AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
|
|
- Freja Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr.: Retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladestrømning Design Manual Hermed fremsendes som efterspurgt af LFST Retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladestrømning. Manualen er udarbejdet af seniorforsker Charlotte Kjærgaard fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Manualen er udarbejdet som led i Rammeaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato 3. marts 2017 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: klaus.horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Venlig hilsen Side 1/1 Klaus Horsted DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 Retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladestrømning Design Manual Charlotte Kjærgaard, Institut for Agroøkologi Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet, Science and Technology
3 Indhold Formål Baggrund 1. Placering af minivådområde 2. Design af minivådområde 2.1 Minivådområdets størrelse 2.2 Udformning af minivådområde Sedimentationsbassin Vådområde med overfladestrømning 2.3 Etablering af indløb fra sedimentationsbassin og udløb med vandspejlskontrol 3. Forhold vedrørende anlæg af minivådområde 4. Vådbundsvegetation 5. Vedligeholdelse 6. Referencer
4 Formål Denne vejledning beskriver retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladestrømning målrettet rensning af drænvand. Vejledningen er baseret på erfaringer og resultater fra konstruerede minivådområder etableret under Miljøteknologi-ordningen ( ), Landdistriktsordningen Natur og Miljøprojekter samt fra forskningsprojekterne SupremeTech ( og idraen ( Alle minivådområder etableret under miljøteknologi ordningen i perioden er baseret på SupremeTech design, som blev udviklet i 2011 på baggrund af de aktuelle internationale anbefalinger (Kjærgaard og Hoffmann, 2013). Alle minivådområder er således konstrueret efter samme principskitse, men tilpasset individuelle lokale forhold. Da virkemiddelseffekten er fastlagt for minivådområder etableret efter SupremeTech design, danner denne model også grundlaget for retningslinjerne beskrevet i denne vejledning. Yderligere erfaringer fra danske minivådområder med overfladestrømning er inddraget i vejledningens anbefalinger og specifikationer. Baggrund Transport af næringsstoffer via dræn kan bidrage til et betydeligt tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Etablering af konstruerede minivådområder målrettet rensning af drænvand har til formål at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Konstruerede minivådområder virker principielt på samme måde som naturlige vådområder, hvor næringsstoffer omdannes eller tilbageholdes ved naturlige fysiske og biogeokemiske processer (Kjærgaard & Hoffmann, 2013). Drænvand fra landbrugsarealer består i overvejende grad af kvælstof i form af nitrat-n. I vådområder omdannes nitrat-n (N) til kvælstofgas ved via den mikrobielle denitrifikation. Fosfor (P) tilbageholdes i minivådområdet primært ved sedimentation af partikulært bundet P eller ved at opløst P bindes til sedimentet. Fosfor tilbageholdes således i minivådområdet og der vil over tid opbygges en pulje af P i bundsedimentet, der skal fjernes ved oprensning af sediment. For at opnå den bedst mulige effekt i forhold til reduktion af næringsstoftab er det afgørende at minivådområder konstrueres efter de retningslinjer, der betinger den empirisk fastsatte virkemiddelseffekt. Virkemiddelseffekten påvirkes især af vandtemperatur samt drænvandets opholdstid i minivådområdet. En høj temperatur og lang opholdstid giver en større kvælstofeffekt, mens fosforeffekten ikke er styret af disse parametre. Afstrømningen af drænvand varierer betydeligt over året samt geografisk mellem geo- og klimaregioner. Typisk er drænafstrømningen i forår, sommer samt starten af efteråret lav, hvilket giver høje opholdstider, der kombineret med høje temperaturer giver høj kvælstofreduktionseffektivitet. Størstedelen af næringsstoftransporten kommer dog i det sene efterår og vinter, hvor drænafstrømningen er domineret af meget varierende og ofte høje vandføringer og dermed lavere opholdstider i minivådområdet. Da lave vandtemperaturer kombineret med lave opholdstider giver en lavere kvælstofreduktionseffektivitet, bliver opholdstiden i vinterafstrømningen kritisk for effekten. De ældste danske minivådområder er på nuværende tidspunkt ca. 5-6 år gamle. Der er således endnu ikke viden om langtidseffekter i forhold til progressionen af minivådområder herunder effekter, samt behov for vedligeholdelse over tid. Der vil således blive behov for en senere opdatering af denne vejledning i takt med at der opnås mere erfaring med langtidseffekter og eventuel vedligeholdelse.
5 1. Placering af minivådområde Minivådområder kan anvendes på drænede arealer, der er klassificeret egnede til etablering af minivådområde. Forudsætningen for at få tilskud til etablering af minivådområde er at arealet opfylder betingelserne for egnede arealer, at beliggenheden af det sammenhængende drænsystem kendes, og at der kan foretages en lokal afgræsning af det sammenhængende drænsystem, der vil afvande til det ansøgte minivådområde. Arealet der afvander til minivådområdet benævnes drænoplandet, og omfatter for egnede arealer det sammenhængende drænsystem samt det direkte topografiske opland til dette. Det bør her bemærkes, at det sammenhængende drænsystem kan gå på tværs af markskel og topografi. Minivådområder kan i princippet placeres overalt i landskabet, hvor der er drænede arealer, og en hydraulisk gradient der leder vandet til minivådområdet. For flade arealer uden hydraulisk gradient vil det være nødvendigt at lede drænvandet til minivådområdet ved etablering af en pumpebrønd. For systemdrænede arealer vil drænoplandet ofte være sammenfaldende med det drænede areal (Fig. 1a), mens oplandet for punktdrænede arealer opgøres som det topografiske opland til drænsystemet (Fig. 1b). Figur 1. Eksempler på afgrænsning af drænopland for henholdsvist et systemdrænet drænopland (a) og et punktdrænet opland (b) (Iversen, De grønne cirkler marker hvor der er placeret et minivådområde. Minivådområdet kan placeres som en del af drænsystemet, eller i forlængelse af drænsystemet i tilknytning til et drænudløb. Væsentligt er at drænoplandet til minivådområdet bliver størst muligt med henblik på at sikre en større omkostningseffektivitet af virkemidlet. I forbindelse med afgrænsning af drænoplandet til et minivådområde er det afgørende at kortlægge eventuelle øvrige udløb fra drænsystemet. Hvis der eksisterer flere drænudløb, kan det være en udfordring, at afgrænse den del af markarealet, der afvander til minivådområdet. Hvor der findes flere drænudløb, kan en løsning være at samle alle mindre drænudløb i en ny rørledning, der føres til hoveddrænet hhv. minivådområdet. I forbindelse med mangelfuldt kenskab til det sammenhængende drænsystem, kan det topografiske opland til et drænudløb anvendes til en grov afgrænsning af drænoplandet. Dette bør for vandløbsnære arealer kombineres med vandløbssondering med henblik på en kortlægning af eventuelle øvrige drænudløb. Ved mangelfuld viden om det sammenhængende drænsystem kan der også med fordel anvendes forskellige sensorbaserede teknologier til kortlægning af dræn.
6 2. Design af minivådområde 2.1 Minivådområdets størrelse Danske minivådområder med overfladestrømning er alle etableret ud fra kriteriet at overfladearealet af minivådområdets vandspejl skal udgøre minimum 1% af drænoplandsarealet. Denne operationelle grænseværdi er fastsat på baggrund af drænhydrografanalyser fra arealer, der er klassificerede som egnede til etablering af minivådområder (Fig. 2), hvor der ved ét minivådområdeareal på 1% af drænoplandet opnås en gennemsnitlig minimumsopholdstid på ét døgn i daglig vintervandføring (Kjærgaard et al., 2017). 100 Hydraulisk opholdstid (døgn) , Dato (måned-år) Figur 2. Eksempel på variationen i hydraulisk opholdstid (døgn) ved ét minivådområdeareal på 1% af drænoplandsarealet. Den stiplede røde linje angiver den opholdstid på ét døgn (fra Kjærgaard et al., 2017). Når størrelsen af drænoplandet er bestemt fastsættes overfladearealet af minivådområdets vandspejl ved maksimal vandstand, således til 1% af drænoplandsarealet (Tabel 1). Tabel 1. Sammenhæng mellem drænopland og minivådområdeareal. Drænoplands areal Minivådområde andel af opland Minivådområde overfladeareal ha % m Udformning af minivådområde med overfladestrømning De danske konstruerede minivådområder med overfladestrømning etableret under Miljøteknologiordningen er baseret på SupremeTech-design (Figur 3). Minivådområdet består grundlæggende af ét sedimentationsbassin efterfulgt at et vådområde opbygget sekventielt af dybe (1 m) og lavvandede (0.3 m) vegetationszoner. Antallet af dybe og lavvandede zoner er bestemt af vådområdets størrelse.
7 Figur 3. Principskitse af design for konstrueret vådområde med overfladestrømning efter SupremeTech design. Gengivet fra Kjærgaard og Hoffmann, 2013.
8 2.2.1 Sedimentationsbassin Sedimentationsbassinet har som primær funktion af tilbageholde sediment herunder partikelbundet fosfor. Vanddybden i sedimentationsbassinet er fastsat på basis af internationale erfaringer med henblik på at optimere sedimentation og samtidig minimere resuspensionen (O Geen et al., 2010; Kjærgaard og Hoffmann, 2013). Specifikationer til sedimentationsbassinet 1. Sedimentationsbassinet etableres med én vanddybde på m. 2. Overfladearealet af vandspejlet i sedimentationsbassinet anbefales til 5-10% af det samlede minivådområdeareal. 3. Dræntilløbet til minivådområdet kan etableres via en fordelerbrønd i hoveddrænet, hvor det oprindelige hoveddræn bevares som nødoverløb, der kan benyttes i forbindelse med en eventuel oprensning af minivådområdet. 4. Faldhøjden på drænindløbet etableres så der ikke stuves vand bagud i drænsystemet. Drænindløbet kan etableres som fritløbende dræn. Dette vil være en fordel i tilfælde, hvor der ønskes prøvetagning. Sedimentationsbassinet skal etableres, så der er mulighed for oprensning af sediment i forbindelse med vedligeholdelse. 5. Overgangen mellem sedimentationsbassin og vådområde kan etableres som enten overrisling af en beplantet bræmme (Fig. 4a,b,C ), eller ved rørføring via ét eller flere rør. Figur 4. Ny etableret minivådområde (a) foto viser frit drænindløb i sedimentationsbassin samt overgangen mellem sedimentationsbassin og vådområde via en beplantet bræmme, (b) beplantet bræmme der danner overgang mellem sedimentationsbassin og vådområde, (c) bræmmen er efter ét år tilgroet med vådbundsvegetation og danner dermed en beplantet filterzone med en vandhøjde på m Vådområde med overfladestrømning Vådområdet konstrueres med en sekvens af skiftevis dybe (1 m) og lavvandede (0.3 m) vegetationszoner (Fig. 3). Denne konstruktion bidrager til at sikre, at der både er volumen, der bidrager til øget opholdstid, og samtidig sikrer sekvensen af skiftevis dybe og lavvandede zoner, at den vertikale opblanding af vandsøjlen øges. Dette har betydning for kvælstofeffekten, da den primære del af denitrifikationen foregår i det iltfrie bundsediment. Ved konstruktion af vådområdet er det ligeledes vigtigt at optimere den hydrauliske effektivitet dvs. optimere udnyttelsen af hele vådområdevolumenet. Forhold der har betydning for den hydrauliske effektivitet er vådområdets udformning, længde:bredde forholdet, placeringen af ind- og udløb, og forholdet mellem dybe og lavvandede zoner. Der er således konkrete specifikationer og anbefalinger i forbindelse med disse design parametre.
9 Specifikationer for vådområde med overfladestrømning Udformning 6. Internationale guidelines anbefaler en langstrakt rektangulær form, der fremmer homogen strømning og minimerer ikke-strømningsaktive zoner (O Geen et al., 2010; Tanner et al., 2010). Principskitsen (Fig. 3) tager udgangspunkt i den anbefalede rektangulære udformning, der har dannet grundlag for danske minivådområder (Fig. 5). Udformningen af et minivådområde vil dog nødvendigvis være bestemt af de lokale forhold herunder topografi og beliggenheden af drænsystemet. Blandt de danske minivådområder er der således eksempler på varierende udformninger, hvor den hydrauliske effektivitet er forsøgt optimeret via placeringen af ind- og udløb. 7. Internationale guidelines anbefaler et længde:bredde forhold på 3:1-5:1. I den danske principskitse (Fig. 3) anbefales som udgangspunkt et længde:bredde forhold på ca. 3:1 til 3.5:1. Det er afgørende af minivådområdet ikke bliver for snævert og aflangt, idet en kanalisering af vandet ved høje vandføringer vil reducere effekten. 8. Minivådområdet skal etableres med skiftevis dybe og lavvandede zoner (Fig. 3). Erfaringer fra eksisterende danske minivådområder har vist, at den hydrauliske effektivitet reduceres ved store sammenhængende dybe zoner med åbent vandspejl. Der anbefales således et fast arealforhold mellem hver sekvens af dybe og lavvandede zoner i arealforholdet 2:1 eller 1.5:1 som eksemplificeret i figur Dybe zoner skal etableres med en min-max. dybde på m, hermed undgås tilgroning med invasive makrofytter. 10. Lavvandede zoner skal etableres med en dybde på 0.3 m, og lavvandede zoner skal beplantes med vådbundsvegetation (afsnit 4). 11. Skråningsanlæg på ydre diger samt overgange mellem lavvandede og dybe zoner skal opbygges med maks. 30 o hældning. Her henvises i øvrigt til kommunale godkendelser vedr. sikkerhedsregler for åbne bassiner.
10 (a) Tekst (b) Figur 5. Eksempler på to effektive minivådområder med overfladestrømning opbygget efter SupremeTech design (Fig. 3), men med mindre modifikationer i designparametre af hensyn til de lokale forhold. Vådområde (a) er tilpasset de lokale forhold i en lavning og afviger således i begrænset omfang fra den rektangulære form og længde:bredde forholdet, der i dette tilfælde varierer fra 6:1 i første bassin til 3.3:1 i sidste bassin. Sedimentationsbassinet er aflangt og smalt i forhold til strømningsretningen og arealforholdet mellem dybe og lavvandede zoner er 2:1. Udformningen er tilpasset de lokale forhold. Vådområdets hydrauliske effektivitet er ikke optimal, men vådområdets virkemiddelseffekt er trods dette blandt de højeste for danske minivådområder. Vådområde (b) er konstrueret med den rektangulær form og et længde:bredde forhold der varierer fra 2.5:1 i første bassin til 3:1 i sidste bassin. Sedimentationsbassinet er placeret i hele vådområdets bredde, og arealet forholdet mellem dybe og lavvandede zoner er her 1.5:1. Også dette vådområde giver høje virkemiddelseffekter.
11 2.2.3 Etablering af indløb fra sedimentationsbassin og udløb med vandspejls kontrol Uhensigtsmæssig placering af ind- og udløb kan bidrage til præferentielle strømningszoner, reduceret hydraulisk effektivitet og dermed en mindre renseeffekt. 12. Drænindløb fra sedimentationsbassinet skal placeres, så de bidrager til en fordeling af indløbsvandet i hele minivådområdets bredde. Der kan med fordel etableres flere rørføringer mellem sedimentationsbassin og vådområde. På basis af danske og internationale erfaringer anbefales forskellige indløbstyper afhængigt af vådområdets bredde (Tabel 2). 13. Rørdiameter på den samlede rørføring bør være identisk med eller større end hoveddrænet med henblik på at sikre tilstrækkelig hydraulisk kapacitet. Tabel 2. Anbefaling til indløbs- og udløbsstruktur afhængigt af vådområdets bredde Vådområde bredde Indløbstype Udløbstype 8 m Beplantet bræmme eller et enkelt neddykket Enkelt neddykket rør rør 8-30 m Neddykket T-stykke eller flere neddykkede Neddykket T-stykke (5 m) rørføringer >30 m Flere neddykkede rørføringer eller evt. en opdeling af vådområdet i flere enheder Neddykket T-stykke (5 m) 14. Drænuddløb og vandspejlskontrol. Højden på udløbsrøret bestemmer højden på vandspejlet i vådområdet. Drænudløb skal monteres med neddykket rør eller T-stykke med henblik på at undgå afstrømning af grøde og algebiomasse (Tabel 2). 15. Diameter på drænudløbet skal være samme dimension eller større end det samlede indløb til minivådområdet. 16. Under etablering af vådbundsvegetation bør vandhøjden i de lavvandede vegetationszoner i de første 6 måneder maksimalt være 0.15 m, hvorefter vandhøjden kan øges til de anbefalede 0.3 m. 17. Det kan anbefales at have et udløb med justerbar højde, der muliggør lavere vandstand under etablering af vådbundsvegetation eller sænkning af vandspejl i forbindelse med en evt. tømning/rensning af minivådområdet. 18. Drænudløbet fra minivådområdet skal etableres så der er fritløbende vand over en iltningstrappe bestående af stenudlæg. De eksisterende danske resultater fra minivådområder med overfladestrømning har vist, at der ikke er forskel i iltindholdet mellem ind- og udløb, og derfor i praksis ikke behov for iltning. Dette anbefales dog stadig som sikkerhedsforanstaltning, og iltningstrappen bestående af stenudlæg har endvidere den effekt at risikoen for jorderosion ved udløbet undgås.
12 3. Forhold vedrørende anlæg af minivådområde Forud for etablering af minivådområde forudsættes de nødvendige kommunale godkendelser. Forundersøgelser bør også indeholde en vurdering af lerindholdet ved bassinbunden med henblik på vurdering af behovet for en lermembran, samt udarbejdelse af tekniske tegninger med udgangspunkt i de lokale forhold. Processen omkring etablering og anlæg af minivådområde vil derefter omfatte: Jordarbejde 19. Muldafrømning af de øverste 0.3 m. En mindre del af muldlaget genudlægges i de lavvandede vegetationszoner (pkt. 22), mens overskudsjorden typisk kan udbringes på marken. 20. Udgravning af råjord til de fastsatte terrænkoter jf. retningslinjer for bassindybder (Fig. 3). En del af råjorden anvedes til indbygning af skråningsanlæg og diger, mens resten køres bort. Skråningsanlæg skal overholde krav om maks hældinger på 30 o jf. kommunale sikkerhedsregler for åbne bassiner. 21. Efter udgravning af bassin vurderes for hele den udgravede flade krav til lerindholdet på 12%. Ved lerindhold 12% vil der ikke være behov for at udlægge lermembran, og en komprimering af bassinbunden med maskiner er tilstrækkelig. Ved lerindhold <12% skal der etableres en lermembran med en tykkelse på m jf. krav til tæthed for lermembraner med k<10-10 m/s. 22. Efter udgravning af de lavvandede vegetationszoner kan der genudlægges et tyndt lag muldjord (0.05 m) med henblik på at sikre et egnet dyrkningsmedie for vådbundsvegetationen. I tilfælde hvor jorden vurderes at være egnet til direkte udplantning vil dette dog ikke være nødvendigt. Rørarbejde 23. Etablering af indløb samt en evt. forderbrønd i hoveddrænet, hvis minivådområdet ikke ligger i den direkte hovedledning. Ved indløbsrøret kan der evt. udlægges småsten/grus, der reducerer omfanget af jorderosion, hvor indløbet sidder tæt på skråningsanlægget. 24. Etablering af bræmme elller rørføring mellem sedimentationsbassin og vådområde (Tabel 2) 25. Etablering af udløb med justérbar vandstandskontrol (Tabel 2). Udløbsrør skal være neddykket med indløb midt i vandsøjlen af hensyn til at reducere udledningen af algebiomasse. 26. Etablering af et overløbsrør, der kan anvendes som nødudløb i tilfælde at udløbsrøret stopper til. 27. Etablering af iltningstrappe bestående af stenudlæg. Beplantning 28. Beplantning af lavvandede vegetationszoner med vådbundsvegetation (afsnit 4), og beplantning af skråningsanlæg med LAR-blanding der sikrer mod jorderosion og digeskred.
13 4. Vådbundsvegetation Beplantning i vådområdets lavvandede vegetationszoner er vigtig for effekten. Planterne har ikke direkte betydning for næringsstofeffekten, dels fordi den primære næringsstoftransport sker i efterår og vinter samt tidlig forår, og dermed udenfor planternes primære vækstsæson, og dels fordi næringsstoffer optaget i plantebiomasse recirkuleres ved henfald af plantebiomasse med mindre vådbundsvegetationen høstes. Planternes primære rolle i forhold til virkemiddelseffekten er at producere kulstof til brug ved den mikrobielle denitrifikation. Dominerende makrofytter i velfungerende danske minivådområder er især Typha spp. (Dunhammer) og Phragmites autralis (Tagrør). Der er pt ikke evidens for betydningen af forskellige arter i forhold til danske minivådområders funktion og effekt, men der er i 2016 igangsat et Grønt udviklings og demonstrationsprojekt (GUDP) Planteproduktion for erhverv og natur PLANTNAT med det formål at udvikle en kommerciel produktion af sump-og undervandsplanter til udplantning i minivådområder og regnvandsbassiner. Projektet fokuserer både på vådbundsplanter, der optimerer næringsstofeffekten, øger biodiversiteten og har betydning for dyrelivet. Der findes endnu ikke endelige resultater, men der er udarbejdet et katalog over vådbundsplanter og deres egenskaber med mulighed for anvendelse i minivådområder Planter til mini-vådområder af Beate Strandberg, Lars Skipper og Tenna Riis. Kataloget kan downloades i udkast på PLANTNATS hjemmeside, der også løbende vil blive opdateret med de seneste resultater
14 5. Vedligeholdelse Minivådområder kræver som udgangspunkt ikke regelmæssig vedligeholdelse. De nyetablerede minivådområder vil udvikle sig i takt med at vådbundsvegetationen udvikler sig, og der deponeres kulstof i bundsedimentet. I forhold til at sikre fosforeffekten skal sediment fra sedimentationsbassinet bortgraves. Frekvensen af dette kan dog ikke fastsættes med det nuværende vidensgrundlag, og vil afhænge af omfanget af den lokale sedimenttransport i dræn. Der bør således sikres adgang til minivådområdet med maskiner, der kan varetage sedimentoprensningen. I de ældste danske minivådområder fra 2011 (6 års levetid) etableret på morænelerslokaliteter er der endnu ikke foretaget sedimentoprensning, og der er ikke tendens til en nedgang i P-effekten. En fuldstændig tilgroning af minivådområdet over tid kan betyde en kanalisering af vandet, og vil i såfald fordre at vegetationen skæres ned. Der er i de ældste danske minivådområder fra 2011 på nuværende tidspunkt (6 års levetid) ingen tendens til tilgroning af de dybe bassiner. Langtidserfaringer og effekter af danske minivådområder er således vigtige i forhold til på sigt at kvalificere et evt vedligholdelsesbehov.
15 6. Referencer Kjærgaard, C. og Hoffmann, C.C Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug, Aarhus Universitet, April O Geen, A.T., Budd, R., Gan, J., Maynard, J.J., Parikh, S.J., Dahlgren, R.A Mitigating nopoint source pollution in agriculture with constructed and restored wetlands, Advances in Agronomy, 108:1-76. Tanner, C.C., Sukias, J.P.S., Yates, C.R New Zealand guidelines: Constructed wetland treatment of tile drainage. NIWA Information Series No. 75. National Institute of Water & Atmospheric Research Ltd.
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereEntreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder
Entreprenørens guide til Landbrugsstyrelsens krav til minivådområder 13. december 2017 Julie Rose Bang, EU & Erhverv Agnete Suhr, Kunder & Kommunikation Landbrugsstyrelsens guide til entreprenører Om minivådområdeordningen
Læs mere1: Projektbeskrivelse: Minivådområde Kiding v. Carl Christian Lei
2.3 Entreprenørarbejde Projektbeskrivelse Til de bydende 1: Projektbeskrivelse: Minivådområde Kiding v. Carl Christian Lei Skitseprojektet og minivådområdets funktion Skitseprojektet fastlægger minivådområdets
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereAnsøgning om til etablering af minivådområde hos Henry Jørgensen, Kjeldgård, Kjeldgårdsvej 9, 7870 Roslev.
Att: Natur og miljø Skive Kommune Rådhuspladsen 2 7800 Skive Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Henry Jørgensen, Kjeldgård, Kjeldgårdsvej 9, 7870 Roslev. Den første februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereMiljø og Teknik Randers kommune Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Haslundkærvej 38, 8940 Randers SV
Miljø og Teknik Randers kommune 09.07.18 Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Haslundkærvej 38, 8940 Randers SV Den første februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor der
Læs mereVEJLEDNING TIL KONSTRUKTION AF MINIVÅDOMRÅDER MED FILTERMATRICE
VEJLEDNING TIL KONSTRUKTION AF MINIVÅDOMRÅDER MED FILTERMATRICE Baggrund Denne vejledning er en teknisk vejledning, der beskriver krav og anbefalinger til etablering og konstruktion af minivådområder med
Læs mereMinivådområder et nyt kollektivt virkemiddel
Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under
Læs mereHøring om etablering af minivådområde ved Merrildvej 11, 7480 Vildbjerg
TEKNIK OG MILJØ Se nedenstående Natur og Grønne områder Torvet, Rådhuset 7400 Herning Tlf: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-P20-25-19 Høring om etablering
Læs mereSKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT
SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.
Att. Peter Erfurt Teknik og Miljø. Haderslev kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Direkte telefon: 74342154 perf@haderslev.dk 01.02 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde
Læs mereSimon Simonsen Wissingsminde Wissingsmindevej Lunderskov
Simon Simonsen Wissingsminde Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Sendt elektronisk via mail: simonsen@wissingsminde.com 18. september 2019 - Sags nr.: 19/21064 Tilladelse efter vandløbsloven til regulering
Læs mereCarl Christian Boysen Sjølund Landevej Sjølund
Carl Christian Boysen Sjølund Landevej 17 6093 Sjølund Sendt elektronisk via mail: ccb23424163@gmail.com 30. august 2019 - Sags nr.: 19/19965 og 19/20172 Tilladelse efter vandløbsloven til regulering af
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge
Att. Louise Abildtrup Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg 07.03 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde hos Per Nordtorp Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup.
Læs mereHenry Jørgensen Kjeldgårdsvej Roslev. 23. oktober Afgørelsen om godkendelse til etablering af minivådområde
Henry Jørgensen Kjeldgårdsvej 9 7870 Roslev 23. oktober 2018 Afgørelsen om godkendelse til etablering af minivådområde Skive Kommune meddeler hermed godkendelse til etablering af et minivådområde på matrikel
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen: Minivådområder med filtermatrice udkast til det faglige grundlag for krav til anlæg
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Minivådområder med filtermatrice udkast til det faglige grundlag for krav til anlæg Landbrugsstyrelsen
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 12.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Laurs Papsø Laursen, Lilballevej
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos DAVO I/S v/jesper Thorøe, Gl. Lunderskovvej
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 16.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Lars Frandsen, Nygårdsvej 3, 6580
Læs mereUDKAST TIL. Bekendtgørelse om tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder 1)
UDKAST TIL Bekendtgørelse om tilskud til projekter om etablering af konstruerede minivådområder 1) I medfør af 2, stk. 1 og 2, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2, og 9, stk. 4, i Lov om Landdistriktsfonden, jf.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereOptimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde
Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde På baggrund af resultater og erfaringer opnået i forskningsprojektet SupremeTech er konceptet for matricevådområder blevet videreudviklet i GUDP-projektet
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereSvag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord.
Jordflytning Jordflytning er en af de store omkostninger ved at lave minivådområder og kan være afgørende for om projektet kan gennemføres. Det er derfor afgørende at placeringen overvejes nøje. Nedenstående
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereMinivådområder på flade arealer
Minivådområder på flade arealer Oplandsstørrelse og dræning Et minivådområde skal gerne have et vist opland, der afvander til samme drænudløb, eller nemt kan komme til det, sådan at udgifterne til dræning
Læs mereAppendiks til tilbudsliste for minivådområder 08. Februar 2018
Appendiks til tilbudsliste for minivådområder 08. Februar 2018 1 A. Grundoplysninger 1. Ejer/ansøger Ejerskabet af anlægget anføres i boksen markeret med gråt. F.eks. Anders Andersen (ejer/ansøger) eller
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereFaktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereAfrapportering Minivådområder demonstrationsområde i Norsminde Fjords opland
Afrapportering Minivådområder demonstrationsområde i Norsminde Fjords opland November 2013 Landskonsulent Flemming Gertz vfl.dk Forord Denne rapport er den afsluttende rapport i projektet Seminaturlige
Læs mereHvad skal du være opmærksom på ved tilbudsgivning
Hvad skal du være opmærksom på ved tilbudsgivning Agenda Kort præsentation af DM&E og vores arbejde med minivådområder og naturgenopretning Hvad ska du være opmærksom på ved tilbudsgivningen: - Aftaleforholdet
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereNaboer. Høring jf. Vandløbsloven vedr. etablering af minivådområde
Naboer Høring jf. Vandløbsloven vedr. etablering af minivådområde Vejle Kommune har den 22. juli 2019 modtaget en ansøgning om tilladelse til at etablere et åbent minivådområde i landzone på ejendommen
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereHjørring Kommune. Jan Blikfeldt Bundgaard Stensbæk Bindslev. Hjørring den
Hjørring Kommune Jan Blikfeldt Bundgaard Stensbæk 1 9881 Bindslev Hjørring den 08-07-2019 Sagsnr.: 06.11.00-P19-1-19 Team Natur Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1
Ringsted Kommune Miljø Rønnedevej 9 4100 Ringsted Att. Beth Søeborg Lundholm Sendt på mail til: bsl@ringsted.dk Ansøgning om udledningstilladelse til Kværkeby Bæk, Bassin 1 I forbindelse med byggemodning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen Bestillingen: Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice
Læs mereTilladelse efter vandløbsloven - minivådområde Engbjergvej 2
Afsender: Lemvig Kommune Rådhusgade 2, 7620 Lemvig JENS KNUDSEN TROLDBORG Engbjergvej 2 7620 Lemvig Tilladelse efter vandløbsloven - minivådområde Engbjergvej 2 Lemvig Kommune har den 25. juni 2019 modtaget
Læs mereIndpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi
Indpasning og udformning af multifunktionelle minivådområder Indretning og synergi Baggrund Ved indførelsen af en målrettet regulering af landbrugets brug af nærringsstof på markerne, er der behov for
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereRetningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner
Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereEtablering af minivådområde. Tilladelse til etablering af Minivådområde
Dato 19-02-2019 Sagsnr: 773-2018-15174 Etablering af minivådområde MORSØ KOMMUNE Teknik og Miljø Jacob Bruun 99707239 jacob.bruun@morsoe.dk Tilladelse til etablering af Minivådområde Landbo Limfjord har
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereVEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES
VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereEtablering af minivådområde Søndenom 13- Høringsbrev
Dato 05-07-2019 Sagsnr: 773-2019-8998 Etablering af minivådområde Søndenom 13- Høringsbrev Landbo Limfjord har, på vegne af ejer, ansøgt om etablering af minivådområde på matrikelnummer 14a og 14b, Emb
Læs mereFiltermatrice hos Christian Lauritzen Jacobsen. Diernæs Strandvej 26, 6100 Haderslev
Miljø- og Fødevareministeriet Haraldsgade 53 2100 København Ø Att.: Gert Agger Skejby den 24. april 2018 Filtermatrice hos Christian Lauritzen Jacobsen. Diernæs Strandvej 26, 6100 Haderslev I forbindelse
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereTilladelse efter planloven til etablering af et minivådområde, Vestersig 73
Jacob Frank Vestersig 73 6052 Viuf E-mail: jacob@jacob-frank.dk 17. september 2019 - Sagsnr. 19/23577 - Løbenr. 193172/19 Tilladelse efter planloven til etablering af et minivådområde, Vestersig 73 Kolding
Læs mereStofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende redegørelse om konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand DCA Nationalt
Læs mereKriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr af 25.
Dok. nr. 340-2018-106346 Bilag B - VVM-screening af minivådområde Suserupvej 62 Kriterier iht. bilag 6 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (nr. 1225
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereUDKAST Afgørelse om ingen VVM-pligt i forbindelse med etablering af minivådområde - Nørremarksvej 6, 8721 Daugård
Nørremarksvej 6 8721 Daugård Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: +4579755669 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 06.02.03-P19-7-19 DATO UDKAST Afgørelse om ingen VVM-pligt
Læs mereUndersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand
HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen. Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger Fødevarestyrelsen har i mail
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereFaktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereTilladelse efter planloven til etablering af et minivådområde, Koldingvej 81
Carl Christian Boysen Sjølund Landevej 17 6070 Christiansfeld Mail: ccb23424163@gmail.com 4. september 2019 - Sagsnr. 19/23520 - Løbenr. 192805/19 Tilladelse efter planloven til etablering af et minivådområde,
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mere1 - Tilladelse til minivådområde_regulering af privat
1 - Tilladelse til minivådområde_regulering af privat GÅRDEJER ESBEN CLAUSEN Tornelundsvej 7 4690 Haslev Team Vand og Natur Center for Plan og Miljø Rådmandshaven 20 4700 Næstved http://www.naestved.dk
Læs mereKonstruerede minivådområder med overfladestrømning effektivitet og potentiale.
Konstruerede minivådområder med overfladestrømning effektivitet og potentiale. Contructed wetlands with surface-flow efficiency and potential. Bachelorprojekt, Bacheloruddannelsen i Agrobiologi ved Aarhus
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mere