Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Transkript

1 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Workshop

2 Fødevare og Landbrugspakken (2015) Kollektive virkemidler i (2,5 mia. kr.) - Minivådområder ( stk.) ( ha) ( kr.) - Trad. Vådområder ( Ha (FLP) -> ha ialt) Højere normer og flere efterafgrøder - Målrettede efterafgrøder (EU krav)( / ha) - Økonomisk kompensation i (700/529 kr. pr. ha) Målrettet regulering i (300 mio. kr/år) - Efterafgrøder - Lavere normer - Udtagning - Afbrænding af fast gødning

3 Traditionelle vådområder over tid (ha) År Mål Etableret (incl. skøn) Manko Areal/år Ca ? Ca ?

4 Traditionelle vådområder over tid. År Effekt Investering Inv./eff. Årlig omk./eff. Kg N/ha Kr./ha Kr./kg N Kr./kg N ,

5 Traditionelle vådområder over tid. År Effekt Omkostning Omk/eff. Årlig omk./eff. Kg N/ha Kr./ha Kr./kg N Kr./kg N , , , ,5 2015????

6 Traditionelle vådområder over tid. År Effekt Omkostning Omk/eff. Årlig omk./eff. Kg N/ha Kr./ha Kr./kg N Kr./kg N , , , , ,0 Antagelse: 4% og uendelige levetid

7 Minivådområder i Norsminde analyse (10 år) Minivådområder Minivådområder med matricer Totale omk. (kr.) (100 ha) Grundomkostning (kr.) Omkostning pr. ha (kr./ha) Nye filtre (kr/år) (0) Areal med vådområde (%) 1 0,6 Effekt i rodzone (kg N/ha) Kilde: Ørum et al., 2017)

8 Minivådområder omkostninger (kr./ kg N) Effekt (kg N pr ha) Levetid (år) Areal (ha) Mini Mini med Mat Note: De fleste marker er under 20 ha

9 Virkemidler fra Fødevare- og Landbrugspakken (budgetøk.) Kr./kg N Efterafgrøder (300 kr. pr ha og 9,6 kg N/ha) Efterafgrøder med kompensation (700 kr. pr ha and 9,6 kg N/ha) Vådområder (90 kg N/ha) 52 Udtagning (lavbund) (40 kg N/ha) 87 Mini vådområder (9 kg N/ha) ( kr./ha) (900 kg N/projekt) 55 (35)

10 Målrettet reguleringsmodeller ( ) Nu Indsatsbehov Effekt af virkemidler i rodzonen Retention Valg af virkemidler Nationalt/ Oplande Husdyr/ Jordtype Nationalt Staten (lidt flexibel)

11 Mulige reguleringsmodeller ( ) Nu Skateboard Skoda Rolls Royce Indsatsbehov Effekt af virkemidler i rodzonen Retention Krav Valg af virkemidler Nationalt/ Oplande Husdyr/ Jordtype Kystvande Areal Staten (lidt flexibel) Kystvande Id15 Id15 (+målinger) Nationalt Kystvande Udvaskning Katalog (mere fleksibel) Husdyr/ Jordtype (lokalt) Id15 Udledning Katalog (mere fleksibel) Husdyr/ Jordtype/ m.m. Bedrift/ Mark Stort katalog (lm. Forslag)

12 Retention i kystvandsoplande

13 Id15 kort områder ha pr. område - Ikke bedriftsniveau Kilde: Geus

14 Konkret indhold i målrettet regulering Målrettet regulering skal levere tons N over tre trin Virkemidler: Efterafgrøder (udover eksisterende krav) (33 kg N/ha) (udover ca ha) (kan kræve sædskifteændringer) Lavere N-normer ( kg N : 1 ha efterafgrøder) Mellemafgrøder (2:1) Tidlig såning af vintersæd (4:1) Energiafgrøder (0,8 : 1) Udtagning (alm. Randzoner) (1:1) Enhed er efterafgrøder (ha) Kompensation (LDP)...hvordan og hvor meget?

15

16 Hvad skal der til for at nå det opstillede MR mål? Areal (1000 ha) Effekt (kg N/ha) Effekt (tons N) Omk. eff. (kr/kg N) Efterafgrøder 156 9, Normreduktion 7 % , Ikke-permanent brak 12 15, Mellemafgrøder 175 3, Tidlig såning af vintersæd 143 2, Udtagning 17 16, I alt (alle virkemidler) Jacobsen, 2016 Samlet omkostning er ca. 310 mio. kr

17

18 Kollektive virkemidler Indsats skal give ca tons N/år Minivådområder projekter (bliver en udfordring) (areal pr. område ca ha) Vådområder ha/år i (bliver meget svært) Skovrejsning (1000 ha/år går rigtig godt) Frivillige efterafgrøder i 2017 og 2018 ( ha/år) => Frivillige virkemidler har historisk været en udfordring Kan hele indsatsbehovet klares af kollektive virkemidler? => NEJ (kun i ca. 1/3 af de 90 kystoplande) Betyder kollektive indsatser at målrettet regulering undgås? => NEJ (MR udgør 60%, men effekten af MR påvirkes)

19

20 Norsminde : Omkostninger

21 Scenarie III (FLADE+DRÆN)

22 Scenarie III (FLADE+DRÆN)

23 Kollektive virkemidler og Målrettede virkemidler Indsats skal give ca tons N/år Minivådområder projekter (bliver en udfordring) Vådområder ha/år i (bliver meget svært) Skovrejsning (1000 ha/år går rigtig godt) Frivillige efterafgrøder i 2017 og 2018 = 2019 Frivillige virkemidler har historisk været en udfordring Kan hele indsatsbehovet klares af kollektive virkemidler? => NEJ (kun i ca. 1/3 af de 90 kystoplande) Betyder kollektive indsatser at målrettet regulering undgås? => NEJ (MR udgør 60%, men effekten af MR påvirkes)

24 Konklusion Målretning er en god ide da det reducerer omkostningerne Det er ikke så let i praksis, hvorfor den foreløbige model giver mindre målretning Modeller rammer bedrifter og egne forskelligt og nogle kan blive ramt hårdere end tidligere, men de kan selv bestemme (efterafgrøder-> andet) Mindre målretning giver mindre gevinst + mindre bøvl Kompensation er lovet, men udformning er usikker.. Handel indenfor givne områder fremmer effektivitet Målene for de frivillige virkemidler kan være svære at nå Koblingen mellem målrettet regulering og kollektiv indsats på bedrifter skal overvejes (effekter og incitament)

25 Referencer Jacobsen, B, H.; Tegner, H. and Baaner, L. (2017) Implementing the water framework directive in Denmark - Lessons on agricultural measures from a legal and regulatory perspective. Land Use Policy, 67 (2017) doi:/ /j.landusepol Gachange, F. and Jacobsen, B.H. (2017). How to introduce new technologies to reduce nutrient losses: a case of Danish agricultural wetlands. Water Policy. Vol.? pp Ørum, J.E.; Kjærsgaard, C. and Thomsen, I. (2017). Implementering af virkemidler i Norsminde Fjord. IFRO rapport 258. IFRO. Københavns Universitet. Jacobsen B.H, Gachango FG (2013) Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Frederiksberg

26 Se mere på