Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse Kapitel Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/ Kapitel Tal og tabeller...5 Nationale test...6 Kapitel Opfølgning på ovenstående talmateriale...7 2

3 Kapitel 1 Kvalitetsrapport 2009/10 har i år ikke det omfang, som vi kender fra de tidligere kvalitetsrapporter. Kommunens skoleafdeling har valgt at benytte sig af udfordringsretten til at udvælge færre områder, men til gengæld sætte mere fokus på de pågældende områder. Resumé med konklusioner. En sammenligning med tallene i kvalitetsrapporten fra sidste år viser, at skolen på langt de fleste områder er i en stadig stabil og god udvikling. Elevtallet er fastholdt og pigerne antalsmæssige forspring er reduceret fra godt 100 i sidste skoleår til knap 60 i år. Klassekvotienten og elevratioen er steget, hvilket bl.a. skyldes kommunale besparelser fra Elevfraværet er steget i alle 3 kategorier i forhold til sidste skoleår, i alt 17 %. Det lovlige fravær udgør ligesom sidste år ca. 20% af det samlede fravær hvilket må betegnes som højt. En stor del af det fravær skyldes ferieafholdelse udenfor skoleferierne. Skolen har fortsat en særlig opmærksomhed på den forholdsvis lille gruppe af elever, som har et bekymrende højt fravær. Hen over skoleåret opgøres elevfraværet 1. oktober, 1. december, 1. februar og 1. april. Klasselærerne reagerer overfor forældrene, hvis fraværet er højere end 15 %. Der anvendes forholdsmæssigt mange ressourcer på at nedbringe fraværet hos de elever, som har et ustabilt fravær. Omkring lærernes kompetencer i forhold til undervisningen er tallene stabile i forhold til sidste år. Det vægtes meget højt i fagfordelingen, at den enkelte lærer har en kompetent tilgang til fagene. I dette års fagfordeling blev den faglige tilgang i enkelte fag dog vanskeliggjort af, at antallet af medarbejdere er reduceret pga. besparelser, hvilket har medført, at det har været svært at fastholde den høje grad af faglighed, som skolen ønsker. Antallet af computere pr. elev ligger på samme niveau som sidste år. Vi har udskiftet en stor del af de ældste computere. Satsningen på mini-computere, som er væsentlig billigere i indkøb, har vi fastholdt, dog er de indkøbte maskiner i år lidt større, 12 i forhold til de 10 -maskiner vi indkøbte sidste år. Derudover har vi satset stort på indkøb af interaktive tavler. Der er nu installeret interaktive tavler i alle klasselokaler og faglokalerne. Andelen af planlagte timer, der bliver gennemført ligger på linje med tallet sidste år. Det statistiske grundlag for opgørelsen baseres på en stikprøvekontrol som viser fraværet/aflysninger i marts og april måned Antallet af timer til efteruddannelse pr. lærer vurderes at være forholdsvis lavt. Det ville være ønskeligt og i tråd med udviklingen generelt, om vi kunne nå et mål om én uges efteruddannelse pr. medarbejder årligt. 3

4 Beskrivelse og vurdering af skolens indsatsområder i skoleåret 09/10 Vi har udvalgt at beskrive tre af skoleårets indsatsområder: Indkøb af interaktive tavler til alle klasser Nok det største enkeltindkøb skolen har foretaget på undervisningsmiddelområdet nogensinde. Til gengæld har det betydet, at alle lærere havde mulighed for at lære det nye medie at kende på samme tid. Der har været en meget positiv tilgang til brugen blandt lærerne på skolen. Fælles kompetenceudvikling omkring brugen af interaktive tavler organisering i team, fagteam, selvstudium fællesoplæg mv. Vi satsede de fleste af vores kursusmidler på at lave en fælles kompetenceudvikling omkring brugen af de interaktive tavler. I stor udstrækning var det skolens egne medarbejdere, som forestod kursusdelen. I bakspejlet har det været en god proces, som har sikret, at alle medarbejdere kom godt i gang, og at der fremadrettet er gode muligheder for at sparre og kompetenceudvikle blandt skolens lærere. Elevernes undervisningsmiljø 14.september skolens fødselsdag: trivselsdag/aktivitetsdag hvor store og små elever blandes På skolens 85 års fødselsdag blev der indledt en fødselsdagstradition, som betyder, at alle skolens elever hvert år den 14. september har en fælles lege- og trivselsdag. Den løber af stabelen i Damparken. I blandede elevhold anført af 8. klasserne bevæger eleverne sig rundt blandt de aktiviteter, som eleverne på 9.årgang har planlagt. En anderledes skoledag hvor store og små elever hjælper hinanden og hygger sig sammen Rengøring/oprydning hvordan kan vi skabe optimale betingelser Med en stor indsats fra elevrådet og medarbejderne er der blevet skabt bedre forudsætninger for en god rengøring. Der er nu etableret indeskoordning på årgang, klasserne sørger for at aflevere dagens skrald i containeren og der er indført dukseordning i alle klasser. Tilsammen har det medført et forøget fokus på oprydning, hvilket medfører bedre forudsætninger for rengøringen og dermed en højere rengøringsstandard. En sidegevinst i den forbindelse var også, at det budgetmæssige underskud på området kunne vendes til et overskud, som delvist har kunnet finansiere indkøbet af interaktive tavler. Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11. Listen over indsatsområder for skoleåret 10/11 rummer i alt 21 punkter. Vi har udvalgt tre her: Projekt Edison, et iværksætter- og opfinderprojekt på 7. årgang Brobygning mellem afdelingerne, sammenhængskraft på skole bl.a. fokus på vidensdeling omkring enkeltelever, grupper og klasser mellem afdelingerne 4

5 Faglig læsning Den absolut største udfordring i skoleåret 2010/11 og i årene frem er de massive besparelser og det fremlagte reformprogram. Kapitel 2 Tal og tabeller Skolen Hvor mange klassetrin har skolen 10 Hvilke klassetrin Antal spor pr. klassetrin 3-4 Eleverne Antal elever i alt pr Antal elever pr. klasse 21,5 Antal elever pr. lærer 15,4 - antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 - antal elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 27 Procent af elever, der går i SFO i forhold til det samlede antal elever klasse. 84,6 Antal elevfraværsdage på elevdage på baggrund af skolernes fraværslister 8807 Lærerkompetencer Andelen af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetence 93,4% (eller tilsvarende kompetencer) - i forhold til lærere i specialklasser - - i forhold til dansk som andet sprog 100% Udgifter til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 9,7 Ressourcer Gennemsnitlige udgifter pr. elev - anvendelse af regnskabstal pr. 31. december Ressourcer til specialpædagogisk bistand 3661 timer Ressourcer til undervisning i dansk som andet sprog 375 timer Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 3212 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,5 Planlagte undervisningstimer pr. lærer 17,1 timer 5

6 Gennemsnitlig andel for gennemførelse af planlagte timer 98% Gennemsnitlig andel af lærernes arbejdstid, der bliver brugt til undervisning 42,2% Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Dansk læsning 6,54 - tosprogede 6,00 Dansk, retskrivning 7,50 - tosprogede 6,83 Dansk, skriftlig fremstilling 6,74 - tosprogede 4,17 Dansk orden 6,34 - tosprogede 6,50 Dansk, mundtligt 7,79 - tosprogede 6,00 Matematik, færdigheder 7,57 - tosprogede 5,50 Matematik, problemløsning 7,21 - tosprogede 4,00 Fysik/kemi, praktisk/mundtlig 5,54 - tosprogede 3,33 Overgang til ungdomsuddannelse 70 Overgang i procent til ungdomsuddannelserne 93,3 Nationale test Der findes ti obligatoriske nationale test i fagene matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk, læsning. Oversigten viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Dansk, læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse: Resultaterne ligger over landsgennemsnittet Matematik for 3. og 6. klasse: Resultaterne ligger over landsgennemsnittet Engelsk for 7. klasse: Resultaterne ligger over landsgennemsnittet 6

7 Biologi for 8. klasse: Resultaterne ligger under landsgennemsnittet Fysik/kemi for 8. klasse: Resultaterne ligger under landsgennemsnittet Geografi for 8. klasse: Resultaterne ligger over landsgennemsnittet I skoleåret 2009/10 er det første gang, at de nationale tests er blevet gennemført jævnfør ovenstående tabel. Skolen er inde i en proces med at udforske mulighederne i det nye evalueringsinstrument. Pt. er det den enkelte lærer det enkelte lærerteam, som sidder med den opgave. Da testene er omgærdet af en høj grad af fortrolighed og da der i overdragelsesforretningen til skolerne ikke var lagt vægt på en indføring i materialet/kompetenceudvikling af lærerne, vil arbejdsgrundlaget lige nu være præget af en lidt mere forsigtig tilgang. Derfor vil vores vurdering af testresultaterne også være præget af en vis forsigtighed i år. Vi forventer, at arbejdet med de nationale tests vil blive intensiveret i de kommende år og at anvendeligheden og brugen af testene vil blive sat ind i et mere systematisk perspektiv. Kapitel 3 Opfølgning på ovenstående talmateriale. Giver tallene anledning til nærmere ledelsesmæssige overvejelser eller tiltag. Vi ønsker at fastholde og optimere den positive udvikling på skolen, samtidig med at vi forsøger at håndtere de store økonomiske og strukturelle udfordringer vi står overfor på den mest optimale måde. Derudover vil der være et særligt ledelsesmæssigt fokus på: Stigningen i antallet af elevfraværsdage Fokus på tilgangen til og anvendelsen af de nationale tests 7