Sengeløse Skole. Erfaringer med kvalitetsarbejde DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Transkript

1 Sengeløse Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Sengeløse Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens baggrund og formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Sengeløse Skole Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 21 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 25

4 5.3 Samarbejde og videndeling 27 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 32 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 35 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 37

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Sengeløse Skole. Evalueringen belyser hvordan man på Sengeløse Skole arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Carsten Bendixen Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Sengeløse Skole 5

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Sengeløse Skole. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Sengeløse Skole. 1.1 Evalueringens baggrund og formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Sengeløse Skole 7

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (jf. afsnit 1.3). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (jf. afsnit 1.2). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, jf. afsnit 1.3), der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Hovedstaden har følgende skoler deltaget i evalueringen: Lyngby-Taarbæk Kommune: Engelsborgskolen og Fuglsanggårdsskolen Frederiksværk Kommune: Enghaveskolen og Melby Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Hillerød Kommune: Frederiksborg Byskole og Ålholmskolen Høje-Taastrup Kommune: Torstorp Skole og Sengeløse Skole Vallensbæk Kommune: Vallensbæk Skole og Egholmskolen. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 34 til 81. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Hovedstaden udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Carsten Bendixen, Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn (formand) Skolechef Lissen Møller, Assens Kommune Skoleleder Annette Demant, Skovbyskolen, Skanderborg Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen og evalueringsmedarbejder Rikke Steensig har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i Region Hovedstaden, herunder Sengeløse Skole. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Sengeløse Skole 9

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Sengeløse Skole var målgruppen på 26 lærere. Heraf har 23 lærere besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 88. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på skolerne på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Sengeløse Skoles selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Torben Voss i samarbejde med viceskoleleder Mette Christiansen. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 4. til den 8. december 2006 blev der gennemført besøg på hver af de deltagende skoler i Region Hovedstaden. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation ved at bidrage med eksempler på den oplevede virkelighed. Besøget på Sengeløse Skole fandt sted den 7. december. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag og der blev der gennemført tre separate møder at én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier, der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Sengeløse Skole talte vi med følgende grupper: Ledelsen: skoleleder Torben Voss og viceskoleleder Mette Christiansen Lærerne: en gruppe på fem lærere med spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin Skolebestyrelsen: to forældrerepræsentanter som begge var valgt for første periode. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Sengeløse Skole, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Sengeløse Skole 11

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Sengeløse Skole 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Sengeløse Skole 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Sengeløse Skole har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Sengeløse Skole Sengeløse Skole Spangåvej Taastrup Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Sengeløse Skole. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Sengeløse Skole ligger i landsbyen Sengeløse lidt uden for Taastrup. Skolen har 305 elever fordelt på to spor fra 0. til 9. klasse. Indskolingen deler lokaler med skolens SFO og fungerer som helhedsskole. Sengeløse Skole er DK-2 modtageskole, dvs. at skolen modtager et antal elever med anden etnisk baggrund fra andre af kommunens skoler efter 6. klasse. Eleverne integreres i de eksisterende klasser. 3.2 Organisering Sengeløse Skoles lærere er organiseret i selvstyrende team efter aftale mellem kommunen og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Teamene er organiseret som kerneteam og fagteam, og hvert kerneteam dækker to årgange. Kerneteamet på overbygningen dækker de tre årgange fra 7. til 9. klasse. Hvert kerneteam har ansvar for skemalægning og organisering af undervisningen. Fagfordeling og tidsplanlægning af undervisningstid i forhold til anden tid besluttes i teamet. Sengeløse Skole 17

18 3.3 Ledelsen Ledelsen på Sengeløse Skole udgøres af skoleleder Torben Voss og viceskoleleder Mette Christiansen. Desuden indgår skolens SFO-leder i det daglige ledelsesteam. Torben Voss har været skoleleder på Sengeløse Skole siden Mette Christiansen blev ansat som viceskoleleder i De har begge mange års lærererfaring bag sig. Torben Voss er ansvarlig for det strategiske ledelsesarbejde og for forældresamarbejdet, mens Mette Christiansen står for hovedparten af den pædagogiske ledelse. Det administrative arbejde deles imellem de to ledere. Begge ledere er i øjeblikket i gang med en diplomuddannelse i ledelse, og de deltager begge i ledernetværk i kommunalt regi. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Høje-Taastrup Kommune og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening har indgået aftale om at der arbejdes med selvstyrende team på kommunens skoler. Principperne for organiseringen af de selvstyrende team er beskrevet i Skoleaftalen for Sengeløse Skole som er indgået mellem skolen, Høje-Taastrup Kommune og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Organiseringsformen med selvstyrende team har i forbindelse med vedtagelsen i 2004 været drøftet på pædagogiske møder og i forbindelse med en pædagogisk weekend. Samtlige daværende lærere deltog i drøftelserne, og teamstrukturen på skolen er ifølge ledelsen vedtaget af lærere og ledelse i fællesskab. Skolebestyrelsen har efterfølgende godkendt strukturen. I skoleaftalen er principperne for organiseringen af undervisningen beskrevet. Her fremgår det også at de enkelte team har ansvaret for at tilrettelægge undervisningen. Der er desuden udarbejdet lærermapper for samtlige fag som indeholder vejledninger til planlægningen af undervisningen. Heri findes også dokumentet Vision for teamsamarbejdet. De selvstyrende team udarbejder årsplaner både for teamets arbejde og for de enkelte klasser. Kravene til årsplanernes indhold er beskrevet i skoleaftalen og i dokumentet Klassens årsplan. Sengeløse Skole 19

20 Selvom lærerne har deltaget i drøftelser om organiseringen af teamstrukturen, er deres kendskab til de skriftlige principper for organisering af undervisningen begrænset. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 46 % af lærerne at skolen ikke har skriftlige principper for organiseringen af undervisningen. 23 % svarer at de ikke ved om skolen har sådanne principper. Heller ikke alle lærere mener at de har deltaget i drøftelser omkring organiseringen. 68 % svarer at de har deltaget i sådanne drøftelser i høj eller nogen grad. Disse tal tyder på at skolen kan arbejde mere med at fremme lærernes oplevelse af ejerskab til disse principper. Skolens ledelse erkender at arbejdet med at give klar skriftlig information omkring de gældende principper skal fremmes. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens skriftlige principper for organiseringen af undervisningen forankres blandt lærerne, og at ledelsen jævnligt drøfter principperne med medarbejderne. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde To forældrerepræsentanter deltog i samtalen under besøget. De er begge nyvalgt til bestyrelsen. Den nuværende bestyrelse har ikke arbejdet med at formulere principper for skolen. Skoleledelsen fortæller at bestyrelserne i de forudgående to perioder har formuleret en række overordnede principper og målsætninger for skolens virke. Skolebestyrelsen gennemførte et weekendarrangement hvor forældre, elever, lærere og pædagoger i fællesskab drøftede og stillede forslag til principper og målsætninger for skolen. I den forbindelse gjorde skolen brug af en ekstern konsulent. Resultaterne af arbejdet blev efterfølgende brugt som udgangspunkt for bestyrelsens formulering af mål og principper. Den nuværende bestyrelse regner med at gennemgå og evt. revidere de eksisterende principper i løbet af valgperioden. Et af fokuspunkterne for skolebestyrelsens arbejde er trivsel på skolen. Skolen har et problem med at mange elever i de ældste klasser meldes ud af skolen og overflyttes til privatskoler. Skolebestyrelsen vil gerne inddrage både forældre og lærere i en drøftelse af hvordan problemet kan mindskes. Samtidig gav forældrerepræsentanterne udtryk for at de gerne vil støtte arbejdet med at højne skolens faglige niveau. Forældrerepræsentanterne gav udtryk for at bestyrelsen har et godt samarbejde med ledelsen, og de udtrykte tillid til lærernes og ledelsens arbejde. De sagde samtidig at de gerne vil klædes bedre på til bestyrelsesarbejdet. De oplever at det som forældregruppe uden skolefaglige forudsætninger er svært at komme igennem med forskellige holdninger. Skolebestyrelsen har som introdukti- 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 on til bestyrelsesarbejdet fået en kort vejledning om arbejdsopgaverne og modtager desuden bladet Skole og Samfund. Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen sammen med kommunen drøfter muligheden for at oprette et tilbud om introduktion til bestyrelsesarbejdet for nyvalgte forældrerepræsentanter. - at skoleledelsen tydeliggør skolebestyrelsens rolle og opgaver på skolen. 4.3 Skole-hjem-samarbejde Ledelsen fortalte at skolen har fastsat en tidsramme på 60 minutter pr. elev i hver klasse. Det er så efterfølgende op til klassen at afgøre hvordan tiden skal bruges fx til et klassemøde og en skole-hjem-samtale. Meningen er at forældrene i skolebestyrelsen skal tale med klasserådene om hvordan de 60 minutter pr. elev skal fordeles. På den måde bliver forældrene inddraget i beslutningen om hvordan tiden til skole-hjem-samarbejde skal anvendes. Skolen har, som led i et kommunalt projekt, gennemført en selvevaluering efter KVIK-modellen. På baggrund af denne blev det besluttet at udvide skole-hjem-samarbejdet. Der er udarbejdet en klasserådsfolder, og skolen overvejer endvidere at danne en trivselsgruppe. Ledelsen er interesseret i at hjælpe forældrene til at samarbejde indbyrdes om elevernes trivsel. Lærerne udarbejder årsplaner for de enkelte klasser som gennemgås med forældrene på et forældremøde ved skoleårets start. Her lægger lærerne op til dialog med forældrene om planlægningen af skoleårets aktiviteter. Planen udleveres efterfølgende til forældrene. Ledelsen fortæller at forældredeltagelsen i møder og arrangementer på skolen er blevet ringere med årene. Forældrene kommer gerne når det drejer sig om deres egne børn, men de møder ikke altid op til forældremøder og andre aktiviteter på skolen. Ledelsen ser det som udtryk for generel travlhed blandt forældrene. Bestyrelsen bekræftede denne holdning. De oplever at det især er svært at engagere forældrene til elever i de ældre klasser. Sengeløse Skole 21

22

23 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner På Sengeløse Skole stiller ledelsen krav om at lærerne udarbejder årsplaner. Der arbejdes med to former for årsplaner: en for kerneteamet og en for den enkelte klasse. Ledelsen gennemlæser samtlige årsplaner og giver feedback til lærerne på teammøder hvor indholdet af planerne drøftes. I dokumentet Klassens årsplan og i skoleaftalen er der formuleret en række krav til indholdet af årsplanerne for de enkelte klasser. Planerne skal fx beskrive hvordan eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen, hvordan der arbejdes med holddannelse, og hvordan der veksles mellem forskellige undervisningsformer. Kravene til teamsamarbejdet i Klassens årsplan og i skoleaftalen opfylder folkeskolelovens krav om målfastsættelse, holddannelse, evaluering og undervisningsdifferentiering. Skoleaftalen stiller ikke krav om at årsplanerne skal gøre rede for tværfagligt arbejde og arbejdet med elevmål. Sengeløse Skole 23

24 Under besøget gav de tilstedeværende lærere udtryk for at de opfatter arbejdet med årsplaner som værdifuldt. Årsplanerne opfattes som gavnlige både i forhold til den enkelte lærers refleksion over egen praksis, i forhold til skole-hjem-samarbejdet og i forhold til sparring med ledelsen omkring undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Lærerne fremhævede også at årsplanerne er vigtige i forhold til at sikre progressionen i den enkelte elevs forløb på tværs af skolens afdelinger. Lærernes holdning var at der ligger en opgave i at fremme dette arbejde. Lærerne gav samtidig udtryk for at indholdet af de enkelte årsplaner varierer meget fra klasse til klasse. Fx er der forskel på detaljeringsgraden i planerne og på om de forholder sig til elevmål eller udelukkende tager udgangspunkt i Fælles Mål. Lærerne oplever ikke at ledelsen stiller konkrete krav til årsplanernes indhold, men at den stiller forslag til indholdet som lærerne efterfølgende kan vælge at forholde sig til. Ledelsen fortæller at der findes en disposition for årsplanernes struktur. Ledelsen har bedt om at samtlige lærere følger denne struktur, men oplever at de ikke alle gør det endnu. Forskellen på årsplanernes indhold bekræftes i den spørgeskemaundersøgelse som EVA har foretaget blandt lærerne. Her fremgår det at kun mellem 16 % og 32 % af lærerne for al eller mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner der viser hvordan eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen omkring valg af henholdsvis stof, arbejdsformer og undervisningsmetoder. For henholdsvis 41 %, 42 % og 26 % af lærernes vedkommende indgår disse overvejelser slet ikke i årsplanerne (figur 4). 36 % af lærerne gør i deres årsplaner rede for hvordan der veksles mellem undervisningen i fag og på tværs af fag for al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 4). Spørgeskemaundersøgelsen viser at 96 % af lærerne oplever at ledelsen indhenter skriftligt materiale, fx årsplaner, der belyser tilrettelæggelsen af undervisningen. 68 % oplever at ledelsen forholder sig til det indhentede materiale. 27 % oplever at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner eller andet skriftligt materiale hvordan den enkelte elev inddrages i fastsættelsen af mål. Derudover oplever 27 % af lærerne at der stilles krav om at det fremgår af fx årsplanerne hvordan elevens arbejde tilrettelægges i overensstemmelse med disse mål (tabel 18). I forhold til at beskrive hvilke dele af undervisningen der retter sig mod hvilke mål i faghæfterne, svarer 72 % af lærerne at denne overvejelse indgår i årsplanerne for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. Det er evalueringsgruppens vurdering at lærerne på Sengeløse Skole arbejder godt med årsplanerne, og der er en god dialog omkring arbejdet mellem ledelse og lærere. Der er dog ikke fuldstændig sammenhæng imellem kravene til årsplanerne i skoleaftalen og Klassens årsplan og den måde lærerne arbejder med årsplanerne på. Lærernes opfattelse af at have en høj grad af frihed 24 Danmarks Evalueringsinstitut

25 til at bestemme indholdet af årsplanerne stemmer ikke overens med de krav som rent faktisk stilles i skoleaftalen og fra ledelsens side. Arbejdet med årsplanerne mangler karakter af en samlet indsats, og derfor er det individuelt i hvor høj grad indholdet af årsplanerne reflekterer hvordan lærernes tilrettelæggelse af undervisningen opfylder kravene i folkeskoleloven. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen formidler kravene til årsplanerne, og at skolen finder frem til en overordnet konsensus omkring arbejdet med årsplanerne. - at ledelsen formidler eksempler på veludførte årsplaner så fremgangsmåden blandt de lærere der er nået langt i arbejdet med planerne, kan inspirere de øvrige lærere. 5.2 Den løbende evaluering Sengeløse Skole har fire årlige evalueringsdage hvor der evalueres med hver enkelt elev. Til samtalerne bruges samtaleark. Samtalearkene udfyldes inden samtalen af både eleven og læreren. De spørger til faglige og sociale forhold og til vurderingen af elevens indsats. Samtalearkene danner samtidig grundlag for drøftelser mellem lærere og forældre til forældresamtalerne. Nogle lærere gav udtryk for at de bruger forældresamtalerne til at fastsætte mål for den enkelte elev ud fra de udfyldte samtaleark. Dermed får eleven og forældrene et medansvar for opfyldelsen af målene. Ud over at arbejde med samtaleark gennemfører skolen test i fagene dansk og matematik, og resultaterne gennemgås med skolens læsevejleder. Under skolebesøget gav flere lærere udtryk for at de selv arbejder med andre evalueringsmetoder, fx Målskiven. Høje-Taastrup Kommune beskæftiger sig med evaluering som fælleskommunalt indsatsområde, og Sengeløse Skole har fået tilknyttet en konsulent på området. Skolen har valgt portfolio som evalueringsredskab, og et udvalgt team arbejder i øjeblikket med denne metode. Efterfølgende skal arbejdet evalueres, og skolen tager dernæst stilling til om den vil bruge portfolio som fælles arbejdsredskab. Spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne viser at der foregår en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på skolen. 68 % af lærerne gennemfører løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i forhold til alle deres elever, og 23 % gør det i forhold til mere end halvdelen af deres elever. 19 % af lærerne tilrettelægger undervisningen med ud- Sengeløse Skole 25

26 gangspunkt i den løbende evaluering i forhold til alle deres elever, og 67 % gør det i forhold til mere end halvdelen af deres elever. På spørgsmålene om hvorvidt evalueringen er tilrettelagt så den belyser den enkelte elevs status i forhold til trinmålene for de enkelte fag, de individuelle mål for de enkelte fag og den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, svarer henholdsvis 67 %, 72 % og 75 % af lærerne at det gør de i forhold til alle eller mere end halvdelen af eleverne (tabel 9). Under skolebesøget gav de deltagende lærere udtryk for at de anser arbejdet med at sætte mål for den enkelte elev, følge op på målene og inddrage forældrene i dette som en særlig kvalitet ved skolen. Henholdsvis 29 % og 24 % af lærerne svarer at det for al eller mere end halvdelen af deres undervisning fremgår af årsplaner eller andet skriftligt materiale hvordan henholdsvis aktiviteter vedrørende den løbende evaluering og brugen af resultater af den løbende evaluering indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen i det enkelte fag (tabel 7). Evalueringsgruppen vurderer at lærerne arbejder med den løbende evaluering af undervisningen, og en del lærere bruger evalueringens resultater i planlægningen af undervisningen. Graden af skriftlighed i forhold til planlægning af evalueringen og i forhold til hvordan evalueringsresultaterne skal bruges, kan dog udvikles yderligere. 67 % af lærerne bruger i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever samtale som et redskab til at sætte individuelle mål. 62 % af lærerne bruger samtale som et redskab til at følge op på disse mål for alle eller mere end halvdelen af deres elever. 47 % af lærerne angiver at de bruger diagnostiske prøver, og 65 % angiver at de bruger andre prøver og test i arbejdet med evaluering for alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 10). Evalueringsgruppen vurderer at lærerne på Sengeløse Skole arbejder godt og målrettet med evaluering. Evalueringerne tager først og fremmest udgangspunkt i dialog og skriftlige test. Arbejdet med logbog og andre redskaber som kan fremme elevens refleksion over egen læring, er ved at blive bredere implementeret end det hidtil har været tilfældet. Skolen arbejder frem mod en fælles retning for arbejdet med sådanne redskaber. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 Evalueringsgruppen anbefaler - at skolens ledelse følger op på de initiativer der er iværksat for at systematisere den løbende evaluering, og herigennem sikrer at der foregår en videndeling omkring vellykket evalueringspraksis på skolen. 5.3 Samarbejde og videndeling Sengeløse Skole er afdelingsopdelt med selvstyrende team, og skolen har valgt to til tre årgange pr. team for at teamene opnår en passende størrelse. Organiseringsformen med selvstyrende team er endnu i en startfase, og der er nogle organiseringsmæssige problemer som skal løses. Skolens forholdsvis lille antal lærere er et problem i forhold til den valgte organiseringsform idet det ikke er muligt at afgrænse den enkelte lærers undervisning inden for et enkelt team, og derfor må en lærer ofte deltage i flere team ad gangen. Faglærere med få timers undervisning på hver årgang har svært ved at finde tid til at indgå i teamsamarbejdet. Under besøget gav de tilstedeværende lærere udtryk for at det er vanskeligt at finde tilstrækkelig tid til teamsamarbejdet og til videndeling og tværfagligt samarbejde på tværs af teamene. Under besøget gav lærerne udtryk for at de ønsker en højere grad af videndeling mellem lærerne. En sådan videndeling kan fremme overblikket over den enkelte elevs udvikling på tværs af fag og årgange. Samtidig kan lærerne inspirere hinanden, og der kan opnås større sammenhæng i lærernes indsatser i forhold til den enkelte elev og dermed i elevens samlede skoleforløb. 46 % og 58 % af lærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen at de henholdsvis giver og modtager feedback på baggrund af undervisningsobservation, mens ingen og 4 % af lærerne henholdsvis giver og modtager feedback efter en aftalt systematik (tabel 15 og 17). 4 % af lærerne har oplevet at ledelsen har observeret deres undervisning i løbet af det sidste år (tabel 20). Der foregår en del sparring mellem lærerne selvom der ikke arbejdes systematisk med det. Skolens leder fortæller at kollegial rådgivning ofte bruges hvis der opstår problemer, fx i en klasse. Spørgeskemaundersøgelsen viser at der er et godt samarbejde mellem lærerne omkring tilrettelæggelsen af undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. 95 % af lærerne arbejder i høj eller nogen grad sammen om dette. 86 % samarbejder om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer i høj eller nogen grad. Der er tale om en lidt lavere grad af samarbejde når det drejer sig om at opstille mål for og med den enkelte elev og tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i resultaterne af den løbende evaluering. Henholdsvis 66 % og 57 % svarer at de samarbejder om dette i høj eller nogen grad (figur 6). Sengeløse Skole 27

28 Under besøget fremhævede både lærere og ledelse at skolen er kendetegnet ved godt samarbejde, plads til udvikling og en åben dialog. De tilstedeværende lærere gav udtryk for at de ønsker en synlig ledelse som i højere grad deltager i skolens dagligdag. Imidlertid udtrykte lærerne forskellige holdninger til om de ønsker at ledelsen observerer undervisningen. Ledelsen gav udtryk for at det kan være svært at finde tid til at opfylde ledelsens målsætninger for den pædagogiske ledelse (jf. bilag 1 til skolens selvevalueringsrapport). En stor del af tiden går med brandslukning og administrativt arbejde. Evalueringsgruppen anbefaler - at arbejdet med selvstyrende team udbygges og udvikles så mulighederne for faglig sparring, holddeling og tværfaglig undervisning øges. - at skolens lærere arbejder på at systematisere undervisningsobservationen for at fremme udbyttet af den faglige sparring yderligere. 28 Danmarks Evalueringsinstitut

29 6 Ledelsens kvalitetsarbejde I dette kapitel flyttes fokus fra lærerne til ledelsen. Kapitlet beskriver og vurderer hvordan skoleledelsen organiserer og gennemfører kvalitetsarbejdet på Sengeløse Skole. Afsnit 6.1 handler om hvordan ledelsen opnår indsigt i undervisningen, mens afsnit 6.2 handler om hvordan ledelsen handler i forhold til den opnåede indsigt, dvs. hvordan den vurderer dokumentationen og følger op på den. Da kvalitetsarbejde foregår i et samspil mellem leder og lærer, ofte i form af dialogprocesser, vil der være naturlige overlap mellem de to dele. Der vil også være overlap i forhold til lærernes kvalitetsarbejde, som blev beskrevet i kapitel 5, da lærerne netop er med til at producere kilderne til ledelsens indsigt, fx i form af årsplaner. Afslutningsvis betragtes skolens kvalitetsarbejde i en sammenhæng hvor der sættes særligt fokus på aspekter der forekommer relevante på netop Sengeløse Skole (afsnit 6.3). Kapitlet bygger først og fremmest på skoleledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalen med ledelsen på skolebesøget. Disse dokumentationskilder perspektiveres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 6.1 Indsigt i undervisningen Ledelsen på Sengeløse Skole har udarbejdet en årsplan for sit arbejde. Heraf fremgår det bl.a. at den vil udvikle sine lederkompetencer, og at den vil være et eksemplarisk team. Denne målsætning udmønter sig bl.a. i ledelsens årsplan og i evalueringen af denne og ved at ledelsen offentliggør dagsordener og referater fra ledelsesmøderne. Begge ledere er i gang med en diplomuddannelse i ledelse, og begge deltager i ledernetværk hvor de sparrer med kolleger i kommunen. Ledelsens kilder til indsigt i lærernes undervisning er bl.a. teamsamtaler, årsplaner, medarbejderudviklingssamtaler (MUS), matematik- og stavetest og uformelle samtaler med lærerne. Endvidere læser ledelsen alt materiale som sendes ud til forældrene. Viceskolelederen har desuden vikartimer på skolen og får herigennem et indblik i lærernes dagligdag. Sengeløse Skole 29

30 Det indgår også som et mål i ledelsens årsplan at ledelsen skal deltage i undervisningen, mindst to gange hos hver lærer hvert år. Men under besøget gav både lærere og ledelse udtryk for at ledelsen sjældent observerer undervisningen (jf. afsnit 5.3). Skolelederen fortæller i sin selvevalueringsrapport at skolens støttecenter foretager lejlighedsvise observationer i klasser hvor der er problemer. Støttecenteret melder efterfølgende tilbage til både læreren og ledelsen. Skolen holder MUS en gang årligt, og denne samtale har fokus på lærernes kompetenceudvikling. Ledelsen fortæller at den i år afprøver en metode kaldet Kortene på bordet hvor der anvendes kompetencekort som udgangspunkt for dialogen. Målet er at lærer og ledelse i fællesskab kortlægger lærerens spidskompetencer og områder med plads til yderligere udvikling. I teamsamtalerne deltager to personer fra ledelsen. Målet er at der holdes to samtaler om året med hvert team. Temaerne for samtalerne meldes ud på forhånd og har forinden været drøftet i PØS (skolens pædagogiske og økonomiske styregruppe). Til samtalerne drøftes teamenes tilrettelæggelse af undervisningen, herunder årsplanerne. Et andet emne som ledelsen vil sætte på dagsordenen i år, er undervisningsdifferentiering og elevmedindflydelse i forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen. Ledelsen opnår desuden viden om lærernes undervisning via matematik- og læsetest. Alle elever testes i læsning en gang om året, og resultaterne gennemgås af ledelsen i samarbejde med læsekonsulenten. Desuden gennemgår læsekonsulenten resultaterne sammen med lærerne på klassekonferencer. Testene kan medvirke til at give ledelsen indblik i den konkrete effekt af lærerens undervisning i forhold til læsning og matematik. Det er evalueringsgruppens vurdering at ledelsen på Sengeløse Skole har indblik i lærernes undervisning. Kombinationen af formelle og uformelle samtaler, skriftlig dokumentation i form af klasse- og teamplaner og test af eleverne giver ledelsen et godt overblik over lærernes undervisningsaktiviteter, deres indbyrdes samarbejde og elevernes faglige udvikling. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen tager stilling til på hvilken måde de vil prioritere den pædagogiske ledelse. 30 Danmarks Evalueringsinstitut