Plan for grundvandsbeskyttelse Odense Vest

Transkript

1 Plan for grundvandsbeskyttelse Odense Vest Vandværkerne: Brændekilde Bellinge Øst Bellinge Vest VandCenter Syds kildepladser: Bolbro Borreby Eksercermarken 1 marts 2015

2 Grundvandsbeskyttelse, Odense Vest Indholdsfortegnelse Hvilke områder gælder planen for side 4 Statens udpegning af sårbare arealer side 6 Indvindingsoplande side 8 Planens bestemmelser side 10 Beskrivelse af vandværkerne i Odense Vest side 19 Sårbarhedskortlægningens resultater side 32 Lovgivning side 38 Finansiering og referenceliste side 39 Ordforklaring side 40 Titel Plan for grundvandsbeskyttelse Odense Vest: Brændekilde, Bellinge Øst og Bellinge Vest vandværker samt VandCenter Syd: Bolbro, Eksercermarken og Borreby kildepladser. Udgiver Odense Kommune, 2015 Bidragsydere Brændekilde Vandværk v. Hans Jørn Møller Bellinge Øst Vandværk v. Albert Plesner Bellinge Vest Vandværk v. Mogens Pedersen, afløst af Mogens Schlotfeldt VandCenter Syd v. Troels Kærgaard Bjerre Johan Linderberg Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen v. Hans Peter Birk Hansen Thorben Jørgensen Kortmateriale Copyright Kort & Matrikelstyrelsen, COWI og Odense Kommune Forsidefoto: Bolbro Kildeplads tre nyeste boringer. 2

3 Bolbro Kildeplads Indledning Det er en stor fornøjelse for mig at kunne præsentere Odense Kommunes første plan for grundvandsbeskyttelse. Planen er et vigtigt skridt frem mod at beskytte det grundvand, som vi alle er afhængige af hver dag. Planen gælder for den del af kortlægningsområdet "Odense Vest", der ligger i Odense Kommune. Odense og Assens kommuner har været i tæt dialog og Assens Kommune udarbejder en tilsvarende plan for den del af kortlægningsområdet, der ligger i Assens Kommune. Jeg har haft den glæde sammen med mange andre at bidrage til at få Elmelund Skov i vej et stort skovrejsningsprojekt, der kommer til at beskytte grundvandet på VandCenter Syds kildeplads ved Bolbro. Denne plan er med til at sikre, at Elmelund Skov og lignende projekter kan blive gennemført, når de er nødvendige, og dermed sikre grundvandet, ikke blot for os, men også for vores børnebørn. Planen er også et udtryk for, at vi beskytter grundvandet der, hvor det er sårbart, og at det sker i en fornuftig balance mellem benyttelsen af arealerne og den nødvendige beskyttelse. Formål Plan for grundvandsbeskyttelse skal danne grundlag for, at vandværkerne i Odense Vest kortlægningsområde i Odense Kommune fremadrettet kan beskytte det grundvand, de indvinder drikkevand fra. Endemålet er, at også vores efterkommere kan drikke rent grundvand, der kun har gennemgået en simpel iltning og sandfiltrering på vandværket. Målgruppe Plan for grundvandsbeskyttelse er henvendt til de mennesker, der driver vores almene vandværker i kortlægningsområde Odense Vest, politikerne i Odense Byråd, der skal godkende planen, landmænd og lodsejere inden for kortlægningsområdet, landboforeninger, NGO ere og andre interesseorganisationer samt sagsbehandlere i det offentlige, der skal sikre, at tilladelser og godkendelser bliver givet i overensstemmelse med planen, og at offentligt finansierede handlinger defineret i planen bliver gennemført. Jane Jegind, By- og Kulturrådmand, Marts

4 Hvilke områder gælder planen for? Formelle krav til planens indhold En plan for grundvandsbeskyttelse udarbejdes efter reglerne i Bekendtgørelse om indsatsplaner. Heri er det angivet, at: Kommunalbestyrelsen skal for områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsområder, og som er detaljeret kortlagt, udarbejde en grundvandsbeskyttelsesplan. En grundvandsbeskyttelsesplan skal mindst indeholde: 1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for planen, 2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og 5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. En grundvandsbeskyttelsesplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede plan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen grundvandsbeskyttelsesplan som i givet fald skal ophæves. Hvor gælder planen? Planen gælder for de områder, der er vist på kortet til højre med blå og grøn signatur. Landmænd, virksomhedsejere og grundejere kan inden for disse områder blive mødt med ønsker om f.eks. at ændre dyrkningspraksis eller bruge mindre sprøjtemiddel. Specielt VandCenter Syd ønsker at forebygge grundvandsforurening ved bl.a. at plante mere skov inden for indvindingsoplandene til deres boringer. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse reguleres efter 13-13d i Vandforsyningsloven. Naturstyrelsen har i forslag til vejledning fra 2013 om indsatsplaner defineret, at indsatser efter vandforsyningslovens 13 foregår inden for de indsatsområder, der fremgår af den statslige kortlægning. Disse arealer er vist på kortet til højre med blå signatur. Indsatser uden for indsatsområderne skal hjemles i vandforsyningslovens 13a. Disse områder benævnes prioriterede områder. I indsatsplanen for Odense Vest har vi valgt at begrænse de prioriterede områder til de dele af 300-års indvindingsoplandene til VandCenter Syds boringer, der ikke er udlagt som indsatsområde. Der er dog lukket et mindre hul mellem oplandene til Borreby og Bolbro kildepladser. De prioriterede områder er vist med grøn signatur på kortet til højre. I afsnittet planens bestemmelser kan man se, hvilke retningslinjer og handlinger der skal gennemføres. 4

5 5 V. Brændekilde

6 Statens udpegning af sårbare områder Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) eller inden for almene vandforsyningers indvindingsoplande. Udpegningen foretages i henhold til Miljømålslovens 8 a. NFI udpeges, hvor staten vurderer, at der er nogen eller stor grundvandsdannelse, fundet nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller fundet nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller konstateret ringe geologisk beskyttelse over for nitrat. Her forstås tykkelsen af reducerende dæklag eller jordens evne til at nedbryde nitrat. Inden for NFI kan kommunen i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug stille krav til nitratudvaskning. Staten anvender bl.a. NFI til at sikre, at byvækst inden for NFI sker med stor omtanke. Kommunen har derfor en forpligtigelse til at vurdere grundvandstruslen fra byudvikling inden for NFI. Indsatsområder for Nitrat (ION) udpeges, hvor statens vurderer, at der er behov for skærpede krav til nuværende nitratudvaskning. Det kan være, hvor udvaskningen skal være lavere, end den er i dag. krav til stabilisering af nitratudvaskning svarende til status quo. Det kan f.eks. være, hvor der er en nitratudvaskning, der ikke må blive højere. krav til lavere nitratudvaskning over tid, men ikke nødvendigvis lige nu. Det kan f.eks. være, hvor den nuværende nitratudvaskning er acceptabel, men hvor en ny eller øget fremtidig indvinding i NFI vurderes at medføre øget nitratudvaskning. ION er vigtig, idet flere af de generelle indsatser i denne plan skal ske inden for disse områder. Samtidig opfatter staten ION som områder, der også er sårbare overfor andre stoffer end nitrat. Det kan f.eks. være pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I Vejledning om indsatsplaner fra 2013 er ION omdefineret til indsatsområder, der er karakteriseret ved en mere generel sårbarhed. De to typer af områder er vist på kortet til højre. I kortlægningsrapporten for Odense Vest sammenfatter Naturstyrelsen omkring nitrat, at: Øvre sandmagasiner er nitratsårbare i stort set hele området. Mellem sandmagasiner er nitratsårbare i området omkring Haarby, fra Langsted til Odense og videre til Blommenslyst, omkring Vissenbjerg samt sydsydvest for Glamsbjerg. Nedre sandmagasiner og kalkmagasinet er ikke nitratsårbare. 6

7 7 Bolbro kildeplads

8 Indvindingsoplande På kortet til højre er vist afgrænsningen af den del af kortlægningsområdet Odense Vest, der ligger i Odense Kommune. Den største del af Odense Vest kortlægningsområde findes i Assens Kommune, der udarbejder en tilsvarende plan. Borreby Kildeplads tilhørende VandCenter Syd ligger delvist i Assens Kommune, og Holmehave Kildeplads ligger udelukkende i Assens Kommune. Det er aftalt med Assens Kommune, at bestemmelserne for Borreby og Holmehave kildepladser er koordineret. Et grundlæggende princip er, at den største beskyttelse som udgangspunkt skal ske tæt på boringerne. Det betyder, at grundvandsbeskyttelsen er mest intens nærmest boringerne, hvor vi har BNBO (BoringsNært BeskyttelsesOmråde) og 300 meter beskyttelseszonen, foruden 10 meter fredningsbælte og 25 meter beskyttelseszone. I 25-års oplandene er beskyttelsesindsatsen stadig stor, 25 år generelt er tilstrækkelig tid til at miljøfremmede stoffer kan blive nedbrudt ved naturlige processer. I 300-års oplandene er der stadig behov for en vis indsats, der dog ikke behøver at være helt så intensiv som tættere på boringerne. Hvad angår nitrat, er det sådan, at stoffet kun nedbrydes, når der er reducerende stoffer til stede i jordlagene. Hvis disse er brugt op, forsvinder nitrat ikke. Derfor er den gennemsnitlige nitratudvaskning inden for et område interessant. Da en forholdsmæssig stor del af det indvundne vand nedsiver inden for 25-års oplandene, er det ekstra vigtigt at beskytte mod nitrat dér. På figuren side 9 er vist indvindingsoplandene til vandværksboringerne på kildepladserne. Disse områder er beregnet ved hjælp af en computermodel, som giver det bedste bud vi har på indvindingsoplandets størrelse og form. Indvindingsoplandets størrelse afspejler den mængde grundvand vandværket har tilladelse til at indvinde. Området skal derfor justeres, hvis vandværket ønsker at ændre størrelsen på indvindingstilladelsen. Der er vist 300 års og 25 års indvindingsoplande. Inden for disse afgrænsninger er grundvandet henholdsvis op til 300 og 25 år om at nå hen til indvindingsboringerne. 25 årsoplandene er et vigtigt område i planen, fordi 25 år generelt er tilstrækkelig tid til at miljøfremmede stoffer kan blive nedbrudt ved naturlige processer. Samtidig er 25 års oplandet af en størrelse, der er passende i forhold til de forskellige indsatser, der kan gennemføres for at beskytte grundvandet. Endvidere er der vist BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO), der er områder tæt på boringerne, hvor kommune og vandværk har mulighed for at give påbud/nedlægge forbud for at undgå forurening, jf. 24 i Miljøbeskyttelsesloven. BNBO erne er i kortlægningsområdet defineret ved, at grundvandet er op til 1 år om at nå fra grænsen og hen til boringen. 8

9 9 Bolbro Kildeplads

10 Planens bestemmelser Retningslinjer og handlinger I bekendtgørelse om indsatsplaner skelnes der mellem foranstaltninger og retningslinjer. En foranstaltning er f.eks. en aftale om skovrejsning, et skærpet tilsyn med en virksomhedstype eller en overvågning af grundvandet. I denne plan kalder vi foranstaltninger for handlinger, idet ordet handlinger meget fint beskriver indholdet i begrebet. De konkrete handlinger er vist i de blå bokse på de følgende sider. En retningslinje er styrende for kommunens myndighedsudøvelse, f.eks. i forbindelse med tilladelser eller godkendelser. En retningslinje beskriver med andre ord, hvad kommunen vil lægge vægt på i sin daglige sagsbehandling. En retningslinje er ikke bindende for borgerne, men kommunen forpligtiger sig til at følge retningslinjens bestemmelser. De konkrete retningslinjer er vist i de grønne bokse til højre. Miljømål VandCenter Syd, som indvinder den største del af grundvandet inden for Odense Kommune, spiller en afgørende rolle for vandforsyningen af Odense og omegn. VandCenter Syd har dermed en særlig forpligtigelse til at beskytte den ressource, der indvindes fra. VandCenter Syd er endvidere, som det eneste vandværk i Odense Vest kortlægningsområde i Odense Kommune, omfattet af bestemmelserne om et prisloft sat af Konkurrencestyrelsen. For at kunne opnå tillæg i prisloftet til de forebyggende og afhjælpende foranstaltninger som er nødvendige for et vandværks arbejde med grundvandsbeskyttelse, skal der formuleres et miljømål. Miljømålet er formuleret, så det gælder for alle almene vandværker, der er omfattet af prisloftet: Miljømål De almene vandværker skal sikre, at den grundvandsressource, som findes inden for 300-års indvindingsoplandene til deres boringer, gennem forebyggende og afhjælpende handlinger holdes så ren for nitrat, pesticider og andre forurenende stoffer, at en nuværende og fremtidig produktion af rent drikkevand, uden behov for videregående vandbehandling, kan opretholdes. 10

11 Retningslinjer Bolbro kildeplads 1: Regulering af nitratudvaskning ved miljøgodkendelser af husdyrbrug: Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug med udbringningsarealer inden for 300 års indvindingsoplande, der samtidig er indsatsområde (ION), er der behov for en fokuseret indsats for at reducere nitratudvaskningen. Hvis den beregnede udvaskning af nitrat fra rodzonen i det konkrete opland er 50 mg nitrat pr. liter eller derover, og der samtidig er en stigende tendens i grundvandet, vil Odense Kommune stille vilkår om, at udvaskningen ikke må overstige udvaskningen fra et planteavlsbrug med standardsædskifte jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Er udvaskningen i de nævnte områder derimod mindre end 50 mg pr. liter, anvendes samme regulering som i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) se herunder. Ved ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrbrug med udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) eller i Indsatsområde (ION) uden for 300-års oplande træder husdyrlovens beskyttelsesniveau for grundvand i kraft. For husdyrbrug, der søger om udvidelse af produktionen betyder det forskellige krav i to situationer. Hvis nitratudvaskningen er under 50 mg nitrat pr. liter før udvidelsen, må den ikke efter udvidelsen stige til mere end 50 mg nitrat pr. liter. Hvis udvaskningen er større end 50 mg nitrat pr. liter før udvidelsen, må den ikke efter udvidelsen stige yderligere. Inden for disse områder vil der, fra det tidspunktvandindvindingstilladelsen træder i kraft, ikke blive givet tilladelse til at indrette nedsivningsanlæg eller andre anlæg, der ved udledning af væsker kan forurene grundvandet. Afledning af tagvand kan dog ske i en afstand af mindst 25 meter til boringen. 3: Råstofindvinding I forbindelse med afslutning af råstofindvinding inden for 25 års oplande til almene vandværksboringer skal råstofgrave retableres til naturformål, eller andre formål, der ikke truer grundvandet. 4: LAR-anlæg og grundvand Ved tilladelser efter Spildevandsbekendtgørelsen til etablering af anlæg til Lokal Afledning af Regnvand (LAR-anlæg) med afledning af vejvand eller lign. fra trafikbelastede arealer inden for BNBO vil Odense Kommune, efter en konkret vurdering, stille vilkår om f.eks. rensning før nedsivning, eller tilsvarende, der beskytter grundvandets kvalitet. 5: BNBO og spildevandsslam Inden for BNBO vil Odense Kommune forbyde udbringning af spildevandsslam til jordbrugsformål, hvis en konkret vurdering viser, at der er risiko for forurening af grundvandsressourcen i det enkelte BNBO - jf. 32 i Slambekendtgørelsen og 24 i Miljøbeskyttelsesloven. 2: Beskyttelseszoner omkring vandværksboringer Odense Kommune udlægger ifm. udstedelse af vandindvindingstilladelser beskyttelseszoner omkring almene vandværksboringer i form af en cirkel med centrum i boringen og en radius på 300 meter. 11

12 Handlinger Handlinger Odense Kommune arbejder som udgangspunkt efter de samme principper for grundvandsbeskyttelse, som VandCenter Syd har vedtaget i deres grundvandsbeskyttelsesstrategi. Det betyder, at grundvandsbeskyttelsen differentieres, så den mest intense beskyttelses sker tæt på boringerne, og den mere generelle beskyttelse sker længere væk. I det følgende er gennemgået en række handlinger. De enkelte handlinger er beskrevet i de blå bokse på højresiderne. På venstresiderne er baggrunden for handlingerne gennemgået. Handlinger 1-3 Disse handlinger skal sikre, at vandindvindingen ikke forringer grundvandskvaliteten. Det har betydning for grundvandets kvalitet, hvordan vandværkerne indvinder. Der er således erfaring for, at kraftig sænkning af grundvandsspejlet, og mange pumpestop/start, kan have en indflydelse på grundvandets kvalitet. Ungt grundvand eller overfladevand kan trækkes ned i boringerne, med dertil hørende risiko for forurening. Desuden kan de boringsnære dele af kildepladserne blive påvirket af luftens ilt og dermed hurtigt miste sin evne til at omsætte nitrat. Handling 4 Handlingen skal sikre, at grundvandskvaliteten på vandværkernes kildepladser overvåges. VandCenter Syd har en række overvågningsboringer, som de ønsker at anvende til at overvåge den generelle grundvandskvalitet og -kvantitet i indvindingsoplandene til deres boringer. Handling 5 Handlingen skal sikre, at forurenet overfladevand ikke ledes direkte ned i grundvandsmagasinerne. I vandforsyningsplanen har Odense Kommune besluttet at påbyde, at alle private brønde og boringer, der bliver overflødige ved tilslutning af ejendommen til almen vandforsyning, sløjfes for ejers regning. Der er dog med stor sandsynlighed et antal private brønde/boringer, som Odense Kommune ikke har kendskab til, da de ikke har været benyttet til drikkevandsindvinding i en lang årrække, og de derfor ikke kommer til kommunens kendskab ifm. at en ejendom overgår til at blive forsynet med drikkevand fra et vandværk. I forhold til den del af disse boringer, der ligger inden for BNBO vil det være en fordel, hvis vandværkerne laver en frit lejde ordning, hvor forsyningen dækker udgifterne til sløjfning. Det er vigtigt, at vandværkerne sørger for, at boringerne er i så god stand, at overfladevand ikke kan sive ned langs borerørene. 12

13 V. Elmelund 1: Sikring af forsvarlig vandindvinding fra kildepladsen Vandværkerne i Odense Vest indsatsområde skal fortsat praktisere en forsvarlig oppumpning på deres kildepladser, så grundvandstanden sænkes så lidt som muligt, set over flere år. Eventuelle uhensigtsmæssigheder vil blive reguleret i vandværkernes indvindingstilladelser. Odense Kommune vil tage emnet op ifm. tilsyn fra og med : Sikring af optimal drift af indvindingsboringer Vandværkerne i Odense Vest skal fortsat sikre, at den enkelte boring er indrettet så oppumpningen sker stabilt over så stor en del af døgnet som muligt, med så lille afsænkning som muligt. Odense Kommune vil tage emnet op ifm. tilsyn fra og med : Sikring af boringsudformning. Vandværkerne i Odense Vest indsatsområde skal som udgangspunkt hvert 5. år kontrollere, at indvindingsboringernes forerør og topudformning er tætte, og at der ikke kan stå overfladevand omkring råvandsstationerne. Kommunen vil tage emnet op ifm. tilsyn fra og med : Overvågning af grundvandet 1: Formålet med et overvågningsprogram er at kontrollere, at udviklingen i grundvandets kvalitet og mængde er sådan, at der også fremadrettet kan ske drikkevandsindvinding fra vandværkernes kildepladser. Overvågning sker gennem analyse af vandprøver og pejlinger inden for indvindingsoplandene til vandværkernes kildepladser. VandCenter Syd skal i 2015 udarbejde overvågningsprogrammer for deres kildepladser. Overvågningsprogrammerne fremgår af de handleplaner som VandCenter Syd udarbejder for hver kildeplads. Overvågningen suppleres med årlige beregninger af udvaskningen af nitrat fra landbrugsjorder. Beregningerne udføres af Odense Kommune. 2: For Bellinge Øst, Bellinge Vest og Brændekilde vandværker gælder, at der fortsat som minimum udtages grundvandsprøver til analyse i overensstemmelse med vandforsyningsloven, samt at Odense Kommune hvert år beregner udvaskningen af nitrat fra landbrugsjorder inden for vandværkernes indvindingsoplande. Viser denne overvågning begyndende problemer, vil Odense Kommune drøfte et skærpet overvågningsprogram med det relevante vandværk. 5: Sløjfning af ubenyttede private brønde og boringer 1: Bellinge Øst, Bellinge Vest og Brændekilde vandværker kan forsøge at finde ubenyttede brønde og boringer, som er ukendte for Odense Kommune, inden for BNBO erne til vandværkernes boringer. Vandværkerne kan tilbyde de berørte grundejere at betale for sløjfning af eventuelle brønde/boringer inden for BNBO erne. Sløjfningen skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om etablering og sløjfning af brønde og boringer. 2: VandCenter Syd vil i forbindelse med tidsbegrænsede sløjfningskampagner tilbyde alle, der ejer en ubenyttet brønd eller boring indenfor 25 års oplandet til VandCenter Syds kildepladser, at sløjfe brønden/boringen for VandCenter Syds regning. Det er en forudsætning, at VandCenter Syd selv udfører sløjfningerne. VandCenter Syd vil gennemføre en kampagne inden

14 Handlinger 6 8 Handlingerne skal sikre, at jordbrugets påvirkning af grundvandets kvalitet holdes på et niveau, der sikrer en varig forsyning med rent drikkevand. Staten har med udpegningen af indsatsområder (ION) vist, at der kan være en trussel mod drikkevandskvaliteten fra nitrat. Behovet for beskyttelse kan være af både forebyggende og afhjælpende karakter. Handling 6 Handlingen skal sikre, at nitrat udvaskes fra dyrkede marker i så små koncentrationer, at vandværket kan indvinde grundvand, der overholder grænseværdien for nitrat. Staten har i sin sårbarhedskortlægning udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (ION) inden for Odense Vest indsatsområde. En vigtig del af denne indsats er skovrejsningen ved Elmelund, der er et samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen, VandCenter Syd og Odense Kommune. Handling 7 Handlingen skal sikre, at pesticider og andre kemikalier ikke finder vej til grundvandet pga. af uhensigtsmæssig håndtering og oplag. Spild eller udledning af pesticider, kemikalier eller brændstof i forbindelse med håndtering kan udgøre et alvorligt problem, fordi der er tale om koncentreret spild. Derfor er det vigtigt, at der på gårde i indvindingsoplandet, hvor disse stoffer håndteres, findes korrekt indrettede vaske- og fyldepladser. Sprøjter kan også vaskes eller fyldes ude i marken, hvis man har det rette udstyr. Olie- og dieseltanke kan ligeledes udgøre en trussel mod grundvandet. Odense Kommunes miljøtilsyn med husdyrbrug i 25 -års indvindingsoplandene til almene vandværker vil fremover have et særligt grundvandsrelateret fokus. Det betyder, at kommunen ved det ordinære tilsyn vil have fokus på håndtering og opbevaring af gødning, olie, brændstoffer og pesticider samt øvrige aktiviteter, som potentielt set kan være en trussel for grundvandet. Pesticidområdet er NaturErhvervstyrelsens myndighedsområde og Odense Kommune har indgået en aftale om at videregive oplysninger til NaturErhvervstyrelsen. 14

15 Ved Bellinge 6: Reduktion af nitratudvaskning fra landbrugsjorder. 1: VandCenter Syd vil arbejde for at reducere nitratudvaskningen indenfor 25-års oplandene til forsyningens kildepladser. Dette vil ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Odense Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for VandCenter Syd. jf. Miljøbeskyttelseslovens 26 a. De øvrige vandværker kan indgå tilsvarende aftaler på samme vilkår. 2: Odense Kommune tilplanter den kommunalt ejede del af Elmelund skov, hvor der skal ske skovrejsning, inden udgangen af Der henvises til trepartsaftalen om skovrejsning. 3: Odense Kommune vil arbejde for, at alle arealer, hvor der er aftalt offentlig skovrejsning, bliver opkøbt og tilplantet. Trepartsaftalen om skovrejsning mellem Naturstyrelsen, VandCenter Syd og Odense Kommune skal revideres i Det er aftalt, at Naturstyrelsen har initiativet. 7: Skærpet tilsyn på landbrug og gartnerier m.v. med håndtering og opbevaring af pesticider, gødning, brændstof mm. Odense Kommune vil inden udgangen af 2014 inden for 25-års oplandene til almene vandværksboringer gennemgå momsregistrerede planteavlsbrug, herunder gartnerier og planteskoler samt frugt- og bærplantager uden erhvervsmæssigt dyrehold, for at foretage en risikovurdering af disse bedrifter. Risikovurderingen omfatter omfanget af potentielt grundvandstruende aktiviteter herunder oplag og håndtering af gødning, olie, brændstoffer og pesticider. På baggrund af risikovurderingen vil Odense Kommune inden udgangen af 2016 gennemføre tilsyn på alle relevante bedrifter i denne kategori. Herefter vil Odense Kommune gentage disse tilsyn i forbindelse med de lovpligtige, fokuserede tilsyn efter Tilsynsbekendtgørelsen. Gennemførelsen af disse aktiviteter koordineres med NaturErhverv, der har en stor del af tilsynsforpligtelsen. 15

16 Handling 8 Handlingen skal sikre, at pesticider anvendt på markerne ikke finder hen til indvindingsboringer. Tilladte landbrugspesticider er designet til at blive nedbrudt under iltrige forhold i pløjelaget. En forudsætning for at pesticider kan godkendes til brug i Danmark er således, at de kan forventes nedbrudt, inden de forlader rodzonen. Tilladte landbrugspesticider er kun i mindre omfang fundet i grundvandsmagasiner under marker. Enkelte grundvandsmagasiner er dog så følsomme, at det kan være nødvendigt at sikre en kildeplads mod pesticidudvaskning fra landbrugsarealer. Flere af vandværkerne i Odense Vest Indsatsområde har et mindre indhold af BAM i det indvundne råvand og bør ud fra et forsigtighedsprincip være opmærksomme på pesticidanvendelse i indvindingsoplandene. VandCenter Syd har desuden i 2013 fundet Glyphosat i en af indvindingsboringerne på Borreby Kildeplads. I 2014 er nedbrydningsproduktet GCA fra aktivstoffet Metalaxyl kommet med i boringskontrollen. Stoffet er desværre dukket op i flere boringer i relativt høje koncentrationer. Det skal også sikres, at gartnerier, planteskoler og frugt- og bæravl ikke truer grundvandet gennem udvaskning af pesticider. Pesticidanvendelsen i disse erhverv er i sammenligning med de fleste afgrøder i jordbruget relativ høj. Handlingerne 9-10 Handlingerne omhandler andre erhverv end jordbruget. Handling 9 Handlingen skal sikre, at industri og erhverv ikke forurener grundvand inden for indvindingsoplandet. Industrier kan udgøre en trussel mod grundvandet i forbindelse med håndtering og opbevaring af kemikalier, brændstof o. lign. Der kan endvidere ske udsivning fra kloakledninger, olie/benzinudskillere, og uhensigtsmæssigt indrettede vaske og påfyldningspladser mv. Odense Kommune kan, med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 24, udstede forbud og påbud mod at anvende f. eks. pesticider eller opbevaring/brug af grundvandstruende kemikalier. Forbud/påbud er ved lovlige forhold mod fuld erstatning, der skal betales af vandværkerne. Handling 10 Handlingen skal sikre, at eventuel forurening fra forurenede grunde ikke truer grundvandet. Det er Region Syddanmark, der kortlægger, overvåger og oprenser forurenede grunde efter jordforureningslovens bestemmelser. Regionen prioriterer rent grundvand højt i deres årlige strategiplaner. Såfremt regionen ikke har mulighed for at prioritere oprensning af konkrete grunde i indvindingsoplandet, har vandværket mulighed for at gennemføre undersøgelser og oprensning for egne midler. Sådanne frivillige oprensninger bør foregå i tæt dialog med Region Syddanmark. 16

17 Bolbro Kildeplads 8: Pesticidudvaskning fra rodzonen. 1: Odense Kommune vil i forbindelse med salg af kommunale arealer tinglyse forbud mod anvendelse af pesticider, når arealerne ligger i et 25 års indvindingsopland til almene vandværksboringer. 2: VandCenter Syd vil arbejde for, at anvendelse af pesticider udfases fuldstændig indenfor BNBO, og at brugen af pesticider reduceres indenfor indsatsområder (ION) og områder med stor grundvandsdannelse i 25-års oplandet til kildepladserne. Dette vil ske gennem en kombination af tilskud til privat skovrejsning, opkøb af jord med henblik på privat skovrejsning (evt. via private partnerskaber), offentlig skovrejsning og dyrkningsaftaler. De øvrige vandværker kan indgå tilsvarende aftaler på samme vilkår. Hvis det i et område ikke er muligt at opnå frivillige aftaler med alle grundejere, og er de pågældende arealer væsentlige for den ønskede grundvandsbeskyttelse, vil Odense Kommune gennemføre ekspropriation til fordel for almene vandværker, jf. Miljøbeskyttelseslovens 26 a. 3: VandCenter Syd vil arbejde for at gennemføre udviklingsprojekter sammen med de golfbaner, der har jord inden for 25-års oplandene til vandværkets boringer. Formålet er at udvikle driftsformer, der belaster grundvandet så lidt som muligt. VCS tager kontakt til de relevante golfbaner inden : Vandværkerne i Odense Vest og Odense Kommune samarbejder om at gennemføre grundvandskampagner over for jordbrug og erhverv inden for 25- års oplandene til vandværkets boringer. Første kampagne skal gennemføres inden udgangen af Kampagnerne kan f.eks. opfordre til mindre behandlingshyppigheder samt at vask og fyldning af pesticidsprøjter sker uden for BNBO erne. 5: Odense Kommune vil samarbejde med VandCenter Syd og Naturstyrelsen om at informere offentligheden om grundvandsbeskyttelse i Elmelund skov. Et formidlingsprogram aftales inden udgangen af : VandCenter Syd opstiller senest i 2016 fire vandposter i Elmelund skov, der giver de besøgende mulighed for at få drikkevand. Samtidig opsættes et antal informantionstavler, der fortæller om indsatsen for grundvandsbeskyttelse. Handling 9: Forurening fra områder med industri. I forbindelse med Odense Kommunes miljøtilsyn med virksomheder inden for 25-årsoplandene til almene vandværksboringer i Odense Vest, sættes der fra og med 2015 ekstra fokus på håndtering og brug af pesticider, kemikalier og brændstoffer mm., der kan forurene grundvandet. Inden for BNBO kan påbud/forbud gives, hvis det er afgørende for beskyttelsen af ressourcen, og der ikke kan opnås en frivillig aftale, jf. Miljøbeskyttelseslovens 24. Handling 10: Oprensning af forurenede grunde. En gang om året beslutter Region Syddanmark, hvor der skal sættes nye undersøgelser og oprensninger i gang det kommende år. Programmet for nye undersøgelser og oprensninger sendes hvert år i høring til bl.a. Odense Kommune inden det vedtages endeligt. Region Syddanmark har derfor ikke mulighed for at fremsende en tidsplan der rækker flere år frem. 17

18 Bellinge øst kildeplads Handling 11 Handlingen skal sikre, at udvaskning af pesticider og andre kemikalier fra fællesarealer omkring etagebyggeri, parcelhushaver, kolonihaver, sommerhuse o. lign. begrænses mest muligt. Privates brug af pesticider udgør en risiko overfor grundvandet. Det har formentlig betydning, at giftstofferne håndteres af personer, der ikke har uddannelse i dosering og håndtering. Oplysning om stoffernes egenskaber og risiko er derfor vigtig. Det er ikke strengt nødvendigt at anvende giftstoffer ved normal havedrift. Hakkejern o.lign. kan i de fleste tilfælde anvendes med succes. Handling 12 Handlingen handler om, at de offentlige kloakker tæt på almene vandværksboringer skal være i god stand og så vidt muligt bør være tætte, så spildevand ikke kan sive ned i grundvandet fra kloakledningerne. Handling 11: Skånsom havedrift Vandværkerne i Odense Vest og Odense Kommune vil samarbejde om at gennemføre en oplysningsindsats, der skal reducere forbruget af pesticider i boligområder og kolonihaveforeninger, der ligger inden for 25-års oplandene til vandværkets boringer. Første oplysningsindsats skal gennemføres inden udgangen af Handling 12: Kloakledninger 1: VandCenter Syd har som mål inden udgangen af 2016 at undersøge tilstanden af kloakledninger inden for de almene vandværksboringers 300 m zoner og BNBO er. Om nødvendigt lægger VandCenter Syd en plan for renovering. VandCenter Syd vil endvidere fremadrettet lægge vægt på, at kloaknettet inden for de almene vandværksboringers 300 m zoner og BNBO er altid er i så god vedligeholdelsesmæssig stand at grundvandstruende forureninger fra utætte kloakledninger så vidt muligt undgås. 18

19 Beskrivelse af vandværkerne i Odense Vest kortlægningsområde Vandværker i Odense Vest kortlægningsområde inden for Odense Kommune. Med blåt er angivet boringer og vandværker tilhørende VandCenter Syd. Med orange er angivet private vandværker og deres boringer. På de følgende sider er de enkelte vandværker og kildepladser i Odense Vest kortlægningsområde gennemgået. For hvert vandværk og kildeplads er der en kort beskrivelse af grundlæggende data. Der er desuden vist tidsserier for udvalgte stoffer. 19

20 Bellinge Vest Vandværk Bellinge Vest Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring m 3 /år. Vandværket leverede i 2012 drikkevand til 1355 husstande, foruden nogle virksomheder og institutioner. Vandværket producerer drikkevand fra 6 boringer fordelt på to kildepladser: Én ved vandværket og én i det åbne land nordøst for Bellinge by. 25-års indvindingsoplandene kan ses på figuren øverst til højre. En stor del af Bellinge by er omfattet af indvindingsoplandet til de fire boringer ved vandværket. Indvindingsoplandet til kildepladsen nordøst for byen findes under landbrugsland. Staten har udpeget området omkring Bellinge som indsatsområde (ION). Overordnet ser Bellinge Vest Vandværks kildepladser ud til at være kun svagt påvirket af nitrat, uden tegn på en større nitratfølsomhed. Der er ligeledes ikke fund af pesticider. Pejledata fra vandværkets boringer (figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden har været stigende siden 90 erne og har stabiliseret sig inden for de sidste år. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. Nitratindholdet i det vand, der leveres fra vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at nitratindholdet ligger stabilt på et par mg/l, hvilket er langt under grænseværdien på 50 mg/l. Sulfatindholdet ligger tilsvarende stabilt omkring mg/l, hvilket er lavt i forhold til grænseværdien på 250 mg/l. Der er dog en svagt stigende tendens, der kan pege på, at nitrat bliver nedbrudt af pyrit på vejen gennem jordlagene. Der er ikke fundet pesticider på vandværket i prøver fra I boringerne er billedet nogenlunde det samme. Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-2 mg/l, og sulfatindholdet omkring mg/l (se tidsserier til højre.) Pejleserie for Bellinge Vest Vandværks boringer. Y-aksen angiver vandspejlets kote. 20

21 Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket 21

22 Bellinge Øst Vandværk Bellinge Øst Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring m 3 /år. Vandværket leverede i 2012 drikkevand til 446 husstande foruden enkelte landbrug, virksomheder og institutioner. Vandværket producerer drikkevand fra to boringer. Den ene findes på vandværksgrunden og den anden findes på en kildeplads nordøst for Bellinge by. 25-års indvindingsoplandet kan ses på figuren øverst til højre. En stor del af Bellinge by er omfattet af indvindingsoplandet til boringerne. Den del af indvindingsoplandet, der hører til kildepladsen nordøst for byen, findes under landbrugsland, også i et mindre område øst for Odense Å. Nitrat og sulfatindholdet i det vand, der forlader vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at nitrat-indholdet de sidste år har ligget stabilt på et par mg/l, hvilket er langt under grænseværdien på 50 mg/l. Sulfatindholdet ligger tilsvarende stabilt omkring mg/l, hvilket er lavt i forhold til grænseværdien på 250 mg/l. Der er dog en svagt stigende tendens, der kan pege på, at nitrat bliver nedbrudt af pyrit på vejen gennem jordlagene. Overordnet ser Bellinge Øst Vandværks kildepladser ud til at være kun svagt påvirket af nitrat, uden tegn på en større følsomhed over for stoffet. Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden er faldet et par meter siden Vandspejlet har dog stabiliseret sig i perioden fra 2004 og til nu. Sammenholder man pejlingerne med det svagt stigende sulfatindhold i boring DGU nr , er der et tidsmæssigt sammenfald, som vandværket bør være opmærksom på, idet den stigende sulfatkoncentration er et udtryk for, at nitrat omdannes på vej ned gennem jordlagene. Der er i boringen ved vandværket fundet pesticider i form af et mindre indhold af BAM. Her er det formentlig anvendelse af Prefix i byen, der er årsag til BAM-forureningen. Der er et enkelt fund i en boring i 2003 af Dichlorprop (markeret med rød på figuren nederst til højre). Fundet var lige på detektionsgrænsen (0,01 mikrogram/l). I 2014 er der fundet GCA i boring (0,07 mikrogram/l). I boringerne er billedet nogenlunde det samme. Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-5 mg/l, og sulfatindholdet omkring mg/l (se tidsserier på højre side.) Der er et markant højere sulfatindhold i den ældste boring ved vandværksbygningen, i forhold til den yngre boring nordøst for Bellinge. Staten har udpeget området omkring Bellinge som indsatsområde (ION). Pejleserie for Bellinge Øst Vandværks boringer. Y-aksen angiver vandspejlets kote. 22

23 Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket 23

24 Brændekilde Vandværk Brændekilde Vandværk har tilladelse til at indvinde m 3 /år. Den aktuelle indvinding ligger på omkring m 3 /år. Vandværket leverede i 2012 drikkevand til 111 husstande, foruden et hotel, et landbrug og en virksomhed. Vandværket producerer drikkevand fra 3 boringer, der alle ligger tæt på vandværket. 25-års indvindingsoplandet kan ses på figuren øverst til højre. En stor del af Brændekilde by er omfattet af indvindingsoplandet til vandværkets tre boringer. Overordnet ser Brændekilde Vandværks kildeplads ud til at være kun svagt påvirket af nitrat, uden tegn på en større følsomhed over for stoffet. Der er ligeledes ikke fund af pesticider. Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden er steget et par meter mellem 2004 og Siden da har vandspejlet ligget stabilt. Der er således intet, der tyder på, at vandværket overudnytter ressourcen. Nitrat og sulfatindholdet i det vand, der forlader vandværket, er lavt. På tidsserien til højre kan man se, at nitrat-indholdet ligger stabilt på et par mg/l, hvilket er langt under grænseværdien på 50 mg/l. Sulfatindholdet ligger tilsvarende stabilt omkring 50 mg/l, hvilket er lavt i forhold til grænseværdien på 250 mg/ l. Der er dog en svagt stigende tendens, der kan pege på, at nitrat bliver nedbrudt af pyrit på vejen gennem jordlagene. Der er ikke fundet pesticider på vandværket i prøver fra I boringerne er billedet nogenlunde det samme. Nitrat-indholdet ligger stabilt omkring 0-2 mg/l, og sulfatindholdet omkring 50 mg/l (se tidsserier på højre side). Staten har udpeget området omkring Brændekilde som indsatsområde (ION). Pejleserie for Brændekilde Vandværks boringer. Y-aksen angiver vandspejlets kote. De lave vandspejlskoter for boring og kan skyldes målefejl/tvivl om målepunktets kote. 24

25 Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket 25

26 VandCenter Syd Eksercermarken Kildeplads VandCenter Syd generelt VandCenter Syd indvinder fra tre kildepladser i Odense vest, inden for Odense kommunegrænse. Forsyningen leverer vand til omkring husstande, foruden omkring 1000 institutioner og 2200 virksomheder. Hertil kommer et mindre antal landbrug mm. VandCenter Syd indvandt totalt omkring 4,5 mill. m 3 i 2012 inden for Odense Vest området i Odense Kommune. Der er tilladelse til at indvinde i alt 4.2 mill. m 3 /år på de tre kildepladser. Overskridelsen skyldes ombygning på Holmehave Kildeplads. Råvand fra Eksercermarken og Bolbro kildeplads bliver behandlet på Hovedværket, inde i Odense C. Eksercermarken Kildeplads er VandCenter Syds ældste kildeplads. Der indvindes fra et højpermeabelt gruslag, hvor boringerne kan yde mere end 100 m 3 /time ved en meget lav sænkning. Der er i øjeblikket (2013) fem aktive indvindingsboringer. VandCenter Syd har på Eksercermarken Kildeplads tilladelse til at indvinde 1.2 mill. m 3 /år. Den faktiske indvinding har dog, efter aftale med Odense Kommune, de seneste år ligget på 2.2 til 2.5 mill. m 3 /år. Overindvindingen ift. tilladelsen vil blive udfaset efterhånden som Bolbro Kildeplads bliver sat i fuld produktion. Desuden har Holmehave Kildeplads været delvis ude af drift i et par år pga. af ombygninger af produktionssystemet. På Eksercermarken Kildeplads har der tidligere (1970 erne og før) været indvundet over 6 mill. m 3 / år. Nitratindholdet på Eksercermarken Kildeplads er ganske lavt og konstant. Sulfatindholdet er ligeledes konstant omkring mg/l. Der er fundet pesticider på Eksercermarken Kildeplads (se tidsserie til højre). Det drejer sig næsten udelukkende om BAM, der med stor sandsynlighed stammer fra anvendelsen af totalukrudtsmidlet Prefix i byområdet. Pejledata fra boringerne på Eksercermarken Kildeplads (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden overordnet er steget i den periode, der er pejlet. Dette skyldes, at indvindingen tidligere har været stor, og at VandCenter Syd har reduceret indvindingen. Sammenhæng mellem indvinding, nedbør og pejlinger på Eksercermarken Kildeplads. 26

27 Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra Eksercermarken kildeplads. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket 27

28 Bolbro Kildeplads Bolbro Kildeplads har 6 boringer, der indvinder fra samme magasin som Eksercermarken, men nogle kilometer længere mod vest. Kildepladsen er dog væsentlig nyere, og de tre vestlige boringer er først taget i produktion i På Bolbro Kildeplads har VandCenter Syd tilladelse til at indvinde 1,4 mill. m 3 /år. Den faktiske indvinding har de sidste år ligget på 0.6 til 1.3 mill. m 3 /år. På Bolbro Kildeplads findes der ikke nitrat i grundvandet, og sulfatindholdet ligger stabilt omkring 50 mg/l (se tidsserier på højre side). Der er ikke fundet pesticider på Bolbro Kildeplads. Pejledata fra boringerne på Bolbro Kildeplads (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden har været konstant i den periode, der er pejlet. Pejleserie for boringer på Bolbro kildeplads. Y-aksen angiver vandspejlets kote. 28

29 Nitrat i råvand Sulfat i råvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra Bolbro kildeplads. Bolbro Kildeplads 29

30 Borrebyværket Borrebyværket indvinder fra én kildeplads omkring vandværket. VandCenter Syd har tilladelse til at indvinde 1.6 mill. m 3 /år fra kildepladsen. Der indvindes fra 4 boringer. Der indvindes dels fra Kertemindemergel, dels fra glaciale sandmagasiner. Inden for de sidste fem år har den aktuelle indvinding varieret mellem ca. 1,27 og 1,62 mill. m 3 /år. 25-års indvindingsoplandet kan ses øverst på højre side. Hovedparten af indvindingsoplandet ligger i Assens kommune, ligesom tre af de fire indvindingsboringer. Assens Kommune er derfor inddraget i gennemførelsen af denne plan for grundvandsbeskyttelse. Der er meget lidt nitrat i det vand, der pumpes ud til forbrugerne. Indholdet ligger på 0-5 mg/l. Indholdet i det rene vand af sulfat er ligeledes stabilt omkring 50 mg/l. Der er fundet pesticider i boringerne på Borreby Kildeplads. Det drejer sig om ét fund af hexazinon i 1998 og ét fund af mechlorprop i 2009 (vist med orange på tidsserien til højre). Endvidere har Vand- Center Syd meddelt, at der i 2013 er fundet Glyphosat i boring Br2. Fundet er ved at blive verificeret og VandCenter Syd er i færd med at vurdere, om forurening skyldes lækage langs borestammen, eller er udbredt i selve magasinet. Der er endvidere fundet BAM i den nu nedlagte boring DGU nr Da den er nedlagt, er analyserne ikke er med på figuren. Pejledata fra vandværkets boringer (se figur nedenfor) viser, at grundvandsstanden overordnet har været konstant til let stigende i den periode, der er pejlet. I boringerne findes der næsten intet nitrat, bortset fra en enkelt boring, hvor indholdet ligger omkring 5 mg/l. Sulfatindholdet i grundvandet er støt stigende, hvilket tyder på, at nitrat bliver trukket ned gennem jordlagene og omdannet, hvorved sulfat frigives. Der er dog formentlig mange hundrede års nitratreduktionskapacitet tilbage, jf. den generelle vurdering af nitratreduktionskapaciteten i Naturstyrelsens redegørelse for Odense vest kortlægningsområde. Sammenhæng mellem indvinding, nedbør og pejlinger 30

31 Nitrat i rentvand Nitrat i råvand Sulfat i råvand Sulfat i rentvand Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i råvandet, der indvindes fra boringerne. Tidsserier: Indhold af nitrat og sulfat i det rene vand, der pumpes ud fra vandværket 31

32 Sårbarhedskortlægningens resultater Jordlagene i Odense Vest kortlægningsområde er opbygget af moræne-aflejringer og mellemliggende sandede smeltevandsaflejringer fra tre istider. Under istidsaflejringerne er det yngste prækvartære lag Kertemindemerglen, der er aflejret i Selandien (ca. 61,6-59,2 mill år siden). Herunder findes Danien-kalk (ca. 66 til 61,6 mill. år siden). Istidens sandaflejringer er for overskuelighedens skyld inddelt i tre overordnede enheder de øvre, mellem og nedre magasiner. Hovedparten af grundvandsindvindingen foregår fra de mellemste magasiner. Der sker en mindre, men dog stadig væsentlig indvinding fra det nedre sandmagasin, og fra hårde, opsprækkede lag i Kertemindemerglen, samt fra Danienkalken. Den overordnede inddeling i tre hovedmagasiner er en forsimpling af virkeligheden, for at gøre det muligt at håndtere geologien i en grundvandsmodel. Det overordnede billede bliver dog sløret af mange lokale variationer, og man kan derfor ikke forvente at finde de tre overordnede magasiner i en aktuel boring. Ligeledes kan grundvandsstrømningen lokalt være anderledes, end beregnet i grundvandsmodellen. Billedet øverst på siden er en udsigt hen over Bolbro kildeplads, der netop indvinder vand fra en begravet dal, der ikke er synlig på overfladen. Flere steder i kortlægningsområdet er der fundet begravede dale. De begravede dale rummer ofte tykke sand og gruslag, der er gode grundvandsmagasiner. En stor del af overfladen i området er formet som et dødis-landskab, der er præget af store højdeforskelle og afløbsløse lavninger (se figur til højre). Geologien i et dødis-landskab er som oftest kompliceret. De øvre magasiner i området består derfor typisk af mange mindre sandmagasiner, der står mere eller mindre i hydraulisk kontakt med hinanden. Grundvandets strømningsvej er meget svær at vurdere i denne type geologi. Lagene under dødislandskabet har en tendens til at være tykkere og mere sammenhængende. Her er det lidt nemmere at vurdere grundvandets strømningsveje. Højdemodel for hele kortlægningsområdet. Den centrale del af området udgøres af et dødislandskab. Mod syd og øst findes lavereliggende ådale med henholdsvis Haarby Å og Odense Å. Mod Nord-Vest afvander Brænde å området omkring Aarup og Vissenbjerg. 32

33 Bolbro Kildeplads Ferskvandsaflejringer Moræneler Smeltevandssand Smeltevandsgrus Kertemindemergel Begravede dale Danienkalk Principskitse af den geologiske opbygning i Odense Vest kortlægningsområde. De angivne boringer findes i området øst for Glam s- bjerg. 33

34 Grundvandet i et magasin vil ofte stå under tryk, hvis der er nogenlunde tætte dæklag over magasinet. Potentialet er den højde grundvandsspejlet vil stige til i en boring, der er filtersat i grundvandsmagasinet Herunder ses potentialekortet for det mellemste magasin i det område, planen dækker. Grundvandet vil strømme fra områder med et højt potentiale til områder med et lavere. Grundvandspotentialet i det mellemste magasin hælder mod nordøst, øst og sydøst inden for området. (Se figur nedenfor). Grundvandet strømmer således ud mod Odense fjord i den nordlige del af området, og mod Odense å i den sydlige del. 34

35 Ved Brændekilde På nogle af VandCenter Syds kildepladser indvindes der fra ekstremt grovkornede lag, der formentlig er dannet som smeltevandsaflejringer tæt på en israndslinje, hvor smeltevandsstrømmen har haft kraft nok til at flytte store sten og blokke. Boringer i denne type aflejringer kan give ekstremt meget vand pr. time, men der er samtidig fare for, at man kan tømme magasinet over tid, hvis man indvinder for meget vand. Vandværket er derfor opmærksom på at indvinde på en bæredygtig måde. 35

36 Nedsivning og udstrømning På kortet herunder kan man se, hvor regnvand kan sive ned til grundvandet (rød farve), og områder, hvor grundvandet siver ud på overfladen eller ud i vandløb (blå farve). Figuren nedenfor viser situationen for de mellemste grundvandsmagasiner. Det fremgår, at der er mulighed for nedsivning til grundvandet i hovedparten af kortlægningsområdet i Odense Kommune. 36

37 Nitrat sårbarhed Ved Brændekilde I Danmark tilføres nitrat hovedsageligt jordoverfladen med gødning. Jordlagene har en vis evne til at omdanne nitrat. Omdannelsen sker hovedsageligt gennem kemiske reaktioner med mineralet pyrit, der findes i de fleste istidsaflejringer. Pyrit omdannes til jern-ioner og sulfat (SO4), der opløses i grundvandet Nitratreduktionsfronten, hvor pyrit er opbrugt, ses ved at jordarterne skifter farver fra rødt og gult til mere grålige nuancer. På figuren nedenfor kan man se dybden til redoxgrænsen. Hvor farven er mest rød, er dybden til redoxgrænsen mere end 7 meter, hvor farven er mørk grøn er dybden kun 0-1 meter. Redoxgrænsen flytter sig ned gennem jordlagene i takt med at pyrit omdannes af ilt og nitrat. Redoxgrænsens vandringshastighed er i området beregnet til at være ca. 500 år/meter i ler og ca. 150 år/meter i sand. Statens vurdering af den konkrete nitratsårbarhed Der er fundet nitrat i grundvandet i området, og Naturstyrelsen har udpeget Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). * De øverste magasiner har relativt mange fund af nitrat over grænseværdien. Disse magasiner er derfor helt generelt nitratsårbare. * I de mellemste magasiner er der ikke mange fund af nitrat, men Naturstyrelsens undersøgelser peger på, at nitrat kan finde ned på et tidspunkt. * I de nedre magasiner er der ingen fund af nitrat, og disse magasiner er ikke sårbare overfor nitrat fra landbruget. 37

38 Lovgivning Retsvirkningerne for grundvandsbeskyttelsesplanen er fastlagt i vandforsyningslovens 13 a-d samt i miljøbeskyttelseslovens 26a. Helt generelt gælder det, at såfremt der ønskes mere sikkerhed mod grundvandstrusler, end gældende lovgivning giver, skal der betales erstatning. I forbindelse med grundvandsbeskyttelsesplanen er det som hovedregel vandværket, der skal betale erstatningerne. Klage Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en indsatsplan kan ifølge Vandforsyningslovens 76, stk. 1, nr. 1 ikke påklages til anden administrativ myndighed. Lovhjemler Kommunalbestyrelsen eller et vandværk kan med hjemmel i Vandforsyningslovens 13 d indgå frivillige aftaler med en ejer om ændring af f.eks. dyrkningspraksis eller andre restriktioner eller evt. salg af hele eller dele af en ejendom. Disse aftaler kan tinglyses med prioritet forud for alle rettigheder i ejendommen. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et alment vandværk at betale de udgifter, en aftale indgået af kommunalbestyrelsen medfører. Vandværket skal dog dels høres, og dels have fordel af aftalen. Miljøbeskyttelseslovens 24 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Bestemmelsen kan anvendes til at udlægge en beskyttelseszone omkring vandværksboringerne. Herudover kan bestemmelsen anvendes, hvis der kan påvises en konkret fare for vandforsyningsanlægget. Det kan enten være en eksisterende aktivitet eller en fremtidig. Forbud eller påbud mod lovlige forhold kan kun gives mod fuldstændig erstatning. Efter Miljøbeskyttelseslovens 26 a kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt, mod fuldstændig erstatning, pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Pålægget kan kun ske, hvis det er nødvendigt, for at opfylde målet med indsatsplanen. Kommunalbestyrelsen kan jf. 36 i Vandforsyningsloven give påbud til den enkelte grundejer om at sløjfe overflødige brønde eller boringer. Påbud udløser i disse situationer ikke erstatning. Ved lovlige forhold udløser påbud og forbud i medfør af Vandforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven fuld erstatning. Erstatningen betales af det vandværk, der har gavn af påbuddet/forbuddet. Revision Planen for grundvandsbeskyttelse vil blive revideret i to situationer. En gang hvert 6. år, parallelt med vandområdeplanerne, vil Odense Kommune vurdere plan for grundvandsbeskyttelse ift. om foranstaltninger og retningslinjer fortsat er relevante. Herudover kan planen revideres, hvis lovgivning eller forudsætninger ændrer sig så meget, at planen ikke længere lever op til formålet. 38

39 Finansiering Referenceliste VandCenter Syds forbrugere bidrager til finansiering af VandCenter Syds investeringer i grundvandsbeskyttelse via den krone pr. m 3, der allerede opkræves til grundvandsbeskyttende aktiviteter. Odense Kommune finansierer selv det øgede ressourceforbrug til tilsyn, påbud mm. der opstår som følge af planen. Brændekilde, Bellinge Øst og Bellinge Vest vandværker kan få udgifter til f.eks. at sløjfe ukendte brønde og boringer i BNBO omkring deres indvindingsboringer. Udgiften til handlingerne betales af vandværkernes forbrugere over vandprisen. Naturstyrelsen 2012: Redegørelse for Odense Vest afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 By og Landskabsstyrelsen 2010: Geologisk forståelsesmodel for Odense Vest Indsatsområde Miljøministeriet: Bekendtgørelse om indsatsplaner, nr af 21. december 2011 Miljøministeriet: Vejledning om indsatsplaner (høring sommeren 2013) Miljøministeriet: Vandforsyningsloven. Miljøministeriet: Borebekendtgørelsen Miljøministeriet: Husdyrloven Miljøministeriet: Miljømålsloven Miljøministeriet: Slambekendtgørelsen Miljøministeriet: Tilsynsbekendtgørelsen Miljøministeriet: Spildevandsbekendtgørelsen Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 70: Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl. Vejledning fra miljøstyrelsen nr. 2, 2007: Boringsnære beskyttelsesområder. Region Syddanmark: Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i

40 Ordforklaring 1o meter fredningsbælte Fredningsbælte, der udlægges om en indvindingsboring som en cirkel med radius 10 m og centrum i boringen. Fredningsbæltet udlægges jf. Borebekendtgørelsens 8. Fredningsbæltet afgrænses typisk med hegn eller beplantning 25 m beskyttelseszone Zonen inden for 25 meter fra boringen udlægges jf 21b i Miljøbeskyttelsesloven. Her må der ikke dyrkes afgrøder, gødes eller sprøjtes. 300 meter beskyttelseszone en zone udlagt som en cirkel med radius på 300 meter og centrum i boringen. Inden for 300 meter zonen må man ikke udlede væsker, der kan forurene grundvandet. 300-års indvindingsopland det område, hvor en vanddråbe i grundvandsmagasinet er op til 300 år om at nå hen til den pågældende indvindingsboring. 25-års indvindingsopland det område, hvor en vanddråbe i grundvandsmagasinet er op til 25 år om at nå hen til den pågældende indvindingsboring. Alment vandværk vandværk, der har til formål at forsyne mere end 10 ejendomme med drikkevand. De fleste er private A.M.B.A. eller I/S. De største en generelt kommunalt ejede A/S. BAM 2,6-dichlorbenzamid, nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (bl.a. solgt under navnene Prefix og Casoron). BAM udvaskes meget let til grundvandet; atrazin med nedbrydningsprodukter samt BAM fra dichlobenil er de hyppigst fundne pesticider i grundvand. Begge er nu forbudte, dichlobenil fra Dichlobenil har været anvendt som totalukrudtsmiddel på gårdspladser og andre udyrkede arealer. Det har også været anvendt omkring vandboringer. (fra BNBO BoringsNært BeskyttelsesOmråde. Et område omkring boringen, der er udpeget i overensstemmelse med Naturstyrelsen vejledning om BNBO. Området vil typisk været et 1-års opland. Inden for BNBO kan kommune udstede påbud og nedlægge forbud mod forurening efter Miljøbeskyttelseslovens 24. DGU nr. Alle boringer i Danmark er indberettet til den nationale boringsdatabase Jupiter. DGU nr. er boringens identitetsnummer i denne database. GCA: Nedbrydningsprodukt af pesticidet Metalaxyl -M. Glyphosat aktivstoffet i totalukrudtsmidler Round-Up. Indsatsområder områder, som staten udpeger i henhold til Miljømålslovens 8a. Indsatsområder er områder, hvor der på baggrund af en vurdering af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af vandressourcen er identificeret et særligt behov for at beskytte drikkevandsinteresser. Indsatsområder svarer arealmæssigt til ION. Indvindingsopland Et indvindingsopland til en boring er defineret som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen. Indvindingsoplandet er endvidere defineret af de strømlinjer, som markerer grænsen mellem vand, der indfanges af indvindingsboringen, og vand der ikke indfanges. (fra Statens Geo0vejledning 2, 2008) ION IndsatsOmråder for Nitrat. Områder, hvor staten v. Naturstyrelsen har vurderet, at der kræves en konkret indsats for at beskytte vigtige grund- 40

41 Ved Bellinge vandsmagasiner mod udvaskning af Nitrat. Områderne anses samtidig for at være generelt sårbare pga. stor grundvandsdannelse og lille dæklagstykkelse. Kildeplads et areal, hvor der står en eller flere boringer tæt på hinanden. LAR Lokal Afledning af Regnvand. Anlæg, hvor regnvand forsinkes eller nedsives, så man undgår at aflede regnvandet til offentlig kloak eller at overbelaste vandløb ved større regnhændelser. Metalaxyl-M: Svampemiddel, der typisk har været anvendt i kartofler. Forbudt i 2011, som følge af konstateret udvaskning fra test-marker. Midlet anvendes desuden til bejdsning af forskellige typer frø. Pyrit (af gr. pyrites (lithos) 'ild(sten)', af pyr 'ild', fordi mineralet slår gnister, når det rammes med en hammer), vidt udbredt, lyst messinggult, uigennemsigtigt mineral med kraftig metalglans. Pyrit krystalliserer kubisk og har sammensætningen FeS2. Det findes både som kornede masser og som veludviklede terningkrystaller. Udsættes pyrit for atmosfærisk luft og vand, oxideres det til limonit (brunjernsten) under frigivelse af svovlsyre. Derfor har sænkning af grundvandsspejlet mange steder i Danmark resulteret i nedbrydning af mineralet og dannelse af okker og forsuring. (uddrag fra Sulfat er et navn for ionen, der beskrives kemisk ved formlen SO4-2 Nitrat Nitrat er et navn for ionen, der beskrives kemisk ved formlen NO3 - Nitratreduktion Nitratreduktion foregår hovedsageligt ved, at aflejringernes indhold af tilgængeligt pyrit, organisk kulstof og ferrojern oxideres, så nitrat i nedsivende vand reduceres til frit kvælstof. Det finder sted i vandmættede, reducerede lag. Der foregår dog også nitratreduktion i den meget overfladenære del af den umættede zone, hvor bl.a. opløst organisk stof har afgørende betydning. (Fra geologisk nyt 01-4) NFI NitratFølsomme Indvindingsområder. Områder, hvor staten v. Naturstyrelsen har vurderet, at grundvandsmagasinerne er særligt følsomme overfor udvaskning af nitrat. OSD Område med Særlige Drikkevandsinteresser. Udpeget i medfør af Miljømålsloven af staten v. Naturstyrelsen. 41

42 42