Indhold. Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning Læsevejledning... 3

Transkript

1

2 Indhold Læsevejledning... 3 Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning Beskrivelse af skolen... 0 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 1 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 1 Elevtrivsel i skolen... 2 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet... 3 Læsning... 4 Matematik... 5 Status fokusområder Fokusområde 1: Forældres oplevelse af skole-hjemsamarbejde... 6 Fokusområde 2: Elevtrivsel... 7 Fokusområde 3: Faglig progression i læsning Fokusområde 4: Faglig progression i matematik i de nationale test 12 Fokusområder 5: Fleksibel klassedannelse Fokusområder 6: Udeskole Nye fokusområder Nyt fokusområde 1: IT/faglig læring Status på nationale mål Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i % Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse... 20

3 Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapporter, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i Mål og midler. Kvalitetsrapporten kommer derfor fremadrettet til at indeholde følgende: En kort beskrivelse af skolen. Skolebestyrelsens årsberetning, herunder en udtalelse på baggrund af indholdet i kvalitetsrapporten. Status på kommunale effektmål. Status på skolens lokale fokusområder for Skolens nye lokale fokusområder for Status på nationale mål. Skoleledelserne, bestyrelser og MED udvalg inddrages i arbejdet med kommunale og lokale fokusområder og effektmål. Baggrund De kommunale fokusområder og effektmål kan findes i Mål og midler for skoleområdet, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet i oktober I lovbekendtgørelse nr. 665 af fremgår det, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde følgende på skoleniveau: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Resultater af nationale test er fortrolige og figurerer derfor kun i de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet i en lukket sag og ikke i de kvalitetsrapporter, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022)

4 Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Beskrivelse af skolen Møldrup Skole - en skole i bevægelse Møldrup Skole er en folkeskole i den nordlige enden af kommunen, der underviser børn fra 0. til 9. klassetrin. Vi er overbygningskole for Brattingborg Skole for elever fra 7. klassetrin. Møldrup skole, nu med børnehaven som tæt nabo og naturlig del af skolens virksomhed, fremstår som en velholdt, lys, venlig og indbydende skole og arbejdsplads. De nye legepladser understøtter et udendørs lærings- og legemiljø. Skolens undervisningsmiljøer klasselokaler, faglokaler og udendørsarealer er næsten alle udstyret med det nødvendige tidssvarende udstyr, som f.eks. interaktive whiteboards, software, udeskole m.v., der lever op til tidens krav og tilgodeser alle læringsstile og ses som det første led i et sammenhængende uddannelsessystem. Vi har som mål, at Møldrup skole giver alle elever mulighed for, at udnytte deres potentiale, gøres til livsduelige mennesker der er i stand til at tage en uddannelse. Vores ønske er, at alle børn har et liv der hænger sammen og det er naturligt for os, at forholde os til elever i positive og anerkendende tilgange. Det gode undervisningsmiljø for alle elever, vil vi sikre f.eks. ved brug af klassetrivsel.dk, men også ved at udvikle nye metoder og tilgange, hvor der ud over det faglige arbejde sættes fokus på elevens trivsel med udgangspunkt i elevens egne udsagn.

5 Skolebestyrelsens årsberetning Skolebestyrelsen på Møldrup skole udarbejder ikke en årsberetning i traditionel forstand. De har valgt, at holde et årligt dialogmøde med forældrerådene på skolen og skrive et mere fyldigt referat ud til forældrene efter bestyrelsesmøderne, der er nærværende i forhold til elevernes hverdag og hvad de er optaget af. I indeværende skoleår er der blevet arbejdet med: - Rammer og indhold for den nye skolereform - ansættelse af ny skoleleder, nye lærere og ny SFO-leder - høringer, dialogmøder og feed back til det politiske niveau omkring strukturdebat og den videre proces. - arbejdet med skolens økonomi - elevrettede aktiviteter, nye skolemøbler, lejrskole, legeplads mv. - styrkelse af skole-hjem samarbejdet og forældretilfredshed/elevtrivsel - læring i egen praksis - temadrøftigelse omkring fremadrettede indsats i skolebestyrelsen - opdatering af retningslinier/vejledninger og procesplaner Effektmål TOPI Tidlig opsporing og indsats Titel for effektmålet: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015.

6 I nedenstående tabel kan man se hvor mange børn der ved oktobermålingen blev vurderet til henholdsvis Grøn, Gul eller Rød position. Fremadrettet, når der figurerer 3 målinger over året, vil man ligeledes kunne se hvor mange børn der over året har flyttet sig i henholdsvis positiv eller negativ retning mellem de tre målinger. Tallene afspejler det samlede antal børn på skolen, der figurer i alle tre målinger, sammenlignet med positionerne og ændringerne for alle børn i Viborg Kommunes skoler. Antal personer Viborg Kommune % Grøn markering Oktober % Møldrup Skole % Kommentarer 72% Oktober 2014 Gul markering Oktober % 13% 18% 18% Oktober 2014 Rød markering Oktober % 3% 10% 10% Oktober 2014 Positive bevægelser i perioden Negative bevægelser i perioden 0% 0% 0% 0% Opgørelsen giver et godt billede af det udgangspunkt, vi har for det videre arbejde med TOPI på Møldrup Skole. Det er en vigtig del af den status fra oktober, at nævne, at arbejdet med med TOPI i mellemtrin og udskoling først gik i gang i efteråret Vi er meget opmærksomme på, at vi skal skabe en positiv progression og lave en bevidst, vedvarende indsats til gavn for alle elever. Elevtrivsel i skolen Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Der er ikke lavet nogen målinger på dette område: Hvor glad er du for at gå i skole?

7 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger Indsatser for at nå målet: Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og Resultater Alle forældre har i foråret 2014 fået tilsendt et kort spørgeskema, hvor et af spørgsmålene var som følger: På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? (10 er det bedste) forældre har svaret heraf 67 fra Møldrup skole.

8 Indekstal for henholdsvis skolen og kommunen ses i tabellen nedenfor. 30% 20% 10% 0% 12% 10 Meget godt Indekset er udregnet efter følgende formel: (1 x antallet af respondenter, der har svaret x antallet af respondenter der har svaret x antallet af respondenter der har svaret 10)/alle respondenter,der har svaret. Indekstal for skole/hjem samarbejdet Møldrup Skole 6,87 Viborg Kommune 7,26 Kommentarer På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? 19% 9 15% 8 12% 7 13% 6 13% På Møldrup Skole anser vi skole-hjem samarbejdet som afgørende for, at vi kan skabe bæredygtige klassefællesskaber med elever der trives. Vi er i løbende dialog med forældre om, hvordan vi kan udbygge og afstemme forventninger omkring samarbejdet. Dette er vigtigt, ikke mindst i en reformtid, hvor indholdet i skolehverdagen og rammerne for samarbejdet er under forandring og udvikling. 5 6% 4 1% 3 6% 2 1% 1 Meget dårligt Læsning Titel for effektmålet: Faglig progression i læsning i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Økonomi / ressourcer: Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning. Vi ønsker, at alle forældre føler sig informeret om skolelivets mange facetter og har mulighed for at indvolvere sig i deres børn hverdag

9 Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Matematik Titel for effektmålet: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 2014, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

10 Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene. Status fokusområder 2014 Fokusområder 1: Forældres oplevelse af skolehjemsamarbejde Baggrund/udfordring: Så stor forældretilfredshed som muligt. Mål/effektmål: Viborg kommune udarbejder spørgeskemaundersøgelse Hvordan måler vi?: Via spørgeskema udarbejdet af Viborg kommune. Indsatser for at nå målet: Samarbejde med skolebestyrelse og klasseforældreråd. Høj grad af forældreinddragelse. Vi arbejder med en høj grad af forældre inddragelse. Skolen har iværksat en proces, hvor såvel skolebestyrelse og klasseforældreråd indgår i en udvikling af forældresamarbejde og inddragelse. I skivende stund arbejdes der en ny model for klasseforældreråd, der i højere grad medtænker alle forældre som en ressource. Skolen vision En bæredygtig skole spiller en central rolle i forhold til forældresamarbejde. Skolens vision arbejder i tre spor: -Personale -Forældre -Elever Den fornemste opgave er at sikre synergien sporene imellem. Økonomi/ressourcer: Inden for egen ramme. Status på fokusområde 1 Ingen kommentarer på overstående. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X

11 Fokusområder 2: Elevtrivsel Fokusområder 3: Faglig progression i læsning Baggrund/udfordring: Elevtrivsel skal stige der skal altid være fokus på elevtrivsel. Mål/effektmål: At få alle børn til at trives og iværksætte tiltag, der forebygger mistrivsel. Hvordan måler vi?: Klassetrivsel giver en status for alle børns trivsel Indsatser for at nå målet: Tiltag iværksættes efter drøftelse med medarbejdere og elever. Elevrådet kan få en central rolle. Klassetrivsel.dk anvendes som kvalificering til processen. Eleverne har været involveret i processen i Bæredygtig skole. I samarbejde med lokale foreninger arbejdes der, sammen med vores ældste elever, på at etablere et ungemiljø, der sikrer fokus på unges trivsel både i og uden for skoletiden. Økonomi/ressourcer: Inden for egne ramme Status på fokusområde 2 Ingen kommentarer på overstående. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Baggrund/udfordring: Større tekstforståelse Mål/effektmål: At alle børn får så god en tekstforståelse som muligt ud fra barnets forudsætninger Hvordan måler vi?: Nationale test og evt. supplerende test. Indsatser for at nå målet: Vi har allerede fokus på området og fortsætter den igangværende proces, hvor læsekonferencer og læsehandleplanen spiller en central rolle. Vi fokuserer på læsning generelt, da skolens resultater er lidt under middel i forhold til andre skoler i Kommunen. Vi inkluderer en del elever, hvilket vi antager, er en forklaring. I foråret 2014 sæter vi særligt fokus på faglig læsning. Økonomi/ressourcer: Inden for egne rammer. Status på fokusområde 3 Ingen kommentarer på overstående. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X

12 Fokusområder 4: Faglig progression i matematik i de nationale test Fokusområder 5: Fleksibel klassedannelse Baggrund/udfordring: At få så mange elever som muligt til at flytte sig positivt i matematik. Mål/effektmål: Målingen sker i nationale test, som giver et overblik. Hvordan måler vi?: På sigt skal der uddannes en matematikvejleder på skolen. Frem til følger skolens ressourcecenter elever med særlige behov. Indsatser for at nå målet: Vi følger udviklingen internt, og iværksætter støtte efter behov og efter mulighed jf. skolens ressourcer. Økonomi/ressourcer: Den interne evaluering og støtte sker inden for egen ramme. Status på fokusområde 4 Ingen kommentarer på overstående. Baggrund/udfordring: Vi modtager hvert år elever fra Brattingborg skole i 7. klasse. Vi har gjort op med den traditionelle måde at sammensætte klasser på, idet eleverne tidligere blev sammensat uden vi havde set, hvordan de fungerede sammen fagligt og socialt. Vi vælger derfor at lave holddelt undervisning, hvor eleverne ikke er sammensat på faste hold/klasser. Mål/effektmål: Formålet er at få skabt dynmanisk sammensatte hold, hvor eleverne periodevis arbejder med forskellige kammarater og forskellige undervisere. Formålet er endvidere at sikre fokus på tæt samarbejde mellem lærerne, herunder at tænke i nye didaktiske og pædagogiske tiltag, der skal være til gavn for elevernes læring Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Hvordan måler vi?: Vi har tænkt os at måle i form af tilfredshedsundersøgelser og evalueringer hos: - Eleverne - Forældrene - Lærerne - Indsatser for at nå målet: Projektet bliver løbende evalueret. Vi er i gang med det andet år, hvilket betyder, at vi fortsat har nogle udfordringer. Det næste skridt er en teamdag for alle overbygningslærere, hvor vi udfordrer hinanden på, hvordan vi når målet. Endvidere arbejder vi på at mindske de barrierer der kan være i projektet, herunder f.eks. mulighed for parallel- lægning.

13 Økonomi/ressourcer: Det kræver ikke særskilte ressourcer, det er en del af vores timetal. Fokusområder 6: Udeskole Status på fokusområde 5 Den fleksible klassedannelse blev evalueret blandt elever, forældre og lærere i foråret På den baggrund blev ordningen justeret således, at skoleåret inddeles i fire perioder, hvor elevholdene bliver inddelt efter forskellige kriterier. Denne fremgangsmåde evalueres igen i foråret Herefter forventer vi, at have fundet en form for fleksibel klassedannelse, der er bæredygtig, skaber trivsel og giver de bedste læringsbetingelser på Møldrup Skole Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Baggrund/udfordring: Vi har valgt at opstille læringsmål for vores elever. Dette er med udgangspunkt i en gangværende proces på skolen, hvor vi arbejder med afsæt i vores projekt Møldrup skole en bæredygtig skole. Vi ønsker at sætte fokus på læring, udvikling og inklusion. Vi ved, at mange forældre støtter vores tiltag, men vi ved også at flere bl.a. er bekymrede for det faglige. Derfor ønsker vi at sætte spot på netop udeskolen, idet vi gerne vil dokumentere hvorfor vi tror på, at læring foregår på mange forskellige læringsbaner. Vi anerkender også, at der er behov at være i en løbende dialog med vores forældre, hvilket vi mener, dette værktøj lægger op til. Mål/effektmål: Målet er at eleverne opnår: - Læring - Faglighed - Sundhed - Social forståelse Kendskab til lokalområde Hvordan måler vi?: Vi vil lave en måling hos eleverne - Hos forældrene - Hos lærerne Den første måling skal således forstås som basisviden, der fremadrettet skal være med til at kvalificere udeskolen. Indsatser for at nå målet: Dialog - Igangsætter målinger. Da vi gerne vil professionalisere vores målinger vil vi forsøge inddrage kommunikationsafdelingen i denne proces.

14 Da det er svært at måle på læring, er målet for så vidt nået, når vi har tilstrækkelig dokumentation for, at vi er på rette spor, hvilket også åbner op for, at vi muligvis skal justere på vores nuværende tænkning. Økonomi/ressourcer: Udeskolen er etableret inden for skolens økonomiske ramme, hvorfor der ikke er en særskilt økonomi. Status på fokusområde 6 I indeværende skoleår bliver udeskole udrullet i hele indskolingen. Det betyder, at alle klasser fra klassetrin deltager i udeskole i løbet af skoleåret. I løbet af foråret laves en evauluering blandt elever, forældre og pædagogisk personale. Skolen har i 2015 afsat flere økonomiske midler til udeskolen, dels til materialer og dels til kompetenceudvikling hos elever og pædagogisk personale i forhold til faglighed og læring. Indskolingen samarbejder med naturskolens naturvejledere omkring udviklingen af udeskolen Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Nye fokusområder 2015 Nyt fokusområde 1: IT/faglig læring Baggrund/udfordring: Under overskriften "læring i egen praksis" har alle lærere i indeværende skoleår fået tid til dels at arbejde med TOPI, dels at være nysgerrige på deres egen praksis og elevernes læring. Derudover er der igangsat to udviklingsgrupper. En der beskæftiger sig med den samlede pædagogiske praksis på skolen, herunder inklusion, kollegavejledning og undervisningsforløb og en der med udgangspunkt i skolens PLC, skal udarbejde en IT-handleplan for skolens IT - og læringsstrategi. Vi ønsker, at understøtte og udvikle elevernes læring mest muligt. Til dettte formål kan IT- redskaber og programmer gøre en forskel, hvis de bruges og implementeres ud fra en bevidsthed om læringsformålet og potentialet. IT brugt i skolerne kan, overordnet betragtet, have to formål: Det kan erstatte noget andet og det kan "adde" altså give en merværdi til undervisningen og læringen. Vi ønsker, at sætte fokus på de områder, hvor IT skaber en læringsmæssig merværdi og udvikler vores elevers viden og tilgang til området Mål/effektmål: 2015 bruges til at udarbejde den overordnede plan for Møldrup Skole. Som inspiration tager PLC og ledelsen til London for at deltage i skolebesøg og besøge BETT, der er en stor læring og IT messe. I foråret 2015 arbejder gruppen videre med planen, der bliver fremlagt på pædagogisk dag 2015 Hvordan måler vi?: De fremadrettede mål fastsættes ud fra den færdige plan.

15 Indsatser for at nå målet: Fastsættes i takt med at planen gennemføres. Økonomi/ressourcer: Planen udarbejdes indenfor skolens egne økonomiske ramme. Indholdet og de videre perspektiver i planen drøftes med B& U s IT-konsulenter og med den øvrige skoleledelse.

16 Status på nationale mål Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Møldrup Skole. Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Dansk Læsning 6,3 6,1 0,2 6,6 6,3 0,3 6,4 6,1 0,3 Mundtlig 7,9 7,6 0,3 7,2 7,3-0,1 5,2 6,1-0,9* Orden 3,3 5,0-1,7* Retskrivning 4,6 5,4-0,8 6,5 6,2 0,3 5,2 5,5-0,3 Forskel Skriftlig 6,2 6,2 0,0 6,3 6,2 0,1 7,1 5,9 1,2* Engelsk Mundtlig 6,8 7,0-0,2 7,8 7,3 0,5 7,2 6,9 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,7 6,2-0,5 5,2 5,9-0,7 5,5 5,7-0,2 Matematik Matematisk problemløsning 6,1 6,0 0,1 6,2 5,8 0,4 5,5 5,8-0,3 Matematiske færdigheder 6,3 6,4-0,1 7,2 6,8 0,4 6,9 6,8 0,1 Gennemsnit /////////////// 6,2 6,3-0,1 6,6 6,5 0,1 6,1 6,1 0,0 Andel elever på Møldrup skole med karakteren på mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse: 92,3%

17 Kommentarer Dette resultat viser, at vi skal have flere overvejelser og konkret tiltag for at bibringe eleverne et fagligt niveau det hæver dem op over de socioøkonomiske referencer. Det gælder f.eks. retskrivning, mundtlig engelsk og fysik/kemi. For fysik/kemi gælder det, at resulatet over den tre årige periode har været signifikant under det forventlige niveau. Det giver ekstra anledning til overvejelser omkring faglighed, læring krav og mål i netop dette fag. Udviklingen i resultater har været drøftet med lærerne fra overbygningen, der kontruktivt er gået ind i drøftelserne og reflektionerne over disse resultater og den læringspraksis der anvendes i hverdagen. Ligeledes gav drøftigelserne anledning til overvejelser omkring de generelle vurderinger på enkelte fag f.eks. fysik/kemi, hvor hovedparten af skoler har samme lave vurderinger som Møldrup Skole oplever.

18 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse x antal måneder efter 9 klasse i %. 2013/ måneder 15 måneder Viborg Kommune 46,0 88,6 Møldrup skole 57,1 95,2 Kommentarer Det er med stor tilfredshed, at vi kan se, at Møldrup Skole, lever op til kravet om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det danner et godt udgangspunkt for det videre arbejde som lærere, UU-vejleder, forældre og elever i fællesskab har for, at elevernes bevidsthed, læring og trivsel også i fremtiden skaber grobund for, at søger videre i deres uddannelse og liv.

19 Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret for 2013/14.