Indvandrernes pensionsindbetalinger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrernes pensionsindbetalinger"

Transkript

1 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere fra mindre udviklede lande, indvandrere fra mere udviklede lande og etniske danskere. Indvandrerne fra mindre udviklede lande har haft den største stigning i pensionsindbetalingsprocenten fra perioden 23-5 til 26-9 og igen frem til Det betyder, at gabet mellem pensionsindbetalingerne fra indvandrere fra mindre udviklede lande og etniske danskere mindskes. Alligevel er pensionsindbetalingsprocenten for indvandrere fra mindre udviklede lande stadig betydeligt lavere end danskernes i Det betyder, at indvandrere fra mindre udviklede lande stadig har en betydelig risiko for at havne i lavindkomstgruppen som pensionister. Det er derfor vigtigt, at der fokuseres på at få flere indvandrere i beskæftigelse, da beskæftigelse er afgørende for pensionsindbetaling i Danmark i kraft af arbejdsmarkeds- og firmapensioner. Resultaterne viser, at: - Stort set alle personer i alderen 3-55 år i de undersøgte grupper indbetaler til pension. Således indbetalte 94,1 pct., 96 pct. og 97,3 pct. af hhv. personer fra mindre udviklede lande, mere udviklede lande og etniske danskere til pensionsordninger i perioden Andelen af personer med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger har været stigende i perioden 23-5 til 26-9 blandt alle tre herkomstgrupper, mens andelen af indbetalingsaktive stort set er uændret fra 26-9 til Gabet mellem det, hver enkelt dansker og hver enkelt indvandrer fra mindre udviklede lande i gennemsnit betaler ind til pension, er reduceret fra perioden til perioden I 23-5 udgjorde indvandrere fra mindre udviklede landes pensionsindbetalingsprocent 53 pct. af etniske danskeres, i 26-9 udgjorde den knap 55 pct., og i udgør den knap 59 pct. - De ti oprindelseslande, hvor de fleste indvandrere fra mindre udviklede lande kommer fra, har i gennemsnit haft en beskæftigelsesfrekvens på 54,1 i perioden mens beskæftigelsesfrekvensen for etniske danskere er på 85,4. - Blandt de beskæftigede indbetalte etniske danskere i gennemsnit 12,6 pct. af deres lønindkomst til pensionsordninger i perioden 21-13, mens indvandrere fra mere og mindre udviklede lande indbetalte hhv. 11,1 pct. og 1,7 pct. - Indbetalingsprocenterne blandt beskæftigede er for alle tre herkomstgrupper steget siden perioden Den største stigning ses hos indvandrere fra mindre udviklede lande - en stigning på 1,4 pct. point. Side 1

2 Mens stigningen for både etniske danskere og indvandrere fra mere udviklede lande er på,7 pct. point. Indvandrernes pensionsindbetalinger Igennem analysen undersøges personer i alderen 3-55 år. Der indgår i perioden i alt etniske danskere, 19.9 indvandrere fra mere udviklede lande og knap 135. indvandrere fra mindre udviklede lande. I perioden 23-5 indeholdte den undersøgte gruppe etniske danskere. Antallet af etniske danskere er faldende gennem de tre undersøgte perioder, således at der i indgår etniske danskere. Anderledes ser det ud for antallet af indvandrere fra både mere og mindre udviklede lande. Figur 1 viser udviklingen i antallet af indvandrere i de tre undersøgte perioder. For begge typer indvandrergrupper ses en stigende tendens i antallet over perioden. Figur 1 Antal personer fra mere og mindre udviklede lande, 3-55 årige Personer Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Etniske danskere indbetaler i gennemsnit den største andel af deres bruttoindkomst til pension (inkl. ATP) i de tre undersøgte perioder relativt til personer fra mere og mindre udviklede lande. I havde etniske danskere en gennemsnitlig indbetalingsprocent på 1,5 pct., indvandrere fra mere udviklede lande havde en gennemsnitlig indbetalingsprocent på 8,4 pct., mens indvandrere fra mindre udviklede lande havde en gennemsnitlig indbetalingsprocent på 6,1 pct., jf. figur 2. Indbetalingsprocenten er beregnet for alle personer, uanset tilknytning til arbejdsmarkedet. Pensionsindbetalingsprocenten er steget for alle tre herkomstgrupper fra perioden 26-9 til Den største stigning i den samlede indbetalingsprocent ses hos indvandrere fra mindre udviklede lande. Deres pensionsindbetalingsprocent er steget med 9,6 pct. i perioden. For etniske danskere og indvandrere fra mere udviklede lande er stigningen på hhv. 2,3 pct. og 4,8 pct. Fordelingen af de forskellige pensionstyper mellem herkomstgrupperne varierer. For danskere og indvandrere fra mere udviklede lande udgør indbetalingsprocenterne til arbejdsmarkedspensioner og private pensioner i hhv. 9 pct. og 86 pct., mens disse to typer indbetalinger udgør 77 pct. af den samlede Side 2

3 pensionsindbetaling hos indvandrere fra mindre udviklede lande. Indbetalinger til ATP udgør således ikke overraskende - en større andel af den samlede pensionsindbetalingsprocent for personer fra mindre udviklede lande. Figur 2 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent fordelt på etniske danskere, indvandrere fra mere og mindre udviklede lande, 3-55 årige Pct Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Privatpension Arbejdsmarkedspension ATP Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og I 23-5 indgår SP i indbetalingsprocenten for ATP. Se boks 1 for nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Sammenlignes den seneste periode med perioden 23-5 er gabet i pensionsindbetalingsprocenten mellem etniske danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande reduceret. I 23-5 udgjorde indvandrere fra mindre udviklede landes pensionsindbetalingsprocent 53 pct. af etniske danskeres, i 26-9 udgjorde den knap 55 pct., og i udgør den knap 59 pct. Stort set alle personer i de undersøgte grupper indbetaler til pension. Således indbetaler 94,1 pct., 96 pct. og 97,3 pct. af hhv. personer fra mindre udviklede lande, mere udviklede lande og etniske danskere til pensionsordninger i perioden De store andele for alle tre grupper skyldes dog indbetalinger til ATP, hvorfor andelen af aktive bidragsydere falder betydeligt, hvis der kun medtages indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger, jf. figur 3. Af figur 3 ses, at andelen af personer med positive indbetalinger til enten arbejdsmarkedspensioner eller private ordninger har været stigende i perioden 23-5 til 26-9 blandt alle tre herkomstgrupper, mens andelen af indbetalingsaktive stort set er uændret fra 26-9 til Side 3

4 Figur 3 Andelen af personer, der indbetaler til arbejdsmarkedspensioner og/eller private pensionsordninger, 3-55 årige Pct Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og På trods af, at indvandrere fra mindre udviklede lande har hentet noget ind på etniske danskere og indvandrere fra mere udviklede lande, hvad angår pensionsindbetalingsprocenten, er det stadig førstnævnte gruppe, der kan være særligt økonomisk udsatte som pensionerede. Der rettes derfor fokus på denne gruppe, selvom de økonomiske forhold som pensioneret også afhænger af folkepensionen. Specielt fokuseres på de ti største oprindelseslande, hvor de fleste indvandrere fra mindre udviklede lande i perioden kommer fra. 1 Disse ti indvandrergrupper udgør 7 pct. af den samlede gruppe af indvandrere fra mindre udviklede lande. Sammenhæng mellem beskæftigelse og pensionsopsparing Figur 4 viser, at der er en betydelig variation i pensionsindbetalingsprocenterne afhængig af, hvilket land indvandrerne kommer fra. Således indbetaler libanesere, somaliere og irakere i gennemsnit 4,1 pct. af deres bruttoindkomst til pension (inkl. ATP), og er med denne indbetalingsprocent de tre landegrupper med lavest indbetalingsprocent. Indvandrere fra Sri Lanka har en indbetalingsprocent på 8,3 pct. og er dem med højest indbetalingsprocent, faktisk på niveau med gennemsnittet for indvandrere fra mere udviklede lande, jf. figur 1. En persons beskæftigelse bestemmer i høj grad, hvor meget personen sparer op til sin alderdom. Såfremt personen har mange ledighedsperioder eller i det hele taget har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, vil andelen af indkomsten afsat til pensionsindbetalinger typisk have en begrænset størrelse. Dette skyldes til dels det danske pensionssystem, hvor man indbetaler en fast andel af indkomsten, hvis man er fast beskæftiget. 2 Den positive sammenhæng mellem beskæf- 1 De ti lande er Libanon, Somalia, Irak, Afghanistan, Pakistan, Iran, Tyrkiet, Sri Lanka, Vietnam og Thailand. 2 Derudover er indkomsten typisk lavere hos dem med lav tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket hæmmer muligheden for at spare op til pension. Side 4

5 tigelsesfrekvensen og pensionsindbetalingsprocenten for de ti indvandrergrupper i fokus fremgår af figur 4. 3 Figur 4 Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens 4 og pensionsindbetalingsprocent fordelt på indvandrergrupper for perioden 21-13, 3-55 årige. Pct Libanon Somalia Irak Afghanistan Beskæftigelsesfrekvens Iran Pakistan Tyrkiet Sri Lanka Vietnam Thailand Danskere Pct. Pensionsindbetalingspct. (hj.akse) Anm.: Gennemsnit for perioden Se boks 1 for nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. De ti indvandrergrupper har i gennemsnit haft en beskæftigelsesfrekvens på 54,1 i perioden Dette er 1,5 pct. point lavere end for perioden Men som det fremgår af figur 4, er der en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen på tværs af oprindelseslandene. Med en beskæftigelsesfrekvens på 31,3 har libaneserne en særdeles løs tilknytning til det danske arbejdsmarked, hvilket er medvirkende til at forklare den meget lave pensionsindbetalingsprocent for denne gruppe personer. Derimod har indvandrere fra Thailand den højeste beskæftigelsesfrekvens på 79,3 pct., hvilket er en relativt høj tilknytning til arbejdsmarkedet, og resultatet er derfor en høj indbetalingsprocent. Den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent tyder på, at forklaringen på indvandrernes lave pensionsindbetalingsprocent ligger hos den lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end de etniske danskeres. En supplerende forklaring kunne være, at indvandrere fra mindre udviklede lande indbetaler en mindre andel af deres lønindkomst til pensionsordninger end etniske danskere. Dette undersøges ved at beregne pensionsindbetalingsprocenten som andel af lønindkomsten i stedet for bruttoindkomsten for de beskæftigede. 5 3 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvens og pensionsindbetalingsprocent mellem perioderne 23-5, 26-9 og for de ti lande er analyseret senere i notatet. Her ses også på forskelle mellem kønnene for de ti lande. 4 Beskæftigelsesfrekvensen er i dette notat udregnet som antal beskæftigede divideret med det samlede antal personer i gruppen. Personerne er vægtet efter hvor mange af de fire år, de har været i beskæftigelse. Dvs. en person, der har været i beskæftigelse ét ud af de fire år, vægter med ¼. 5 Lønindkomsten indeholder ikke nettooverskud fra selvstændig virksomhed. Side 5

6 For personer med lønindkomst er der kun en beskeden forskel i indbetalingsprocenten for de tre herkomstgrupper, jf. tabel 1. Etniske danskere indbetalte i gennemsnit 12,6 pct. af deres lønindkomst til pensionsordninger i perioden 21-13, mens indvandrere fra mere og mindre udviklede lande indbetalte hhv. 11,1 pct. og 1,7 pct. For alle herkomstgrupper gælder, at kvindelige lønmodtagere indbetaler en højere andel af deres lønindkomst til pension end mændene. Indbetalingsprocenterne blandt beskæftigede er for alle tre herkomstgrupper steget siden perioden Den største stigning ses hos indvandrere fra mindre udviklede lande. Her er indbetalingsprocenten steget 1,4 pct. point for indvandrere fra mindre udviklede lande, mens den er steget,7 pct. point for både etniske danskere og indvandrere fra mere udviklede lande. Stigningen i indbetalingsprocenten er størst blandt mænd fra mindre udviklede lande, med 1,6 pct. point. Ændringen mellem perioderne 23-5 og 26-9 tegnede det omvendte billede, hvor etniske danskere oplevede den største stigning i pensionsindbetalingsprocenten på 1,2 pct. point, mens indvandrere fra mere og mindre udviklede lande øgede deres pensionsindbetalingsprocent med hhv.,7 og,6 pct. point mellem disse perioder. Indvandrere fra mindre udviklede lande oplever både den største forøgelse i bruttoindbetalingsprocenten og lønindbetalingsprocenten fra perioden fra 26-9 til perioden Forøgelsen i lønindbetalingsprocenten betyder, at reduktionen af gabet i pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrere fra mindre udviklede lande og danskere skyldes, at de, der arbejder, indbetaler mere. Tabel 1 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent blandt beskæftigede, 3-55 årige pct Ændring i pct. point Mindre udviklede lande Alle 8,7 9,3 1,7,6 1,4 Mænd 8,2 8,6 1,2,4 1,6 Kvinder 9,3 1,1 11,2,8 1,1 Mere udviklede lande Alle 9,7 1,4 11,1,7,7 Mænd 9,4 1, 1,6,6,6 Kvinder 1,2 1,9 11,7,7,8 Danskere Alle 1,7 11,9 12,6 1,2,7 Mænd 1,3 11,6 12,2 1,3,6 Kvinder 11,2 12,2 13, 1,,8 Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og Se boks 1 for nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode. Side 6

7 Boks 1 - Data og beregningsmetoder Data Der anvendes registerdata fra Danmark Statistik, som inkluderer hele den danske befolkning i perioden Populationen afgrænses overordnet til de personer for hvilke, der er indkomstoplysninger. Denne population udgør omkring 5,1 mio. personer. Beregningsmetoder Analysen omfatter personer i aldersgruppen 3-55 år. Aldersafgrænsningen skyldes, at det er denne gruppe, hvor arbejdstilknytningen er højest og mest stabil for befolkningen som helhed. Den personlige pensionsindbetalingsprocent beregnes som summen af pensionsindbetalingerne for årene 23 til 25, 26 til 29 og for årene 21 til 213 divideret med summen af den korrigerede bruttoindkomst for de samme perioder. I pensionsindbetalingerne indgår indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, privattegnede ordninger og ATP. I perioden 23-5 indgår desuden SP, hvilket blev suspenderet i 24 og derfor ikke er med i perioden 26-9 samt Til den korrigerede bruttoindkomst benyttes det indkomstbegreb, som anvendes til den almindelige indkomstbeskatning, fratrukket private pensionsindbetalinger. Derved sikres symmetri mellem de forskellige typer af pensionsindbetalinger ved beregningen af pensionsindbetalingsprocenten. For nogle personer er der store udsving i pensionsindbetalingerne over årene, hvilket imødegås ved at anvende gennemsnit af perioder på 3 og 4 år. Endvidere fjernes personer med en gennemsnitlig pensionsindbetalingsprocent i perioden på mere end en absolut værdi på 4 pct. Til bestemmelse af beskæftigelsen anvendes Danmarks Statistiks socioøkonomisk klassificering på grundlag af den væsentligste beskæftigelse i løbet af året. En stor del af forskellen i bruttopensionsindbetalingsprocenten mellem etniske danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande findes i forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. At der er en lille forskel i de beskæftigedes pensionsindbetalingsprocent mellem herkomstgrupperne skyldes, at flere af de beskæftigede indvandrere er ansat i erhverv, som er kendetegnet ved mindre omfattende pensionsordninger. F.eks. i transport- og restaurationsbranchen. I disse erhverv er de beskæftigede ofte selvstændige. I gennemsnit er pensionsindbetalingsprocenten for de ti indvandrergrupper i fokus steget fra 5,4 pct. til 5,9 pct. mellem perioderne 26-9 og 21-13, mens den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er faldet fra 56 pct. til 54 pct., jf. tabel 2. Der er dog store forskelle i udviklingen i både beskæftigelsesfrekvensen og pensionsindbetalingsprocenten mellem indvandrergrupperne. Indvandrere fra Somalia har haft det største fald i beskæftigelsesfrekvensen siden 26-9, hvor andelen af beskæftigede i gennemsnit var på 35,9 pct. og nu er på 31,6 pct. Det skal ses i forhold til den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen blandt somaliere mellem 23-5 og Somalierne har næstlavest beskæftigelsesfrekvens i både 26-9 og Libanesere har den laveste beskæftigelsesfrekvens på 31,3 pct.. Side 7

8 Indvandrere fra Thailand er gruppen med højest beskæftigelsesfrekvens i perioden Thailændernes beskæftigelsesfrekvens er i på 79,3 pct., hvilket er 2,1 pct. point. lavere end i Tabel 2 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent og beskæftigelsesfrekvens for de ti største indvandrergrupper, 3-55 årige. Libanon Beskæftigelsesfrekvens talingsprocent frekvens talingsprocent frekvens alingsprocent Pensionsindbe Beskæftigelses- Pensionsindbe Beskæftigelses- Pensionsindbet Alle 24,4 2,9 31,5 3,5 31,3 4,1 Mænd 33,9 3,3 41,5 4, 39,2 4,4 Kvinder 11,3 2,4 18,4 2,9 21,4 3,7 Somalia Alle 2,3 2,8 35,9 3,7 31,6 4,2 Mænd 28, 3,2 46,7 4,5 37,2 4,8 Kvinder 11,3 2,4 24,1 2,8 25,7 3,5 Irak Alle 29,4 3,1 36, 3,7 33,8 4,1 Mænd 34,8 3,3 43, 4, 38,8 4,3 Kvinder 19,8 2,9 26,4 3,2 27,8 3,9 Afghanistan Alle 38,6 3,4 47,6 4,2 45,2 4,8 Mænd 49,1 3,8 61,2 5,1 55,1 5,3 Kvinder 23,7 2,9 32,2 3,3 34,5 4,3 Iran Alle 52,6 5,2 57,9 6, 56, 6,6 Mænd 56,3 5,3 6,6 6,2 56,8 6,6 Kvinder 45,9 4,9 53,7 5,7 55, 6,5 Pakistan Alle 53,9 4,2 62,3 5,1 6,5 6, Mænd 68,6 4,5 75,9 5,1 75,1 5,6 Kvinder 36,4 4, 47,1 5,1 52,7 6,1 Tyrkiet Alle 56,1 4,7 63,8 5,6 65,1 5,8 Mænd 65,9 4,9 72,6 5,4 67,9 5,6 Kvinder 44,8 4,6 53,9 5,7 52,4 6,4 Sri Lanka Alle 62,9 6,4 7,3 7,5 67,7 8,3 Mænd 72, 7,3 75,9 8,2 71,1 8,7 Kvinder 52,7 5,5 64,7 6,8 64,5 7,8 Vietnam Alle 64, 5,9 72,5 7,1 71, 7,6 Mænd 7,9 6,4 77,8 7,7 73,6 7,9 Kvinder 56,2 5,2 67,3 6,5 68,6 7,3 Thailand Alle 75,1 6,3 81,4 7,3 79,3 7,8 Mænd 79,6 6,1 86,7 6,6 78,4 7,2 Kvinder 74,7 6,3 81, 7,4 79,3 7,8 Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og Ses der på køn, er det interessant, at kvinder fra Pakistan har øget deres pensionsindbetalingsprocent med 31 pct. siden 26-9, og det er hermed denne minoritet, der har øget indbetalingsprocenten mest. Mændene fra Pakistan har øget deres indbetalingsprocent med 4 pct., således er stigningen i gennemsnit for pakistanske indvandrere 14 pct. Det gælder for alle indvandrergrupper, at mændenes beskæftigelsesfrekvens er højere end kvinders, jf. tabel 2. Den største forskel blandt kønnenes beskæftigelsesfrekvens ses hos libanesere og afghanere, hvor kvindernes beskæftigelsesfrekvens udgør hhv. 55 pct. og 63 pct. af mændenes beskæftigelsesfrekvens. Mænd og kvinder fra Thailand, Vietnam, Sri Lanka og Iran har derimod mindre udtalte forskelle i beskæftigelsesfrekvensen mellem køn. Givet den stærke sammenhæng mellem beskæftigelsen og pensionsindbetalingsprocenten på tværs af indvandrergrupperne, jf. figur 4, kunne man forestille sig, at den store forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem kønnene blandt indvandrerne ville medføre en tilsvarende variation i pensionsindbetalingsprocenten. Dette er dog ikke tilfældet, jf. tabel 2. Hos tyrkerne og pakistanerne har Side 8

9 kvinderne en højere indbetalingsprocent end mændene, samtidig med at deres beskæftigelsesfrekvens er lavere end mændenes. Forskellen mellem kønnenes indbetalingsprocenter er betydeligt lavere end forskellene mellem beskæftigelsesfrekvensen. Dette tyder på, at andre faktorer end beskæftigelse også har en betydning for pensionsindbetalingsprocenten særligt for kvinderne. Det tyder således på, at kvinderne til dels formår at kompensere for den mindre frekvente erhvervsdeltagelse via private pensionsordninger. Af de beskæftigede indvandrere fra mindre udviklede lande er 8,6 pct. selvstændige, mens 7 pct. af de etniske danskere er selvstændige. Som selvstændigt erhvervsdrivende er man ikke omfattet af arbejdsmarkedspensionsordningerne, og pensionsindbetalingerne er derfor ofte mere svingende end for lønmodtagerne. Den større andel af selvstændige blandt indvandrere fra mindre udviklede lande kan dermed være med til at forklare forskellen i den gennemsnitlige indbetalingsprocent. I figur 5 ses, at beskæftigede selvstændige i alle tre herkomstgrupper har reduceret deres gennemsnitlige indbetalingsprocent siden perioden Dette adskiller sig fra den stigning, der forekom mellem perioden 23-5 og For alle tre herkomstgrupper er indbetalingsprocenten for de selvstændige forholdsvis lav relativt til de beskæftigede som helhed, jf. tabel 1. Selvstændige indvandrere fra mindre udviklede lande ligger lavest med en indbetalingsprocent på 2,9 pct. af deres bruttoindkomst i gennemsnit for perioden Selvstændige indvandrere fra mere udviklede lande indbetalte i samme periode 4,7 pct., mens etniske danskeres indbetalingsprocent er højest med 6,9 pct. Figur 5 Den gennemsnitlige pensionsindbetalingsprocent for selvstændige 6, 3-55 årige. Pct Mindre udviklede lande Mere udviklede lande Danskere Anm.: Gennemsnit for årene 23-5, 26-9 og Se boks 1 for nærmere angivelse af afgrænsning og beregningsmetode Selvstændiges klassifikation dannes af Danmarks statistik ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Side 9

10 Litteratur Forsikring & pension (211), Indvandrernes indkomst som pensionerede - betydningen af pensionsindbetalinger og beskæftigelse, Analyserapport 211:8. Kontakter Mette Nyrup, konsulent, cand.polit, Søs Nielsen, student, stud.polit, Side 1

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats

Indvandrernes pensionsopsparing, deres beskæftigelse og kommunernes indsats MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Indvandrernes pensionsopsparing, og kommunernes Jonas Zielke Schaarup Jan V. Hansen Amaliegade 1 1256 København K Telefon

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen

Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen 2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Notat. Kvoteflygtninges beskæftigelse

Notat. Kvoteflygtninges beskæftigelse Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016

Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 N O T A T Opgørelse over medlemmer af a-kasser, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2016 6. marts 2018 15/15644 Viden og Analyse/CHF/MGLA Indledning STAR indsamler en gang årligt information fra

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Pensionsopsparing i en fordelingsanalyse af danskernes indskud på pensionsordninger

Pensionsopsparing i en fordelingsanalyse af danskernes indskud på pensionsordninger Pensionsopsparing i 2005 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions August 2008 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2005...3 2. Hovedtræk af analysen...4 3. Pensionsdene fordelt på opsparings...5

Læs mere

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Repatriering i Marts 2018

Repatriering i Marts 2018 Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere