Dagsorden AARHUS UNIVERSITET. Møde den: 19. juni 2017 kl. 12:30 14:30 Ny Munkegade 120 Lokale (mulighed for videolink) ST FAMU møde

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Side 1 af 42 Møde den: 19. juni 2017 kl. 12:30 14:30 Ny Munkegade 120 Lokale (mulighed for videolink) ST FAMU møde Dagsorden Ledelsesrepræsentanter: Niels Christian Nielsen (dekan), Jørgen B. Jespersen (daglig AM-leder ved ST), Morten Dam Rasmussen (Ingeniørvidenskab, Aarhus), Anne Winding (Miljøvidenskab, Roskilde), Peter Hald (Kemi, Aarhus), Niels Hertel (Fysik og Astronomi, Aarhus), Niels Damgaard Hansen (Administrationscenter ST) Medarbejderrepræsentanter: Lene Bongaarts (Matematik, Aarhus), Dorthe Bødker Jensen (Molekylærbiologi, Aarhus), Marlene Venø Skjærbæk (Bioscience, Silkeborg), Dorete Weysmann Jensen (Bioscience, Roskilde), Dorthe Haagen Nielsen (Datalogi, Aarhus), Ove Edlefsen (Agroøkologi, Jyndevad), Palle Jørgensen (Agroøkologi, Foulum), Susanna Holm Nielsen (Administrationscenter ST, Aarhus) Studenterrepræsentant: Frederik Gjørup (Kemi) Referent og konsulent: Karin Rosengaard (AU HR, Roskilde) Dato: 31.maj 2017 Sags nr.: ST FAMU møde Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden (2 min) 2. Godkendelse af referat (er forhåndsgodkendt) (bilag) (2 min) 3. Forebyggelse af stress (bilag) (10 min) 4. Arbejdsmiljøstatistikker (bilag) (10 min) 5. AT status på tilsynsbesøg ved ST (bilag) (5 min) 6. Kemikalier (bilag) (5 min) 7. Temapunkt: Attraktivt arbejdsmiljøarbejde (50-60 min) Vi undersøger: Hvordan bliver arbejdsmiljøarbejde attraktivt for ledere og medarbejdere? 8. Meddelelser (bilag) (5 min) 9. To-do liste (bilag) (2 min) 10. Eventuelt (2 min) Ref: Karin Rosengaard AU HR, Udvikling & Arbejdsmiljø Side 1/1 Aarhus Universitet

2 AARHUS UNIVERSITET Side 2 af 42 Punkt 2 Godkendelse af referat ST FAMU Møde den: 1. marts 2017 kl. 12:30 14:30 Ny Munkegade 120 lokale (mulighed for videolink) REFERAT Ledelsesrepræsentanter: Niels Christian Nielsen (dekan), Jørgen B. Jespersen (daglig AM-leder ved ST), Morten Dam Rasmussen (Ingeniørvidenskab, Aarhus), Anne Winding (Miljøvidenskab, Roskilde), Niels Hertel (Fysik og Astronomi, Aarhus), Medarbejderrepræsentanter: Lene Bongaarts (Matematik, Aarhus), Dorthe Bødker Jensen (Molekylærbiologi, Aarhus), Marlene Venø Skjærbæk (Bioscience, Silkeborg), Dorete Weysmann Jensen (Bioscience, Roskilde), Dorthe Haagen Nielsen (Datalogi, Aarhus), Ove Edlefsen (Agroøkologi, Jyndevad), Palle Jørgensen (Agroøkologi, Foulum), Susanna Holm Nielsen (Administrationscenter ST, Aarhus) Studenterrepræsentant: Frederik Gjørup (Kemi, Aarhus) Referent og konsulent: Karin Rosengaard (AU HR, Roskilde) Fraværende: Peter Hald (Kemi, Aarhus), Niels Damgaard Hansen (Administrationscenter ST) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden (2 min) 2. Godkendelse af referat (er forhåndsgodkendt) (bilag) (2 min) 3. Beredskab på AU og Security og Safety - ved Anders Kragh Moestrup (40 min) 4. Arbejdsmiljøstatistikker årsopgørelsen (bilag) (20 min) 4.1 Sygefravær og psykologisk rådgivning 4.2 Arbejdsskader 5. Supplerende arbejdsmiljøuddannelse (bilag) (10 min) 6. Fysisk APV status (bilag) (10 min) 7. AT status på tilsynsbesøg ved ST (bilag) (5 min) 8. Kemikalier (bilag) (10 min) 9. Meddelelser (bilag) (10 min) 10. To-do liste (bilag) (2 min) 11. Eventuelt (2 min) Dato: 9. marts 2017 Sags nr.: ST FAMU møde Ref: Karin Rosengaard AU HR, Udvikling og Arbejdsmiljø Side 1/4 Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 2. Godkendelse af referat (er forhåndsgodkendt) (bilag) Referat godkendt. 3. Beredskab på AU og Security og Safety Ved Anders Kragh Moestrup Dekanen bød velkommen til Anders Kragh Moestrup, der er projektleder på universitetets projekt omkring beredskab. Aarhus Universitet

3 AARHUS UNIVERSITET Side 3 af 42 Anders fortalte om evakuering, varsling og alarmering, førstehjælp, bombetrusler og risikovurdering. Anders s præsentation er vedlagt som bilag. Flere informationer kan findes på Side 2/4 Anne Winding spurgte om AU Roskilde kan få professionel hjælp til lokaliteten ved at ringe til AU s alarmnummer ved brand o. lign. Anders svarede, at Securitas, som passer alarmnummeret, ikke kan hjælpe med lokalkendskab. Det vigtige er at ringe 112 og at følge den hjælp, råd og vejledning, som brandfolk og andre myndighedspersoner giver, og bruge ekspertviden fra AU Roskilde til afdækning af, hvilke hensyn der bør tages ift. eks. kemikalier i lokalerne. Jørgen B. Jespersen spurgte Anders, om der, ud over evakueringsøvelserne, vil blive en træning i, hvad man skal gøre ved amok-handlinger. Anders fortalte, at der muligvis kommer en øvelse i dette i indeværende år. Flere efterlyste en folder ved vestene med de vigtigste punkter for beredskab og evakuering, men der var også forslag om en app til smartphones. Anders spurgte FAMU, hvad udvalget ønsker, når den årlige evakueringsøvelse og evalueringen af samme skal til at rulle lokalt? Han spurgte om forankringen bør være hos den lokale arbejdsmiljøorganisation eller hos den lokale bygningsdrift? Dekanen mente at forankringen ligger bedst hos LAMU, og dette var der mange i FAMU, der bakkede op om. Arbejdet bør dog være i tæt samarbejde med den lokale bygningsdrift. Morten nævnte, at specielt for områder, hvor mange institutter (LAMUer) vil blive involveret, kan koordinering eventuelt varetages bedre af bygningsdriften. Jørgen fortalte, at evakuerings- og beredskabsøvelser er med som fast punkt i de årlige arbejdsmiljødrøftelser. 4. Arbejdsmiljøstatistikker årsopgørelse (bilag) Dekanen indledte med at sige, at årsopgørelsen for arbejdsmiljøstatistikkerne for 2016, som også er sammenlignet med foregående år, har klare forskelle mellem enhederne, og han opfordrede til, at man lokalt arbejder videre med forebyggende indsatser. 4.1 Sygefravær og psykologisk rådgivning Psykologisk Rådgivning: Karin Rosengaard fortalte, at ST har 57 påbegyndte rådgivningsforløb i AU har i hele perioden 180 påbegyndte forløb. Det er stadig stress/udbrændthed der er den hyppigste årsag til henvendelserne og som udgør 52 % af alle AU s henvendelser. Flere sagde, at det ville være interessant at prøve at drage sammenligninger af opgørelsen for stress i rådgivningsforløbene med den psykiske APV. Karin blev spurgt om, hvorfor tallene på figuren i indstillingen side 10 ikke stemte overens med de 52 %, og det er fordi dette skema viser de afsluttede forløb i 2016.

4 AARHUS UNIVERSITET Side 4 af 42 Dekanen sagde, at det er vigtigt, vi følger stress/udbrændthed tæt. Side 3/4 Sygefravær: Karin sagde, at sygefraværet gennemsnitligt for AU i 2016 har været 5,9 dage pr. medarbejder. Dette tal er 0,4 dage højere end i ST er gået fra 4,1 i 2015 til 4,7 dage i 2016, så her er også en lille stigning. 4.2 Arbejdsskader Karin sagde, at AU har lidt færre anmeldelsespligtige arbejdsulykker i 2016, og det samme er tilfældet for ST. I 2016 er tallet således 18 for ST og 45 for hele AU. Kigger vi på ST s andel af de totale antal ulykker (anmeldte, registrerede og nærved), så udgør ST s andel 41 % af det samlede AU. ST s 3 hovedårsager til ulykker i 2016 er Laboratorier o. lign., Maskiner og værktøj og Husdyr/forsøgsdyr. Det giver derfor god mening, at ST allerede arbejder målrettet med området Laboratorier o. lign. samt Husdyr/forsøgsdyr. 5. Supplerende arbejdsmiljøuddannelse (bilag) Jørgen fortalte, at ST på det seneste har arbejdet på at styrke sikkerheden ved arbejde i laboratorierne. Og i den forbindelse er der bl.a. udarbejdet et notat om etablering af supplerende arbejdsmiljøuddannelse og videndeling på ST. Der er også tidligere udarbejdet en liste over hvilke emner, det er vigtigt at informere nyansatte, gæster, studerende, og andre relevante personer om, inden man begynder at arbejde i ST s laboratorier. Jørgen har kontaktet KU mhp. at undersøge mulighederne for at etablere et samarbejde om arbejdsmiljø på laboratorie-området, da det ser ud til, at de har et initiativ i gang med e-læringsmodul. KU s initiativ præsenteres på Universiteternes Arbejdsmiljøkonference den marts Fysisk APV (bilag) Status over handlingsplanarbejdet for den fysiske APV viser, at der er fremdrift for 4 institutter/enheder og 9 institutter/enheder har løst og afsluttet deres handlingsplaner. ST s status er gået fra 78 % løste handlingsplaner til 72 %. Denne nedgang skyldes, at der er oprettet 35 nye handlingsplaner, og kun yderligere 7 handlingsplaner er løst og afsluttet. Én enhed mangler stadig at registrere handlingsplaner til deres problemer. Jørgen er i kontakt med enheden. 7. AT status på tilsynsbesøg ved ST (bilag) De fleste tilsynsbesøg fra AT har resulteret i en grøn smiley, enten ved afslutning af et tilsynsbesøg, eller efter opfølgning på et påbud eller en vejledning. Jørgen fortalte, at der er nogle institutter/enheder, der ikke har en opdateret smiley, men det må være pga. manglende opdatering på AT-siden. 8. Kemikalier (bilag)

5 AARHUS UNIVERSITET Side 5 af 42 Jørgen fortalte, at Toxido er lukket pr. d. 31/ De institutter/enheder, der endnu ikke har registreret alle deres kemikalier i Kiros, har som minimum en papirversion af deres APB er. Side 4/4 9. Meddelelser (mundtlig) Hvis muligt, ønskes der sidetalsangivelse på dagsorden ud for punkterne og ellers var der ingen bemærkninger til bilaget. Ove Edlefsen fratræder den 30/ efter 27 års arbejdsmiljøarbejde. Dekanen og hele FAMU sagde mange tak for samarbejdet. Medarbejderne ønsker ikke et nyvalg til FAMU-medlemsposten, da der max bliver 2 eller 3 FAMU møder tilbage for det nuværende udvalg, da AU s AMO-valg kører i første kvartal Palle Jørgensen foreslog at ST arbejder på at motivere ansatte til at melde sig som arbejdsmiljørepræsentanter. Selve processen for valget køres fint af AU HR. Dekanen synes, det vil være godt at få opfordret ansatte til at melde sig. Dekanen foreslog en slags 2 trins raket, så det bør afdækkes, hvad ST s AMO kan markere sig på. Punktet sættes på til næste FAMU møde den 19/ To-do liste (bilag) Ingen bemærkninger. 11. Eventuelt Dorthe Bødker Jensen sagde, at de havde haft lidt udfordringer med glasaffald. De plejede at have en aftale om at kunne aflevere afdampede kemikalieglasflasker i glasaffald, men det er ikke længere muligt grundet ændring i affaldshåndtering. Der har ikke været brugerinddragelse i ændring af proceduren, og Dorthe opfordrede til at evaluere på processen med AU Byg og ST Byg, så det fremadrettet sikres, hvem der bør kontaktes, og hvad der bør gøres. Morten Dam Rasmussen sagde, at de har udfordringer med ST s 21 graders temperaturregulering i NAVITAS, da temperaturen ikke er styret i forhold til kontorarbejdspladsen men fra væggen, hvor temperaturen nogen gange er meget forskellig fra den reelle arbejdsplads. Morten ønsker, at der bliver kigget på løsninger til dette.

6 Side 6 af 42 Dato:22.maj 2017 Side 1/2 Møde den: 19. juni 2017 Møde: FAMU Punktejer: Niels Chr. Nielsen Eventuel gæst: Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x Emne Punkt 3 Forebyggelse af stress Pjece om forebyggelse og håndtering af stress på ST opfølgning på P APV handleplan Indstilling Det indstilles, at FSU tager nedenstående orientering om pjecen forebyggelse og håndtering af stress til efterretning. Beslutning Sagsfremstilling ST s handleplan for psykisk APV indeholder en række tiltag, der har som formål at forebygge og reducere usund stress. Det er tidligere besluttet, at disse tiltag med fordel kan løftes i én samlet proces ved udarbejdelse af en pjece om forebyggelse af stress. For at sende et tydeligt signal anbefales det, at pjecen om Forebyggelse og håndtering af stress omdeles på et møde for det samlede personale eller på mindre møder med den daglige leder. Når det gælder stressforebyggelse er ledelsen rollemodel og kulturskaber, og det er derfor vigtigt, at alle medarbejdere oplever, at lederne har fokus på emnet og bruger pjecen til at italesætte forebyggelse og håndtering af stress. ST s pjece om forebyggelse og håndtering af stress beskriver bl.a. hvad stress er, og hvad leder, kollega og medarbejder kan gøre. Institutter og centre har modtaget pjecer på dansk og engelsk til uddeling til alle medarbejdere. ST-pjecen bygger i vid udstrækning på de grundmodeller og grundforståelser der præsenteres i Lederens stresshåndbog. Der er udleveret et eksemplar til alle institut- og centerledere. Interesserede kan læse mere om bogen her Såfremt lederne oplever et behov for at blive bedre klædt på til at lede uden om stress, kan lederne fx benytte de tilbud der omtales i pjecen Stressværktøjskassen for ledere på ST. Workshops, sparring for ledere mm, som er nævnt i værktøjskassen, leveres af AU HR på dansk og engelsk uden beregning. Henvendelse til HR vedrørende benyttelse af de beskrevne tilbud skal ske gennem medlemmer af institutledelsen. Institut- og centerledere har modtaget pjecer på dansk og engelsk til brug for lederkredsen og medlemmer af LSU og LAMU. Flere steder på ST er der allerede gennemført stressforebyggende tiltag. Nærværende initiativ skal derfor opfattes som et supplement til lokale initiativer, og det er op til lokal vurdering, hvordan man bedst muligt kan drage nytte af materialet. En sådan vurdering kan naturligt ske i instituttets lederkreds, LSU og LAMU med udgangspunkt i de to pjecer. Henvendelser vedrørende pjecerne kan ske til Jørgen B. Jespersen jorgenb.jespersen@au.dk Pjecerne kan downloades/printes her: Tidsplan

7 Side 7 af 42 Dato:22.maj 2017 Side 2/2 Hvordan skal beslutningen kommunikeres ud? Pjecerne omtales i ST s nyhedsbrev den 24. maj 2017 Bilag Sagsbehandler Jørgen B. Jespersen

8 Side 8 af 42 Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET Dato: d Side 1/4 Mødedato: Møde: Møde i ST FAMU Punktejer: Karin Rosengaard Gæst: [Fulde navn] Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X X Emne Punkt 4 Arbejdsmiljøstatistikker Arbejdsmiljøstatistik for Q Resumé Arbejdsmiljøstatistikken for Aarhus Universitet Q indeholder data om anvendelse af psykologisk rådgivning, arbejdsulykker og om sygefravær. Indstilling Det indstilles, at arbejdsmiljøudvalgene på fakulteter og institutter anvender arbejdsmiljøstatistikken som grundlag for den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Herunder, at man arbejder på at nedbringe antallet af arbejdsulykker, sygefraværsdage og reducerer årsagerne til, at medarbejdere på Aarhus Universitet har brug for psykologisk rådgivning Sagsfremstilling Arbejdsmiljøstatistikken for Q er vidensgrundlag for den forebyggende og opfølgende indsats i arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg. Arbejdsmiljøstatistikken indeholder arbejdsmiljønøgletal for psykologisk rådgivning, arbejdsulykker og sygefravær. Statistikkerne giver et overblik over udviklingen i forbruget af psykologisk rådgivning, antallet af arbejdsulykker og sygefraværsniveauet. På aggregeret niveau giver statistikken et billede af tilstanden af dele af arbejdsmiljøet, men det lokale kendskab til det daglige og nære arbejdsmiljø er vigtigt for at analysere udviklingen og hermed danne grundlag for forebyggende tiltag. Psykologisk Rådgivning Q viser 17 igangsatte rådgivningsforløb for ST. Det er en stigning på 3 ift. Q og kvartalsgennemsnittet for 2016, men en fordobling ift. Q AU har i Q igangsatte forløb. Det er en stigning på 17 ift. Q og på 9 ift. kvartalsgennemsnittet for Kigger man på AU s rådgivningsområder procentvis, så er stress for Q på niveau med år 2016, medens der ser ud til at være en lille stigning for funktionsproblemer. Funktionsproblemer handler om det,

9 Side 9 af 42 Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET Dato: d Side 2/4 der har med opgaven eller ansættelsen at gøre, herunder faglige problemstillinger, omstrukturering, forandring, ændrede ansættelsesvilkår. Karriere- og jobusikkerhed var før en del af kategorien, men den er nu i en separat kategori. Der bør derfor være opmærksomhed på forebyggelse og håndtering af stress, men FAMU bør følge funktionsproblemer de næste kvartaler året igennem for at se, om der er grundlag for at sætte en indsats i gang. Arbejdsulykker Q har 6 anmeldte arbejdsskader, som fordeler sig ligeligt mellem HE, ST og Enhedsadm. ST s tal på 2 svarer til 11 % af totalen for 2016, hvilket er pænt lavt, men det skal ses i lyset af, at der kan komme anmeldelser for Q senere på året. AU s tal på 6 svarer til 12 % af totalen for Ser vi på Q data for alle ulykker (anmeldte, registrerede og nærved), så er fordelingen ST 41 %, HE 52 % og Enhedsadm. 7 %. Arts og BSS har ingen ulykker registreret. I hele 2016 havde ST 44 ulykker hvilket svarer til at Q er på 25 % i forhold til Så data ligger på niveau med Anmeldte arbejdsskader ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU Arbejdsulykker total ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU 2017 anmeldte registrerede nærved

10 Side 10 af 42 Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET Dato: d Side 3/ total Det er vigtigt at følge om de enkelte enheder viser tegn på mange ulykker, da det kan betyde, at der må sættes ind med en særlig indsats. Det tyder ikke på, det er tilfældet i ST. Den grupperede fordeling af årsag til ulykkerne på ST i Q viser, at den klart største udfordring har været indenfor laboratorier o. lign., hvilket hele 2016 også viste. Så det er vigtigt at bevare indsatsen på dette område. Andet Psykisk påvirkning Maskiner og værktøj Laboratorie o. lign. Husdyr/forsøgsdyr Arbejdsstillinger, løft og Fald Stiger og trapper Q Trafik Bygning Sygefravær Opgørelsen over sygefravær er udarbejdet, så den viser antal sygedage pr. ansat (entydige månedslønnede inkl. månedslønnede ph. d. er. (Antal ansatte er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag.) ST har i Q et sygefravær på 1,4 dage pr. ansat og tallet uden de langtidssyge er 1,0 dage pr. ansat. Hele AU ligger i Q på 1,8 dage pr. ansat, og 1,1 dage pr. ansat uden langtidssyge. ST ligger altså under gennemsnittet for AU.

11 Side 11 af 42 Sagsfremstilling AARHUS UNIVERSITET Dato: d Side 4/4 ST ligger på 30 % i sygefravær af totalen for ST i hele Uden langtidssyge ligger procentandelen på 29 %. Det ligger altså lidt over ¼ af 2016 tallet. Ser man på bilaget over sygefravær, fremgår det at 4 enheder i ST er uden langtidsfravær i Q I hele 2016 var det 2 enheder, hvor der ikke fremgik langtidssygefravær. Det vigtigste i sygefraværsstatistikken er at følge om der er nogle enheder, som har særlige udfordringer med sygefravær, og som derfor har behov for en særlig indsats. Kommunikation Udvalg på fakultets- og institutniveau har ansvaret for, at formidle arbejdsmiljøstatistikken til alle relevante fora inden for eget område. Sagsbehandler Udviklingskonsulent Martin Keis Kristensen, AU HR Involvering Ledelse, arbejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg i overensstemmelse med lokale aftaler. Tidsfrist Bilag FAMU FSU Arbejdsmiljøstatistik Q Q Sygefravær AU ST Nye registrerede arbejdsulykker ST Grupperede registreringer

12 Side 12 af 42 Bilag 4.1 FAMU FSU Arbejdsmiljøstatistik Q ARBEJDSMILJØSTATISTIK Q PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - ARBEJDSULYKKER - SYGEFRAVÆR AU AARHUS UNIVERSITET AU HR MAJ 2017

13 1. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Side 13 af 42 Rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST 1 Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). Enhedsadm. Øvrige 1 AU Rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU Q Q Q Q Q Kommentarer I Q er der igangsat 54 rådgivningsforløb. I forhold til Q er det en stigning på 17 forløb. De 54 forløb omfattede både anonyme og visiterede rådgivningsforløb. Et lavt forbrug af psykologisk rådgivning vil næsten pr. definition være et succeskriterie, da brugen af ordningen er et udtryk for, at der er forhold, der har krævet psykologisk rådgivning. En tidlig henvendelse om psykologisk rådgivning, hvor problemer håndteres i opløbet, vil imidlertid oftest være forbundet med mindre gener og eventuelt fravær, end hvis problemerne ikke håndteres og eskalerer, eller hvis problemerne først håndteres på et senere tidspunkt. Det lokale kendskab til den visiterede del af ordningen omkring psykologisk rådgivning, hvor lederen informeres om, hvorfor ordningen benyttes, kan kaste yderligere lys over udviklingen i rådgivningsforløb og årsagerne til behovet for rådgivning. AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

14 - RÅDGIVNINGSOMRÅDER Side 14 af 42 Rådgivningsområder Q Q Q Q Q Q Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) Karriere- og jobusikkerhed* Afskedigelse Samarbejdsproblemer Voldsomme hændelser Stress/udbrændthed Angst/Depression Misbrug Relationsproblemer Helbredsproblemer Andet* AU Rådgivningsområder Q Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) 7% 12% 10% 17% 22% Karriere- og jobusikkerhed* % Afskedigelse 1% 14% 2% 5% 0% Samarbejdsproblemer 9% 6% 9% 13% 13% Voldsomme hændelser 4% 7% 10% 5% 9% Stress/udbrændthed 79% 57% 65% 52% 50% Angst/Depression 0% 1% 1% 5% 0% Misbrug 0% 0% 0% 1% 0% Relationsproblemer 0% 2% 1% 3% 0% Helbredsproblemer 0% 1% 0% 2% 2% Andet* % AU 100% 100% 100% 100% 100% *Ny kategori fra Q Kommentarer Det hyppigste rådgivningsområde er fortsat Stress/udbrændthed, som udgør 50% af henvendelserne i Q Der er tale om et lille fald i sammenligning med Q Rådgivningsområdet samarbejdsproblemer og funktionsproblemer har haft en stigning fra 2015 til 2017; både kvartalsvis og for de samlede år. AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

15 - FORBRUG AF RÅDGIVNINGSFORLØB Antal rådgivningsforløb pr. 100 Enhedsadm. medarbejdere Arts Aarhus BSS HE ST Øvrige AU ,13 0,82 0,34 0,52 0,7 0 0,6 Q ,74 0,64 0,04 0,31 0,85 0 0,43 Q ,73 0 0,3 0,66 0,73 0 0,51 Q ,65 0 0,3 0,69 0,61 0 0,48 Q ,85 1,5 0,34 0,54 0,66 2,17 0,66 Total ,31 1,14 0,46 0,85 1,04 0,54 0, til ,18 0,32 0,12 0,33 0,34 0,54 0,26 Q ,03 0,77 0,44 0,67 0,55 0,00 0,63 Udregningseksempel: AU Q4 2015: 67 forløb/8772 ansatte = 0,76 henvendelse pr. 100 ansatte Side 15 af 42 Kommentarer Tallene i nærværende tabeller udtrykker antal henvendelser pr 100 ansatte. Det vil f.eks. sige, at for hver 100 ansatte er der 0,63 henvendelser i Q for hele AU. Data om antal ansatte er hentet fra sygefraværsstatistikken. Der er sket en generel stigning på 0,13i forbrug af rådgivningsforløb fra Q til Q1-2017, fordelt på forløb pr. 100 ansatte. På næste side fremgår fakulteternes og Enhedsadministrationens forbrug af rådgivning opdelt på institutter/centre/ administrationscentre/vicedirektørområder. Udvikling i andel af rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU % 8% 8% 32% 35% - 100% % 7% 19% 32% 29% - 100% % 14% 15% 26% 24% 0% 100% % 11% 13% 32% 28% 1% 100% Q % 13% 19% 31% 19% 0% 100% AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

16 - FORDELING AF RÅDGIVNINGSFORLØB 2017 Arts Q1 Q2 Q3 Q4 Total CUDIM 2 2 Institut for Kultur og Samfund 2 2 Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse 4 4 Institut for Kommunikation og Kultur 2 2 Øvrige 0 0 Total Aarhus BSS Q1 Q2 Q3 Q4 Total Center for Undervisning og Læring 0 0 Institut for Forretningsudvikling og Teknologi 0 0 Institut for Statskundskab 2 2 Institut for Virksomhedsledelse 0 0 Institut for Økonomi 3 3 Juridisk Institut 1 1 Psykologisk Institut 0 0 Øvrige 1 1 Total 7 7 Science and Technology Q1 Q2 Q3 Q4 Total Center for Bioinformatik (BiRC) 0 0 Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 1 Institut for Agroøkologi 1 1 Institut for Bioscience Aarhus 1 1 Institut for Bioscience R, K, S 1 1 Institut for Datalogi 1 1 Institut for Fysik og Astronomi 1 1 Institut for Fødevarer 0 0 Institut for Geoscience 1 1 Institut for Husdyrvidenskab 5 5 Institut for Ingeniørvidenskab 1 1 Institut for Kemi 0 0 Institut for Matematik 0 0 Institut for Miljøvidenskab 0 0 Institut for Molekylærbiologi og Genetik 0 0 Interdisciplinary Nanoscience Center (inano) 2 2 Øvrige 2 2 Total Øvrige Q1 Q2 Q3 Q4 Total AIAS 0 0 Enheder med under 20 medarbejdere på fakulteterne er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige. Side 16 af 42 Health Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Biomedicin 1 1 Institut for Folkesundhed 0 0 Institut for Klinisk Medicin 7 7 Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2 2 Institut for Retsmedicin 0 0 Øvrige 0 0 Total Enhedsadministrationen Q1 Q2 Q3 Q4 Total Administrationscenter Arts 0 0 Administrationscenter Aarhus BSS 1 1 Administrationscenter HE 0 0 Administrationscenter ST 1 1 AU HR 0 0 AU IT 5 5 AU Uddannelse 2 2 AU Økonomi og Bygninger 1 1 Forskning og Eksterne relationer 0 0 Universitetsledelsens Stab 0 0 Total AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

17 2. ARBEJDSULYKKER 2017 Introduktion til arbejdsulykkesstatistik for ansatte ved Aarhus Universitet Q Q Arbejdsulykkesstatistikken har siden udgangen af 2016 indeholdt data om registrerede arbejdsulykker og nærved-ulykker. Side 17 af 42 Udvikling Q Q Fra Q til Q er der anmeldt 10 arbejdsulykker færre i 2017 end i 2016 Anmeldte og registrerede arbejdsulykker i Q Fra Q til Q er der 9 færre registrerede og anmeldte ulykker tilsammen i 2017 end i 2016 FAKTABOKS Hvad er en arbejdsulykke? En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk personskade, som sker efter en hændelse eller påvirkning. Hændelsen eller påvirkningen skal være pludselig eller højst vare 5 dage. Hvad skal anmeldes til Arbejdstilsynet? Er der sket en arbejdsulykke på din arbejdsplads, har arbejdsgiveren pligt til at anmelde ulykken til Arbejdstilsynet via AU HR. Læs mere her. AU HR sørger for den korrekte registrering og foretager den formelle anmeldelse til Arbejdstilsynet. Alle ulykker, som medfører mere end én dags fravær bliver anmeldt til Arbejdstilsynet af AU HR. Hvad er en registrering? De registrerede arbejdsulykker er hændelser, hvor der er sket personskade i forbindelse med arbejdets udførelse, men hvor der 1) ikke har været sygedage ud over tilskadekomstdagen og 2) ikke har været udgifter forbundet med arbejdsulykken. AU HR registrerer ulykken men anmelder ikke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ulykken kan dog tages op i tilfælde af efterfølgende gener eller udgifter forbundet til ulykken. Ifølge lovgivningen vil muligheden for at få ulykken anmeldt udløbe 1 år efter tilskadekomstdagen. Hvad er en nærved-ulykke? Nærved-ulykker er hændelser, hvor en person er i umiddelbar nærhed af at blive udsat for en ulykke, men hvor der ikke sker en skadevoldende påvirkning med personskade. F.eks. Når en person træder i vand, der er spildt på en glat overflade, uden at glide og dermed uden at blive udsat for en skadevoldende påvirkning, hvorfor den heller ikke anmeldes til Arbejdstilsynet, men registreres på AU. Registrering af nærvedulykker er væsentligt for den forebyggende indsats. Læs mere arbejdsulykker her AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

18 Arbejdsulykker: første kvartal 2017, fordelt på fravær og ulykkesart. Side 18 af 42 Anmeldte arbejdsulykker ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU Anmeldte arbejdsulykker 2017 ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU Q Q Q Q Q Total Anmeldte arbejdsskader 2017 Enhedsadm. 33% ST 33% ARTS 0% BSS 0% HE 34% Ovenstående tabeller og grafer viser antal anmeldte arbejdsulykker i første kvartal 2017 og de foregående tre år. Sammenligningen imellem Q og Q viser, at der blev anmeldt 10 færre arbejdsulykker i 2017 end i Ved årets afslutning kan dette tal ændres, såfremt der anmeldes arbejdsulykker for Q senere på året. AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

19 Anmeldte arbejdsulykker: første kvartal 2017, fordelt på fravær og ulykkesart. Side 19 af 42 Fraværsdage ved arbejdsulykker 2017 ARTS BSS HE ST ADM AU Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder 0 Total Ulykkens art 2017 ARTS BSS HE ST ADM AU Overfladiske sår eller skader Åbne sår 0 Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Forgiftning, infektion 0 Tandskader 0 Hjernerystelse 0 Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 0 Andet # 1 1 Total # Står for: flere skader, bestråling m.m. Tandskader 0% Andet # 17% Hjernerystelse 0% Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 0% Arbejdsulykkens art 2017 Overfladiske sår eller skader 50% Forgiftning, infektion 0% Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 33% Åbne sår 0% AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

20 Anmeldte og registrerede arbejdsulykker samt nærved-ulykker fordelt på enheder og fravær Q Side 20 af 42 Arbejdsulykker total ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU 2017 anmeldte registrerede nærved total Arbejdsulykker 2017 total ARTS BSS HE ST Enhedsadm AU Q Q Q Q Q Total Fraværsdage ved anmeldte og registrerede ulykker 2017 ARTS BSS HE ST Enhedsadm. AU Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder 0 Total Arbejdsulykker 2017 total ST 41% Enhedsadm. 7% HE 52% ARTS 0% BSS 0% AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

21 Anmeldte og registrerede arbejdsulykker fordelt på ulykkens art Q Side 21 af 42 Ulykkens art ved anmeldte og registrerede ulykker 2017 ARTS BSS HE ST Enhedsadm AU Arbejdsulykkens art 2017 Overfladiske sår eller skader Åbne sår Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Forgiftning, infektion 2 2 Andet # 8% Overfladiske sår eller skader 42% Tandskader 0 Hjernerystelse 0 Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 0 Andet # Forgiftning, infektion 8% Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 15% Åbne sår 27% Total # Står for: flere skader, bestråling m.m. Hjernerystelse 0% Tandskader 0% Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 0% AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

22 Arbejdsulykker (anmeldte og registrerede) fordelt på fakulteter og institutter Q Side 22 af 42 ARTS Q1 Q2 Q3 Q4 Total Arts Total 0 0 BSS Q1 Q2 Q3 Q4 Total BSS total 0 0 HE Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Folkesundhed 3 3 Institut for Klinisk Medicin 1 1 Institut for Retsmedicin 2 2 Institut for Biomedicin 8 8 HE Total ST Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Agroøkologi 2 2 inano 2 2 Institut for Molekylærbiologi og Genetik 1 1 Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE 1 1 Institut for Geoscience 1 1 Institut for Bioscience 2 2 Institut for Husdyrvidenskab 2 2 ST Total Enhedsadministrationen Q1 Q2 Q3 Q4 Total AU-HR 1 1 Administrationscenter Arts 1 1 Enhedsadministrationen total 2 2 For hvert hovedområde vises de institutter, centre eller afdelinger, der har anmeldt eller registreret en arbejdsulykke i den pågældende periode. AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

23 3. SYGEFRAVÆR Kilde- og begrebsforklaring På tværs af fakulteter og internt på fakulteter er der forskelle i det registrerede fravær. Fraværet på institutniveau kan ses i bilaget med sygefraværsstatistikken. I forhold til eventuelle sammenligninger imellem og internt på fakulteter og i Enhedsadministrationen skal der tages højde for; forskelle i registreringspraksis, forskelle i arbejdsfunktioner og de videnskabelige medarbejderes rapportering af sygedage. I HR-IT systemet AUHRA er det muligt at trække mere detaljerede statistikker, hvor sygefraværet kan filtreres fx i forhold til enheder og fraværslængde. HR i administrationscentre, sekretariater og fraværsregistratorerne har bl.a. adgang til AUHRA. Læs mere om AUHRA på Datagrundlaget antal ansatte, antal sygedage og de ansattes indplacering på enheder er baseret på oplysninger fra AUHRA. Bemærk at der kan være forskel mellem registreret fravær og reelt fravær. Enheder med under 20 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige på de fire fakulteter og i Enhedsadministrationen. Antal ansatte (Headcount) dækker over antallet af entydige månedslønnede ansatte (identifikation ved CPR-nummer) herunder månedslønnede ph.d. er. Antal ansatte adskiller sig hermed fra optællingsmetoder som årsværk, ansættelsesbrøk mv. Ansatte med ansættelse i flere enheder er talt med i de pågældende enheder. Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag. Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Udregningsmetoden af antal ansatte gør, at der ikke vil være overensstemmelse mellem årsopgørelsen og summen af de fire kvartaler. Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Side 23 af 42 Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage i weekenden er hermed ikke medtaget. Sygedage for ansatte, der ikke har en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), er medtaget som hele dage (100 %). Sygedage, der ikke er registreret som 100 % fravær, er medtaget med den angivne fraværsprocent. Har en ansat skiftet institut, VD-område mv. i et kvartal, er fraværet medregnet i begge enheder. Sygedage for ansatte med Socialt Kapitel fx fleksjobbere er medtaget. AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

24 Sygefravær Q Q Side 24 af 42 Sygedage pr. ansat total Q til Q Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Hovedområde Q Q total Q1 Arts 972 6,7 1,8 2,2 2,2 Health , BSS ,3 1,3 ST ,7 1,3 1,4 1,4 Øvrige 46 1,3 0,4 1,5 1,5 Enhedsadministration ,1 3 3,4 3,4 en Totaler/gennemsnit ,9 1,6 1,8 1,8 Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær Hovedområde Total Total Q Arts 3,3 1,3 1,3 Health 1,7 0,6 0,6 Aarhus BSS 1,9 0,7 0,7 Science and Technology 2,9 1 1 Øvrige * 1,3 1,5 1,5 Enhedsadministrationen 6,6 2,2 2,2 Totaler-/gennemsnit 3,3 1,1 1,1 Tabellen Antal sygedage pr. ansat uden langtidsfravær viser det gennemsnitlige sygefravær, hvor fravær over 21 dage er fraregnet det samlede sygefravær. Tabellen Sygedage pr. ansat total Q til Q viser udviklingen i antal sygedage pr. ansat fordelt på kvartaler og år. Sammenligningen imellem første kvartal 2016 og første kvartal 2017 viser en stigning på 0,2 sygedag pr. ansat. AU AARHUS UNIVERSITET MAJ

25 Side 25 af 42 AU Sygefravær - Bilag 4.2 Q Sygefravær AU Datagrundlag Datagrundlaget antal ansatte, antal sygedage og de ansattes indplacering på enheder er baseret på oplysninger fra AUHRA. Bemærk at der kan være forskel mellem registreret fravær og reelt fravær. Enheder med under 20 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien 'Øvrige' på de fire fakulteter og i Enhedsadministrationen. Datagrundlaget genberegnes for hver statistik. Hermed kan fraværstallene i tidligere statistiker være forskellige fra den nyeste statistik. Såfremt en enhed får en ny organisatorisk tilknytning, er fraværet i forudgående perioder medregnet for den nye organisatoriske enhed. Et eksempel kan være, at et institut lukkes og medarbejdernes ansættelsesforhold fortsætter på et andet institut. Fraværet fra det tidligere institut vil herved fremgå for det nye institut. Såfremt to institutter fusionerer, vil det nye institut vise fraværet for forudgående perioder, selvom at det nye institut ikke fandtes i tidligere perioder. Såfremt en medarbejder skifter fra et institut til et andet institut, vil medarbejderes eventuelle fravær fremgå af fraværet for den enhed, hvor medarbejderen var ansat på fraværstidspunktet. Antal ansatte Antal ansatte (Headcount) dækker over antallet af entydige månedslønnede ansatte (identifikation ved CPR-nummer) herunder månedslønnede ph.d. er. Antal ansatte adskiller sig hermed fra optællingsmetoder som årsværk, ansættelsesbrøk mv. Ansatte med ansættelse i flere enheder er talt med i de pågældende enheder. Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag. Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Udregningsmetoden af antal ansatte gør, at der ikke vil være overensstemmelse mellem gennemsnittet af de fire kvartaler og det antal ansatte, der anvendes til at udregne det gennemsnitlige fravær pr. ansat. Sygedage Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage i weekenden er hermed ikke medtaget. Sygedage for ansatte, der ikke har en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), er medtaget som hele dage (100 %). Sygedage, der ikke er registreret som 100 % fravær, er medtaget med den angivne fraværsprocent. Har en ansat skiftet institut, VD-område mv. i et kvartal, er fraværet medregnet i begge enheder. I 2015 vedrørte dette højest 100 dage på hele AU. Sygedage for ansatte med Socialt Kapitel fx fleksjobbere er medtaget. Sygedage uden langtidsfravær Langtidsfravær er ikke medtaget i 'Sygedage uden langtidsfravær'. Sygedage uden langtidsfravær er opgjort som: Langtidsfravær er defineret som fravær med en varighed af mere end 21 arbejdsdage. Arbejdsdage udregnes ved hjælp af AUHRA's funktion til udregning af arbejdsdage. Funktionen anvendes i forbindelse med registrering af fravær. Kontakt Statistikken er udarbejdet af AU HR Rolf Brink og Jacob Søndergaard Jensen Ved spørgsmål, kommentarer eller ønsker kontakt venligst: Jacob Søndergaard Jensen, jacobsj@au.dk, Rolf Brink, ro.brink.@au.dk, Læs mere om AU's retningslinjer for fravær på 1

26 Side 26 af 42 Aarhus Universitet Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Hovedområde Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q4 Arts ,7 2,2 2, ,3 1,3 1, Health , ,7 0,6 0, Aarhus BSS ,3 1, ,9 0,7 0, Science and Technology ,7 1,4 1, , Øvrige ,3 1,5 1, ,3 1,5 1, Enhedsadministrationen ,1 3,4 3, ,6 2,2 2, Totaler-/gennemsnit ,9 1,8 1, ,3 1,1 1, Arts Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Inst. f. Kommunikation og Kultur ,4 2,9 2, ,9 1,4 1, Inst. f. Kultur og Samfund ,9 1,6 1, ,4 1,1 1, Inst. f. Pædagogik og Uddannelse ,5 2,3 2, ,7 1,3 1, Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f ,9 1,7 1, ,5 1,7 1, Øvrige ,9 1,8 1, ,9 1,8 1, Totaler-/gennemsnit ,7 2,2 2, ,3 1,3 1, Health Sygefraværsstatistik for 2017 Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Biomedicin, Inst. f ,5 1,9 1, , Folkesundhed, Inst. f , ,2 0,5 0, HE Centre m.m ,9 1,3 1, ,4 0, Klinisk Medicin, Inst f ,8 0,4 0, ,9 0,3 0, Odont. og Oral Sundhed, Inst. f , ,2 1,1 1, Retsmedicin, Institut for ,2 1,7 1, ,2 1,7 1,

27 Side 27 af Øvrige ,7 0,6 0, ,8 0,6 0, Totaler-/gennemsnit , ,7 0,6 0, Aarhus BSS Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Institut for Forretningsudvikling ,9 2,2 2, , Juridisk Institut ,1 1,9 1, ,6 0, Psykologisk Institut ,7 1,9 1, , Statskundskab, Inst. f ,2 1,2 1, ,3 0,6 0, Virksomhedsledelse, Inst. f ,5 0,8 0, ,4 0,5 0, Virksomhedsledelse, Inst. f. Nobel ,4 1,4 1, ,4 1, Økonomi, Inst. f ,8 0,7 0, ,4 0,5 0, Øvrige ,5 2,1 2, ,8 2,1 2, Totaler-/gennemsnit ,3 1, ,9 0,7 0, Science and Technology Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Agroøkologi, Institut for ,1 1,7 1, , Bioscience, Institut for ,5 2,3 2, ,6 1, Datalogi, Institut for ,2 0,9 0, ,1 0,2 0, Dekanat, ST ,8 0,1 0, ,1 0,1 0, Fysik og Astronomi, Inst. f , ,3 0,4 0, Geoscience, Institut for ,5 0,9 0, ,6 0, Husdyrvidenskab, Institut for ,1 2,8 2, ,2 1,9 1, Ingeniørhøjskolen AU ,6 0,9 0, ,2 0,6 0, Ingeniørvidenskab, Institut for ,5 0, ,5 0, Institut for Fødevarer ,9 1,6 1, , Interdisciplinær Nanotek., Cent.f ,7 0,5 0, ,5 0, Kemi, Institut for ,6 1,1 1, ,8 0,6 0, Matematik, Institut for ,2 0,5 0, ,2 0,5 0, Miljøvidenskab, Inst. f ,3 2,9 2, ,7 1,8 1, Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f ,6 0,8 0, ,7 0,7 0,

28 Side 28 af Science Museerne ,2 3,1 3, ,3 3,1 3, Øvrige ,8 1,1 1, ,8 1,1 1, Totaler-/gennemsnit ,7 1,4 1, , Øvrige Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Advanced Studies,Aarhus Inst. of ,6 1,9 1, ,6 1,9 1, Øvrige Totaler-/gennemsnit ,3 1,5 1, ,3 1,5 1, Enhedsadministrationen Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Enhed Institut/VD Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Q1 Q2 Q3 Q Administrationscenter Arts ,1 4,3 4, ,7 2,6 2, Administrationscenter BSS ,6 3, ,4 2,1 2, Administrationscenter Health ,9 3, ,4 1,9 1, Administrationscenter ST ,5 3,7 3, ,7 2,5 2, AU Forskning og Eks. Relationer ,6 2,7 2, ,5 1,7 1, AU HR ,2 1,5 1, , AU IT ,3 2, ,8 1, AU Uddannelse , ,8 2,1 2, AU Økonomi og Bygninger ,6 3,5 3, , Universitetsledelsens Stab ,7 1,4 1, ,6 1,4 1, Øvrige , , Totaler-/gennemsnit ,1 3,4 3, ,6 2,2 2,

29 Side 29 af 42 Sygefravær Q Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Hovedområde Q Q total Q1 Q Q Arts 972 6,7 1,8 2,2 2,2 0,4 Health , BSS ,3 1,3 0,3 ST ,7 1,3 1,4 1,4 0,1 Øvrige 46 1,3 0,4 1,5 1,5 1,1 Enhedsadministratione ,1 3 3,4 3,4 0,4 Totaler-/gennemsnit ,9 1,6 1,8 1,8 0, Aarhus Universitet Antal sygedage pr ansat uden langtidsfravær Hovedområde Total Q Arts 3,3 1,3 1,3 Health 1,7 0,6 0,6 Aarhus BSS 1,9 0,7 0,7 Science and 2,9 1 1 Technology Øvrige 1,3 1,5 1,5 Enhedsadministratio 6,6 2,2 2,2 nen Totaler-/gennemsnit 3,3 1,1 1,1

30 Side 30 af 42 Bilag 4.3 Nye registrerede arbejdsulykker Nye registreringer af nærved, registrerede og anmeldte arbejdsulykker i ST indtil 31/ indkommet siden Q1-Q4 trækket fra FAMU mødet den 16/ Placering Dato Person til skade 2016 Institut for Bioscience, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde. Institut for Geoscience, Nordisk Laboratorium for Luminescensdatering, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde (Data trukket den 24/4 2017) Hændelse 1 ANMELDT! Bygning. Deltager i forskningsekspedition og arbejder på et skib. Slår hoved på dørkarm på skib, da toppen af hovedet rammer en tyk og skarp metalspids. Det gav en flænge og hjernerystelse. 0 Nærvedulykke. Laboratorie o. lign. En person arbejder som efter forskriften i stinkskab, men opdager ikke, at der ikke er tændt for suget i stinkskabet. En kollega tænder for suget Institut for Agroøkologi, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé Tjele. Institut for Husdyrvidenskab, Blichers Allé Tjele. Institut for Bioscience, Ole Worms Allé Aarhus C. Institut for Geoscience, Høegh-Guldbergsgade 2, 8000 Aarhus C Ikke anmeldt! Laboratorie o. lign. Personen er på arbejde i Kina, og benytter de handsker som er udleveret. De er lettere fugtige, da personen tager dem på, men personen tænker først over mulig eksponering, da hænderne klør. 1 Ikke anmeldt! Laboratorie o. lign. Skruer låg på et centrifugerør af glas og skærer sig på glasset, da det går i stykker. 1 ANMELDT! Husdyr/forsøgsdyr. En ansat er i gang med gødningsopsamling bagved en ko. En anden ko tvinger denne ko til at gå baglæns. For at undgå koen går den ansatte også baglæns og falder derved og lander bagover på gulvet på albue og får smerter i skulder. 1 Ikke anmeldt! Laboratorie o. lign. Studerende fik en dråbe ethanol i øjet ved rengøring af laboratorieudstyr. 0 Nærvedulykke. Bygning. Pga. sprunget fjernvarmerør var varmeforsyning lukket. Herved blev luften fra ekstern luftindtag til Cleanlab ikke varmet op (hvilket den skal på kolde dage, for at skåne filtrene for frost). Dette forårsagede at laboratorieområdets ventilation kørte på overarbejde, da der ikke blev leveret "frisk luft" ind. Det normale overtryk blev til undertryk og der kunne potentielt blive suget sundhedsskadelig luft fra LAF-bænkene og ud i laboratoriet til personerne. 1

31 Side 31 af 42 Bilag 4.3 Nye registrerede arbejdsulykker Institut for Agroøkoloogi, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Institut for Bioscience, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde. inano, Bygning 1590, Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C. Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Blichers Allé 20, 8830 Tjele. Nationalt Center for Miljø og Energi, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde. inano, Bygning 1590, Gustav Wieds Vej 14, 8000 Aarhus C Ikke anmeldt! Laboratorie o. lign. Personen er på arbejde i Kina og skal have prøver i varmt vandbad ved 80 grader. Prøverne er pakket ind i et stativ med folie og ved optagning ryger vandet i pakken over en fod som får brandvabler. 1 Ikke anmeldt! Laboratorie o. lign. Skar sig i finger med en skalpel under dissektion af en ringsæl muskel. 1 Ikke anmeldt! Laboratorie o. lign. Kanylestik, mulig infektion fra mus. 1 Ikke anmeldt! Stiger og trapper. Personen stod på en stige for at gå op på en platform i ca. 3 m højde, da stigen skred bagud, og det ikke var muligt at gribe efter noget, endte personen på betongulvet oven på stigen, og slog hovedet mod stigens trin. 1 ANMELDT! Fald. Personen skulle over en gammel bådebro ned til vandet. Et bræt gav efter og knækkede i begge ender og faldt i vandet. Det ene ben røg med og blev slået flere steder. 1 Ikke anmeldt! Laboratorie o. lign. En glascylinder sad fast i en metalbeholder, og da personen fik den vristet fri, ramte glasset metallet, gik itu, og personen skar sig på glasset. 2

32 Side 32 af 42 Bilag 4.4 Grupperede registreringer Grupperede registreringer over anmeldte og registrerede arbejdsskader samt nærvedulykker i ST d. 01/ til d. 31/ (data trukket den 24/4 2017) Q Bygning Trafik Stiger og trapper 2016 Bygning Trafik Stiger og trapper Gruppering: Antal ulykker i alt: Q Bygning Trafik Stiger og trapper Fald Arbejdsstillinger, løft og flytning Husdyr/forsøgsdyr Laboratorie o. lign Maskiner og værktøj Psykisk påvirkning 0 Andet 2 2 Antal ulykker Totalt: Fald Arbejdsstillinger, løft og flytning Husdyr/forsøgsdyr Laboratorie o. lign. Maskiner og værktøj Psykisk påvirkning Andet Fald Arbejdsstillinger, løft og flytning Husdyr/forsøgsdyr Laboratorie o. lign. Maskiner og værktøj Psykisk påvirkning Andet Andet Psykisk påvirkning Maskiner og værktøj Laboratorie o. lign. Husdyr/forsøgsdyr Arbejdsstillinger, løft og flytning Fald Stiger og trapper Trafik Bygning Q Bygning Trafik Stiger og trapper Fald Arbejdsstillinger, løft og flytning Husdyr/forsøgsdyr Laboratorie o. lign. Maskiner og værktøj Psykisk påvirkning Andet 2014 Bygning Trafik Stiger og trapper Fald Arbejdsstillinger, løft og flytning Husdyr/forsøgsdyr Laboratorie o. lign. Maskiner og værktøj Psykisk påvirkning Andet