Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 8 Elevernes præstationer i de nationale test... 9 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Sølvgades Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 474 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 46 Tosprogsprocent på skolen 9 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 20 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 23,7 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 1,7 % 4

6 Skolens beskrivelse Skolens samlede faglige vurdering I hjertet af København ligger Sølvgades Skole grundlagt i Vi har 40 ansatte og ca. 480 elever. Vores overordnede pædagogiske målsætninger og værdigrundlag er: Målsætning for Sølvgades Skole Målet er, at eleverne på Sølvgades Skole bevarer lysten til at lære, at være nysgerrige, selvstændige og ansvarlige. Vi ønsker, at vore elever udvikler sig til at blive livsduelige og handlekraftige mennesker til en hver given tid. Vi vil gennem hele skoleforløbet kvalificere eleverne til den verden, de skal ud i, ved at lære dem at være konstruktive og stillingstagende. Vi skal give alle vore elever - ud fra deres egne forudsætninger mulighed for at gå videre i en ungdomsuddannelse. Værdigrundlag for Sølvgades Skole Høj faglighed og kreativitet går hånd i hånd på Sølvgades Skole og er en naturlig del af undervisningen. Vi udfordrer vores elever, så undervisningen bliver levende og udviklende på alle klassetrin. Tryghed og trivsel er forudsætningen for et godt skoleliv. Vores skole fra 1847 har mange traditioner, der er med til at sætte en god ramme for vores tryghed og trivsel en forudsætning for et godt skoleliv. Alle vores relationer på Sølvgades Skole, herunder samarbejdet mellem skole og hjem, hviler på gensidig tillid og nærvær om den enkelte elev og fællesskabet, hvilket skolen har en lang tradition for Sølvgades Skole lægger vægt på, at både elever og medarbejdere kan være forskellige og samtidig være en del af fællesskabet Værd at vide om Sølvgades Skole. Der deltager ca. 100 forældre i Skolebestyrelsens årsmøde. Når skolen afholder forældremøder, er der stor opbakning. Ved skolearrangementer såsom lørdagsskoler og aftenarrangementer møder der mere end 1000 børn og voksne op på skolen. Skolen tiltrækker lærere med højt fagligt niveau på grund af et fantastisk godt psykisk arbejdsmiljø og ressourcestærke børn og forældre. Skolens indsatsområder for de kommende år I vores pædagogiske udviklingsarbejde og i forlængelse af Folkeskolereformen har vi primært fokus på følgende områder: 5

7 Teamsamarbejde Læringsmål Skole-hjem samarbejdet Den åbne skole og understøttende undervisning Det nuværende teamsamarbejde skal videreudvikles med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt. De kommende opgaver med reformen skal vi løfte i fællesskab. Den sårbarhed som er forbundet med at en lærer er ansvarlig for en klasse og dens trivsel, skal erstattes af endnu mere vidensdeling, koordineret indsatser og fælles refleksioner. Elevernes læring og læringsmål bliver centralt i den fremtidige folkeskole, men for Sølvgades Skole er det vigtigt, at der ikke bliver et for ensidigt fokus på læringsmålene. Det må ikke kun blive det, som er let at måle og veje, der kommer i centrum. Elevernes alsidige udvikling og læreprocesser er ligeså centrale som læringsresultat. Vi ønsker et godt og tillidsfuldt skole-hjem samarbejde, så alle elever får et godt skoleliv. Det er et fælles ansvar for elever, forældre, lærere og ledelse at skabe det gode samarbejde. Vi har beskrevet Sølvgades Skoles forventninger til forældrene, så de kender deres rolle og ansvar i samarbejdet om børnenes skolegang. Vi har også beskrevet de forventninger, forældrene kan have til skolen, og hvordan skolen vil samarbejde med forældrene. I arbejdet med den åbne skole har vi anvendt den understøttende undervisning til at styrke mulighederne for formelle partnerskaber med eksterne aktører. Vi er optaget af, at realisere nedenstående formål, som også er formuleret i vores principper for samme. Formålet med understøttende undervisning på Sølvgades Skole: 1. Den understøttende undervisning skal styrke mulighederne for fordybelse, holddeling og længere sammenhængende forløb på fag-, tema- eller trivselsdage, også kaldet flexdage. 2. Den understøttende undervisning skal styrke mulighederne for partnerskaber og forløb koblet til den åbne skole. Formålet med den åbne skole på Sølvgades Skole: 1. Den åbne skole skal, gennem samarbejde med eksterne aktører, underbygge et fagrelateret indhold gennem nye og varierede læringsformer samt -arenaer. 2. Den åbne skole skal, gennem samarbejde med eksterne aktører, understøtte en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. 3. Den åbne skole skal, gennem samarbejdet med eksterne aktører, give eleverne indblik i idræts-, kultur- og foreningsliv samt erhvervs- og virksomhedslivet for derigennem at gøre eleverne mere uddannelsesparate. 6

8 Der ligger stadig et stort stykke arbejde foran os. Vi er midt i en proces, hvor dialog, samarbejde og tillid er det bærende fundament. Skolen har et overordentligt velfungerende psykisk arbejdsmiljø med plads til forskellighed. Kunsten er at bevare dette i en meget omskiftelig tid med komplekse og store forandringer i skoleverdenen. 7

9 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 6,8 7,7 8,1 7,4 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 8

10 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 6,6 8,5 8,4 7,5 Dansk retskrivning 6,8 7,5 7,8 7,3 Dansk skriftlig 6,6 6,8 7,4 7,8 Dansk mundtlig 7,3 8,7 9,2 9,0 Matematiske færdigheder 6,4 7,4 7,3 6,1 Matematisk problemløsning 5,2 7,4 7,3 5,9 Engelsk mundtlig 8,1 8,0 9,0 9,6 Fysik/ kemi 6,9 6,4 8,3 6,3 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,5 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 7,5 Nej Sølvgades Skole har over de sidste 4 år haft lidt svingende resultater ved folkeskolens 9.-klasseprøver. Efter en mindre stigning fra 2013 til 2014, er der i 2015 et samlet fald på 0,7 karakterpoint, så elevernes samlede resultat er på 7,4. Samlet ligger resultaterne i 2015 stadig en del over bygennemsnittet. Der er med en enkelt undtagelse et fald i resultaterne for alle de bundne prøver. Nedgangen fordeler sig relativt jævnt, men faldet i matematik har relativt set været højere end i de øvrige fag. I matematiske færdigheder faldt resultaterne med 1,2 karakterpoint til et samlet resultat på 6,1. I matematisk problemløsning faldt resultaterne med 1,4 karakterpoint til 5,9. Ser vi på gennemsnittet for resultaterne ved folkeskolens 9.-klasseprøver over en treårig periode ( ), ligger resultaterne på Sølvgades Skole med et samlet gennemsnit på 7,5 på linje med det gennemsnit, skoler med en lignende elevsammensætning har haft. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 9

11 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ja Gode til læsning 4. klasse Ja Gode til læsning 6. klasse Ja Gode til læsning 8. klasse Ja Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Ja Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Ja Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 10

12 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Ja Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Ja Ja Læsning 8. klasse Nej Nej Matematik 3. klasse Ja Nej Matematik 6. klasse Ja Nej Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Sølvgades Skoles resultater i de nationale test er overvejende positive. Skolen har i fem af de seks test nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne på en årgang skal præstere enten godt, rigtig godt eller fremragende. Ser vi på udviklingen fra år til år, er der i fire af de seks test en positiv udvikling i år, mens skolen i de to øvrige har fastholdt niveauet fra I læsning og matematik på 6. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Hvad angår målet om at øge andelen af de dygtigste elever, er det i år lykkedes i tre ud af de seks test, hvilket ligeledes var tilfældet i Den positive udvikling fulgte i matematik på 6. klassetrin efter en tilsvarende positiv udvikling året før. Der har i tre af de seks test været en positiv udvikling på målet om at reducere elevandelen med dårlige resultater. I læsning på 2. og 6. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Det er dog værd at være opmærksom på 3. klasse matematik, da dette er den eneste test hvor skolen hverken har øget andelen af dygtige elever eller reduceret andelen af elever med dårlige resultater i Det er samtidig kun i denne disciplin, at skolen ikke lever op til det nationale mål om, at mindst 80 % skal klare sig godt eller bedre end det. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 80,3 % 84,3 % 83,9 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 11

13 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 68,8 % 2. klasse 82,0 % 3. klasse 94,0 % 4. klasse 90,0 % 5. klasse 93,7 % 6. klasse 81,0 % 7. klasse 87,9 % 8. klasse 85,0 % 9. klasse 70,7 % Skolens kompetencedækning ligger på 83,9 % i skoleåret 2014/15, hvilket er lidt over niveauet for byens øvrige skoler. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Der er derfor også for Sølvgades Skole en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Især på 1. og 9. klassetrin har kompetencedækningen i skoleåret 2014/15 været lavere end de på øvrige klassetrin. Det viser tallene om faglighed Sølvgades Skole har over de sidste fire år haft lidt svingende resultater ved folkeskolens 9.-klasseprøver. Fra 2014 til 2015 er der en nedgang i det samlede resultater på 0,7 karakterpoint, så skolen nu har et samlet gennemsnit på 7,4. Nedgangen fordeler sig relativt jævnt på de fleste af de bundne prøver, men der er især sket et fald i de matematiske discipliner. Skolens resultater er i perioden på niveau med resultaterne for andre skoler med en lignende elevsammensætning. Ser vi på de nationale test, er billedet overvejende positivt. Skolen har i fem af de seks test nået det nationale mål om, at minimum 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i testen. Der er en positiv udvikling i forhold til dette mål på flere af testene, og der er ligeledes generelt en positiv udvikling i forhold til at øge andelen af de dygtigste elever og reducere andelen af elever, der får dårlige resultater i testene. Der kan dog i forlængelse af årets resultater ved 9.-klasseprøverne i matematik være et opmærksomhedspunkt på matematik på 3. klassetrin. Kompetencedækningen i undervisningen er lidt højere end i byen generelt, men i lyset af, at der nationalt er sat et mål om, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer er dette også en udviklingsopgave på Sølvgades Skole. 12

14 Skolens vurdering og indsatser De svingende resultater ved folkeskolen 9. klasseprøver er vi opmærksomme på, og vi arbejder målrettet på at øge og implementere en systematik inden for de fire hovedfokuspunkter angivet af BUF: læringsmål, teamsamarbejde, faglig ledelse og skole-hjem samarbejdet. Det er vores vurdering, at en mere systematisk tilgang til de fire hovedfokuspunkter, kan være med til at sikre en større fastholdelse af karaktergennemsnittet og dermed mindre svingende resultater. Som en del af ovenstående generelle tiltag har vi igangsat en konkret indsat i forhold til den relativt høje nedgang i matematik og fysik/kemi. Vores første skridt er, i samarbejdet med fagteamene i naturfag, at afdække, hvilke mønstre der gemmer sig bag de gennemsnitlige tal. Afdækning danner grundlag for dels en bedre udnyttelse af og opkvalificering af vores kompetencedækning samt en koordineret indsats blandt naturfagslærerne. 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Sølvgades Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 7,7 8,1 7,4 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 4,2 4,6 4,5 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 7,7 8,1 7,4 Skolen - tosprogede elever For få elever For få elever For få elever Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 94,6 % 97,1 % 95,5 % 97,8 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed På trods af det samlede fald i resultater for 9.-klasseprøverne fra 2014 til 2015 er karaktererne for gruppen af de 20 % fagligt svageste elever stort set fastholdt. Faldet i resultaterne for skolens samlede elever slår altså ikke gennemgående igennem blandt gruppen af de mest udfordrede rent fagligt. Andelen af elever, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik har været svagt stigende i løbet af perioden og ligger lige under 100 %. 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 Skolens vurdering og indsatser Vi har en skolepædagog tilknyttet udskolingen og i ressourcecenteret er der særlig opmærksomhed på at løftet de 20 % svageste. Sammenholdt med vores kommende indsatser for fagligheden i naturfag og matematik, må stigningen i de gennemsnitlige karakterer dog ikke blive på bekostning af progressionen for de 20 % fagligt svageste. 16

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 72,1 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 16,3 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 9,3 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 53,5 % 41,9 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 2,3 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 55,8 % 41,9 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 41,9 % 48,8 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 2,3 % 9,3 % I ovenstående tabel indgår i alt 43 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 3 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 86,7 % 93,2 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6,7 % 4,5 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 93,3 % 97,7 % I ovenstående tabel indgår i alt 44 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Sølvgades Skole er der 72,1 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger over gennemsnittet for København, som dog generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er et fald fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Faldet skyldes, at en mindre andel elever, er i gang med en gymnasial uddannelse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14, er der en stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 97,7 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger over gennemsnittet for København. Der er sket en stigning i andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er dog stadig lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Selvom det ikke nødvendigvis giver mening for alle skoler at sigte efter at nå det fulde mål for erhvervsuddannelsesvalg, er det stadig en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Blandt forældrene og eleverne på Sølvgades Skole er der en dominerende kultur for at vælge en gymnasial uddannelse. Vi er enige i, at flere skal have øjnene op for erhvervsuddannelserne, men vi ser også en udfordring i, at en stor del af rådgivningen og vejledning omkring dette er lagt i hænderne på skolens lærere. Samtidig med, at der er fokus på de tre politisk vedtaget nationale mål for folkeskolen, skal de også sætte sig ind i hvilke erhvervsuddannelser, der eksisterer for at flere får øjnene op for og eventuelt vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. 9 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 2 % 24 % 73 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 20

22 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 1,6 % 3,6 % 31,6 % 63,2 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 2,8 % 6,3 % 53,4 % 37,5 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 4,7 % 30,8 % 59,3 % 5,1 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,6 % 31,5 % 58,2 % 8,8 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 21

23 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 9,7 10,3 10,3 Det viser tallene for trivsel Når det gælder elevernes trivsel, ligger de yngste elever på Sølvgades Skole generelt på niveau med eleverne i byen som helhed. 73 % af eleverne svarer således ja meget på spørgsmålet, om de er glade for deres skole. 2 % svarer nej på dette spørgsmål, hvilket svarer til det gennemsnitlige niveau for alle byens skoler. De ældre elever (4.-9. klasse) oplever sammenlignet med gennemsnittet i byen en lidt bedre social og faglig trivsel. Ser vi på henholdsvis støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden er der imidlertid en meget stor andel af eleverne på Sølvgades Skole, som placerer sig i den negative ende af svarskalaen. På ro og orden er det 33,1 % af eleverne, der overvejende placerer sig i den negative ende af svarskalaen mod 19 % i byen generelt. På støtte og inspiration svarer andelen af elever, 35,5 %, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen i højere grad til billedet på byens skoler generelt. Der er både når det gælder støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden grund til, at man på Sølvgades Skole undersøger, hvad der ligger bag de samlede resultater, som er væsentlig mindre positive end de er på den sociale og faglige trivsel. Det gælder både hvor udfordringerne især ligger og hvad der skal til for at styrke læringsmiljøet på disse dimensioner. Elevfraværet har i perioden ligget stabilt og under byniveau. Fraværet på byniveau er imidlertid samlet set højt, og skolens fravær kan derfor ikke i absolut forstand defineres som lavt, om end det heller ikke er meget højt. Skolens vurdering og indsatser Vi er opmærksomme på at en stor andel af eleverne har placeret sig i den negative ende af svarskalaen på 2 af indeksene i trivselsundersøgelsen, og vi har igangsat en afdækning af, hvad der ligger bag de negative resultater. Før skolen kan sætte målrettet ind på at styrke læringsmiljøerne, er det vigtigt, at vi definerer, hvad der forstås ved uro og at vi gør en fælles status over personalets og elevernes opfattelse af omfanget af skolens eller klassens uro. Vi skal arbejde bevidst på at forebygge adfærdsproblemer ved at anvende anerkendende pædagogiske metoder i forhold til elever og forældre, suppleret med udvikling og opbygning af klare rutiner og fælles normer. Dette gør vi bl.a. ved at sætte fokus på læreren som rollemodel og leder af klassen. Men problemet med uro kan ikke løses af skolen alene. Det kræver en bred indsats af alle parter, der har indflydelse på skolen ledelsen, skolebestyrelsen, lærerteams, elevrådet, eleverne og forældrene. Vores afdækning af de negative resultater skal derfor munde ud i, at hele skolen arbejder mod en målrettet og fælles indsats mod uro og anden uhensigtsmæssig elevadfærd. 22

24 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 23

25 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 53,2 % 54,3 % 45,3 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 16,5 % 11,4 % 15,6 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 30,4 % 34,3 % 39,1 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 3,2 % 3,9 % 2,9 % Afgang 2,5 % 6,2 % 5,0 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (42 årsværk) Kort sygefravær 3,8 5,0 5,8 Langt sygefravær 1,1 5,9 6,8 Sygefravær i alt 4,9 10,9 12,6 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 24

26 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 6,1 5,1 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,9 5,3 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,9 4,0 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,3 6,1 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 6,6 6,2 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 5,6 4,8 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Andelen af forældre i grunddistriktet der vælger at lade deres børn starte i børnehaveklassen på Sølvgades Skole har været stabilt over de senere år, men er faldet lidt i skoleåret 2015/16, så den nu ligger på 45,3 %. Det er især privatskolerne, der tiltrækker forældrene i skolens grunddistrikt. Således er der gennemgående over 30 % og i skoleåret 2015/16 39,1 % af forældrene, der har valgt en privatskole eller fri grundskole til deres barn. Ser vi på til- og afgang af elever i løbet af skoleforløbet, viser tallene, at Sølvgades Skole har en relativt høj netto afgang af elever. Andelen af elever, der i skoleåret 2014/15 skiftede skole uden samtidig at flytte adresse, var 5 %, hvilket dog var under byens niveau på 5,8 %. Tilgangen af elever i løbet af skoleforløbet var i samme periode 2,9 %, hvorfor skolen altså samlet set mistede elever. Et af de parametre der kan påvirke forældrenes tillid til skolen er medarbejdernes sygefravær. Sygefraværet blandt Sølvgades Skoles medarbejdere er mere end fordoblet fra 2012 til Det er både det korte og det lange sygefravær, der er steget, og fraværet ligger nu kun lidt under gennemsnittet for de Københavnske skoler. Det er både det korte og især det lange sygefravær, der er stigende. Ser vi på medarbejdernes overordnede tilfredshed og motivation i arbejdet, er der sket et fald fra 2013 til 2015, men Sølvgades Skole ligger dog stadig på eller over byniveau. Faldet er gennemgående på tværs 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 25

27 af byens skoler, og en væsentlig del af faldet kan formodentlig tilskrives den omstillingsproces, medarbejderne er i med en ny arbejdstidsaftale for lærerne og implementeringen af en omfattende folkeskolereform. Ser vi på samarbejde og feedback, er der også her sket et fald i tilfredsheden, men medarbejderne er dog på Sølvgades Skole væsentligt mere tilfredse med samarbejde og feedback end medarbejderne på byens skoler generelt. Skolens vurdering og indsatser Vores stigning i det lange sygefravær skyldes at vi har haft enkelte medarbejdere, der har været fysisk syge. Vi har ikke haft noget langvarigt sygefravær, der er relateret til stres eller andet i forbindelse med arbejdet. Vi arbejder på at nedbringe sygefraværet ved dels at følge de nye procedurer for håndtering af sygefravær og særlige aftaler, hvor det er relevant. Den stabile andel af grunddistriktsforældre, der vælger at starte i børnehaveklasseklassen skal vi fastholde, da en stigning vil udfordre os på den fysisk kapacitet til eleverne. 26