PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

Transkript

1 PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning og problemstilling I Problemstilling : Hvordan undgår vi at drenge marginaliseres i skolesystemet? Der er tilsyneladende en stor gruppe drenge som ikke trives i skolesystemet og som klarer sig fagligt dårligere end pigerne. Målet er at udvikle viden og implementere den nye viden i folkeskolen, på grunduddannelsen og Efter- videreuddannelsen. Således at undervisere og studerende på grunduddannelsen og Videreuddannelse og praksisudvikling, bliver i stand til at konstruere nye undervisningsmetoder, som inkluderer udsatte drenge. Projektet vil søge at konkretisere og udvikle praksiseksempler på hvad det indebærer at arbejde pædagogisk og didaktisk i en inkluderende tankegang, som tilgodeser udsatte drenge. Projektet vil arbejde med professionelles evne til at udforske og udvikle egen praksis i et inkluderende og anerkendende perspektiv, således at der arbejdes med udsatte drenges deltagelsesmuligheder og fælles udviklingsbetingelser frem for et isoleret fokus på den enkelte drengs problemer. Målet med projektet er at skabe viden om inkluderende læringsmiljøer set i et kønsperspektiv. Det at sætte fokus på udsatte drenge vil udvide kønsperspektivet i undervisningen, så det også vil gavne udsatte piger. 1

2 Professionshøjskolen(UCN), og Høgskolen Hamar i Norge har gennemført en undersøgelse i tilknytning til en af de væsentligste udviklingsmæssige indsatser i den danske grundskole. Nordahl, Thomas m.fl. 2010: Uligheder og variationer. Danske elvevers motivation, skolefagliglæringsudbytte og sociale kompetencer. Rapport til skolens rejsehold Hamar/ Aalborg 2010 Undersøgelsen peger på Lærerne vurderer 23% af drengene til at have vanskeligheder, diagnoser eller problemer i skolen. Det generelle billede er at eleverne synes skolen er vigtig men kedelig. Indenfor motivation og arbejdsindsats viser det sig at drengene arbejder mindre i skolen end pigerne. 30,8 % af drengene i dansk defineres som vanskelige og problematiske Undersøgelsen peger på markante gruppeforskelle mellem drenge og piger. Tendensen peger på at pigers motivation passer bedre til dagens skoles organisering, indhold og metoder end drenges motiver gør s. 83 Drenges sociale væremåde er udfordrende og bliver vurderet negativt af lærere. Forskellen viser at der er behov for at møde drenges sociale mønstre og adfærd på en anden måde end at opfatte dem som problematiske. s. 55 Undersøgelsen peger på at der er behov for at udvikle nye organiseringer, indhold og metoder i skolen i forhold til at motivere drenge. Vidensproduktion om inkluderende læringsmiljøer for udsatte drenge vil foregå via en fordybelse i den eksisterende forskning om køn og gennem arbejdsmøder i dialoggrupper i forlængelse af mit udviklingsprojekt i Nordfyns Kommune Dialoggrupperne består af lærere fra Nordfynsprojektet og underviser i faget KLM 2

3 på Læreruddannelsen Fyn og studerende fra Læreruddannelsen der har faget KLM. Den viden der kommer ud af projektet er Viden til grunduddannelsen Viden til Efter videreuddannelsen Viden til professionen folkeskolelærere Der vil blive udarbejdet et undervisningsmateriale 2. Redegør for ansøgerens tidligere undersøgelse, udviklingsarbejde eller forskning, der danner grundlag for projektets vidensproduktion. Herunder den professionelle kontekst eller sammenhæng, projektet udspringer af Projektet tager udgangspunkt en undersøgelse jeg netop har gennemført på tre skoler i Nordfyns Kommune og et efterfølgende kursus om undersøgelsens videns produktion og forskning om køn. Der er kommet 17 temaer ud af undersøgelsen, som hver især giver bud på, hvad og hvordan drenge motiveres i undervisningen. Der kan læses mere om projektet i Fagbladet Folkeskolen I forlængelse af projektet vil jeg i foråret 2012 give lærerne på de involverede skoler supervision i deres valgte fokusområde i forhold til køn. De professionelle lærere har via drengenes stemmer og viden fra forskning om køn lavet tiltag i forhold til at udvikle egen undervisning. Der er dannet ERFA grupper på tværs af de tre skoler. Til sommer arrangeres en Temadag, hvor de involverede lærere vil præsentere deres viden og erfaring med arbejde med køn og motiverende læringsmiljøer. Projektet udspringer i en Partnerskabsaftale mellem UCL og Nordfyns Kommune. Samarbejdet har haft inklusion som sit omdrejningspunkt Én ud af tre drenge modtager specialundervisning i Nordfyns Kommune. I 2010 viste det sig at drenge modtog den største andel med 70 % mod pigernes 30 % 3. Beskriv projektets vidensmæssige kobling til Den vidensmæssige produktion om inkluderende læringsmiljøer også for 3

4 enten professionel praksis, professionsuddannelse eller forskning udsatte drenge? Vil blive implementeret i faget KLM (Kristendom, livsoplysning og medborgerskab)på grunduddannelsen i UCL I Efteruddannelse og Praksislæring (Efteruddannelsen i UCL) Faget KLM er et obligatorisk fag i grunduddannelse. I faget KLM arbejdes der i medborgerskabsdelen med demokratisk dannelse i et velfærdssamfund, hvor alle i princippet har lige muligheder for uddannelse. Som kontrast hertil arbejdes der også med folkeskolen som en institution, der reproducerer den sociale ulighed (jf. Pierre Bourdieu og Erik Jørgen Hansen). I forlængelse heraf er det oplagt at arbejde med en uddybning af problemstillingen ved at se på den kønsspecifikke betingelser for den enkelte elevs uddannelsesmuligheder. De studerende på grunduddannelsen vil få mulighed for at afprøve og forholde sig til den ny viden i praktikken Efter- videre uddannelsen vil efterfølende tilbyde kurser og implementerer den nye viden i uddannelsesmæssig sammenhæng 4. Plan for gennemførelse Fase 1. December 2012 Egen fordybelse i den eksisterende forskning om køn som en forlængelse af det ovenfor omtalte projekt i Nordfyns Kommune. Herefter vil jeg katalysere en proces med dialoggrupperne, hvor den tilgængelige teori anvendes. 2. Fase Januar, februar og marts 2013 Møder og arbejde i dialoggrupper 4

5 Udarbejde og afprøve undervisningsmateriale i samarbejde med underviser på læreruddannelsen, studerende og folkeskolelærere Børn og forældre inddrages og høres i forhold til deres oplevelser af undervisningsmaterialet 3. fase April 2013 Færdiggørelse af undervisningsmaterialet 5. Plan for inddragelse af undervisere, studerende eller professionelle som sparringspartnere Inddragelse af studerende, underviser på læreruddannelsen, folkeskolelærere og studerende på læreruddannelsen vil ske i 2. fase Dialoggruppemøder - Præsentation af forskning og undersøgelse fra Nordfyn - Inspirationsfase. Vidensdeling og afprøvning - Opsamling - Materiale udarbejdes og afprøves 6. Beskriv projektets slutprodukt og eventuelle andre materialer som produceres op til projektets afslutning Slutproduktet er et undervisningsmateriale om køn og udsathed i folkeskolen. Redskaber og metoder til at iværksætte inklusionsfremmende foranstaltninger i forhold til køn Der vil i forbindelse med materialet være et kursustiltag i forhold til den nye viden og præsentation af undervisningsmateriale Undervisningsmaterialet kan fremover bidrage til at udfolde køns perspektiv i faget KLM på Læreruddannelsen 5

6 7. Beskriv projektets relevans for professionsuddannelser 8. Beskriv projektets relevans for professionel praksis I forhold til drenges manglende motivation i forhold til skole, ungdomsuddannelse og videreuddannelser, skal der en særlig indsats til for at drenge motiveres til skolearbejdet. I undersøgelsen fra Nordfyn Kommune peger de professionelle lærere på, at det det kan være problematisk at undervise drenge. Lærere ser drenge som urolige og ukoncentrerede Gennem inkluderende undervisning vil der tages større hensyn til den enkelte elev og deltagerperspektivet. Materialet vil give eksempler på en ændret praksis, hvor der i højere grad tages hensyn til udsatte drenges perspektiv. 9. Projektets eventuelle bidrag til udvikling af viden i et tværprofessionelt perspektiv 10. Ønsker projektet at inddrage børns, unge og/eller deres forældres perspektiver? Hvis ja, beskriv hvordan Folkeskolelærerne underviser i forskellige fag og vil gennem projektet åbne op for et mere tværfagligt perspektiv på inkluderende læringsmiljøer også for drenge. De forskellige aktiviteter der i højere grad tilgodeser drenge, er ikke bundet til et enkelt fag. Men har et mere tværfagligt perspektiv. Men der er ikke tale om et tværprofessionelt perspektiv. Undervejs i afprøvning af materialet vil børnene og forældrene inddrages i en feedback af materialet i forhold til om hvorvidt undervisningen i højere grad motiverer børn.. Her er der mulighed for at tale med den gruppe forældre, der blev interviewet i efteråret i Nordfynsprojektet. 11. Beskriv eventuelt samarbejde mellem flere professionshøjskoler 6