Marts 2018 TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY

Transkript

1 FO Marts 2018 R SL AG TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY

2 1 Kampen om arealerne Randers bymidte er unik i forhold til at de oprindelige middelalder gadestrukturer stort set er bevaret. Dette giver byen en helt speciel charme med smalle hyggelige gader og små byrum imellem de gamle bygninger. De unikke gadeforløb giver dog udfordringer, for de smalle gaderum er ikke bygget til de mange forskellige trafikarter der færdes der. Det bliver hurtigt en kampen om arealerne, hvor fodgængere, biltrafik og butikkernes vareudstilling kæmper om pladsen i de smalle gaderum. Det er derfor vigtigt at der gøres indsatsen både for at byens borgere og gæster oplever, at gågaderne i Randers Midtby er hyggelige og at det er trygt at færdes til fods, og samtidig at der er mulighed for at ankomme i bil eller bus og føle at man bliver budt velkommen helt inde i byens centrum. Endelig skal der være gode muligheder for at byens butikker kan få leveret vare nemt og hurtigt. Eksisterende situation AG Dette notat indeholder tiltag, der skal være med til at gøre trafikken i byens gader mere i overensstemmelse med funktionerne i de enkelte gaderum. Det handler bl.a. om at fjerne den trafik, der ikke har ærinde i gaderne. Det handler også om at skabe mere rum til fodgængerne, så de ikke føler at de er i vejen for den biltrafik der også findes i midtbyen. Målet er samlet at der bliver mere areal og mindre unødvendig trafik, så kampen om arealerne kan minimeres. FO R SL Der er i dag en række problemstillinger i Randes Midtby, der bunder i uhensigtsmæssig brug af midtbyen. Dette kan skyldes misforståelser af byrummenes funktioner eller at de gældende regler for det givne område ikke er klare. Illustration af midtbyens gågader og de restriktioner der er i dag. Gågadenettet er opdelt i gader med alt kørsel tilladt og varekørsel tilladt 7-12 samt enkelte gader hvor kørsel ikke er tilladt. Disse er ikke angivet på illustrationen.

3 2 En stor del af den centrale midtby udgøres af gågadenettet, hvor også størstedelen af problemstillingerne er koncentreret. I gågaderne er der forskellige restriktioner i forhold til hvilken færdsel der er tilladt. I ovenstående illustration er de respektive restriktioner angivet. Disse er hovedsageligt opdelt på gågader hvor al kørsel er tilladt, og gågader hvor kun varekørsel er tilladt i en afgrænset periode mellem 7 og 12. Nogle af gaderne er ensrettede, da de er forholdsvis smalle og dobbeltrettet trafik derfor ikke er mulig. Uvedkommende kørsel i gågaderne I en del af gågadenettet er al kørsel tilladt, og der er samtidig parkering til både biler og cykler. Dette gør midtbyens butikker mere tilgængelige når man ankommer i bil eller på cykel. Der er også gågader hvor der kun er tilladt varekørsel i en afgrænset tidsperiode. Der sker dog også en del uhensigtsmæssig kørsel i gågaderne. Selv om kørsel i nogle af gågaderne ikke er tilladt er der en del trafik der alligevel benytter disse gader til gennemkørsel af midtbyen. Det er ofte hurtigere end at køre udenom. Ligeledes er der ofte problemer med der kører biltrafik ind i de gågader, hvor kun varekørsel i tidsrummet 7-12 er tilladt. Dette kan eksempelvis være for at gøre diverse ærinder såsom indkøb eller i forbindelse med restaurationsbesøg. Dette medfører at der ofte holder biler ulovligt parkeret. Beboerkørsel i gågaderne I dele af gågaderne er der mulighed for beboere at parkere i baggårdene. Enkelte af disse har kun adgang til parkeringspladerne via en gågade hvor det ikke er tilladt at køre. Det sker dog også, at beboere, der ikke har en parkeringsplads tilknyttet deres bopæl, alligevel kører ind til deres bolig og parkerer i selve gågaden. Der er derfor borgere der efterspørger retningslinjer for, hvorledes beboerkørslen kan ske i byens gågader og efterspørger tiltag der kan fjerne uvedkommende kørsel og parkering. Varelevering i byens centrum I gågaderne er det i dag tilladt at foretage varekørsel mellem 7 og 12. Vareleveringen må ske med lastbiler op til 12 ton. Der er dog ofte lastbiler over 12 tons der foretager levering, hvilket gaderne ikke er indrettet til. Disse store køretøjer kan have svært ved at komme rundt og spærrer ofte for den øvrige trafik. Samtidig medfører de tunge køretøjer også at belægningerne køres i stykker. Fragtmændene er afhængige af, at der er indrettet holdepladser, så de kan komme til at læsse vare af hurtigt og nemt. Der sker ofte at tidsrummet hvor varelevering må ske ikke overholdes og det betyder at vareleveringen sker på tidspunkter hvor der bliver flere og flere fodgængere i gågaderne. Det kan derfor virke utrygt for fodgængerne, at der kører lastbiler rundt i gågaderne. Samtidig vil fragtmændene have vanskeligere ved at komme frem og leveringstiden øges til byens butikker. Cykeltrafik i gågaderne Det er vigtigt at byens centrum er tilgængelig på cykel og at gågaderne ikke er noget, der skal cykles udenom. Byrådet besluttede allerede i 2012, i forbindelse med at trafikken på Storegade blev begrænset til kun at omfatte varekørsel, at cykling også skulle være tilladt i gaden. Dette er med til at skabe forbindelse på tværs af centrum, ligesom byens gågader og butikker er let tilgængelige på cykel. I dagens situation er det således muligt for cyklister, at cykle fra Vestergrave til Kirkegade og videre til Vestervold. Ligeledes er det tilladt at cykle fra Østervold til Vestervold via Sløjfen og Kirkegade. Plads til gående, ophold og vareudstillinger I store dele af gågaderne er der udstilling af butikkernes vare langs facaderne. Dette er med til at bringe butikkerne ud i byrummet og give noget liv og atmosfære i gaderne. Der er dog nogle steder hvor udstillingerne fylder for meget og der ikke er plads til fodgængerne. Specielt forældre med barnevogne og kørestolsbrugere oplever ofte problemer. Der findes retningslinjer for hvorledes udstillingsområder må

4 3 indrettes, men i dele af gågadenettet er forholdene forholdsvis snævre, hvor der både er gjort plads til kørsel, fodgængere og udstilling. Pladsmanglen skyldes derfor ikke nødvendigvis at udstillingen ikke følger retningslinjerne, men nogle gange er byrummet for snævert det pågældende sted. Dette er også tilfældet nogle steder hvor der er etableres udeservering, hvor området til udeserveringen er forholdsvis klemt. Trafikken på Østervold Østervold er i dag en del af gågadesystemet og er gågade med al færdsel tilladt. Østervold er imidlertid indrettet således, at trafikanterne ikke opfatter den som gågade. Vejens brede profil med kørebane og bredt fortov giver et uklart signal til bilister og fodgængere i forhold til hastighed og brug af vejen. Forvaltningen har foretaget en trafiktælling på Østervold ud for Kulturhuset i begge retninger i oktober Tællingen viser, at der i nordgående retning gennemsnitligt kører ca biler/døgn med en gennemsnitshastighed på 26 km/t. 85% af trafikken kører med en lavere hastighed end 33 km/t. I sydgående retning er der registreret 2900 biler i gennemsnit pr. døgn. Her er gennemsnitshastigheden registreret til 28 km/t og 85 % af bilerne kører med en hastighed lavere end 36 km/t. Hastighedsniveauet på Østervold ligger lidt højere end det er hensigten i en gågade (vejledende hastighed på 15 km/t). Dette vurderes i nogen grad at skyldes vejens udtryk som en bred boulevard, men også at trafikanterne slet ikke opfatter Østervold som en gågade, hvor kørsel bør foregå med nedsat hastighed og på de gåendes præmisser. Der er samtidig mange skilte ved indkørslen til Østervold, der angiver hvilke restriktioner der er gældende i området. Trafikanterne kan ikke overskue hvilke skilte der er de vigtige og budskabet forsvinder derfor i mængden. Flere af skiltene på Østervold er tilmed skilte der betyder det samme. Eksempelvis er det ikke tilladt at parkere i en gågade, men der er alligevel skiltet med parkeringsforbud. Terrorsikring Østjyllands politi har henvendt sig til Randers Kommune omkring mulighederne for at sikre byens rum og gade mod vanvidskørsel. Østjyllands politi og Randers Kommune er på den baggrund i gang med at se på hvilke muligheder der foreligger for denne sikring og hvilke områder i midtbyen, der er relevante i forhold til denne sikring. Overordnede trafikale principper for midtbyen For at kunne løse de kortlagte problemstilling vil det være hensigtsmæssigt at få fastlagt den overordnede strategi for hvordan trafik til og fra midtbyen samt i midtbyen skal tilrettelægges. Derfor er der opstillet nogle overordnede principper for hvilken funktion de enkelte dele af vejnettet i midtbyen har. Centerringen, der omkranser midtbyen, skal fungere som fordelingsvej rundt om midtbyen. Trafikken skal køre ind til centrum fra Centerringen og tilbage samme vej og gågaderne skal ikke benyttes til gennemkørsel af midtbyen. Imellem Centerringen og gågadenettet er der et område, hvor trafikken hovedsageligt sker på den kørende trafiks præmisser og hvor gaderne er indrettet med fortov til fodgængerne. Indenfor dette område ligger den del af midtbyen, hovedsageligt gågadenettet, hvor trafikken i høj grad skal ske på fodgængernes præmisser. I dette område er gaderne smallere og ofte ensrettede og i de fleste gader er det kun tilladt at køre ind i forbindelse med varelevering og kun imellem kl. 7 og kl. 12. Varekørsel til butikkerne i dette område skal ske med mindre lastbiler og generelt er byrummene udformet så hastigheder holdes nede og fodgængere kan færdes uhindret i hele gadens bredde.

5 4 FO R SL AG Illustration viser hvorledes Randers Midtby er inddelt, med Centerringen (sort) yderst, omkransende en bufferzone (blå) ind mod centrum/gågadenettet (rød). På illustrationen angiver pilene hvorledes trafikken skal køre ind i centrum fra Centerringen og ud igen. Trafik til og fra centrum skal helst ske af samme vej, så gennemkørende trafik begrænses i og omkring gågaderne. Dette trafikale princip for Randers Midtby Illustration af Randers midtby, hvor Centerringen (sort) omkranser et område (blåt) hvor det er motortrafikken der er dominerende, som igen omkranser gågadenettet(rød). Pilene angiver hvordan trafikken ankommer til Centerringen og, kører herfra ind i centrum. danner grundlag for de tiltag der er foreslået i det følgende. Konkrete tiltag Hindring af uvedkommende kørsel i gågaderne For at hindre den uhensigtsmæssige kørsel i midtbyens gågader foreslås at Torvegade lukkes for biltrafik mellem Sløjfen og Kirkegade. Det vil stadig være tilladt at køre mod syd for busser og taxaer, fra eksempelvis Hotel Randers. Dette vil resultere i at midtbyen ikke kan benyttes til gennemkørsel fra Vestervold til Østervold. Varekørsel kan eventuelt også tillades mellem kl og kl , hvilket der løbende vil blive evalueret på. Kortet nedenfor viser forslag til ændrede adgangsforhold til gågaderne.

6 5 Forslag til hvilke restriktioner der skal være gældende for almindelig motortrafik i gågaderne. Der er angivet hvor det er tilladt at køre. Beboerkørsel i gågaderne For at sikre adgang til at køre i gågaderne for de beboere og andre der har behov herfor foreslås to tiltag: Alle beboere, der har en personlig parkeringsplads tilknyttet deres bopæl, og hvortil der kun er adgang via gågaderne, tildeles en tilladelse til at køre i gågaden. Tilladelsen vil være personlig og vil kun blive udstedt til de beboere der kan dokumentere ejerskab til en parkeringsplads, der kun kan vejbetjenes fra gågaden. Licensen gælder til 1 køretøj. Dermed vil det være muligt for politiet at kontrollere om der sker overskridelser. I forlængelse af tiltaget vil samarbejdet med politiet blive intensiveret i forhold til at foretage den fornødne kontrol af, at der ikke køres ulovligt i gågaderne. Beboere der ikke har en personlig parkeringsplads tilknyttet deres bopæl, og som skal ind til deres bolig ved flytning eller lignende, skal erhverve en tilladelse ved Randers Kommune til det specifikke ærinde. Samtidig vil det, igennem udstedelse af tilladelser, være muligt for Randers Kommune, at styre hvor meget trafik der tillades i gågaderne. De nævnte tiltag kan suppleres med en pullertafspærring af indkørslerne til gågaderne. Ud over at være med til fysisk at sikre at der kun de der har lov der kører i de specifikke gågader, vil pullerter også være med til at sikre mod terror. Dette forudsætter dog at der afsættes midler hertil. Varekørsel Indsatsen for at sikre mod uvedkommende kørsel i gågaderne vil give bedre forhold for både butikker og fragtmænd. Derudover foreslås to tiltag:

7 6 Mulighed for at finde ekstra pladser til af- og pålæsning i og omkring Sløjfen kortlægges. I samarbejde med fragtmændene vil forvaltningen forsøge at se på yderligere muligheder for etablering af pladser til varelevering. Dialog med vognmændene om regler for varekørsel til midtbyen - kørsel med lastbiler over 12 tons ikke er tilladt i gågaderne samt tidspunkt for hvornår varelevering i gågaderne er tilladt. Pullerterne der er foreslået for at hindre unødig indkørsel til dele af gågadenettet, vil være nedsænket i tidsrummet 7-12, så varelevering kan ske uhindret, men udenfor denne periode skal pullerterne sænkes med pullertkort, der kun kan erhverves igennem ansøgning ved Randers Kommune. Dette vil forhindre varelevering uden for det tilladte tidsvindue. Cykeltrafik i gågaderne For at sikre at det fortsat er attraktivt at benytte cyklen som transportmiddel til mål i bymidten er det fortsat lovligt at cykle i store dele af gågadenettet. Dette foreslås understøttet af: Etablering af flere cykelparkeringspladser og renovering af de eksisterende utidssvarende cykelstativer. I den forbindelse skal det undersøges hvordan placering af cykelparkering spiller sammen med en generel forbedring af tilgængeligheden til gågaderne. Gennemgang af skiltningen i gågaderne for at se om den eksisterende skiltning hindrer cykelkørsel i gågaderne. Plads til gående, ophold og vareudstillinger Det er et ønske fra både midtbyens brugere og de erhvervsdrivende, at der skabes flere og bedre byrum i og omkring midtbyens centrale gader. Der er allerede planlagt et nyt stort aktivt byrum til børnefamilierne på Slotspladsen med legeplads, klatrevæg m.v. Gennemgang af midtbyen, for at afsøge muligheder for at omdanne andre mindre byrum, så pladsen udnyttes bedre og der skabes flere rum til ophold og leg. Der er f.eks. mulighed i området syd for Rådhustorvet, hvor et areal i dag er indrettet til parkering af biler og cykler, samt varelevering. Her kan byrummet evt. omdannes så Rådhustorvet rækker længere mod syd, mod at parkeringspladserne kan etableres et andet sted. Der vil også være mulighed for at forlænge Rådhustorvet mod nord hvis den eksisterende cykelparkering nord for pølsevognen flyttes længere mod nord. Udpegningen af byrummene skal ske i samarbejde med blandt andet Randers Cityforeningen, Østjyllands Politi, Handicaprådet m.fl. Østervold som gågade Forvaltningen har i samarbejde med politiet undersøgt mulighederne for at ændre status af gågade på Østervold, til en almindelig vej med lav hastighedsbegrænsning (30km/t eller 40 km/t). Vurderingen er at dette vil øge hastigheden, der i dag ligger på en gennemsnitshastighed på km/t, og dermed vil gøre Østervold mindre attraktiv for fodgængere.

8 7 Det foreslås derfor, at Østervold beholdes som gågade, og at der i stedet sker en sanering og tydeliggørelse af skiltningen omkring Østervold. Dette kan kombineres med målrettede kampagner, der skal informere bilisterne om, at Østervold er gågade og der skal køres langsomt og vises hensyn til de gående. Terrorsikring Østjyllands politi har henvendt sig til Randers Kommune omkring mulighederne for at sikre byens rum og gade mod vanvidskørsel. Østjyllands politi og Randers Kommune er på den baggrund i gang med at se på hvilke muligheder der foreligger for denne sikring og hvilke områder i midtbyen, der er relevante i forhold til denne sikring. Et effektivt virkemiddel mod uønsket og uhensigtsmæssig kørsel på lokaliteter, hvor der færdes mange fodgængere, er at etablere pullerter. De endelige virkemidler vil blive vurderet i samarbejde med Østjyllands Politi, samt relevante aktører såsom Randers Cityforening, Handicaprådet og vognmændene m.v. En sikring af byens rum med en form for afspærring, vil skulle koordineres med mange forskellige aktører. Der skal eksempelvis være adgang for beboere der skal ind til parkering ved deres bolig, mulighed for varelevering til midtbyens butikker, tages hensyn til færdsel for syns- eller ganghandicappede m.v.