2. grundsten og tilgang for handicapområdet frem mod 2017

Transkript

1 Notat fra FTR erne i Styregruppen vedr. Udvikling og omstilling på handicapområdet (med forvaltningens svar) 1. indledning Vi anerkender selvfølgelig både baggrunden for arbejdet og de udfordringer/problemer det giver. Vi har dog generelt svært ved at se planen som meget andet end en spareøvelse, pænt pakket ind i de smukke ord udvikling og omstilling. 2. grundsten og tilgang for handicapområdet frem mod 2017 Som udgangspunkt er vi fra medarbejdersiden selvfølgelig helt med på at vi fremmer borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Vi anerkender og fremmer, at den enkelte borger har mulighed for at tage ansvar for eget liv og egen livskvalitet. Vi er også med på, at for nogle borgere er der tale om en rehabiliterende indsats, med det fokus at genvinde tabte færdigheder. Men vi er bekymrede for, at med det fokus der er på rehabilitering, ud fra Marselisborg centrets tilgang som er en ren somatisk tilgang, ja så glemmer vi, at for mange af vores borgere er det ikke en sygdom de har. Det er et medfødt eller erhvervet handicap som vi skal kompensere dem for som samfund, jvf. Handicapkonventionen. Heldigvis bliver der gjort opmærksom på i planen at der findes tre forskellige typer af støtte: støtte af udviklende karakter Støtte af vedligeholdende karakter Støtte af kompenserende karakter Uden den differentiering ville det heller ikke give mening at snakke om rehabilitering/ habilitering og hvor man kan gøre ting anderledes. Men der tages meget kraftigt udgangspunkt i den plan, der blev lavet for udvikling af socialpsykiatrien og den rent somatiske tilgang som Marselisborg centret har til rehabilitering. Og deri ligger der en fare, da indsatsen overfor psykiatriens borgere ikke automatisk kan overføres på mennesker med medfødte handicaps. Det er med de briller på at handleplanen for udvikling og omstilling for handicap området skal læses og kommentarerne fra medarbejdersiden skal forstås. 1

2 I processen frem mod det dokument, som I som folkevalgte sidder med nu og skal tage stilling til, har der været nedsat 6 arbejdsgrupper der skulle komme med ideer til udvikling og omprioritering på handicapområdet. De 6 arbejdsgruppers resultater er blevet bearbejdet af forvaltningen og blevet til en række anbefalinger. De anbefalinger vil vi fra medarbejdersiden gerne kommentere på punkt for punkt. Vi håber selvfølgelig at I folkevalgte, vil give jer tid til at læse hvad vi som medarbejdere i handicapafdelingen tænker om det her, både ud fra borger perspektivet, men selvfølgelig også ud fra medarbejder perspektivet. 3. styrket samarbejde mellem borger, udfører og myndighed. Her er vi meget enige i, at et styrket samarbejde mellem udfører(dem der leverer arbejdet) og myndighed(dem der bestiller arbejdet) er en forudsætning for at det i det hele taget kan lykkes at udvikle handicapområdet. Vi ser dog en bekymring i en for hyppig opfølgning, da det vil kræve mere tid til dokumentation. Det skal være klart hvad målet med vores arbejde er, og det skal være klart hvilken af de 3 typer af støtte der er tale om. Der kan selvfølgelig godt være tale om alle 3 typer af støtte til den samme borger, men det skal være tydeligt i indsatsmålene, hvilken type støtte vi snakker om.. Visitationsmodellen må meget gerne være en tilbagevenden til den model vi brugte for snart 10 år siden. Det var netop et matchningsforum hvor både medarbejder, leder og rådgiver sad om det samme bord og matchede borgerne med de tilbud der var. Hvad angår opfølgning og dokumentation er det vigtigt at det er let og ikke tidskrævende at bruge. Den her udvikling og omstilling tilføre jo ikke flere penge til området, så opfølgning og dokumentation må ikke æde mere af den tid der rettelig er til borgeren. Hvad angår investeringer på myndighedssiden altså flere rådgivere, mener vi at det er svært at forholde sig til, samtidig med reduktioner for over 50 millioner på udføresiden. Vi har ganske enkelt ikke brug for flere kolde hænder i den her organisation. Så at man sammenlagt ønsker at bruge 10 millioner ekstra over de næste år på det her kan vi ikke bakke op om. 2

3 Der arbejdes i øjeblikket på at udvikle et dokumentationsværktøj i handicapafdelingen, som understøtter arbejdet med at omsætte og følge op på de opstillede indsatsmål i det praktiske arbejde med borgeren. Dokumentationsværktøjet bliver udviklet i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere fra de fem fagcentre. Udgangspunktet for arbejdet har været at udvikle et bedre og mere systematisk dokumentationsværktøj, som ikke er mere tidskrævende end de eksisterende. Investeringen på de 10 mio. kr. omfatter både kompetenceudvikling af medarbejderne på tværs af myndighed og udfører, udviklingsforløb til de ledere, som skal facilitere hele udviklings- og omstillingsprocessen samt investeringer i visitationen med henblik på at sikre målrettede og sammenhængende forløb for borgeren. Det forventes, at investeringen vil tjene sig ind som følge af en ny og mere rehabiliterende/habiliterende tilgang til borgeren. 4. målrettet rehabiliterende/habiliterende bostøtte Afgrænsede forløb og forebyggende hurtig indsats Vi tænker det giver god mening, at der fra starten af i et nyt støtteforløb bliver gjort opmærksom på, at der er en stopdato for støtten. Det vil give borgeren en fornemmelse for, at det her er en målrettet, midlertidig indsats og at den kan stoppes eller ændres hvis det giver mening. Det kan selvfølgelig ændres til en fortsat støtte såfremt det er nødvendigt. Gruppebostøtte Vi tænker at gruppebostøtte er en mulighed der skal arbejdes med. Det skal dog være ud fra interessefællesskaber blandt borgerne at gruppebostøtte skal opstå. Det kunne måske tænkes ind i de uvisiterede væresteder og i støttecentrerne? Som det fremgår af serviceniveauet for bostøtte efter Servicelovens 85 er det myndighed, som sætter rammerne for støtten, mens udfører har metodefrihed i forhold til, hvordan støtten gives. I forhold til gruppebostøtte betyder det, at grupperne sammensættes ud fra udførerens faglige vurderinger og viden om den enkelte borgers interesser og behov. Tanken er, at gruppebostøtten kan foregå på uvisiterede væresteder og støttecentre i det tilfælde, hvor det er muligt. 3

4 Virtuel bostøtte Vi har svært ved at se hvordan den virtuelle støtte skulle være en udvikling af området, set ud fra borger perspektivet. Dog kan det ved nogle af vores borgere give mening i kortere perioder. Det er dog mest i forhold til de bedre af borgerne og i et træningsperspektiv det vil kunne bruges. Den personlige kontakt og relationen er stadig et bærende element i arbejdet, men den kontakt forsvinder helt i den virtuelle verden. Tryghedsskabende foranstaltninger nævnes som en fordel ved den virtuelle støtte, samt at der kan gives en mere fleksibel støtte på alle tider af døgnet. Vi tillader os at stille et stort spørgsmålstegn ved det tryghedsskabende i, at snakke med en anden person via en Ipad. Det vil jo også give øgede udgifter hvis bostøtte medarbejderne skal til at arbejde på alle tider af døgnet. Vi kan frygte at man vil lave nogle store investeringer i IT udstyr, for derefter at finde ud af at ingen vil bruge det. Den virtuelle støtte skal sikre borgeren en hurtigere og mere målrettet støtte, først og fremmest som supplement til den individuelle og/eller gruppebaserede støtte, men i nogle tilfælde som erstatning for den almindelige støtte i perioder eller fase af et forløb. Tanken er, at virtuel støtte om natten vil kunne leveres fra botilbud med nattevagt. Der vil således ikke være tale om, at bostøttemedarbejdere skal arbejde på alle tider af døgnet. Det er vigtigt, at den virtuelle støtte bliver udviklet i tæt samarbejde med den praksis, som støtten skal fungere i. Dette skal sikre bæredygtige løsninger, som er tilpasset de enkelte målgrupper. Der vil derfor blive iværksat pilotprojekter i udvalgte bostøttetilbud på tværs af handicapafdelingen og i samarbejde med Innovationsenheden. Dette for at undgå, at der bliver investeret udstyr, som ikke kan anvendes efter hensigten. Opsamling Ud fra kendskabet til de forskellige typer af handicap som borgerne har, er det vigtigt at sige, at der er forskel på om det er et menneske med et medfødt handicap eller det er en borger med et erhvervet handicap eller en psykisk lidelse. 4

5 Eller sagt på en anden måde: Der er forskel på om det er et menneske med en grad af udviklingshæmning eller om det er en borger med en erhvervet lidelse der måske kan behandles/bedres. Og der vil også være forskel på om det er en borger der har været i vores system i mange år eller om det er en ny borger ift. at skære mere i hjælpen, end der allerede er gjort. Der vil være rigtig mange af borgerne hvor hjælpen skal gives i mange år, måske hele livet. Så vi er meget bekymrede for det besparelsespotentiale/reduktion på 8 millioner som der forventes opnået på den rehabiliterende bostøtte. Visionen for bostøtteområdet er at styrke et målrettet specialiseret og forebyggende støttetilbud til borgerne, som er mere fleksibelt end i dag. Hensigten er at sikre borgeren den rette indsats til rette tid, således at man kan undgå, at borgeren får behov for mere indgribende indsatser som f.eks. botilbud. Den anslåede besparelse forventes således opnået dels ved en mere målrettet og sammenhængende indsats dels ved at færre borgere fremadrettet får behov for mere indgribende indsatser. 5. Botilbudsområdet Forsøg med fleksibel tilbudsleverance Udgangspunktet for dette forslag må være, at fordi vi i Aalborg kommune lader alle vore botilbud bygge af boligforeningerne og at de dermed er underlagt lejeloven, har vi et problem med at borgerne ikke kan siges op hvis de får et mindre behov for støtte. Dette problem vil man så forsøge at løse ved at lade medarbejderne dække et større område end kun et botilbud. Det kan godt være at man kan finde et par tilbud hvor det vil give mening ud fra et rent økonomisk synspunkt, men hvis man mener noget med at man også vil se på både medarbejdertilfredsheden og bruger tilfredsheden, ja så tror vi ikke at det kommer til at give meget på den konto. Igen vil vi gøre opmærksom på at man har taget udgangspunkt i socialpsykiatrien og den type af borgere de arbejder med, og der er stadig ret stor forskel på om man kan komme sig helt eller delvist eller om man har et fysisk/mentalt handicap. 5

6 Så igen er vi meget bekymrede for det besparelsespotentiale/reduktion på 6 millioner der forventes opnået. Udgangspunktet for forslaget med fleksibel tilbudsleverance er, at der i flere af handicapafdelingens fagcentre er en række botilbud, hvor omkring 2/3 af borgerne har et støttebehov, der svarer til de mindste støttepakker, mens den sidste 1/3 har et støttebehov, der svarer til de højeste pakker. Med en fleksibel tilbudsleverance vil det være muligt at sikre alle beboerne et målrettet tilbud med højt fagligt niveau, som ikke er afhængig af, hvilke ressourcer der er tilknyttet den enkelte boenhed, men er tilrettelagt ud fra den enkelte borgers behov. For medarbejderne vil forslaget betyde en understøttelse af den faglige viden og udvikling. Ligesom det også vil give en større sikkerhed i forhold til arbejdsmiljø. Afprøvning af botilbud Light fra botilbud til bostøtte Forslaget har ikke været drøftet i hverken følgegruppen eller styregruppen. Ikke desto mindre er det et forslag som der godt kan støttes op om. I socialpsykiatrien har der tidligere været snakket om noget lignende, men det kom desværre aldrig i gang. Forslaget indebærer dog at der skal være aktiviteter på botilbuddene for ellers er der jo ikke meget at tilbyde. Det kan også ses som et tilbud til borgere der ikke bor i et botilbud, men har behovet for mere end det de kan få via bostøtten? Forslaget om delvist udflytning af botilbud (botilbud light ) skal ses i tæt sammenhæng med forslagene om mere fleksible tilbudsleverancer og mere målrettet og sammenhængende bostøtte. Intentionen med forslaget er netop at tilbyde borgere, som ikke længere bor i botilbud, en tryggere og mere sammenhængende overgang fra botilbud til bostøtte. Nattevagt Der er meget delte holdninger blandt medarbejderne til vågen eller sovende nattevagter. Nogle kan se en fordel i at nattevagterne så kan køre to sammen, hvis det er det man tænker med det her forslag? Det kan give større tryghed for medarbejderne ved svære opgaver. 6

7 Men det kan selvfølgelig også vise sig, at idet der ikke er en kendt nattevagt i tilbuddet, ja så vil det give meget stor utryghed blandt beboerne, med efterfølgende større udgifter til indlæggelser, overarbejde osv. Har man tænkt sig at det skal være et team af medarbejdere der udelukkende køre vågen nattevagt, eller skal det være alle i en personale gruppe der skal være med? Tilbud med vågen nattevagt skal varetage tlf. vagt for tilbud uden egen nattevagt. Hvordan har man tænkt sig at de skal have et indgående kendskab til borgere de måske kun taler i tlf. med? Her er der virkelig basis for at komme til at begå store fejl med uoverskuelige konsekvenser til følge. I Hammer bakke vil man have et korps af nattevagter der skal dække de meget forskellige borgergrupper: Attruphøj, behandlingscentret, Løvdal samt specialgrupperne i autismecentret. Igen må vi spørge: skal det være et fast korps af nattevagter og hvordan har man tænkt sig at de skal få et indgående kendskab til borgere, målgrupper o.a.? Det mest bekymrende er dog det store besparelsespotentiale/reduktion der er lagt op til. Knap 10 millioner forventes dette forslag at kunne give. Vi kan være i tvivl om hvad det her forslag kommer til at betyde for borgernes oplevelse af tryghed, evt. lang ventetid på hjælp om natten, medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet som helhed. Alle forslagene om nattevagt skal afprøves i praksis for at sikre, at de giver mening i forhold til borgernes støttebehov. Vagtplanlægning og vikardækning Forslaget om at udvide de gode erfaringer med central vikarbookning kan vi godt se et potentiale i. Om man ligefrem kan spare 1,4 millioner på det skal være usagt. Hvad angår central vagtplanlægning er vi mere bekymrede for dette forslag. Selve planlægningen kommer længere væk fra dem det drejer sig om, nemlig medarbejderne og deres mulighed for at have en fornuftig sammenhæng mellem arbejds- og privatliv. I skrivende stund kender vi dog ikke den endelige evaluering af den centrale vagtplanægning. Men med den løsning der måske viser sig at kunne tilkøbes i silkeborg løn, en løsning hvor medarbejderne selv booker sig ind på vagterne, er det måske heller ikke nødvendigt. 7

8 Tilkøbs løsningen i silkeborg løn tager også selv højde for overenskomster og hvad man må og ikke må. Og så skal man jo heller ikke glemme at et centralt vagtplanlægger team ikke er gratis. Man flytter faktisk ret mange stillinger fra tilbuddene og til administrationen ved dette forslag. Hvad angår forslaget om optimering af vagtlagene eller på dansk, en nedskæring på 5 millioner må vi sige, at vi ikke har lavet andet, siden 2007 end at optimere læs: skåret i vores tilstedeværelse ved borgerne. Vi tænker ikke at der er meget nyt i det her forslag, men vi vil gøre opmærksom på at der som sædvanligt skal spares på de borgere der er så afhængige af vores hjælp. Det overordnede formål med forslaget er at sikre, at ressourcerne anvendes optimalt i forhold til borgerens behov for støtte. Idéen er ikke at skære i tiden til borgerne, men at sikre at der er personale på de tider, hvor borgerne har behov for det. Fortsat fokus på at reducere anvendelsen af eksterne tilbud Det vil være ok at reducere omfanget af eksterne tilbud, hvis vi i Aalborg kommune selv kan stille med et tilsvarende tilbud. Vi må her huske på at det ofte er nogle af de sværest anbringelige borgere vi her taler om, med udafreagerende og selvskadelig adfærd. Det virker dog lidt bekymrende hvis man mener at kunne spare 7 millioner ved den her øvelse? For de tilbud vi skal stille op med, skal både være pædagogisk forsvarlige og medarbejdernes sikkerhed må der ikke gås på kompromis med. Hvad særydelser angår tænker vi, at det er et område hvor der hele tiden bør være fokus, og at der også er det. Om det kan lade sig gøre at nedskære særydelser med 15 % må jo komme an på en prøve? Formålet med dette forslag er at sikre, at Aalborg Kommunes tilbudsvifte er i overensstemmelse med de behov, som borgerne har. Det er derfor vigtigt at bibeholde og videreudvikle den specialiserede tilbudsvifte. Samtidig vil dette også sikre, at arbejdspladserne bliver i kommunen. Bygningsmæssige ændringer med afledt driftsoptimering Der kan være god mening i at sammenlægge mindre botilbud. Man skal dog være opmærksom på at det ikke bliver til botilbuds reservater, jvnf KL s egen udgivelse invester før det sker, hvor det netop er noget af det der kræver opmærksomhed. 8

9 Det må helst ikke ende med store institutioner hvor vi gemmer borgerne væk igen, og hvor de lever hele deres liv i botilbuddets lukkede rammer. Der bliver også nævnt en driftoptimering af tilbuddet Skovbrynet. Er det en udvidelse af pladser eller hvad tænker man på her? Det fremgår desværre ikke af handleplanen. Det der dog fremgår, er et forventet besparelses potentiale på 2 millioner. Det overordnede formål med hele handleplanen er at åbne handicapområdet op, være med til at skabe rum for borgernes mulighed for deltagelse og netværksskabelse i det omgivende samfund. Planen om at samle mindre boenheder på 6-8 borgere giver borgeren større muligheder for netværksskabelse både i og udenfor botilbuddet, ligesom vi skaber bedre muligheder for at kunne tilbyde højt kvalificeret og stabil støtte. 6. nytænkning af dagtilbud Sætninger som tilpasning af tilbudsviften samt udarbejdelse af nyt fælles service niveau lover desværre ikke godt for området som helhed. Det lyder mest som besparelser på handicappedes mulighed for at have beskyttet beskæftigelse SEL 103 samt på handicappedes mulighed for at have aktivitets og samværstilbud SEL 104. Ønsker vi virkelig at gøre hver en vågen time til et mål for indsats? Eller ønsker vi også at se på hvad der giver livskvalitet? Vi håber selvfølgelig på det sidste. Men der er også gode ting i nytænkning af dagtilbud. En øget indsats ift. arbejdet med job i løntilskud, er positivt. At afprøve modeller med socialøkonomiske virksomheder er positivt. Det er også positivt at man vil give borgere over 65 mulighed for at nøjes med en halvdagsplads i et aktivitets og samværstilbud. Her skal man dog være opmærksom på to ting: Er det borgerens eget ønske kun at modtage en halvdagsplads? Hvis man tidligere har haft en hel plads vil det kræve tilstedeværelse af medarbejdere i borgerens botilbud, hvis de skal være mere hjemme. Er man indstillet på at tilføre de ressourcer? Men igen bekymrende at man vil spare 6,725 millioner på de svageste borgeres muligheder for at have beskæftigelse eller samvær/aktivitetstilbud. 9

10 Besparelsen skal også ses i lyset af at man i fremtiden ønsker en fleksibel, rummelig og omstillingsparat vifte af tilbud? På dagtilbudsområdet har der længe været et stort ønske om at udvikle tilbudsviften, så den bliver mere fleksibel og rummelig og dermed i højere grad bliver tidssvarende i forhold til de tendenser og behov, vi i disse år ser i de forskellige borgergrupper. Udarbejdelsen af et fælles politisk serviceniveau vil danne rammen omkring dette arbejde. 7. organisation og administration Vi er af den opfattelse at det har været godt med opdelingen i 5 fagcentre og at det skal fortsætte. Vi tror på at man kan finde besparelser på 3 millioner ved en analyse af arbejdsgangene. Og vi tror selvfølgelig også på at man kan spare på huslejeomkostningerne ved at flytte til Hammer Bakker. Vi ser gerne at stordriftsfordelene ved sammenflytningen i Hammer Bakker gøres så markante som muligt. Udfra det udleverede materiale vedr. ansatte i administrationen, kan vi kun se de rent administrative medarbejdere. Det fremgår ikke hvad man har af planlæggere, konsulenter, stedfortrædere og andet. Det havde været rart hvis de også var i spil, i stedet for at det altid er basis personalet der må holde for. Men vi undrer os også over, at man ikke har set på hvordan vi organisere os ude på arbejdspladserne. Hvorfor vælger man ikke at se på det hav af team koordinatorer, tovholdere, afdelingsledere, gruppe koordinatorer, diverse konsulent funktioner og andet, der i den grad flytter penge væk fra det borger-rettede arbejde og over til administration og ledelse? Hvorfor ser man ikke på muligheden for at forsøge sig med en anden model end BUM? Hvad ville det værste være ved at afprøve budgetstyring og en tillidsbaseret tilgang til arbejdet i afgrænsede områder igen? Vi laver så mange andre forsøg så hvorfor ikke prøve det af også? 10

11 Handicapafdelingen gennemgik omkring 2011 en større organisationsændring, hvor hele organisationen blev analyseret og omlagt. Organisationsændringen er lige blevet evalueret og resultaterne er indarbejdet i handleplanen. I forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen, har der været stillet spørgsmål om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at lægge bevillingsansvaret tilbage til driftssiden på handicapområdet, samt spørgsmålet om, hvorvidt det vil være muligt at genindføre budgetstyring på området. Spørgsmålet rejses igen her. Da genindførelsen af budgetstyring på området vil betyde et brud med de seneste tre års udvikling på handicapområdet, har der været bred enighed om ikke at forfølge disse spørgsmål/forslag. I stedet peges der på behovet for at styrke samarbejdet mellem myndigheds- og driftssiden, således at vi fremover i endnu større omfang arbejder i samme retning og med henblik på at styrke indsatsen overfor borgerne. 8. økonomiske konsekvenser af de enkelte indsatsområder Se handleplan. 9. nettoeffekter af de enkelte indsatsområder Se handleplan. 10. effektmåling af bruger- og medarbejdertilfredshed Det er fint at man har intentioner om at måle tilfredsheden blandt både brugere og medarbejdere. Der står dog ikke noget om hvad det er man vil måle? Og der står heller ikke noget om hvordan man vil handle hvis målingerne ikke viser det man gerne vil have? At man ønsker den fysiske og psykiske sundhed skal være i højsædet, samt at der skal være et godt arbejdsmiljø, er måske at skyde lidt højt når man samtidig skal ud at fyre mellem 125 og 135 medarbejdere. 11

12 For de berørte er det en katastrofe, men for dem der er tilbage på arbejdspladserne og dagligt skal møde og forklare borgerne hvorfor hjælpen er blevet som den er, ja der er det intet mindre end umuligt at komme med en ordentlig forklaring. Vi er meget bekymrede for de medarbejdere der er tilbage på arbejdspladserne, da de faktisk ikke kan løbe stærkere end de gør nu, men det forventes der af dem. Der har været 10 uger til processen omkring udarbejdelse af handleplanen, og der er tale om en lang række indsatser, som efterfølgende skal beskrives nærmere, også i forhold til de konkrete evalueringstiltag. Dette gælder også beskrivelsen af de parametre, som medarbejder- og brugertilfredsheden skal måles på i forhold til de forskellige indsatser. Antagelsen om, at der skal afskediges medarbejdere, har ikke været en del af handleplansarbejdet. Der har netop været tale om en proces, hvor udviklingstiltag og omstilling var omdrejningspunktet frem for grønthøstermetoder og afskedigelser. 12