Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. Afdeling Q Ambulatorium for Mani og Depression Risskov

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afdeling Q Ambulatorium for Mani og Depression Risskov

2 1. Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2. Organisatoriske forhold Ambulatorium for Mani og Depression er tilknyttet afdeling Q, Århus Universitetshospital, Risskov og hører ind under, Psykiatri og Social, Region Midtjylland. Århus Universitetshospital, Risskov er inddelt i 4 afdelinger: Afdeling Q, som er afdeling for depression og angst. Afdeling P, som er afdeling for psykoser. Afdeling R, som er afdeling for retspsykiatri. Børne- ungdomspsykiatrisk Center (BUC). Hver afdeling har tilknyttet ambulante enheder. Yderligere oplysninger om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på Ambulatorium for Mani og Depression hører under afdeling Q, som desuden består af fire sengeafsnit, Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Klinik for PTSD og Transkulturel psykiatri, Klinik for OCD og Angstlidelser samt Klinik for Selvmordsforebyggelse. Ambulatoriet er beliggende på Skovagervej 2, indgang 60, 8240 Risskov. Tlf I 2018 flytter Ambulatorium for Mani og Depression til Skejby til nyt Psykiatrisk Center i DNU (Det Nye Universitetshospital). Ambulatorium for Mani og Depression har udrednings- og behandlingsopgaver i forhold til patienter med affektive lidelser. I ambulatoriet er ansat 1 ledende sygeplejerske, 1 ledende overlæge, 1 ledende psykolog, sygeplejersker, psykiatere, læger, psykologer og sekretærer. Patienterne kan henvises til ambulatoriet i forbindelse med udskrivning fra Psykiatrisk Hospital. Desuden kan praktiserende læge og speciallæge henvise patienter. Alle henviste patienter kommer via den centrale visitation i Silkeborg (PCV). Patienter fra Q henvises internt. Ambulatoriet er organiseret i tre hovedområder som varetager behandling af unipolar og bipolar sygdom samt neuropsykiatrisk udredning. Det unipolare og bipolare område er delt op i mindre teams, som er tværfagligt sammensatte og har det behandlingsmæssige ansvar. Endvidere er der

3 også i ambulatoriet en udredningsenhed og et ECT afsnit. Der er i ambulatoriet tilknyttet et SATS-team, der er ansat igennem sats-puljemidler. Teamets opgaver er at have en "shared-care"-funktion i forhold til patienter med let til moderat depression ved egen læge. Internt samarbejde Den endelige behandling planlægges på tværfaglige behandlingskonferencer. Hver patient bliver tilknyttet en behandlingsansvarlig læge og en primærbehandler, som har ansvaret for at udføre den behandling, der planlægges konferencerne. I planlægningen af behandlingen gør vi brug af de faglige kompetencer, som hver faggruppe repræsenterer. Ambulatoriet kan have opgaver af informerende, koordinerende og undervisende karakter i forhold til samarbejdspartnere i eget system samt eksterne samarbejdspartnere. Eksternt samarbejde: Ambulatoriet har samarbejde med social- og hospitalspsykiatrien, patienternes egen læge, hjemmeplejen, privat praktiserende psykiatere samt kommunale sagsbehandlere og bostøtter. Disse samarbejdsrelationer er essentielle for at bevare kontinuiteten i behandlingsforløbene for den enkelte patient. De primære samarbejdspartnere i det affektive ambulatorium er patienten og dennes pårørende. 3. Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patienter der henvises til Ambulatoriet er patienter med affektive lidelser så som depression og bipolar affektiv sindslidelse. Målgruppen i Ambulatoriet er patienter med svær psykisk sygdom fra 18 år og opefter. Patienterne har ofte comorbiditet i form af andre psykiske lidelser. Patienter med mindre komplekse psykiske lidelser henvises til behandling hos almen praktiserende læge eller privat praktiserende psykiater eller psykolog. I forbindelse med nyhenviste patienter foregår der indledningsvis et udredningsarbejde. Udredningen bliver primært varetaget af vores læger eller psykologer. Første samtale i ambulatoriet er en indledende samtale. Efterfølgende tages der på behandlingskonference stilling til, hvorvidt forløbet skal fortsætte eller det bedre varetages i sekundær eller primær sektor. Når behandlingsforløbet afsluttes, overdrages det videre behandlingsforløb primært til egen læge eller privat praktiserende psykiater.

4 3.1 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Relationen til patienten er et vigtigt middel til at opnå en behandlingsalliance. Der arbejdes målrettet og struktureret med patientens problemer i forhold til den affektive lidelse. Udredning og behandling planlægges i samarbejde med patienten og dokumenteres i behandlingsplanen og EPJ. Således er der tydelighed og åbenhed omkring behandlingen. Behandlingen af den psykiske syge patient bør være dynamisk og afhængig af patientens tilstand. Målet er at øge patientens egne kompetencer, i form af øget sygdomsindsigt, bedre mestring og reduktion af symptomer og eventuel lidelse. Vores grundlæggende tilgang til patienten er bredt teoretisk funderet og inspireret af såvel en kognitiv som psykodynamisk tilgang. Vi tilstræber, at vores behandling er evidensbaseret. 3.2 Metoder i klinisk praksis Det kliniske arbejde i ambulatoriet er meget selvstændigt og der udøves højt specialiseret sygepleje, hvorfor det fordres, at behandleren har en bred klinisk erfaring. En betydelig del af sygeplejen baseres på den faglige vurdering, suppleret med observationer eksempelvis via ratingscales. Behandlingen i ambulatoriet I starten af behandlingen udarbejdes en individuel behandlingsplan i samarbejde med patienten. Endvidere kan der udarbejdes sikkerhedsplaner og forebyggelsesplaner. Omdrejningspunktet er sammen med patienten at blive opmærksom på tidlige advarselssignaler og symptomer, samt finde strategier, mestringsplaner og handlemuligheder for at forbygge tilbagefald af sygdom. Der arbejdes med: Observation, udredning og diagnosticering. Vurdering af den psykiske tilstand ved hjælp af observationer, kommunikation og rating-scales herunder MDI, Hamilton og stemningsregistreringsskema. Monitorering af den medikamentelle behandling; herunder vurdering af virkning og bivirkninger, samt vurdering af medicinsk commitment ved hjælp af kommunikation og blodprøvecompliance. Vurdering af somatisk tilstand ved hjælp af vægtkontrol og standardblodprøver. Der screenes blandt andet for metabolisk syndrom. Suicidalrisikovurdering. Støttende samtaler og vejledning. Afklaring af kompetencer og sociale færdigheder. Samarbejde med andre nøglepersoner, som varetager behandlings og støtteopgaver i forhold til patienten f.eks. professionelle støttepersoner såsom sagsbehandler, hjemmesygeplejerske og bostøtte Psykoedukation i grupper, ved særligt behov kan dette foregå individuelt. Deltagelse i KAT-gruppe (kognitiv adfærds terapi).

5 Børne/familiesamtaler med henblik på hjælp til afklaring af eventuelle problemstillinger i forhold til patientens børn, der er under 18 år, herunder eventuel underretning til kommunen. ECT rtms behandling I det kliniske arbejde anvendes sygeplejeprocessen med dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling og evaluering. Der er flere fora, hvor der er fælles refleksion over behandlingen og de relationelle forhold f.eks. fælles faglig sparring og supervision. 4. Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb De ansatte sygeplejersker i ambulatoriet udøver højt specialiseret sygepleje. Det forventes ikke at de studerende kan opnå samme niveau. Nedenstående er områder som de studerende kan arbejde med. Introduktionsperiode Den første uge følger den studerende med sygeplejersker til ambulante samtaler og har dermed ikke selvstændige opgaver. Du får mulighed for med stadig større selvstændighed at observere, bidrage til eller udføre sygepleje i relation til nedenstående sygeplejefaglige opgaver. Sygeplejefaglige opgaver i et patientforløb er knyttet til etableringsfasen, behandlingsfasen og den afsluttende fase. Opgaver knyttet til etableringsfasen ligger ofte inden for de opgaver, den studerende kan varetage selvstændigt efter vurdering af klinisk vejleder og daglig vejleder. Opgaver i behandlingsfasen er ofte opgaver der kræver mere specialiseret psykiatrisk indsigt, hvorfor opgaverne som den studerende kan varetage er fokuseret på enkelte delopgaver, som er vurderet til at kunne varetages af en studerende på 6. semester under vejledning. Nedenstående sygeplejefaglige opgaver er tænkt, som eksempler på, hvad studerende på 6. semester kan varetage under deres klinik i ambulatoriet. Nogle opgaver kan udføres i hjemmet hos patienten, hvor den studerende kan være selvstændig i opgaveløsningen (basal psykiatrisk sygepleje). Andre opgaver udføres sammen med den daglig vejleder i ambulatoriet, hvor den studerende har selvstændige opgaver (mere specialiseret psykiatrisk sygepleje). Sidstnævnte giver mulighed for, at den studerende kan få vejledning på udførelsen af den konkrete opgave. De opgaver den studerende udfører er altid under den daglige vejleders ansvar. Opgaver studerende selvstændigt kan varetage efter vurdering af daglig vejleder: Besøge udvalgte patienter i hjemmet med henblik på støttende samtaler (f.eks. i forhold til validering af patientens besvær/udfordringer) Angsteksponering efter aftale og i henhold til behandlingsplan

6 Lave livslinie og udbygge patientens anamnese med henblik på en bredere forståelse af patientens situation Motivere til og deltage i fysisk aktivitet Andre for patienten relevante opgaver, hvor den studerende får mulighed for at opbygge en relation, kommunikere og undervise et menneske med f.eks. depressive symptomer Bestilling af blodprøver Udfylde medicinbestillingsseddel Identificere om der er afholdt en "KRAM-samtale" Vurdere om der i henhold til de fælles psykiatriske retningslinjer skal afholdes sundhedssamtale Dokumentere sygeplejehandlinger i forhold til tildelte patient i pleje omsorgsdelen af EPJ Opgaver som studerende kan varetage under vejledning/efter at være blevet instrueret/undervist og under primærbehandlers ansvar: Vurdering af sociale færdigheder evt. ved brug af skema i samarbejde med patient Udarbejde ugeplan i forhold til strukturering af hverdagsaktiviteter Instruere patient i stemningsregistrering Instruere patient i at udfylde MDI (Major Depression spørgeskema) og derefter score registreringen Instruere/samarbejde med patienten om at registrere patientens søvnrytme Vejlede i forhold til god søvnhygiejne Informere om medicin; herunder: virkning og bivirkninger Arbejde med compliance i forhold til medicin Sundhedspædagogisk indsats i forhold til alkohol, rygning, kost og motion Deltage i KRAM udredning i ECT- afdelingen Lave udkast til bostøtteansøgning efter samtale med patient og dennes primærbehandler Opgaver studerende kan deltage i som observatør: Udfærdigelse af behandlingsplan Udarbejdelse af plan til forebyggelse/mestring af tilbagefald i samarbejde med patient Vurdering og registrering af suicidalrisiko Undervise generelt om affektiv lidelse individuelt samt i gruppe, evt. med små selvstændige opgaver til den studerende Overvære ECT / Tms-behandling, efter aftale Deltagelse i møder: Behandlingskonferencer, infomøder, minikonferencer, fælles undervisning De studerende er fritaget for at deltage i monofaglige møder og personalemøder. For studerende på 6. semester retter det faglige indhold sig mod hele sygeplejerskens virksomhedsområde. Ud over at udføre og formidle sygepleje, skal den studerende have fokus på udvikling, organisation og ledelse.

7 I praksis kan den studerende f.eks. arbejde med disse elementer ved at være ansvarlig (under vejledning) for: Særligt fokus på overgange i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse Følgedag med ledende sygeplejerske i ambulatoriet Tine Hansen Selvledelse med henblik på at planlægge egen dag og studieforløb i AMD Lede et patientforløb herunder samarbejde med primær sektor Lede ambulant samtale Være ordstyrer og lede behandlingskonference Fremlægge problemstillinger fra et patientforløb på behandlingskonference Planlægning af møde mellem den studerende og kvalitetsnøglepersonen med henblik på at den studerende opnår viden om og får drøftet udvikling og kvalitetsarbejdet i Q regi Arbejde med DDD (den danske depressionsdatabase) Arbejde med nationale pakkeforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion I afdeling Q anvendes IPAD optagelser af kommunikation mellem studerende og patient som vejledningsgrundlag Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå

8 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted sider og den studerende sider af den samlede litteratur. Forudsætningskrav Det forventes, at den studerende til møderne med klinisk vejleder har ajourført sin Individuelle Kliniske Studieplan, herunder ugeevaluering og beskrivelse af hvilke temaer, der er fokus på. Den studerende skal have forholdt sig til den Individuelle Kliniske Studieplan, således at disse danner udgangspunkt for vejledning. Til den ugentlige vejledning skal den studerende skriftligt have udfærdiget et ugeskema, som kan danne udgangspunkt for den kommende uges opgaver. Den studerende er selv ansvarlig for i dagligdagen at opsøge læringssituationer og vejledning. Alt skriftligt materiale skal laves i to kopier, så vejleder får et eksemplar. At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. En arbejdsdag starter kl. 8 Der kan ikke afholdes ekstra ferie i forløbet Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder