Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen
|
|
- Margrethe Steffensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En pixi-udgave
2 Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen Forfattere: Kirsten Donskov Felter og Steen Marqvard Ramussen Omslagsdesign: D-GRAFISK Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og forfatterne, Aarhus 2018 Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter Farvergade 27 F København K Hele rapporten kan læse på FUVs hjemmeside:
3 Præster udfordres af trætte konfirmander og længere undervisningsforløb Folkeskolereformen har ændret rammerne for konfirmationsforberedelsen - ny rapport lægger op til diskussion om dens plads i samfundet og om nye undervisningsmetoder. Det er en pædagogisk udfordring for præsterne, at rammerne for konfirmationsforberedelse er ændret med folkeskolereformen. Mange steder er konfirmationsforberedelsen blevet lagt om eftermiddagen, og de timer er prægede af trætte og ukoncentrerede konfirmander. Også undervisning i længere blokke giver præsterne udfordringer. Det viser en ny rapport fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Man ser et område i opbrud. Langt fra alle steder er der fundet en form, som præsterne er tilfredse med. Der lægges nu op til en række væsentlige diskussioner i folkekirken om f.eks. konfirmationsforberedelsens plads i folkekirken og samfundet som helhed, forholdet mellem skole og kirke, og udvikling af nye undervisningsmetoder og pædagogik.
4 De spørgeskemaer og interviews, som ligger til grund for rapporten, giver et godt indblik i, hvordan præsterne rundt omkring i landet oplever vilkårene efter reformen. Man ser et område i opbrud. Langt fra alle steder er der fundet en form, som præsterne er tilfredse med. Vilkårene er blevet forskellige, og de opfattes og bruges forskelligt. Præsternes oplevelse af reformen lader i høj grad også til at være farvede af, om de oplever respekt fra skolens side om konfirmationsforberedelsen, og om de føler sig hørt og inddraget i at finde en løsning, der er god for både kirken og skolen. Andelen af kontinuerlige lektioner er faldet fra 71% før reformen til 51% i skoleåret Tidligere var morgentimerne hver uge et stabilt fundament for konfirmationsforberedelsen. Med reformen er der sket et markant fald i morgentimerne til fordel for blokundervisning i halve eller hele dage, sene eftermiddagstimer eller hele uger. Det opleves af flere præster som problematisk. Også fordi de f.eks. føler sig henvist til at skulle forhandle sig frem til vilkår, som kolliderer med deres andre opgaver og deres familieliv. Andre præster oplever forandringerne som mindre drastiske og har ladet sig inspirere til at gå nye veje i undervisningsmetoderne. Et par procent-udregninger viser tydeligt, hvor markante forandringerne er: Andelen af kontinuerlige lektioner er faldet fra 71% før reformen til 51% i skoleåret Samtidig er andelen af undervisning placeret på hele skoledage steget fra 10% til 14%. Ser man på lektionernes placering i et dagsskema er andelen af kontinuerlige lektioner kl faldet fra 70% til 43%. Og andelen af lektioner om eftermiddagen kl er samtidig steget fra 15% til 36%.
5 Giver konfirmanderne kalorier Omkring halvdelen af præsterne oplever, at konfirmanderne er mere trætte og ukoncentrerede i undervisningsforløbene om eftermiddagen, end de var i morgentimerne før reformen. En præst fortæller, hvordan hun må bruge kostbar undervisningstid på at give de trætte og sultne konfirmander noget at spise: Jeg kommer med kakaomælk og muffins, så de kan få nogle kalorier. Det irriterer mig, men jeg gør det. Det går der mindst et kvarter med. Af den tid, hvor jeg kunne have fortalt dem noget godt. Omkring halvdelen af præsterne oplever, at konfirmanderne er mere trætte og ukoncentrerede i undervisnings forløbene om eftermiddagen, end de var i morgentimerne før reformen.
6 Nogle af præsterne peger på, at dele af undervisningen kræver mere kontinuitet end blokke og heldagsundervisning kan give. En præst mener At tro at man kan sige, at så laver man nogle kompaktforløb seks gange på et år og så ses vi ikke mere før til generalprøven og konfirmationen, det tror jeg simpelthen ikke på. For man kan ikke indøve de salmer, og man kan ikke indøve trosbekendelsen og fadervor. Det er altså ikke muligt. Indførelsen af blokke på hele og halve dage er en del steder blevet tilbudt af skolen som kompensation for de afgivne morgentimer. Ofte betinget af at præsterne er villige til at tage hele årgangen, og det kan betyde meget store grupper af konfirmander. Nogle steder bliver det en stor pædagogisk udfordring, hvis præsten som det ofte er tilfældet står alene med undervisningen. Ikke alle præsterne ønsker sig tilbage til morgentimerne. De optimale rammer ville være en hovedvægt på kontinuerlige lektioner, evt. suppleret med et par blokke, som kan bruges til ekskursioner, mener flere af præsterne. De, som er positive over for undervisning i blokke og hele dage, fremhæver mulighederne for mere variation i undervisningen. En undervisning, som i højere grad går på oplevelser og fællesskab end på formidling af eksakte kundskaber, og med mere alternative arbejdsformer, fysisk udfoldelse og kreative aktiviteter. En undervisning, som i højere grad går på oplevelser og fællesskab Det uddyber en præst her: Jeg møder jo mange gamle konfirmander, som skal have deres barn døbt, eller de skal giftes. Så finder jeg et billede frem fra da de var konfirmander og spørger, hvad de kan huske. Det har aldrig rigtig været noget med undervisningen. Det kan være at vi fik kage, eller at vi sov oppe i kirken, eller at vi besøgte nogen. Det har fået mig til at tænke, at jeg ikke skal gå så meget op i vidensformidling. Derfor ligger det langt højest for mig at give dem en oplevelse af at de kan være med, og at de kan være med også, når de er konfirmeret. Hovedparten af de præster, der er blevet interviewet, vil helst fastholde morgentimerne. De optimale rammer ville være en hovedvægt på kontinuerlige lektioner, evt. suppleret med et par blokke, som kan bruges til ekskursioner, mener flere af præsterne.
7 Nytænkning nødvendig Ser man på indholdet af konfirmationsundervisningen er der sket en lille stigning i praktiske og diakonale aktiviteter, mens traditionelt indhold som stof fra Det Gamle Testamente er faldet lidt. Og de præster, som har fået lange blokke, arbejder i højere grad i dybden med få emner, hvor de tidligere bredte sig over flere mindre emner. Det ser nogle præster som en fordel. Andre har vanskeligt ved at få det til at fungere, og ser det som et tab, at de ikke kan nå så langt omkring i undervisningen som tidligere. For nogle har reformen desuden betydet en nedgang i effektiv undervisningstid, fordi skolens betingelse for at Det kalder på nytænkning inden for både undervisningsmetoder og pædagogisk praksis, når så mange præster er udfordrede af de nye rammer.
8 de kunne beholde morgentimerne har været, at timetallet blev sat ned til anordningens minimum. Det kalder på nytænkning inden for både undervisningsmetoder og pædagogisk praksis, når så mange præster er udfordrede af de nye rammer. Præsternes pædagogik er stort set ikke ændret efter skolereformen. Der er kun sket mindre ændringer som at foredrag vægtes lavere i forhold til samtale og fortælling, og at et stort flertal foretrækker samtale i mindre grupper og kreative Præsterne er opmærksomme på betydningen af varieret undervisning og af at finde metoder, der kan aktivere konfirmanderne. Men flere har svært ved at slippe den traditionelle underviserrolle og i stedet arbejde mere deltagerorienteret.
9 og fysiske aktiviteter. Formentlig fordi eftermiddagslektioner og blokundervisning kræver mere aktiverende og levende undervisningsformer. Præsterne er opmærksomme på betydningen af varieret undervisning og af at finde metoder, der kan aktivere konfirmanderne. Men flere har svært ved at slippe den traditionelle underviserrolle og i stedet arbejde mere deltagerorienteret. Præsternes vurdering af skolereformen hænger i høj grad sammen med, om de oplever, at de kan realisere deres formål med konfirmationsforberedelsen inden for de nye tidsmæssige rammer. Kirken bliver skubbet ud i periferien, og hver ungmå tage stilling til, om han eller hun helst vil gå til f.eks. fodbold, klaver eller konfirmationsforberedelse.
10 Og om de er i stand til at tilpasse deres undervisning til den nye situation. Det betyder, at f.eks. blokundervisning vurderes meget forskelligt, afhængigt af den enkelte præsts syn på læring og på hvilket indhold, der skal formidles. Desuden ikke mindst om præsten føler sig pædagogisk rustet til at undervise under de ændrede rammer, og kan trække på hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Konfirmationsforberedelse som fritidstilbud En anden problematik er, at konfirmationsforberedelse på andre tidspunkter end morgentimerne støder sammen med alle mulige andre fritidstilbud til de unge. Det kan ses som et udtryk for sekularisering. Kirken bliver skubbet ud i periferien, og hver ung må tage stilling til, om han eller hun helst vil gå til f.eks. fodbold, klaver eller konfirmationsforberedelse. Skolereformens indvirkning kan også ses som udtryk for en decentralisering af forhandlingerne om, hvornår konfirmationsundervisningen skal ligge. Langt de fleste forhandlinger sker lokaltmellem den enkelte præst og skoleledelsen og opleves af de fleste præster positivt, men nogle præster føler sig som denne præst stillet over for et ultimatum: Det er mig og skoleledelsen, og de er søde og rare, men det er sådan set diktater fra deres side. Altså de skal have nogle ting til at gå op, og det lægger de ikke skjul på. Der er opnået flere morgentimer både ved forhandlinger, som har fundet sted centralt for provstiet og de steder, hvor der er indført rammeforsøg. Med rammeforsøg er der også flere kontinuerlige lektioner og færre lektioner uden for skoletiden. Overordnet set har reformen ikke haft betydning for hverken antallet af tilmeldinger, mængden af konflikter på holdene eller antallet af konfirmander, der gennemfører konfirmationsforberedelsen. Dog oplever 11% af præsterne færre tilmeldinger. Bag det overordnede billede kan der altså godt gemme sig en konsekvens af reformen, som endnu ikke er klart udfoldet, og som bør udforskes nærmere. Der er opnået flere morgentimer både ved forhandlinger, som har fundet sted centralt for provstiet og de steder, hvor der er indført rammeforsøg.
11
12
Præster udfordres af trætte konfirmander og længere undervisningsforløb
Præster udfordres af trætte konfirmander og længere undervisningsforløb Folkeskolereformen har ændret rammerne for konfirmationsforberedelsen - ny rapport lægger op til diskussion om dens plads i samfundet
Læs mereNotat. Spørgsmål nr. B E til mundtlig besvarelse i samråd i KIU onsdag den 14. januar 2015
Kirkeudvalget 2014-15 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Notat Spørgsmål nr. B E til mundtlig besvarelse i samråd i KIU onsdag den 14. januar 2015 Der er tale om et fælles samråd med undervisningsministeren.
Læs mereSlår fundamentet revner?
Kirsten Donskov Felter & Steen Marqvard Rasmussen Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens
Læs mereTil kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster
Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,
Læs mereBilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse
Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole mener ikke, at
Læs mereFORSØGSORDNING MED PLACERING AF KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN FORDELE OG UDFORDRINGER
FORSØGSORDNING MED PLACERING AF KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN FORDELE OG UDFORDRINGER Placering i dobbeltlektioner i 26 uger efter skolens egen undervisning (kl. 14-16) fordele Man bevarer den kontinuerlige
Læs mereEt forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen
Bjerringbro den 1. februar 2019 Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen Med en justering af folkeskolereformen januar 2019 kan konfirmationsforberedelsen nu etableres med mere varige løsninger.
Læs mereEvaluering af Marienhoffskolens helhedsskolemodel
Evaluering af Marienhoffskolens helhedsskolemodel Marienhoffskolen indførte pr. 1. august 2011 helhedsskole, hvor åbningstiden i SFO i skoleuger blev reduceret fra 30,25 timer i skoleåret 2010/11 til 23,25
Læs mereEt forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen
Bjerringbro den 1. marts 2018 Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen Da mange i de kommende måneder skal forhandle en ny aftale med deres lokale skole omkring konfirmationsforberedelsen
Læs mereNy skolereform og konfirmationsforberedelse. En kortlægning af konfirmationsforberedelsen i Silkeborg Provsti 2014
Ny skolereform og konfirmationsforberedelse En kortlægning af konfirmationsforberedelsen i Silkeborg Provsti 2014 1 Indhold Om skolereformen Om konfirmationsforberedelsen Præsentation af rammeaftalen Overvejelser
Læs mereBilag 2. Helle Grynderup a og 7.b Suldrup Skole i alt 41 elever
Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg Konfirmationsforberedelse kan ligge i den understøttende undervisning 2. Kommunens navn Rebild Kommune 3. Skoler omfattet af ansøgningen Suldrup Skole 4. Underskrift 5. Kontaktperson
Læs mereNotat. Undersøgelse om den faktiske tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelsen. - en sammenfatning af resultater. Baggrund
Undersøgelse om den faktiske tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelsen i landets kommuner - en sammenfatning af resultater Dato: 5. december 2014 Sagsbehandler Katrine Gunnersø Søndergaard/ Eva Stilov
Læs mereBørnekonfirmandundersøgelse. Best! og Next? Projektbeskrivelse
Børnekonfirmandundersøgelse Best! og Next? Projektbeskrivelse Børnekonfirmandundersøgelse Best! og Next? Hvordan ser børnekonfirmandforløb ud i dag efter skolereformen og efter at det er blevet obligatorisk
Læs mereSkolereformens konsekvenser for folkekirkens konfirmationsforberedelse og børnekonfirmandundervisning
Kirsten Donskov Felter og Steen Marqvard Rasmussen Skolereformens konsekvenser for folkekirkens konfirmationsforberedelse og børnekonfirmandundervisning 1 2 Forord Undervisning af børn og konfirmander
Læs mereEvaluering af forsøg med konfirmationsforberedelse
Evaluering af forsøg med konfirmationsforberedelse SB-SYS: 17.02.00-P08-1-15 Den 8. oktober 2015 ansøgte Herning Kommune Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om mulighed for at deltage i
Læs mereReligionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag
Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich
Læs mereEt forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen
Bjerringbro den 20. maj 2019 Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen Med en justering af folkeskolereformen 2. maj 2019 kan konfirmationsforberedelsen nu etableres med mere varige løsninger.
Læs mereHøringssvar fra Brobyskolernes skolebestyrelse vedr. Skoledagens sluttidspunkt i folkeskolen
Høringssvar fra Brobyskolernes skolebestyrelse vedr. Skoledagens sluttidspunkt i folkeskolen En hjørnesten i Skolereformen er en længere og mere varieret skoledag. Om denne nyskabelse i sidste ende giver
Læs mereEvaluering af Alternativ Konfirmationsforberedelse i Viborg (EVAKIV) - midtvejsevaluering
Evaluering af Alternativ Konfirmationsforberedelse i Viborg (EVAKIV) - midtvejsevaluering Kirsten Grube Suzette Munksgaard Center for Ungdomsstudier (CUR) Februar 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Anbefalinger
Læs merefolkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Læs mereBørnekonfirmandundersøgelse. Best! og Next? Projektbeskrivelse
Børnekonfirmandundersøgelse Best! og Next? Projektbeskrivelse Børnekonfirmandundersøgelse Best! og Next? Hvordan ser børnekonfirmandforløb ud i dag efter skolereformen, og efter at det er blevet obligatorisk
Læs mereS y d j y l l a n d. Undersøgelsens resultater deler sig i tre: Fritidsdel, skoledel og udsatte børn. Resultater herfra findes på de følgende sider.
S y d j y l l a n d ANALYSENOTAT August 2017 BUPL har i maj-juni 2017 gennemført en undersøgelse blandt medlemmer, som arbejder med de 6-18-årige børn og unge i de sydjyske kommuner. Størstedelen af disse
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereSkolereform og konfirmationsforberedelse
Skolereform og konfirmationsforberedelse Belysning af konfirmationsforberedelsens tidsmæssige placering efter skolereformens indførelse 1 Indledning Folketinget vedtog i det tidlige 2014 at indføre en
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereHøring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende
Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mere[GØR EN FORSKEL: 5. MÅNEDSOPGAVE]
Fokus: at gøre en forskel MED andre - omkring et fælles tredje. opgave: SMS- kursus med ældre/plejehjemsgudstjeneste med konfirmander Denne månedsopgave kan enten laves i en konfirmandlektion eller udenfor
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mereSkal dit barn gå til præst i skoletiden?
Skal dit barn gå til præst i skoletiden? Skolen og kirken er langt fra enig i om, hvornår landets 7. og 8. klasser skal gå til konfirmationsforberedelse. En rundspørge til 311 skoleledere, foretaget af
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Læs mereIndholdsfortegnelse 1
Indhold Indholdsfortegnelse 1 1 Forældreskema år 2014 10 1.1 2014 - FQ001: Er [Barnets navn] en dreng eller en pige?........................... 11 1.2 2014 - FQ002: Hvad er din relation til [Barnets navn]?............................
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereNotat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune
SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereBeskrivelse af klassen, herunder pædagogisk begrundelse for omlægningen af undervisningen:
Ansøgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2016/17 Jf. folkeskolelovens 16a Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen ønsker afkortning af skoledagens
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE
BAGGRUNDSMATERIALE TIL TEMADRØFTELSEN FOLKESKOLEREFORMEN - TEMPERATURMÅLING, KULTURFORANDRING OG FORÆLDRE SOM RESSOURCE HVORDAN STÅR DET TIL MED REFORMEN? Folkeskolereformen kalder på nytænkning og omstilling
Læs mereVelkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereKonference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.
Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus 2018 Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag. Camusa Hatt Hvordan studieaktivitetsmodellen har kunnet fungere som et
Læs mereVelkommen på Skjern Kristne Friskole
Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.
Læs mereFor møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar 2014. Kl. 19.00 21.00
Dagsorden For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN Tirsdag den 4. februar 2014 Kl. 19.00 21.00 Mødelokale 3, Mølholm Skole ÅBEN DAGSORDEN:... 176 SAGER TIL EFTERRETNING:... 176 201. Orientering.... 176 202. Planlægningsfaciliteter...
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereBrugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS
Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS Undersøgelse for rådet for socialt udsatte Gennemført i efteråret 2015 To spørgsmål til diskussion og refleksion: 1) Hvordan kan
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereHerning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke
Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereHedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus
Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jesper T. Lund, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereBøn: Vor Gud og far Lad os leve i din kærlighed Lad kærligheden leve blandt mennesker. Amen
13. trin. I 17. september 2017 Sundkirken 10 Konfirmation af Emil Salmer: 749 I østen 478 Vi kommer 889 Du skal elske 68 Se, hvilket menneske 752 v. 4-5 Gå da frit 696 Kærlighed er lysets kilde Dette hellige
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereModul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark
Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark Hold 3K 2013 Modul 12 Udarbejdet september 2015 i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur
Læs mereGeneralforsamling Årsberetning 2015.
Generalforsamling Årsberetning 2015. Det første år. Det var så mit første hele kalender år som valgmenighedspræst. En ny titel for mig. Først var jeg folkekirkepræst, så vikarpræst, så sydslesvig præst,
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs merePræsternes svar ligger som oftest i mere end én kategori. Formålskategorierne er som følger:
Side 1 Nærværende sammendrag peger på pointer fra rapporten: Præster, konfirmander og konfirmationsforberedelse udarbejdet af Pernille Nærvig Petersen, efteråret 2017. Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Læs merePrincipper. for. undervisningens. organisering
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Principper for undervisningens organisering Side 1 af 7 Princippet omfatter: Timefordelingsplanen/timetal Skoledagens længde Lejrskoler - hytteture Fag - og opgavefordeling
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereEnkeltstående udsagn. 10. klasse er meget fleksibel.
Hvordan løser vi opgaven med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag? Ønsker vi et sammenhængende skole- og fritidstilbud eller et skift mellem et skoletilbud og et fritidstilbud? Opsamling: Mange peger
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning - Mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Skoleudvalget, 17. november 2015 Lovgivning 16b
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mere