Kommunen kan etablere forskellige ordninger for kommunens husstande, når forskellen er begrundet i objektive kriterier som forskellige boligtyper.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 2 Udbud af storskraldsindsamling NOTAT: Miljøudvalget Sag nr. 38, bilag 2 Dato: 9. maj 2011 Af: Anja Hoff Hansen & Gorm Falk Nuværende ordninger Lovgrundlag og service Ifølge gældende lovgivning (affaldsbekendtgørelsen og elektronikaffaldsbekendtgørelsen) skal Gladsaxe Kommune have indsamlingsordninger for flere forskellige affaldsfraktioner med henblik på genanvendelse eller forberedelse til genbrug, jvf. tabel 1. En indsamlingsordning kan etableres som en hente- eller en bringeordning. En bringeordning vil sige at borgeren selv fragter sit affald til en genbrugsstation eller til en offentlig opstillet beholder. Ved en henteordning tilbydes borgeren opsamling af affald ved dennes ejendom. Kommunen kan etablere forskellige ordninger for kommunens husstande, når forskellen er begrundet i objektive kriterier som forskellige boligtyper. Erhverv kan ikke benytte ordningen. Gladsaxe kommune har i dag en etableret storskraldsindsamling, hvor flere af de genanvendelige affaldsfraktioner indsamles sammen med stort og småt brændbart, samt pvc og andet deponeringsegnet affald. Storskraldsordningen omfatter egentlig to forskellige ordninger, målrettet de forskellige boligtyper: En ordning primært målrettet parcel- og rækkehuse, hvor borgerne får afhentet deres brændbare og genanvendelige affald på faste afhentningsdage hver 14. dag (ruteordning). Mindre etageboliger kan benytte ordningen. En ordning, hvor der evt. anvendes store containere til de forskellige fraktioner, og som tømmes efter behov (via rute-, eller ringeordning). Denne ordning henvender sig primært til etageboliger, men enkelte tæt/lav bebyggelser med faste opsamlingssteder benytter også denne ordning. Derudover har kommunen en kubeordning for fraktionerne glas, papir og batterier, jvf. tabel 1. Kubeordningen hører under den omtalte bringeordning. Kuberne er opstillet på offentlige eller private grunde, men kan uanset placering benyttes af alle kommunens borgere. I Gladsaxe kommune er der opstillet 204 glaskuber, 243 papirkuber og 57 batteristandere. Alle borgere i Gladsaxe Kommune har i sit nærmiljø en kubestandplads. Store boligselskaber har som regel alle kubeordninger på egen grund. J. nr Ø22 1

2 Tabel 1. Oversigt over Gladsaxe Kommunes indsamlingsordninger Fraktion Kom- Gladsaxe munens ordning Lovkrav ifølge affaldsbekendtgørelsen Henteordning (H) / bringeordning (B) Stort brændbart Nej Storskraldsordning H Småt brændbart Nej Storskraldsordning H Plastemballage Ja Storskraldsordning H Metalemballage Ja Storskraldsordning H Pap Ja Storskraldsordning H Elektronik Ja Storskraldsordning H PVC Ja Storskraldsordning H Batterier Ja Kubeordning B Glas Ja Kubeordning B Papir Ja Kubeordning B Økonomi i ordningen Udgifterne til Gladsaxe Kommunes storskraldsordning og kubeordning finansieres solidarisk af kommunens borgere. Det vil sige, at en husstand i et parcel- og rækkehus betaler det samme som en husstand i en etagebolig. Ligeledes betaler man til ordningen, uanset om man benytter ordningen eller ej eller hvor ofte. I budget 2011 koster Storskraldsordningen koster i gennemsnit 166 kr./husstand. Når udgiften opgøres på den enkelte boligtyper, er udgiften pr. husstand i etageboliger 18 % billigere end en husstand i et parcel- og rækkehus. For parcel- og rækkehuse omfatter ordningen afhentning hver 14. dag, svarende til ca. 26 afhentninger pr. år. For etageboliger omfatter ordningen afhentning efter behov. Nogle etageboliger benytter sig af ordningen hver uge andre kun få gange om året. Kubeordningen 94 kr. pr./husstand Brugerundersøgelsen Serviceniveauet i storskraldsordningen må siges at være relativt højt i Gladsaxe Kommune. Højt serviceniveau betyder, at det er nemt at komme af med affaldet. Brugerundersøgelse 2010 viser at borgerne i Gladsaxe Kommune generelt er meget tilfredse med ordningen og at mange borgere bruger ordningen. 82 % af etageboligerne og 38 % af parcel- og rækkehusene benytter storskraldsordningen mere end 6 gange om året. Etageboligerne oplever det dog problematisk i forhold til ringeordningen, at der flere gange J. nr Ø22 2

3 er opstået tilfælde, hvor affaldet ikke er afhentet på det aftalte tidspunkt. 78 % af de adspurgte parcel- og rækkehuse er af den opfattelse at 14. dages tømninger passer fint til deres husstand. Kun 14 % af parcel- og rækkehusene benytter sig slet ikke af ydelsen. Flertallet af husstandene er bekendt med at de kan aflevere deres pap og plastemballage til storskraldsindsamlingen og at affaldssortering er vigtigt eller meget vigtigt. Gladsaxe kommunes kubeordning giver ligeledes borgerne en relativ høj service. Brugerundersøgelsen 2010 viser tilfredshed med ordningen blandt borgerne. Ca. 80 % af alle husstande i kommunen afleverer glas/papir til kubestandpladsen mere end 6 gange om året. Mere end 9 ud af 10 husstande mener, at kubestandpladsen er placeret tilstrækkelig tæt på deres husstand. Undersøgelsen viser desuden, at der ikke er flertal blandt kommunens husstande for at få egne beholdere til papir og glas. Mængder Der ses variation i de indsamlede mængder fra storskraldsindsamlingen og kommunens kubeordning i perioden fra 2006 til Enkelte affaldsfraktioner viser en tydelig stigning i indsamlet mængde gennem perioden (småt brændbart og plast), andre fraktioner viser et umiddelbart fald i de indsamlede mængder (stort jern og papir). Nogle fraktioners indsamlede mængder svinger både op og ned i perioden (stort brændbart, pap, deponering, elektronik og glas), jf. tabel 2 og 3. En lignende variation i indsamlingsmængder ses fra Gladsaxe Kommunens genbrugsstation. På baggrund af By- og Miljøforvaltningens erfaringer med registrering af mængder og forvaltningens opfattelse af nogle umiddelbart for lave værdier, kan det tænkes, at ikke alle værdierne afspejler de faktiske indsamlede mængder. Forvaltningen tager derfor forbehold for evt. fejl i de registrerede indsamlingsmængder. Tabel 2. Storskraldsindsamling År Stort brændbart (ton) Småt brændbart (ton) Pap (ton) Plast (ton) 1 0,22 1,340 1,35 Stort jern (ton) Småt jern (ton) Deponering (ton) Elektronik (ton) J. nr Ø22 3

4 Tabel 3. Kubeordning År Glas (ton) Papir fra kubeordning (ton) Papir fra etageboliger (ton) Papir total (ton) Indsamlingsmål i forhold til Affaldsplan ( ) I den nuværende affaldsplan er der fremsat forskellige mål for indsamling af pap, papir, plast og glasemballage fra husholdningerne. Pap og papir Undersøgelser fra 2008 viste at indsamlingspotentialet for pap og papir er 193,5 kg per husstand. I følge Affaldsplan er målet for indsamling af pap og papir, at den skal udgøre 75 % af potentialet senest i I henholdsvis 2007 og 2010 indsamlede Gladsaxe Kommune 68 % og 57 % af potentialet. Flere faktorer har betydning for faldet i den indsamlede mængde. Affaldsmængderne er generelt faldet i de senere år og en lignende tendens ses hos de øvrige kommuner i Vestforbrændings opland. I dag vælger flere og flere husstande at sige nej tak til husstandsomdelte reklamer. En sådan fravælgelse betyder en årlig reduktion på ca. 60 kg papir i den indsamlede mængde per husstand. Dette må siges at have en væsentlig indvirkning på de samlede indsamlingsmængder. I dag har ca. 30 % af husstandene i Gladsaxe Kommune fravalgt de husstandsomdelte reklamer og tallet forventes at blive en del højere i løbet af de kommende år. I maj 2011 deltager Gladsaxe Kommune i samarbejde med Vestforbrænding i en kampagne, der skal få husstandene til at sige nej tak til reklamerne. Hvis yderligere 30 % af husstandene fravælger de hustandsomdelte reklamer vil kommunen kunne spare miljøet for minimum 500 tons CO 2 om året. Hvis disse husstande helt dropper reklamerne og heller ikke læser dem på nettet vil tallet i stedet være 900 tons CO 2 om året. Målet ifølge Affaldsplan vil derfor ikke kunne opfyldes, med mindre indsamlingspotentialerne justeres. Glas I følge Affaldsplan skal indsamling af glas øges med omkring 25 % i planperioden. I 2008 blev der indsamlet ca tons glasemballage fra husholdninger og lignende mængder blev indsamlet i 2010 fra de opstillede glaskuber og fra genbrugsstationen. Målet i følge Affaldsplan vil derfor højst sandsynligt ikke kunne opnås. Det er sandsynligt, at de tal der har ligget til grund for beregningerne i Affaldsplan ikke har været gode nok. Der blev i Affaldsplanen også gjort opmærksom på, at der var en vis usikkerhed med tallene. I sammenligning med de øvrige kommuner i Vestforbrændings opland er indsamlingsmængderne hos Gladsaxe Kommune pæne, jvf. kommende afsnit Benchmarking Plast J. nr Ø22 4

5 Det er igen svært at relatere de indsamlede mængder i forhold til indsamlingspotentialet. Men hvis vi kigger på de konkrete indsamlede mængder, er plast en af de fraktioner, hvor indsamlingsmængderne er steget fra 2006 til nu. Dette kan skyldes borgernes øgede kendskab til at plastemballage ikke skal smides i dagrenovationsbeholderen, men indsamles til genanvendelse sammen med storskrald. Dog har forvaltningen opfattelse af, at der stadig er et stort plastpotentiale hos borgerne, der kan indsamles til genanvendelse i stedet for at sendes til forbrænding. Benchmarking Som beskrevet ovenover kan det være svært at danne sig et billede af hvor god Gladsaxe Kommune er til at indsamle genanvendeligt affald, når indsamlingspotentialerne er forældede og ikke opdaterede. Det er derfor relevant at lave en benchmarking af Gladsaxe Kommunes affaldshåndtering i forhold til de øvrige kommuner i Vestforbrændings opland. Figur 1 viser antal kg indsamlet i 2009 af fraktionerne papir, pap og glas hos de 18 kommuner i Vestforbrændings opland. Figur 1 Vallensbæk Hillerød Brøndby Høje-Taastrup Gentofte Albertslund Glostrup Ballerup Rødovre Lyngby- Frederikssund Ishøj Gladsaxe Herlev Furesø Gribskov Egedal Halsnæs Papir Pap Glas Gribskov Egedal Herlev Halsnæs Frederikssund Albertslund Brøndby Rødovre Glostrup Vallensbæk Ishøj Høje-Taastrup Furesø GLADSAXE Lyngby-Taarbæk Gentofte Ballerup Hillerød Lyngby-Taarbæk Herlev Furesø Gentofte Albertslund Rødovre GLADSAXE Høje-Taastrup Hillerød Brøndby Glostrup Gribskov Ballerup Frederikssund Egedal Vallensbæk Ishøj Halsnæs Det ses af figurerne, at Gladsaxe Kommune opnår det bedste resultat for glas i forhold til de øvrige kommuner, mens det umiddelbart største forbedringspotentiale findes på indsamlingerne for papir og pap. Hvad skyldes sidstnævnte? Er der flere borgere i Gladsaxe Kommune der er tilmeldt reklamer nej tak, eller bliver pappet og papiret ikke afleveret til genanvendelse, men derimod afleveret som dagrenovation eller småt brændbart ved storskraldsindsamlingen eller til genbrugsstationen. Gladsaxe kommune deltager i øjeblikket i en undersøgelse foretaget af Econet, hvor man kigger på indholdet i dagrenovationsbeholderne hos 200 Gladsaxe borgere. Når undersøgelsen er færdig, vil man have en idé om omfanget af fejlsorteringen og hvor stor en mængde af de genanvendelige fraktioner man vil kunne hente fra dagrenovationen ved korrekt affaldssortering. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejdere, der indsamler storskrald i Gladsaxe Kommune afhænger blandt andet af mængden, vægten, størrelsen og formen på det henstillede affald, samt de mekaniske hjælpemidler medarbejderne har til rådighed. I parcel- og rækkehuse og i etageboliger hvor der ikke er opstillet materiel til de mindre affaldsfraktioner (plastemballage, metalemballage, småt elektronik og småt brændbart) skal borgerne sætte det fraktionsopdelte affald frem i klare plastsække på jorden, som herefter ind- J. nr Ø22 5

6 samles og placeres på renovationsbilen. Disse sække, bundtet pap og andet hensat affald på jorden betyder mange løft under knæ- og over skulderhøjde for renovationsmedarbejdere. Løft med genstande under 3 kg i de nævnte stillinger er ikke sundhedsskadelige. Løft med genstande mellem 3 og 16 kg er i risikozonen og flere faktorer skal vurderes for at afgøre den samlede belastning og risiko for medarbejdere. Løft omkring 16 kg er kun acceptabelt for medarbejdere, hvis det udføres under optimale forhold. Løft med genstande over 16 kg er klart sundhedsskadelige og der skal umiddelbart træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen. I Gladsaxe Kommune må borgerne sætte sække frem der vejer op til 20 kg. Fremtidige ordninger I forbindelse med nyt udbud af kommunens indsamlingsordninger kan byrådet vælge at ændre på de nuværende ordninger. Som det blev nævnt i bilag 1, er det kommunens forpligtelse at søge at øge indsamlingen af affaldstyper der enten kan genbruges eller genanvendes. De seneste års erfaringer fra såvel udlandet som Danmark viser entydigt, at mængden af genanvendelige materialer der kan indsamles og dermed flyttes opad i affaldshierarkiet kan øges ved fokusering på bedre kildesortering hos borgerne. I følge Vestforbrænding er 18 % af affaldsmængden i dagrenovationen genanvendelige materialer. Der er altså et meget stort genanvendeligt potentiale i dagrenovationen. Set i betragtning af de mængder der indsamles som dagrenovation, er der altså her tale om en stor andel af indsamlingspotentialet, der i dag ikke udnyttes til genanvendelse men i stedet forbrændes på grund af dårlig kildesortering, jf. figur 2. Figur 2 Sammensætning af dagrenovation 2% 16% 10% 2% 2% Papir 1% Pap 1% Flasker og glas Metalemballage 20% Plastfolier Plastflasker Madaffald Haveaffald 4% 42% Rest 1 Rest 2 (Kilde: Vestforbrænding) Forvaltningen er ligeledes af den opfattelse, at der også sker fejlsortering i forbindelse med storskraldsindsamlingen hos en del borgere. Småt brændbart hentet i klare sække gemmer på flere af de genanvendelige fraktioner f.eks. pap, papir og plast. Disse fraktioner køres derfor til forbrænding i stedet for at være blevet kildesorteret korrekt hos borgeren og efterfølgende indsamlet og kørt til genanvendelse. J. nr Ø22 6

7 Der er flere veje frem til at opnå en bedre kildesortering hos borgerne; bedre service og mere information, nye beholderløsninger osv. I overvejelser om hvorledes Gladsaxe kommunens fremtidige indsamlingsløsninger skal være for de omtalte fraktioner, skal der vælges den bedst mulige løsning, hvor følgende punkter bør indgå i overvejelserne: Indsamle affaldsmængder, så tæt som muligt på indsamlingspotentialet Service over for borgerne Miljø Økonomi Arbejdsmiljø Tabel 4 og 5 indeholder mulige forslag til ændringer af de nuværende ordninger. Forslagene er sat op i forhold til om ændringen vil have en positiv eller negativ indvirkning på ovenstående punkter. I tabel 4 er ændringerne af mindre karakter og vil ikke kræve en længere indkøringsperiode. Følgende ændringsforslag diskuteres i tabel 4: Ændring af tømmefrekvens reducering forøgelse Mere information flere kampagner om korrekt kildesortering sms/ -service vedr. afhentningstidspunkt I stedet for sække/bundter med en maksimumvægt på 20 kg må borgeren kun hensætte sække/bundter der vejer under 10 kg Afskaffelse af småt brændbart i storskraldsindsamlingen Tabel 5 indeholder forslag, der vil betyde markante ændringer for borgerne og for de nuværende ordninger. Før forslag i tabel 5 kan vedtages, er der flere ting der skal undersøges yderligere og afklares. Følgende ændringsforslag diskuteres i tabel 5: Indsamling af de genanvendelige fraktioner i beholder(e) hos parcel- og rækkehuse Indsamling af genanvendelige fraktioner i beholdere hos etageboliger Efterfølgende sortering af de genanvendelige fraktioner J. nr Ø22 7

8 Tabel 4 Forslag til evt. ændring af nuværende storskraldsordning Baggrund Service Miljø Økonomi Arbejdsmiljø Forvaltningens synspunkt Ændring af tømmefrekvens: Det forudsættes at antallet af afhentninger er proportionel med totalmængden af indsamlet affald til genanvendelse og omvendt proportionelt med borgerens egen transport til genbrugsstationen. Den økonomiske merudgift vil ikke kunne opvejes af en marginalt større indsamling. Reducering Serviceforringelse, da borgerne synes at nuværende afhentningshyppighed er passende ifølge Brugerundersøgelse Forøge biltrafik til genbrugsstationen og dermed CO 2 udledningen. Vil reducere mængden af affald til genanvendelse. Vil reducere udgifterne væsentligt med f.eks. en månedlig afhentning i stedet. Ingen effekt. Forøgelse Marginal serviceforbedring, da borgerne er meget tilfredse med nuværende ordning ifølge Brugerundersøgelse Vil forøge mængden af affald til genanvendelse. Vil reducere biltrafik til genbrugsstationen og dermed reducere CO 2- udledningen. Forøger udgifterne væsentligt med f.eks. en ugentlig afhentning i stedet. Ingen effekt. Øget trafik med renovationsbil og dermed forøget CO 2 udledning. J. nr Ø22 8

9 Mere information Flere kampagner om korrekt kildesortering Undersøgelser viser at der henkastes genanvendeligt affald i dagrenovationsbeholderne og i småt brændbart til storskraldsindsamlingen. Ingen effekt. Vil øge kildesorteringen og mængden af det genanvendelige affald. Ingen effekt (inkluderet i det nuværende informationsbudget) Ingen effekt. Øger kendskabet til korrekt kilde/affaldssortering og vil motivere borgerne til at sortere og dermed øge mængden af genanvendeligt affald. SMS/ -service vedr. afhentningstidspunkt Efterspørges af borgerne i Brugerundersøgelse 2010 og er i dag indført af mange kommuner. Borgerne anser informationen som en god service. Reducere biltrafik til genbrugsstationen grundet forglemmelse om afhentningstidspunkter og dermed reducere CO 2 udledningen. Der vil være etableringsomkostninger og efterfølgende driftsomkostninger. Ingen effekt. SMS/ -service bør indføres. ; bekræfte afhentningstidspunkt overfor viceværter og dermed reducere misforståelser omkring afhentningstidspunktet mellem vicevært og renovatør (problem i følge Brugerundersøgelse 2010). I stedet for sække/bundter med en maksimumvægt på 20 kg må borgeren kun hensætte sække/bundter der vejer under 10 kg. Nuværende vægtgrænse af sække og bundter kan resultere i at kommunens indsamling giver problemer for renovatøren med at overholde arbejdstilsynets regler. Nogle borgere skal bruge flere plastsække, men dette må anses for at være en ganske lille serviceforringelse. Inge effekt. Ingen effekt. Bedre arbejdsmiljø for renovationsmedarbejdere. Forvaltningen er af den opfattelse, at flertallet af borgere henstiller sække/bundter der i vægt er langt fra de 20 kg, så ændringen vil i praksis ikke betyde ret meget. Afskaffelse af småt brændbart i storskraldsindsamlingen Sække med hensat småt brændbart indeholder ofte affaldsfraktioner der burde være kildesorteret i de genanvendelige fraktioner. Vil af borgerne blive betragtet som en stor service forringelse. Kan øge biltrafikken til genbrugsstationen og dermed CO 2-udledningen. Vil øge kildesorteringen og mængden af det indsamlede genanvendelige affald. Vil reducere indsamlingsomkostningerne for storskraldsindsamlingen. Vil reducere antallet af løft under knæ og over skulderhøjde. Det bør overvejes at afskaffe afhentning af småt brændbart i storskraldsordningen. Det kan afleveres som dagrenovation og korrekt sorteret småt genanvendeligt affald ved storskraldsindsamlingen. J. nr Ø22 9

10 Tabel 5 Forslag til evt. ændring af nuværende storskraldsordning Baggrund Service Miljø Økonomi Arbejdsmiljø Forvaltningens synspunkt Indsamling af de genanvendelige fraktioner i beholder(e) hos parcel- og rækkehuse Øget opmærksom og lovkrav om korrekt affaldssortering har ført til forskellige løsningsmodeller, med henblik på at kunne optimere indsamlingsmængder, samt gøre det nemmest muligt at kildesortere. I det sydlige Sverige har man indenfor de sidste år introduceret beholdere, der indeni er opdelt i fire separate kamre. I Danmark begynder disse såkaldte 4-kammer beholdere også at finde deres udbredelse. Herlev Kommune har vedtaget at indføre 4-kammer beholdere til de genanvendelige fraktioner pr og Hvidovre Kommune kører i øjeblikket forsøg med 4- kammer beholdere til de genanvendelige fraktioner hos et antal husstande. Vestforbrænding er i gang med at forberede en ny fællesordning for 4- kammer beholdere. Et arbejde, som Gladsaxe Kommune deltager i, Vil efter indkøring være en væsentlig serviceforbedring, idet sortering vil blive lettere for borgerne. De skal ikke længere opmagasinere deres affald indtil afhentning, men kan lægge det i beholderen med det samme, lige som de i dag gør med dagrenovationen. Hvis beholderne ikke skal sættes frem til fortov skal borgerne ikke længere huske på afhentningstidspunkter. Borgerne vil ikke bryde sig om at have meget materiel opstillet på egen grund (brugerundersøgelsen 2010). Derfor afhængigt af hvilken beholdertype der vælges (en-kammer, tokammer eller 4- kammer) og antallet af fraktioner der skal indgå i ordningen og dermed antallet af beholdere hos den enkelte husstand, vil det af nogle borgere blive betragtet Mængden af de indsamlede genanvendelige fraktioner vil stige. Beholdere vil kunne reducere skårprocenten for glas. Afhængigt af hvilke fraktioner der indsamles fra beholderne. Hvis f.eks. papir og glas indgår, vil den nuværende kubeordning kunne reduceres og hermed opnås en besparelse. En forøgelse af indsamlede mængder til genanvendelse vil evt. forøge indtægten ved salg af disse fraktioner (afhænger af de indgåede aftaler med behandlingsstederne og af fraktionen) Forøger udgifterne til indsamling En 4-kammer beholderen er dyr at erhverve, da der p.t. er patent på beholderen Tømning af 4-kammer beholdere kræver særlige biler, der kan være dyre i anskaffelse og i drift. Indsamlingseffektiviteten er forholdsvis lav for disse biler. Vil forbedre arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejdere, da man vil kunne undgå mange løft under knæhøjde og over skulderhøjde. Forvaltningen er af den opfattelse, at for at kunne forøge de indsamlede mængder til genanvendelse skal der ske en korrekt kildesortering af affaldet så tæt som muligt hos borgeren. Indsamling af genanvendelige fraktioner bør ske i beholdere. En fælles 4- kammerordning hos Vestforbrænding vil give kommunen stordriftsfordele. Men Gladsaxe Kommune skal stadig selv have en selvstændig indsamlingsordning af de genanvendelige fraktioner fra etageboliger. J. nr Ø22 10

11 sammen med Gentofte, Herlev og Hillerød Kommune. Det er Vestforbrændings opfattelse, at deltagende kommuner vil kunne indføre ordningen langt mere effektivt og billigere i en stordrift. Med en ny fællesordning vil kommunerne kunne købe en grundydelse hos Vestforbrænding, og efter egne behov og ønsker tilkøbe yderligere ydelser. som en serviceforringelse Det antages at afhentningshyppigheden reduceres i forhold til den nuværende ordning og at borgerne selv skal sætte deres beholder/e frem til fortov. Såfremt borgeren glemmer dette, er der lang tid til næste afhentning og borgeren får derved problemer med sin kildesortering på grund af fyldte beholdere. Indsamling af genanvendelige fraktioner i beholdere hos etageboliger Etageboliger har i dag individuelle løsninger med hensyn til om der er opstillet materiel til de genanvendelige fraktioner og til hvilke. Opstillet materiel til indsamling vil forøge kildesortering og dermed mængden af det indsamlede genanvendelige affald. Gør det nemmere for borgerne at kildesortere og lettere for viceværter at håndtere affaldet. Evt. økonomiske omkostninger for etageboliger i form af materielanskaffelse. Mængden af de indsamlede genanvendelige fraktioner vil stige. En forøgelse af indsamlede mængder til genanvendelse vil evt. forøge indtægten ved salg af disse fraktioner (afhænger af de indgåede aftaler med behandlingsstederne og af fraktionen). Der vil være øgede administrationsomkostninger. Vil forbedre arbejdsmiljøet væsentligt for renovationsmedarbejdere, da man vil kunne undgå mange løft under knæhøjde og over skulderhøjde. Efterfølgende sortering af de genanvendelige fraktioner Et alternativ til kildesortering. Borgerne skal ikke kildesortere deres genanvendelige affald. F.eks. kunne borgerne have en beholder stående til de genanvendelige fraktioner eller til nogle af fraktionerne. Ved afhentning bliver affaldet først kørt til en sorteringsstation hvor det deles i de forskellige affaldsfraktioner. Derefter videresendes det til genanvendelse i de enkelte fraktioner. Vil formentlig blive opfattet som en klar serviceforbedring, at borgere ikke selv skal sortere fraktionerne til aflevering i storskraldsordnigen. Vil evt. reducere antallet af beholdere opstillet hos borgeren. Vil øge mængden der indsamles til genanvendelse og nedsætte affaldsmængden til forbrænding. Det vil være meget dyrt at indføre efterfølgende sortering. Skal undersøges nærmere. Den økonomiske merudgift vil umiddelbart ikke kunne opvejes af den større mængde der indsamles. Ingen kommuner i Vestforbrændings opland har en sådan ordning. J. nr Ø22 11

12 Konklusion By- og Miljøforvaltningen er af den opfattelse, at den bedste affaldssortering opnås gennem kildesortering hos borgerne og at også borgere i Gladsaxe Kommune kan blive meget bedre til at sortere deres affald. Grunden til at mange borgere ikke får sorteret deres affald korrekt er manglende viden omkring kildesortering, på trods af informationskampagner. Men der er også borgere der fravælger at sortere, da de synes det er for besværligt at sortere affaldet og komme af med det i kommunens nuværende ordninger. Det er vigtigt at nævne, at for at opnå bedst mulige resultater med kildesorteringen, skal borgerne selv kunne se meningen med affaldssorteringen og have det som eget mål at genbruge ressourcer og skåne miljøet. Det er ikke nok, at kommunen påtvinger dem kildesortering og slet ikke med besværlige løsninger. Ved at indføre en beholderløsning til de genanvendelige fraktioner, vil det blive nemmere for borgerne at sortere affaldet og beholderen vil også være med til at tydeliggøre over for borgerne, at affaldet skal kildesorteres. Mange borgere vil skulle vende sig til at have mere materiel opstillet på egen grund. Der er heller ikke nogen tvivl om, at en fjernelse af småt brændbart fra storskraldsindsamlingen vil medføre en bedre kildesortering og en reduktion i fejlsorteringer. Korrekt sorteret småt brændbart kan i stedet komme i dagrenovationsbeholderen. Hvorvidt man vil fjerne denne service overfor borgeren skal diskuteres nøje, da det af borgeren vil blive betragtet som en væsentlig serviceforringelse. Det er forvaltningens opfattelse, at en kombination af en beholderløsning til genanvendeligt affald og samtidig fjernelse af småt brændbart fra storskraldsindsamlingen vil øge indsamling af genanvendelige materialer mest. By- og Miljøforvaltningen ønsker en tilkendegivelse fra miljøudvalget om, hvorvidt der skal arbejdes videre med de mulige større ændringer af storskraldsindsamlingen til det kommende udbud i 2012, eller om forvaltningen blot skal foretage mindre ændringer af de nuværende ordninger og i så fald hvilke. J. nr Ø22 12