Faglig udvikling i praksis
|
|
- Karl Kjeldsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglig udvikling i praksis Læreplaner for historie (stx/hfe) i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1
2 Program & praktisk : Kaffe, the og morgenbrød : Gennemgang af læreplansændringerne ved C. Vollmond : Oplæg og øvelser: Historiebrug ved Karen Steller Bjerregaard : Frokost : Workshops 1. runde a) Skriftlighed i historie ved Lasse T. Jensen & Lars Henriksen (Stjernesalen) b) Faglige mål og fagligt indhold ved Allan Ahle (S425) c) Digital dannelse ved Lars Due Arnov (S324) d) Et ledelsesperspektiv ved Christian Vollmond (s317) : Kaffepause : Workshops 2. runde a) Skriftlighed i historie ved Lasse Taagaard Jensen & Lars Henriksen (Stjernesalen) b) Faglige mål og fagligt indhold ved Allan Ahle (S425) c) Digital dannelse ved Lars Due Arnov (S324) d) Dansk-historieforløbet ved Christian Vollmond (S317) : Præsentation af udarbejdede produkter, afrunding og evt. spørgsmål Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 2
3 Processen indtil nu og lidt om fremtiden Politisk aftale juni > kommissorium for arbejdet Høringsperiode frem til 27. marts -> bekendtgørelser udstedes Vejledninger planlagt publicering ultimo juni Ikrafttræden 1. august Oplægget i dag: Ændringerne i læreplanerne i høring: Historie A (stx) & historie B (hfe) Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 3
4 Høringsbrev & prøveform De gymnasiale læreplaner For sa vidt angår prøver med 24/48-timers forberedelse er der ikke taget endelig stilling hertil. Der er pa nuværende tidspunkt foreslået prøver med 24/48-timers forberedelse i syv fag/niveauer. Det drejer sig om innovation B (valgfag), erhvervscase B (hhx), informatik C (hhx), idræt C (stx og hf) og idræt B (valgfag og htx). Forslaget til disse 24/48-timers prøver står i kantet parentes i fagenes læreplaner. Derudover har læreplansgrupperne i følgende fag/niveauer foreslået muligheden for 24/48-timers forberedelse: biologi A (stx), historie A (stx), samfundsfag A (stx), samfundsfag B (stx), engelsk B (hf), engelsk B (gsk), historie B (hf), samfundsfag B (htx), psykologi B (valgfag), bioteknologi A (stx), bioteknologi A (htx). Høringsparterne opfordres til særligt at overveje dette. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 4
5 Høringsbrev & prøveform Danske Gymnasier Danske Gymnasier bakker derfor op om læreplansgruppernes indstillinger, som disse fremgår af høringsbrevet samt anbefales af de pågældende faglige foreninger. Således anbefaler Danske Gymnasier eksamener med 24/48 timers forberedelse i.historie A (stx), historie B (hf) GL: Reduktion af antallet af 24-timers eksaminer Ifølge udkastet skal der ske en reduktion i antallet af 24-timers prøver. Der er alene foreslået 7 fag/niveauer med 24 (el. 48) timers forberedelse. I yderligere 11 fag/niveauer har de nedsatte læreplansgrupper argumenteret for, at de krævede faglige mål og arbejdsformer bedst afprøves ved en 24-timers prøve. På den baggrund skal GL opfordre til, at udkastene justeres, sa man lytter til de fagligt begrundede forslag fra læreplansgrupperne. Selv med en imødekommelse af forslagene fra læreplansgrupperne er der tale om en betragtelig reduktion i antallet af 24 (el. 48) timers prøver i forhold til i dag. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 5
6 Overordnede ændringer Nye forhold jf. den politiske aftale: Faglig styrkelse Omfangskrav Inddragelse af materiale på andre sprog Skriftlig dimension i historiefaget Globale kompetencer, digital dannelse, innovation, karrierekompetence Nye faglige mål Kernestof på historie A ændret Nye spredningskrav i forhold til tid og sted STX: nye rammer for fagligt samspil Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 6
7 1.2. Formål Faget videreudvikler elevernes historiske viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opna forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden og kundskaber om centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie, og indsigt i egen kulturel baggrund og andre kulturer. Eleverne skal gennem arbejdet med faget opna reflekteret indsigt i deres egen og andres historicitet og dermed kvalificere deres historiske bevidsthed. Eleverne får i faget indsigt i historisk og kulturel forandring, hvilket styrker deres evne til at forsta egen kultur og møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem pa tværs af kulturer. Arbejdet med faget giver eleverne redskaber til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk materiale, herunder de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med historisk materiale opøves elevernes kritisk-analytiske, kreative og innovative evner. Eleverne får gennem faget indsigt i, hvordan historie er blevet og bliver anvendt i fortidige og nutidige samfund. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 7
8 2.1. Faglige mål Ændringerne: analysere eksempler pa samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer pa samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler pa brug af historie opna indsigt i hvordan historiefaget kan medvirke til at forsta og løse problemer i nutiden formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 8
9 2.2. Kernestof historie B hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie forandringer i levevilkår, teknologi og produktion styreformer, herunder demokrati og demokratiseringsprocesser kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer globalisering historiebrug og -formidling historiefaglige begreber. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 9
10 2.2. Kernestof historie A hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer politiske og sociale revolutioner demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering historiebrug og formidling historiefaglige teorier og metoder. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 10
11 2.2. Kernestof Der skal indga materiale pa engelsk samt, når det er muligt, pa andre fremmedsprog. Undervisningen skal tilrettelægges sa der er en spredning i tid: mindst ét forløb skal have hovedvægt pa tiden før ca. 500, mindst ét forløb skal have hovedvægt pa tiden mellem ca. 500 og ca (Historie B: mindst ét forløb skal have hovedvægt pa tiden før ca. 1500), mindst ét forløb skal have hovedvægt pa tiden mellem ca og 1900 og mindst ét forløb skal have hovedvægt pa tiden efter ca Undervisningen skal tilrettelægges sa der er en spredning i forhold til geografi: mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie og mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 11
12 2.4 Omfang Historie A: Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. Historie B: Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til sider. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 12
13 3.1. Didaktiske principper Historie A Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Arbejdet med faget organiseres fortrinsvis i forløb. Der skal med udgangspunkt i de faglige mål planlægges otte til 15 forløb, der dækker fagets kernestof og inddrager supplerende stof. Undervisningen tilrettelægges således, at der er en klar faglig progression i: - problemstillinger - metodiske krav, herunder krav om inddragelse af forskellige materialetyper - krav til anvendelse af faglige begreber - krav til elevernes evne til præcis og nuanceret skriftlig og mundtlig formidling. Eleverne skal udarbejde forskellige former for skriftlige produkter i forbindelse med træning i informationssøgning, kildekritik pa internettet og i andre sammenhænge. [ ] Progressionen skal sikre elevernes studieforberedende skrivekompetence, almendannelse og kvalificering af elevernes historiske bevidsthed. Udadvendte aktiviteter som ekskursioner, feltarbejde, samarbejde med museer, m.m. skal være repræsenteret i undervisningen. Side 13
14 3.1. Didaktiske principper Historie B Undervisningen organiseres fortrinsvis i forløb. Alle forløb skal enten relateres til eller tage udgangspunkt i nutiden. Der arbejdes med mindst seks forløb, hvor hovedsigtet med nogle forløb er at skabe overblik, mens det for andre er fordybelse. Undervisningen skal tilrettelægges sa forskellige aspekter af historisk og kulturel forandring belyses, herunder betydningen af politiske forhold, økonomiske forhold, teknologi, social differentiering, mentalitet og køn. Undervisningen tilrettelægges således, at der er en klar faglig progression i: - problemstillinger - metodiske krav, herunder krav om inddragelse af forskellige materialetyper - krav til anvendelse af faglige begreber - krav til elevernes evne til præcis og nuanceret skriftlig og mundtlig formidling. Side 14
15 3.2. Arbejdsformer Historie A: Eleverne skal løbende inddrages i valg af emner og arbejdsformer. Historie B: Kursisterne skal løbende inddrages i valg af emner og arbejdsformer. Udadvendte aktiviteter, som ekskursioner, feltarbejde, samarbejde med museer, m.m., skal være repræsenteret i undervisningen. I tilknytning til undervisningen skal kursisterne individuelt udarbejde en historieopgave pa mindst 5 normalsider à 2400 enheder (antal anslag inkl. mellemrum). Læreren sætter rammerne for arbejdet. I arbejdet med historieopgaven skal der lægges vægt pa : - kursisternes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale - faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v. - fagets begreber og metoder. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 15
16 3.3. It It og medier skal inddrages i undervisningen og anvendes både for at fremme kursisternes læringsproces, videreudvikle deres almendannelse og for at opøve kursisternes kritiske sans i forhold til digitale medier, ressourcer og platforme. It anvendes som søgeværktøj til oplysninger om og undersøgelser af historiefaglige emner via internettet og andre databaser. Der lægges vægt pa udvikling af kreativitet og systematik i søgningen, selvstændighed og metodisk-kritisk tilgang. It og medier skal inddrages i såvel skriftlig som mundtlig formidling af historiske problemstillinger. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 16
17 3.4. Samspil med andre fag Historie B Undervisningen kan lægge op til samspil med andre fag med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestoffet. I undervisningen inddrages kursisternes viden og kompetencer fra andre fag, som kursisterne hver især har, sa de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 17
18 3.4. Samspil med andre fag Historie A Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, sa det kan bidrage til det faglige samspil mellem fagene og i studieretningen. I undervisningen inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag. Historiefaget indgår desuden i studieretningsprojektforløb i overensstemmelse med de regler, der gælder herfor. I slutningen af 1.g udarbejdes en flerfaglig opgave i dansk og historie. Som en del af dansk-historieopgaven indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Eleven præsenterer her sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet karakter og fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation, som medregnes i førstkommende standpunktskarakter. Som optakt til dansk-historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt pa fordybelse i et historisk emne samt skriftlig og mundtlig formidling og relevante metoder i fagene. I forløbet skal ogsa indga et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, herunder overvejelser om periodiseringsprincipper. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 18
19 4.1 Løbende evaluering Gennem fremadrettet, formativ og individuel vejledning og tilbagemeldinger pa faglige aktiviteter opnår eleverne/kursisterne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til både tilegnelse af viden, kundskaber, metodiske færdigheder og faglig refleksion. I den forbindelse inddrages aktiviteter, som stimulerer videreudviklingen af kursisternes historiske bevidsthed, og individuel og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Den løbende evaluering tjener desuden til at understøtte kursisternes selvevaluering og forståelse af progression i læringsprocessen. Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 19
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereLærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Dansk-historieforløb
Dansk-historieforløb Dansk-historieforløb Introduktion og uddybning af nye rammer og regler herfor Ikke fokus på stilladsering af det skriftlige produkt() DHO i kontekst historie A: I slutningen af 1.g
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereSamfundsfag A stx, august 2017
Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereUdkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1
Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Velkommen Dagens program 10.00-10.45 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Petra Daryai-Hansen, Phd, lektor
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereRetorik FIP Fagkonsulent Sune Weile
Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereRammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1
Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1 Formål med workshop BEGREBSAFKLARING: At klargøre, hvad der ligger i begreberne fagligt samspil og flerfaglighed. FORMÅL: At repetere formålet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereModernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen
Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereHistoriebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017
Historiebrug hvad, hvorfor og hvordan? FIP forår 2017 KAREN STELLER BJERREGAARD, HVIDOVRE GYMNASIUM & HF En tydeligere plads i læreplanen Fagets identitet: Faget historie handler om fortidige forhold og
Læs mereInformatik B hhx, august 2017
Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereFIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017
FIP-kursus, studieområdet hhx Marts 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af
Læs mereFaglig Udvikling i praksis (FIP)
Faglig Udvikling i praksis (FIP) Præsentation af nye læreplaner Psykologi C og B 27.9.17 Fredericia Gymnasium Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Dagens program og det praktiske 10.00-10.30 kort præsentation
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael
Læs mereInternational økonomi A hhx, juni 2010
Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereKULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN
KULTUR- OG SAMFUNDSFAGGRUPPEN Indholdsfortegnelse KS efter reformen... 2 Modultal, timefordeling og omfang af fagligt stof... 3 1. semester... 4 Første enkeltfaglige forløb for historie... 4 2. semester...
Læs mereFaglig udvikling i praksis - italiensk
Faglig udvikling i praksis - italiensk Lyngby Gymnasium, 3. april 2017 Lene Kirk-Sørensen, lekir1@stukuvm.dk 2557 4149 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Gymnasieloven og Bekendtgørelsen
Læs mereUdkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1
Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Velkommen Dagens program 10.00-10.45 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Mette Skovgaard Andersen, lektor,
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereIdræt B valgfag, juni 2010
Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereIdræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017
Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs mereStyrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 19 Institution Kruses Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Historie A-niveau Mikkel
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g
hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige
Læs mereHistorie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent
Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs merePENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling
STUDIEPLAN Fag: SAMFUNDSFAG Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus: 10. klasse 2017-18 HF-merit. EMNE OG OMFANG Titlen Omfang: 50 klokketimer HF-PENSUM Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereStudieplan for klasse 2V forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål
Studieretningsfag International Økonomi A Inflation Konkurrenceevne Forsyningsbalancen International Økonomi International Økonomi identificere, formulere og behandle de samfundsøkonomiske udfordringer,
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Kruses gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Historie, A Mikkel Mørkegaard
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereTeknologi B htx, august 2017
Bilag 81 Teknologi B htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt
Læs mereVelkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts
Velkommen FIP Teknikfag 23-03-2017 FIP Teknikfag marts 2017 1 Dagens program 10.00 10.30 Intro til dagen 10.30 11.30 Produktudvikling i grundforløbet 11.30 12.15 Tekniklærerforeningen 12.15 13.15 Frokost
Læs mereAfsætning A hhx, juni 2010
Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereTræningsprojekt + træningsplanlægning, motivation ing og fysisk træning/ crossfit. Fysiologi. Markedsudvælgelse / Kabongo analyse
Studieretningsfag Idræt B Fodbold + Aerob og anaerob træning Fodbold + Aerob og anaerob træning Træningsprojekt + træningsplanlægning, motivation ing og fysisk træning/ crossfit. Fysiologi Træningsprojekt
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereFILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING
FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.
Læs mereInternationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E
Linie Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E Studieretning Generel introduktion Mål for lærerteamet Afsætning A, Spansk A og Kulturforståelse C Grundforløbet skal gøre eleverne
Læs mereLæreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Samfundsfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget er et dannelsesfag der, på et praktisk og teoretisk grundlag, giver viden
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereStudieplan: SO HHX, Slotshaven Gymnasium,
Studieplan: SO HHX, Slotshaven Gymnasium, se også https://slotshaven-studieportal.dk/forside/studieomraadet-hhx/hhx-2018-2021/so1-digitalisering/ SO1: Digitalisering og Markedsanalyse Progression: produkt
Læs mereFIP i historie. Marts, /03/19 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1
FIP i historie Marts, 2019 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Temaer & program Trådløst netværk: Hotspot Brugernavn: fip Kode: fip 10.00-10.30: Introduktion til dagen og lidt
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs mereHistorie B A, hf. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, august 2018
Historie B A, hf Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, august 2018 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende
Læs mereStudieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.
Studieplan HHX1.Cg/ 2013 16. Grundforløbet. Markedsorienteret studieretning. Business. Markedsorienteret Mål Grundforløb Fagligt og pædagogisk arbejdes der med at etablere og udvikle kompetencer i de enkelte
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereFIP Innovation, forår 2017
30. marts, Aarhus 5. april, Nærum FIP Innovation, forår 2017 Side 1 Program i Aarhus Side 2 Overordnede principper Regelforenkling Fra 5 uddannelsesbekendtgørelser (samt valgfag, merit, kvalitet) til 1
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Bilag til fagevaluering af kultur- og samfundsfagsgruppen på hf Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mere- hvad reformen indebar, herunder AT - hvad er der sket af justeringer - studieretninger, antal, krav og opbygning
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 197 Offentligt BUU d. 8. maj 2012 Opdrag: Teknisk gennemgang af gymnasiereformen BUU har særlig interesse for - hvad reformen indebar, herunder
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mere