Til høringsparter, jf. høringsliste J.nr Ref. GUSL Dato:

Transkript

1 Til høringsparter, jf. høringsliste J.nr Ref. GUSL Dato: Høring over udkast til ændring af dyrlægebekendtgørelsen, dyreejerbekendtgørelsen samt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr Hermed sendes udkast til ændringer af bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr (herefter dyrlægebekendtgørelsen), bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer (herefter dyreejerbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr i høring. Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest den 1. november Høringssvar bedes sendt til 15@fvst.dk med kopi til gusl@fvst.dk og kise@fvst.dk med angivelse af journalnummer Modtagne eksterne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvar, herunder afsenders navn og mailadresse. Eventuelle spørgsmål vedrørende den frivillige ordning om lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration og kursusmodel kan rettes til Karina Nedergaard på e- mail: karne@fvst.dk. Spørgsmål vedr. fritestningsmuligheden i udkast til ny dyreejerbekendtgørelse kan rettes til Helene Rugbjerg på hru@.fvst.dk. Spørgsmål til specifikt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr kan rettes til Kirsten Sejlstrup på kise@fvst.dk. Spørgsmål til specifikt dyrlægebekendtgørelsen samt dyreejerbekendtgørelsen (som ikke vedrører fritestning), herunder spørgsmål til kapitel 9 vedr. krydsoverensstemmelseskravene kan rettes til undertegnede på gusl@fvst.dk. Formål Formålet med ændringen af dyrlægebekendtgørelsen, dyreejerbekendtgørelsen samt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr er, at der etableres en frivillig ordning, som giver alle landmænd, der er uddannet i kastration, og som har gennemført et kursus, godkendt af Fødevarestyrelsen, mulighed for at lokalbedøve pattegrise forud for kastration. Ordningen skal øge dyrevelfærden i de danske svinestalde og bidrage til at fremme opfyldelse af en målsætning i handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin om, at kastration af pattegrise uden forudgående bedøvelse skal ophøre senest i Side 1 af 8

2 Fødevarestyrelsen har opstillet en kursusmodel for ordningen, som sendes i høring som en del af denne høring. Baggrund Kastration af pattegrise er almindeligt i den danske svineproduktion og foretages for at forhindre ornelugt og -smag i kødet. Kastrationen foretages af landmanden uden forudgående bedøvelse - men med brug af smertebehandling. Som reglerne er i dag, vil det være en meget stor økonomisk byrde, hvis en landmand ønsker at lokalbedøve sine pattegrise forud for kastration. Anvendelse af lægemidler til bedøvelse er forbeholdt dyrlæger, og landmanden ville derfor skulle tilkalde en dyrlæge til formålet. Den frivillige ordning ændrer på dette og åbner således op for, at landmanden fremover selv kan lokalbedøve sine pattegrise forud for kastration og dermed skåne dem for smerter ved indgrebet. Indhold Etableringen af den frivillige ordning vil kræve en ændring af følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr af 7. december 2015 om halekupering og kastration af dyr: - I 6 stk. 1 foreslås indsat en henvisning til 7, stk. 2, der er en ny bestemmelse, jf. nedenfor. Henvisningen til den ny bestemmelse i 7, stk. 2 indsættes som en yderligere undtagelse til hovedreglen i 6 om, at kastration af dyr altid skal foretages af en dyrlæge. - I 7 foreslås indsat et nyt stk. 2, som tillader personer (landmanden eller dennes ansatte) at foretage kastration af pattegrise med forudgående lokalbedøvelse inden for pattegrisens 2. og 7. levedøgn. Dette forudsætter, at vedkommende er uddannet i kastration og har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Personen skal endvidere have deltaget i et kursus i lokalbedøvelse, der er godkendt af Fødevarestyrelsen (jf. nedenfor om de foreslåede ændringer i dyreejerbekendtgørelsen). Bestemmelsen fastslår endvidere, at såfremt pattegrise lokalbedøves forud for kastration, skal dyret tillige gives smertebehandling. Bekendtgørelse nr af 12. december 2016 om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr (Dyrlægebekendtgørelsen): - 17: Lægemidler med bedøvende effekt har hidtil været forbeholdt dyrlæger. Der foreslås indføjet et nyt stk. 5 i 17 om, at dyrlæger må udlevere og ordinere lægemidler med lokalbedøvende effekt til den besætningsansvarlige til brug for lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration, hvis den besætningsansvarlige har gennemført et kursus i lokalbedøvelse af pattegrise, der er godkendt af Fødevarestyrelsen. Heraf følger, at landmanden skal betale for den ekstra tid dyrlægen bruger på ordinering, herunder udlevering af anvisning og tilbageholdelsesseddel. - 20, stk. 1 foreslås ændret således, at dyrlæger udover det allerede eksisterende kursus i anvendelse af lægemidler til produktionsdyr - må afholde kurser for besætningsansvarlige i lokalbedøvelse af pattegrise forud for kastration. Heraf følger, at kravene i 20, stk. 2 og 3, om at dyrlægens kursusplan og -indhold skal godkendes af Fødevarestyrelsen, samt at kursusudbyder senest 3 uger før kursusafholdelse skal underrette Fødevarestyrelsen om kursussted og tidspunkt med reference til det godkendte kursus, også finder anvendelse i forhold til kurset i lokalbedøvelse. Side 2 af 8

3 Bekendtgørelse nr af 12. december 2016 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer (Dyreejerbekendtgørelsen): - 7: Der indføjes et nyt stk. 2, hvorefter den besætningsansvarlige kun må indgive lægemidler med lokalbedøvende effekt, hvis den pågældende kan dokumentere at have gennemført et kursus heri, der er godkendt af Fødevarestyrelsen. - 9: Der indføjes et nyt stk. 4, hvorefter den besætningsansvarlige kun må lade ansatte indgive lægemidler med lokalbedøvende effekt til pattegrise forud for kastration, hvis de pågældende kan dokumentere at have gennemført et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus heri. - Der foreslås indføjet en ny bestemmelse i 7, stk. 7 og i 9, stk. 6 indeholdende en dispensationsmulighed fra det danske kursus i lokalbedøvelse for henholdsvis den besætningsansvarlige og dennes ansatte, hvis ansøgeren kan dokumentere at have erhvervet tilsvarende kvalifikationer ved tilsvarende kurser i andre EU- og EØS-lande. - 15: Bestemmelsen ændres ikke, men det bemærkes, at bestemmelsens krav om, at den besætningsansvarlige skal foretage optegnelser ved anvendelse af receptpligtige lægemidler, vil medføre, at der skal føres optegnelser over anvendt lokalbedøvende lægemiddel. I udkastet til dyreejerbekendtgørelsen er der endvidere foretaget følgende ændringer: Indførsel af mulighed for fritestning af dyr, som ved en fejl er leveret og eller slagtet indenfor tilbageholdelsestiden: Efter ønske fra erhvervet indføres der i 30, stk. 2 en mulighed for, at slagterierne under visse betingelser kan friteste dyr, som ved en fejl er leveret og/eller slagtet indenfor tilbageholdelsestiden. Efter denne bestemmelse kan produkter fra et dyr, der er leveret til slagtning inden for tilbageholdelsestiden, testes for restkoncentrationer med henblik på at skabe mulighed for, at produkterne kan anvendes til human konsum. Som reglerne er i dag, skal alle dele af dyr, som ved en fejl er leveret og/eller slagtet indenfor tilbageholdelsestiden sendes til destruktion. Forslaget medfører således en lettelse for erhvervet, da fritestning giver mulighed for, at kød og slagteaffald kan anvendes til konsum. Der indføres et nyt stk. 2 i 33, hvorefter omkostninger ved og i forbindelse med udtagning samt analyse af prøver til fritestning i medfør af udkast til ny 30, stk. 2 skal afholdes af slagteriet. Udgifter hertil er således Fødevarestyrelsen uvedkommende. Ophævelse af 16, stk. 2 og 3: Med udkast til ny dyreejerbekendtgørelse ophæves stk. 2 i 16. Det skyldes, at dyreejeren i praksis ikke selv har mulighed for at undersøge, om et tilladt lægemiddel overstiger den fastsatte maksimalgrænseværdi. Dyreejeren skal blot kunne dokumentere, at tilbageholdelsestiden er overholdt. Bestemmelsen overflødiggøres og kan dermed ikke skal opretholdes i praksis. Endvidere ophæves 16, stk. 3 i udkast til ny dyreejerbekendtgørelse. Det skyldes, at der i EU-lovgivningen ikke er hjemmel til at kræve, at fødevareproducerende dyr, der er omfattet af en tilbageholdelsestid ikke må nødslagtes. Der gælder således ikke et forbud mod nødslagtning af dyrene. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Side 3 af 8

4 Udkast til ændring af dyrlægebekendtgørelsen, dyreejerbekendtgørelsen samt bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr har været sendt i præhøring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER har i forhold til samtlige tre bekendtgørelser vurderet, at bekendtgørelserne hver især medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Forholdet til reglerne om krydsoverensstemmelse (KO) Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr Kravet om at kastration kun må foretages af en dyrlæge eller af en person, der er uddannet heri og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold, jf. 6 og 7, stk. 2 i høringsudkastet er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Ifølge KO Krav 3.41, delkrav 3 må De i (KO krav 3.41) delkrav 1 og 2 nævnte procedurer kun udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet som omhandlet i artikel 6 (i svinedirektivet), og som har erfaring i udførelsen af de anvendte teknikker med passende midler og under hygiejniske forhold. Det tilsvarende krav i den nugældende 7, stk. 1 er således allerede omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse (KO krav 3.41, delkrav 3). Dyreejerbekendtgørelsen I medfør af KO-krav 2.14, 2.20, delkrav 1 og 2.24, delkrav 1, 4 og 5 i bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse (herefter KO-bekendtgørelsen) 1 er en række bestemmelser i dyreejerbekendtgørelsen underlagt krydsoverensstemmelse (herefter KO). KO-krav 2.14 vedrører anvendelse af veterinære lægemidler. KO-krav 2.20, delkrav 1 vedr. håndtering af farligt affald fra medicinanvendelse. KO-krav 2.24 vedr. journaler til dyr og fødevarer. Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med Fødevarestyrelsen foretaget en gennemgang af reglerne bag alle KO-krav, herunder kravene i dyreejerbekendtgørelsen, som er underlagt KO i medfør af KO-bekendtgørelsen. Der blev i regelgennemgangen konstateret en række fejlimplementeringer i krav, der vedrører veterinærmedicin. Landmænd, som fejlagtigt var blevet trukket i landbrugsstøtten som følge heraf, har uden krav om forældelse fået pengene tilbagebetalt, dvs. fra veterinærkravene blev indført i Det har imidlertid ikke været muligt før nu i udkastet til dyreejerbekendtgørelsen at ændre de danske bestemmelser. I udkastet til dyreejerbekendtgørelsen er der foretaget en række lovtekniske ændringer, som følge af den af den afsluttede regelgennemgang af veterinærmedicinkravene: Fødevarestyrelsen har indføjet et nyt kapitel i dyreejerbekendtgørelsen (kapitel 9). I kapitel 9 (herefter KO-kapitel 9) er der udelukkende medtaget de bestemmelser i dyreejerbekendtgørelsen, som der er hjemmel til at KO-belægge i medfør af bilag II i KO-forordningen 2. Ved at isolere de bestemmelser, der er KO-belagte i et særskilt kapitel, adskilles de nationale bestemmelser fra de KO-belagte bestemmelser, og det sikres, at de KO-belagte bestemmelsers ordlyd ikke ændres i forhold til de EU-retlige bestemmelser, som er underlagt KO. Med dette initiativ tydeliggøres det således i dyreejerbekendtgørelsen, hvilke veterinærmedicinregler, der er KO-belagte. 1 Bekendtgørelse nr. 964 af 12. juli 2017 om krydsoverensstemmelse (KO-bekendtgørelsen). 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/1306/EU af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (KO-forordningen). Side 4 af 8

5 Bestemmelserne i det nye kapitel skal således dels sikre korrekt og tilstrækkelig gennemførelse af den EU-lovgivning, som er underlagt KO i henhold til KOforordningen og dels sikre klarhed og gennemsigtighed i hjemmelgrundlaget for veterinærmedicinkravene. Følgende KO-belagte bestemmelser er medtaget i udkast til ny KO-kapitel 9: danner grundlag for KO-krav 2.20, delkrav 1 i KO-bekendtgørelsen vedrørende håndtering af farligt affald fra medicinanvendelse. Bestemmelsen svarer til den gældende 5, stk. 1. Receptpligtige lægemidler til fødevareproducerende dyr, som ikke er genordineret inden for ordinationsperiodens udløb, betragtes som affald og skal håndteres som affald. Bestemmelsen har hjemmel i fødevarehygiejneforordningens (nr. 852/2004) 3 bilag I, del A, II, punkt 4, litra g, artikel 4, stk. 1, som jf. bilag II i KO-forordningen skal være omfattet af krydsoverensstemmelse. Der er ikke foretaget materielle ændringer i kravet, men kun en ændring i forhold til, at kravet nu er indskrevet som ny 34 i udkast til ny KO-kapitel Bestemmelsen svarer til den gældende 11, stk. 1 og er nu medtaget som ny 35 i KO-kapitlet. Bestemmelsen danner grundlag for KO-krav 2.14, delkrav 1 i KObekendtgørelsen. KO-kravet i 35 er dog præciseret ift. 11, stk. 1 til kun at omfatte fødevareproducerende dyr, da der kun er hjemmel til at håndhæve kravet for så vidt angår fødevareproducerende dyr. Bestemmelsen har hjemmel i forordning (EU) nr. 37/2010 4, bilaget, jf. artikel 1 samt fødevarehygiejneforordningen nr. 852/2004 bilag I, del A, II, punkt 4, litra j, jf. artikel 4, stk. 1, som begge er omfattet af KO i medfør af bilag II i KO-forordningen. 36 Bestemmelsen danner grundlag for KO-krav 2.24, delkrav 5. Tidligere var det den gældende 14, der dannede grundlag for kravet. Kravet er omformuleret, således at den nye bestemmelse i 36 forpligter landbrugeren til at opbevare dyrlægens anvisning i de tilfælde, hvor dyrlægen har foretaget terapeutisk eller zooteknisk behandling af dyr, jf. hormondirektivet 96/22/EF 5, artikel 4, nr. 1 og artikel forpligter desuden landbrugeren til at opbevare dyrlægens anvisninger, hvorpå de meddelte tilbageholdelsestider fremgår (jf. fødevarehygiejneforordningens (nr. 3 Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2004/852/EF af 29. april 2004 om fødevarehygiejne. 4 Kommissionens forordning (EU) 2010/37/EU af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer 5 Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF Side 5 af 8

6 852/2004) bilag I, del A, III, punkt 8, litra b, jf. artikel 4, stk. 1) i forbindelse med øvrig behandling, der ikke er omfattet af hormondirektivet , stk. 1 danner grundlag for KO-krav 2.24, delkrav 1. Tidligere var det den gældende 15, stk. 1, der dannede grundlag for kravet. 15, stk. 1 går dog videre, end hvad der er hjemmel til i fødevarehygiejneforordningens (nr. 852/2004) bilag I, del A, III, punkt 8, litra b, jf. artikel 4, stk. 1, som er KO-belagt i medfør af bilag II i KOforordningen. Bestemmelsen i den gældende 15, stk. 1, nr. 3, hvorefter der skal føres optegnelser over årsag til behandlingen, er et rent nationalt krav, som ikke kan være KO-belagt. 37, stk. 1 er således begrænset til det, som der hjemmel til at KObelægge. Det fremgår endvidere af fødevarehygiejneforordningens bilag I, del A, III, punkt 8, litra b, jf. artikel 4, stk. 1, at krav om registrering af tilbageholdelsestider skal fremgå af kravet og således være underlagt KO. Kravet om journalføring over tilbageholdelsestider fremgår ikke af den gældende 15, stk. 1. Fødevarestyrelsen har indskrevet en bestemmelse om tilbageholdelsestider i 36 i stedet for 37. For alle lægemidler for, hvilke der skal fastsættes en tilbageholdelsestid, skal dyrlægen angive tilbageholdelsestiden i den skriftlige anvisning. Landbrugeren har iht. 36 pligt til at opbevare anvisningen i besætningen. Vi kan således ikke i 37, stk. 1 kræve, at landbrugeren fører optegnelser over tilbageholdelsestider, eftersom det er dyrlægen, der ligger inde med viden om tilbageholdelsestider. Forordningskravet er i Danmark fortolket således, at landbrugeren skal opbevare dyrlægens anvisninger, hvorpå de meddelte tilbageholdelsestider fremgår, i besætningen (se også 36 ovenfor). 37, stk. 2 danner grundlag for KO-krav 2.24, delkrav 4. Tidligere var det den gældende 15, stk. 2, der dannede grundlag for kravet. Fristen for opbevaring af optegnelser i den nye 37, stk. 2 er dog blevet tilpasset forældelsesfristen for sager omkring KO, som i henhold til svigsforordningen 6, nr. 2988/95, artikel 3, stk. 1 er på 4 år og ikke 5 år, som ellers angivet i den gældende 15, stk.2. Bestemmelsen har hjemmel i fødevarehygiejneforordningen nr. 852/2004, bilag I, del A, III, punkt 8, litra b, jf. artikel 4, stk. 1 samt svigsforordningen nr. 2988/95, artikel 3, stk. 1 (fvsa. længden af opbevaringsperioden - KO-kravets forældelsesfrist). 38 Bestemmelsen svarer til den gældende 16, stk. 1 og danner grundlag for KO-krav 2.14, delkrav 2 i KO-bekendtgørelsen. Bestemmelsen har hjemmel i Fødevareforordningen nr. 178/2002 7, artikel 14 samt hygiejneforordningen for animalske fødevarer 853/2004 8, bilag III, afsnit IX, kap. I, I, punkt 1, litra d og e fsva. råmælk og colostrum, jf. artikel 3, stk. 1, som begge er omfattet af KO i medfør 6 Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. 7 Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2002/178/EF af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. 8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2004/853/EF af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Side 6 af 8

7 af bilag II i KO-forordningen. Der er ikke foretaget materielle ændringer i kravet, men kun en ændring i forhold til, at kravet nu er indskrevet som ny 38 i udkast til KO-kapitel Bestemmelsen danner grundlag for KO-krav 2.14, delkrav 4 i KO-bekendtgørelsen. Tidligere var det den gældende 17, stk. 1, der dannede grundlag for kravet. Ordlyden i 39 er dog blevet ændret i forhold til 17, stk. 1. Den gældende 17, stk. 1 udgør en implementering af hormondirektivets nr. 96/22/EF, artikel 3, litra b, som der er hjemmel til at KO-belægge i medfør af bilag II i KO-forordningen. Det tidligere KO-krav 2.14, delkrav 4, som 17, stk. 1 dannede grundlag for, var imidlertid for bredt formuleret og dækkede over mere end hormoner. 39 (og hermed delkrav 4) er derfor nu specificeret, således at kravet kun omfatter behandling med de stoffer, der er omfattet af artikel 3, litra b i hormondirektivet. Øvrige ændringer: 16, stk. 2 og 3 KO-belægges ikke længere Tidligere var stk. 2 og 3 i 16 også KO-belagt. Disse bestemmelser skal imidlertid ikke KO-belægges. 16, stk. 2 bliver ophævet med udkast til ny dyreejerbekendtgørelse. Det skyldes, at dyreejeren i praksis ikke selv har mulighed for at undersøge, om et tilladt lægemiddel overstiger den fastsatte maksimalgrænseværdi. Dyreejeren skal blot kunne dokumentere, at tilbageholdelsestiden er overholdt (delkrav 2). Bestemmelsen overflødiggøres og skal som sådan heller ikke KO-belægges. Det betyder, at KO-krav, 2.14, delkrav 3, som 16, stk. 2 tidligere har dannet grundlag for, bortfalder. Den gældende 16, stk. 3 ophæves ligeledes med udkast til ny dyreejerbekendtgørelse. Det skyldes, at der i EU-lovgivningen ikke er hjemmel til at kræve, at fødevareproducerende dyr, der er omfattet af en tilbageholdelsestid, ikke må nødslagtes. Der gælder således ikke et forbud mod nødslagtning af dyrene. Hertil kommer, at det krav (delkrav 3), som 16, stk. 3 tidligere har dannet grundlag for, ikke har nogen sammenhæng med kravet i 16, stk. 3. KO-krav 2.14, delkrav 5 og 6 udgår 18 og 19 i dyreejerbekendtgørelsen, der danner grundlag for delkrav 5 og 6, bliver ikke gentaget i KO-kapitlet i udkast til ny dyreejerbekendtgørelse og vil dermed heller ikke blive KO-belagt. En overtrædelse af disse bestemmelser vil medføre en undersøgelse af, om landbruger har overtrådt delkrav 2 (dvs. 38) som årsagen til, at der er fundet restkoncentrationer af lægemidler i fødevaren. Hvis det er tilfældet, vil landbruger blive sanktioneret for overtrædelse af delkrav 2. Derved overflødiggøres delkrav 5 og 6. Tydeliggørelse af pligtsubjektet: Herudover er der med det nye udkast til ny KO-kapitel 9 sikret, at pligtsubjektet for hver bestemmelse er tydeligt. Der er således sket en præcisering af, hvem der er Side 7 af 8

8 pligtsubjekt i forhold hver bestemmelse i KO-kapitlet, da det alene er landbrugeren, der kan være pligtsubjekt i forhold til håndhævelsen af KO-kravene. Klare og forståelige definitioner Der er endvidere i udkast til nye dyreejerbekendtgørelse foretaget en præcisering i forhold til begrebsdefinitionerne i bekendtgørelsen: I 2 er følgende nye definitioner indskrevet: - i nr. 4 er der indført en definition på landbruger, - i nr. 19 er der indført en definition på tilladte stoffer til fødevareproducerende dyr Herudover er der sket en præcisering i forhold til definitionerne på ulovlig behandling i den gældende nr. 13 (nr. 14 i bekendtgørelsesudkastet) samt ikketilladte stoffer i den gældende nr. 14 (nr. 15 i bekendtgørelsesudkastet), således at definitionerne nu henviser til de relevante EU-retlige bestemmelser, der ligger bag bestemmelserne, således at det bliver klart for dyreejeren, hvilke regler der skal efterleves. Referencen i nr. 15 (nu 16 i bekendtgørelsesudkastet) er også blevet ændret. Forholdet til EU-retten Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr Rådets direktiv 2008/120/EC af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave) (svinedirektivet), er et minimumsdirektiv, der ikke er til hinder for de foreslåede ændringer i bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. Direktivet indeholder, jf. tillige den nugældende bestemmelse i bekendtgørelsens 7, stk. 1, et krav om, at kastration af pattegrise kun må udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Kravet om, at kastration kun må foretages (af en dyrlæge) eller af en person, der er uddannet heri er således i overensstemmelse med direktivet. Hertil kommer, at den foreslåede ordning, jf. 7, stk. 2, er en frivillig ordning. Ikrafttræden Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 1. januar Med venlig hilsen Gülay Öcal Fuldmægtig, cand.jur Side 8 af 8