Derfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse.

Transkript

1 1 Vedligehold af offentlige vandløb, Randers Kommunes håndtering af forpligtigelser og opgaver. Vandløb Forvaltningen af overfladevand sker i henhold til bestemmelserne i vandløbsloven. Oprindeligt indeholdt vandløbsloven regler om afledning og benyttelse. Siden er loven i 1973 blevet moderniseret og formålet med loven er nu, at den skal sikre vandets frie løb, samtidig med at miljøkvalitet tilgodeses. Vandløb kan bruges til afledning af overfladevand, drænvand og renset spildevand. Derfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse. Vandløb, som også er søer, damme, grøfter, kanaler, dræn, dige- og pumpelag er klassificeret som offentlige eller private vandløb. Ejerforholdet er uden betydning for klassifikationen, men siger noget om hvem, der skal vedligeholde vandløbet. Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen og private vandløb vedligeholdes af bredejer. F.eks. vedligeholder Randers Kommune alle offentlige vandløb og private vandløb, der hvor Randers Kommune er bredejer. Vedligeholdelse af private vandløb er ikke konteret på vandløbskontoen, men på ejendommen. Kommunen er vandløbsmyndighed og skal sikre vandets frie løb og føre tilsyn med at offentlige og private vandløb vedligeholdes efter lovens bestemmelser. Ligeledes skal kommunen gennemføre indsatserne i vandhandleplanerne. Faktaboks I Randers Kommune er der ca. 600 km målsatte vandløb, heraf er ca. ½ offentlige fordelt på 80 større eller mindre vandløb. Der er i 2014 på vandløbs budgettet afsat midler til administration, drift, indkøb og vedligeholdelse af vandløb totalt 2,8 mio. kr. heraf udgår faste udgifter til aftalt vedligeholdelse knap 2 mio. kr. Vedligeholdelsen varetages af åmænd ansat i driften primært i vandløb i den tidligere Randers Kommune. Resten af de offentlige vandløb er udliciteret til 2 firmaer, som vedligeholder vandløb med le og båd. I vandløb som vedligeholdes af maskine er der indgået aftaler med lokale maskinstationer, som er i stand til at udføre opgaven forsvarligt. Til overvågning og kontrol er der i flere af de større vandløb opsat online vandstandsmåler. Vandstanden fra stationerne kan ses på hjemmesiden se På Randers Kommunes hjemmeside kan du læse om vandløb. Vandløbsregulativet er retsgrundlaget for forvaltning og administration af offentlige vandløb. Et vandløbsregulativ indeholder bestemmelser om vandløbets skikkelse / vandføring, vedligeholdelse og kontrol, samt andre administrative bindinger. Vandløbsregulativet må ikke indeholde bestemmelser om bl.a. vedligeholdelse, som kan hindre opfyldelsen af miljømålslovens bestemmelser om vandløbets målsætning. Alle regulativer har en redegørelses del, som omfatter en oversigt over de planer, der har betydning for vandløbets administration. Der skal bl.a. redegøres for afvandingsforholdene i afstrømningsområdet. Det vil i praksis betyde, hvad bredejeren kan forvente af vedligeholdelsen,

2 2 f.eks. at et vandløb kan være bredfyldt og give anledning til oversvømmelse selvom regulativet er overholdt. Regulativerne er for øjeblikket meget forskellige, da sidste revision af regulativerne skete før kommunesammenlægningen i Vandløbsregulativerne vil blive revideret efterhånden som vandplans indsatserne udmøntes på de enkelte vandløb. Vi vil gerne gøre vandløbsregulativerne mere forståelige og digitalisere så meget som muligt ved de kommende revisioner. Regulativerne kan ses på Vedligeholdelse af vandløb. Hovedreglen er, at vandløb skal vedligeholdes således, at vandløbets skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres væsentligt. Det gælder både for offentlige og private vandløb. Kravet til vedligeholdelsen af offentlige vandløb er fastlagt i vandløbsregulativet og beskrevet på et vedligeholdelsesblad, der udleveres til åmanden, personen som vedligeholder vandløb. Se et eksempel på et datablad for Vejle Bæk. Vedligeholdelsen af åbne vandløb kan ske ved fjernelse af grøde. I de fleste offentlige vandløb i Randers udføres dette af egne eller fremmede åmænd, der skærer grøden med le i én i regulativet defineret strømrende. I større vandløb skæres grøden fra båd og i vandløb med lempet

3 3 målsætning vedligeholdes vandløbet ofte maskinelt med gravemaskine monteret med grab eller mejekurv. Generelt kan det siges, at grøden fjernes én - sjældnere to gange - i vækstsæsonen (apriloktober). Aflejret materiale fjernes efter behov udenfor vækstsæsonen. Er der tvivl om, kan vandløbet opmåles. Hvis bundkoten er højere end fastlagt i regulativet fjernes sand - / slam aflejringen fra bunden. Vandløb opmåles i vinterperioden, når der ikke er grøde i. I rørlagte vandløb sikres vandføringen og sandfangs brønde tømmes. Enkelte defekte rør kan udskiftes, men større strækninger kan ikke udskiftes uden at der er meddelt særskilt tilladelse til ændringen og man har forholdt sig til den økonomiske del, da det er brugerne der skal betale. Der føres tilsyn med vedligeholdelsen. Her er det tilsyn på Gudenå i samarbejde med Viborg og Favrskov kommuner. Målsætning og kvalitetskrav Kravene til vandløb blev oprindeligt fastlagt for vandløb i de tidligere regionplaner, som fortsat er gældende indtil vandplanerne er vedtaget. Fremover fastlægges kravene som fauna-, fiske- og planteindex defineret i Miljømålsloven og Bek. om miljømål, som er udmøntet af Vandrammedirektivet fra EU. Indikatorer for vandkvalitet var hyppigst forureningsgrad, fiskebestand, sammensætning af bunddyrssamfund og sjældent undervandsplanter. Målsætningerne for vandløb kan deles i tre: A: skærpet målsætning (områder som i særlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkning) B: Generel målsætning / fiskevandsmålsætning (områder som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter) C: lempet målsætning (områder som tillades væsentligt påvirket af menneskelige aktiviteter). Vandløb, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Det er manglende fysiske forhold, der gør at der ikke er en god økologisk tilstand. Bunden er over vedligeholdt, sten og grus materialer er fjernet så der ikke er levesteder for smådyr. Faunaindekset meget lille.

4 4 Vandløbenes miljøtilstand Tilstanden i vandløbene er beskrevet i basisanalyser, som er en slags tilstand for kvaliteten af vandet i åer, søer, fjorde, langs kyster og i grundvandet. Den beskriver, hvor rent vandet er i dag, og det estimeres, hvad tilstanden forventes at være i Ca. 1/6 af vandløbene i Randers opfylder ikke målsætningen ifølge basisanalysen fra 2005 og Den aktuelle basisanalyse skal bruges som grundlag for vandområdeplanerne for anden planperiode ( ), der skal offentliggøres senest den 22. december Vandløbsbræmmer Naturstyrelsen har fastlagt, hvor der skal være 2 meter dyrkningsfrie vandløbsbræmmer. Håndhævelsen af disse sker efter vandløbsloven. Det er NaturErhvervstyrelsen, der håndhæver bestemmelsen. Staten har som ét af vandplanens virkemidler peget på randzoner langs udpegede vandløb, som skal begrænse næringsstof udledningen til søer, vandløb og havet. I randzonen må der ikke dyrkes, gødskes eller sprøjtes. Kortudsnit der viser vandløbsbræmmer og randzoner Vandløb, hvor den 2 m dyrkningsfrie vandløbsbræmme ikke er i orden. Randzoner Loven om Randzoner trådte i kraft 1. august Bemærk at det nu er 9 meter randzoner og ikke som tidligere 10 meter. Efter den nye lov skal der være randzoner om vandløb og søer, som enten er:

5 5 Klassificeret som offentlige vandløb efter lovens 9 eller Beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven, eller Omfattet af kravet om 2-meter bræmme i 69 i vandløbsloven, eller Som der er fastsat miljømål for i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålslov. Loven om de nye 9 meter randzoner forvaltes af NaturErhvervstyrelsen. Ofte stillede spørgsmål til vandløbsvedligeholdelsen Nu står der vand på marken, hvornår kommer I og renser op? Kommunen udarbejder hvert år inden sæsonstart en tidsplan sammen med udføreren af vedligeholdelsen. Planlægningen af arbejdet sker med udgangspunkt i tidsterminer beskrevet i regulativerne, brugen af arealer op til vandløbet, erfaring (ofte i samarbejde med lodsejerne)og praksis. Det vil være svært at afvige fra tidsplanen, men kan i tilfælde være nødvendigt, hvilket vi er åbne for. Hvis regulativet er overholdt dvs. at koter og skikkelse/vandføring er i orden og der er skåret grøde i den definerede strømrende indenfor tidsrammen er regulativet overholdt og kommunen er ikke forpligtiget til at iværksætte yderligere vedligeholdelse. Hvorfor graver I ikke i bund, nu maskinen er i gang? I vandløbsregulativet er dimensionen for vandløbets skikkelse fastlagt. Vandløbet må ikke uddybes mere end bundkoten angiver. Tidligere så man bort fra denne og uddybede og gjorde ofte vandløbene bredere en tilstand lodsejeren ofte referere til. Faren ved at uddybe en vandløbsstrækning kan være at vandløbet ikke længere hænger sammen, der vil opstå problemer med vandstanden andetsteds. Mine dræn er slet ikke så langt nede som tidligere. Mange lavbundsjorden har gennem årene sat sig, dvs. at jorden er brændt sammen og afstand fra bund til landbrugsjord er reduceret. Dette er en naturlig proces i jorden som drænes. Vi har målt sætninger op til 1 m på område i de tidligere nu nedlagte pumpelag. Denne situation tager og skal vandløbsregulativet ikke tage højde for. Jeg kan ikke se at I har været der. I regulativerne er det beskrevet hvordan vedligeholdelsen skal udføres. Der skal oftest ikke skæres kantvegetation og vandløbet skal skæres i en strømrende, som ikke altid er identisk med bundbredde. Det kan for nogen se ud som om der ikke er blevet skåret grøde pga. efterladt vegetation udenfor strømrende og at der fortsat kan stå høje planter på brinken. Der er store sandaflejringer i bunden og vandet stuver op. Normalt vil der være sandaflejringer i vandløbene sammen med grøde. Disse sandaflejringer vil, hvis regulativmålene ikke er til stede i vintertilstand blive fjernet i det sene efterår. Hvis vi er i tvivl vil strækningen blive målt op. Grusbund skal helst blive tilbage i vandløbet, da det er her der er liv og dermed målopfyldelse. Hanne Wind-Larsen d