil være skole-hjem-samtaler og forældremøder på samme niveau som hidtil, og de vil finde sted sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.

16 Hvor kan I få mere at vide? > Undervisningsministeriet: > Ballerup Kommune, Center for Skoler og Institutioner om reformen: > Ballerups Kommunes vision for folkeskolen 2020: > Ikke mindst vil I få de helt nære og konkrete informationer ved egen folkeskole via skolens hjemmeside, ForældreIntra og nyhedsbreve mm. fra skolens ledelse og/eller jeres barns lærere. Udgivet af Ballerup Kommune Juni 2014 Tekst: Else Højlund Layout: DesignKonsortiet Tryk: CoolGray Oplag: eks.