Uddannelsesevaluering Energiteknologuddannelsen

Transkript

1 Forår 2016 Uddannelsesevaluering Energiteknologuddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0

2 1. Indledning Indhold i rapporten Formål Drøftelser på evalueringsdagen Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om samarbejde med aftager omkring relevans i uddannelsen Styrkelse af samarbejdet med fokus på de studerendes læring og undervisernes adgang til opdateret praksisviden Arbejde med dimittendprofil Pædagogisk kvalitet Modulisering af energiteknologuddannelsen Understøtte processen fra elev til studerende Styrk forventningsafstemningen med de studerende Faglig kvalitet Forhold jer aktivt til det grønne skiftes betydning for indholdet i uddannelsen Den rette balance i indholdet i uddannelsen set i relation til uddannelsesbekendtgørelsen Fokus på systemintegration Bilag Bilag 1: Temaer til evalueringsdagen 25. november Indledning 1.1 Indhold i rapporten Denne rapport er udarbejdet på baggrund af evalueringsdagens drøftelser d. 25. maj Omdrejningspunkter for evalueringsdagen var nedenstående fire temaer, som beskriver nogle væsentlige forhold på uddannelsen (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Samarbejde med aftager omkring relevans i uddannelsen Pædagogisk kvalitet Faglig kvalitet Videngrundlag De 4 temaer er udvalgt af evalueringspanelet suppleret af uddannelsesledelsen på baggrund af den statusrapport for Energiteknologuddannelsen, som er udarbejdet netop til brug ved denne uddannelsesevaluering. 1

3 1.2 Formål Det overordnede formål med denne uddannelsesevaluering er at understøtte udviklingen af uddannelsen med fokus på uddannelsens niveau af kvalitet i mål, indhold og tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i relevant baggrundsmateriale og udvalgte fokusområder er der gennemført en evalueringsproces med deltagelse af eksterne eksperter, som har bidraget med ny og kvalificeret viden til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan energiteknologuddannelsen kan blive endnu bedre. Denne rapport beskriver hermed forslag til nye initiativer og overvejelser til uddannelsen i forhold til de 4 udvalgte temaer. Rapporten har til formål at indgå i uddannelsens kvalitets- og udviklingsarbejde, og skal videre indgå som en del af baggrundsmaterialet i topledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen. 1.3 Drøftelser på evalueringsdagen I løbet af evalueringsdagen blev temaerne drøftet med uddannelsesledelsen, repræsentanter fra de studerende og fra underviserne. Det var ikke alle 4 temaer, der blev drøftet lige indgående på evalueringsdagen. Der var en rød tråd i drøftelserne med uddannelsesledelsen, de studerende og underviserne, således at de samme temaer og spørgsmål blev drøftet med alle grupper. Uddannelsesevalueringskonceptet har et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan uddannelsen kan sikre kvaliteten og blive endnu bedre. Denne rapport har således til formål at fokusere på anbefalinger til de udviklingspotentialer drøftelserne på dagen indkredsede. 2. Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om samarbejde med aftager omkring relevans i uddannelsen Dette tema kredser om at udvikle samarbejdet med aftager i forhold til praktikken i uddannelsen og relevans i uddannelsen. 2.1 Styrkelse af samarbejdet med fokus på de studerendes læring og undervisernes adgang til opdateret praksisviden Samarbejde mellem virksomhederne og UCN/energiteknologuddannelsen blev indgående drøftet med fokus på, hvordan samarbejdet kan styrke de studerendes uddannelser; herunder deres praktikforløb. Energiteknologuddannelsen er en relativ bred uddannelse, hvor der er fokus på energioptimering både i relation til byggetekniske installationer, industrielle processer og nye energiformer. De studerende bliver optaget på uddannelsen med forskellige forudsætninger (gymnasial baggrund og EUD baggrund). Særligt studerende med en gymnasial baggrund har behov for eksempler fra praksis tidligt/i løbet af deres uddannelse, så de kan koble teori og praksis. Disse forhold kalder efter evalueringspanelets vurdering på et tæt samarbejde mellem virksomhederne og uddannelsen både med fokus på at understøtte de studerendes læring og undervisernes adgang til opdateret viden om, hvad der rører sig i virksomhederne. De studerende tilkendegiver, at de først oplever at møde praksis efter første studieår. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til udvikling af samarbejde mellem aftagerne og uddannelsen: 2

4 Udvikle forpraktik. Eks. af 1 uges varighed på 2. eller 3. semester med henblik på blandt andet at forventningsafstemme mellem studerende og virksomhed Skabe mulighed for, at studerende fra forskellige uddannelser kan komme i praktik i samme virksomhed Skabe mulighed for dele-praktik, hvor 2 mindre virksomheder kan dele en studerende i en praktikperiode (således skabes flere potentielle praktiksteder, og det kan hjælpe til udbredt kendskab til uddannelsen) Fokus på muligheden for at komme i praktik i Norge, hvor der er efterspørgsel på praktikanter. Motivere og skabe rammer for, at underviserne kommer på systematiske virksomhedsbesøg eller i praktik i virksomheder. Her ikke blot fokus på undervisere med tekniske fag, men også undervisere med bløde fag kan sendes ud i virksomheder med relevans for deres faglighed. Understøt generelt flere virksomhedsbesøg på uddannelsesforløbene Øget fokus på, at projekter kan udarbejdes i samarbejde med virksomheder Styrke samarbejdsformer, der kan understøtte virksomhedernes udviklingsbehov evt. i samarbejde med efter- og videreuddannelsesafdeling (act2learn), som eksempelvis konsulentydelser i virksomhederne. 2.2 Arbejde med dimittendprofil Som nævnt i ovenstående er energiteknologuddannelsen en relativ bred uddannelse et forhold der underbygges af, at der er 25 ECTS valgfrie uddannelseselementer på uddannelsen. Det kan dermed blive en udfordring af tegne en tydelig profil for uddannelsen; herunder en tydelig dimittendprofil. Dette forhold blev drøftet indgående med repræsentanter fra de studerende, som tilkendegav, at de oplevede det som en frustration og en udfordring, at det var uklart for dem, hvilken profil de får som uddannede energiteknologer. Evalueringspanelet anerkender, at det er en udfordring at tegne en tydelig profil, men anbefaler, at uddannelsen styrker arbejdet med at drøfte profilen internt og i forhold til de studerende. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med uddannelsens profil og dimittendprofil: Involver de ældre studerende og nye dimittender i arbejdet og kommunikationen med de studerende Involver aftagerne i forhold til: At skabe større integration mellem virksomheder og underviserne, således det faglige felt hos aftagerne bliver mere tydeligt for underviserne At invitere virksomheder ind til at holde oplæg omkring erfaringer med praktikanter Iværksæt en proces, hvor underviserne internt drøfter og afstemmer profilen de studerende oplever at få forskellige versioner af underviserne Tydeliggør over for de studerende, at kompetencer som omstillingsparathed og evnen til at kunne sætte sig hurtigt ind i nyt stof/områder er centrale kompetencer hos dimittenderne. 3

5 3. Pædagogisk kvalitet 3.1 Modulisering af energiteknologuddannelsen Uddannelsen har iværksat et arbejde med en anderledes tilrettelæggelse af uddannelsen, idet der arbejdes med en modulisering af uddannelsen. Baggrunden for dette arbejde er bl.a. at understøtte en større tydelighed i sammenhæng mellem undervisningen og læringsmålene for uddannelsen, styrke muligheden for samarbejde med andre uddannelser omkring f.eks. valgfag samt styrke mulighed for internationale aktiviteter. Dette arbejde er meget langt på uddannelsen og blev præsenteret af ledelsen på uddannelsesevalueringsdagen med henblik på sparring og drøftelse med de eksterne deltager. Evalueringspanelet var positive over for den præsenterede skitse. Der blev givet følgende anbefalinger og opmærksomhedspunkter i forhold til det videre arbejde med opbygning af en moduliseret uddannelse: Uddannelsen kan med fordel blive mere tydelige i forhold til de pædagogiske argumenter for moduliseringen Vær opmærksom på, hvordan den røde tråd kan understøttes i en modulopbygget uddannelse Overveje supervision (underviser til underviser) også på tværs af tekniske og bløde fag, for at få koblet an til fagligheden bredt i undervisergruppen Der arbejdes med projekter på tværs af modulerne disse kan evt. understøtte den røde tråd. Overvej om disse projekter kunne udarbejdes i samarbejde med virksomheder Der planlægges i den nye uddannelsesskitse, en øget brug af test og evalueringer (ved siden af prøverne i uddannelsen). Overvej hvordan der skabes den bedste sammenhæng mellem undervisningens indhold, de studerendes læring og test/evalueringsformer og validiteten heraf Overvej testenes betydning for de studerendes deltagelse. Kan der udvikle sig en kultur hvor de studerende sætter fokus på test og prioritere undervisningen mindre Forhold jer tydeligt til etikken i forhold til brug af data fra LMS (eks. test resultater, oplysninger fra de studerendes erfa-udvekslinger etc.) Overvej mulighederne for, at modulerne er attraktive for aftagerne evt. som tompladsordning Overvej om moduliseringen er sårbar i forhold til sygdom (hvis studerende er syg en uge kan de gå glip af et helt fag) Endvidere har evalueringspanelet nedenstående generelle anbefalinger med fokus på styrkelse af den pædagogiske kvalitet: Overvej at stille flere krav til de studerende, eksempelvis tilstedeværelse ved SUS (studenterudviklingssamtale) Overvej at studieteknik bliver et tilbagevendende fag gennem hele studiet. 3.2 Understøtte processen fra elev til studerende Både de studerende og underviserne vurderede, at processen med at de studerende bliver til studerende er relativt lang. Således tilkendegav både de studerende og undervisere, at dette sker på 3. eller 4

6 4. semester altså tæt på dimitteringstidspunktet. En del af denne udfordring kan være knyttet til de studerendes forskellige adgangsgrundlag. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at understøtte processen fra elev til studerende : Overvej en anden tilrettelæggelse af undervisningen eks. med mere differentiering Udbyd differentierede kurser i januar måned. 3.3 Styrk forventningsafstemningen med de studerende De studerende tilkendegav, at der tidligt i uddannelsen godt kunne stilles større krav til dem. De studerende havde hørt om studieaktivitetsmodellen tidligt i uddannelsen, men oplevede den ikke som et redskab på uddannelsen. De studerende tilkendegav, at de ikke fik lektionsplaner i relation til den konkrete undervisning; ligesom de heller ikke anvendte semesterplaner, som et aktivt redskab i deres studier f.eks. i relation til deres forberedelse til undervisningen. Deres forberedelse byggede på de oplysninger de modtog fra underviserne mellem de enkelte undervisningsgange. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at styrke forventningsafstemningen med de studerende: Anvend studieaktivitetsmodellen mere aktivt anvend den som redskab til at styrke forventningsafstemningen med de studerende i forhold til de enkelte fag/undervisningsforløb (ikke kun på semesterniveau) Overvej om semesterplaner skal suppleres med f.eks. lektionsplaner, hvor indhold og form i de konkrete undervisningsforløb på uddannelsen formidles Vær mere tydelige over for de studerende i forhold til muligheder for virksomhedsbesøg mm.; herunder, hvad der på uddannelsen forstås ved aftagerkontakt og virksomhedsopsøgende Vær mere tydelig og understøt de studerendes muligheder for at tage praktik i det nære udland Skab klare overordnede mål for uddannelsen og sikre en strømlinet formidling fra underviser til studerende. 4. Faglig kvalitet Energiteknologuddannelsen er en relativ ny uddannelse, men det er vigtigt til stadighed at forholde sig til om det faglige indhold i uddannelsen er opdateret og relevant. Med 25 ECTS som valgfrie uddannelseselementer har uddannelse gode muligheder for smidigt at tilpasse uddannelsens indhold de samfundsmæssige tendenser, og tendenser i de beskæftigelsesområder som energiteknologuddannelsen er rettet mod. 5

7 4.1 Forhold jer aktivt til det grønne skiftes betydning for indholdet i uddannelsen Danmark har tilsluttet sig Paris aftalen 1, der kan betragtes som et paradigmeskifte i relation til, hvordan danskere forstår og arbejder med ressourcer. Det blev drøftet, hvilken betydning dette paradigmeskifte bør have for indholdet i energiteknologiuddannelsen. Med afsæt i ovenstående gives følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med indholdet i uddannelsen: Overvej og analyser, hvilken betydning det grønne skifte skal have for indholdet i energiteknologuddannelsen. Eksempelvis er transport et relevant emne. Overvej at deltage i de store internationale konferencer, hvor sidste nye udviklinger inden for fagområdet præsenteres. Overvej om det kan være en force - særligt på den internationale linje - i højere grad at inddrage mere international viden. 4.2 Den rette balance i indholdet i uddannelsen set i relation til uddannelsesbekendtgørelsen Der er i uddannelsesbekendtgørelsen fokus på at kvalificere de studerende til at arbejde med energi og energioptimering både i forhold til bygningstekniske installationer, proces- og produktionsanlæg samt alternative og nye energiformer. Der var en drøftelse af balancen af det faglige indhold i uddannelsen. Således tilkendegav de studerende, at deres oplevelse var et stort fokus på byggeri og de byggetekniske installationer, mens energioptimering i relation til proces- og produktionsanlæg ikke fyldte så meget. Evalueringspanelet giver hertil følgende anbefaling: Overvej om der er den rette balance i indholdet på uddannelsen, særligt om energioptimering i relation til proces- og produktionsanlæg har det rette fokus i uddannelsen. 4.3 Fokus på systemintegration Evalueringspanelet fremhæver, at flere undersøgelser peger på, at der er udfordringer knyttet til overdragelsen af tekniske anlæg i byggesektoren. Der var en drøftelse af, hvordan uddannelsen arbejder med at sikre de studerendes kompetencer i relation hertil. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med indholdet i uddannelsen: Overvej hvordan I kan styrke disse kompetencer hos de studerende. 5. Bilag 6. Bilag 1: Temaer til evalueringsdagen 25. november Nedenstående er de 4 udvalgte temaer, som blev omdrejningspunkt for evalueringsdagen d. 25. maj på Energiteknologuddannelsen. 1. COP21 aftale. 196 lande har tilsluttede sig i 2015 denne global klimaaftale, som bl.a. skal begrænse temperaturstigning. 6

8 Temaerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de eksterne deltager samt ønsker fra uddannelsen. Tema 1: Samarbejde med aftagerfeltet omkring relevans i uddannelsen Dette tema kredser om at udvikle samarbejdet med aftager i forhold til praktikken i uddannelsen og relevans i uddannelsen. Dimittendundersøgelsen viser, at energiteknologer har følt sig mindre rustet til job end dimittender fra de øvrige teknologiuddannelser. Endvidere viser undersøgelsen, at dimittenderne oplever at arbejdsmarkedet efterspørger mere end de har lært på nogle kompetenceområder f.eks. i forhold til evnen til at koble teori og praksis samt teoretisk viden inden for deres fagområde. Energiteknologer kommer i praktik i forskellige typer af virksomheder. Hvordan kan vi arbejde med at understøtte, at de studerende har forudsætninger i relation til praktikstedernes mere specifikke behov? Kunne der være muligheder for at de studerende kommer i forpraktik i virksomheden forud for den egentlige praktikperiode. I forpraktikken kan de studerende undersøge hvilke emner og teknologier, der er særligt relevante at forberede sig på forud for praktikken i virksomheden Hvordan kan vi konstruktivt arbejde med, at virksomhederne har en række forventninger om de studerendes forudsætninger set i lyset af, at de studerende kommer i praktik for at lære, herunder for at arbejde med at omsætte teori til praksis. Hvordan forventningsafstemmer vi mellem studerende/dimittender og aftagerne? Eks. i forhold til: o Tydelighed omkring læringsmål (hvad skal de studerende lære) o Ideal dimittendprofil (hvad kan de studerende) Hvordan får vi aftagerfeltet mere tydeligt ind i uddannelsen? Herunder: o Hvordan integrerer vi input fra aftagerne i undervisningen? o Hvordan skal vi skabe strategisk og formaliseret samarbejde med aftagere? o Hvor meget kan aftagerne deltage i undervisningen? Tema 2: Pædagogisk kvalitet Energiteknologuddannelsen har faldende score i de studerendes vurdering af studieglæde og fagligt udbytte. Uddannelsen har bl.a. på den baggrund iværksat et arbejde med en anderledes tilrettelæggelse af uddannelsen, idet der arbejdes med en modulisering af uddannelsen. Dette arbejde er meget langt på uddannelsen og vil blive præsenteret af ledelsen på uddannelsesevalueringsdagen med henblik på sparring og drøftelse med de eksterne deltager. Hvilke fordele og udfordringer er knyttet til at organisere uddannelsen i moduler? Hvordan kan vi arbejde med at styrke studieintensiteten i en moduliseret uddannelse? Hvordan kan vi arbejde med at sikre den faglige og pædagogiske koordinering på tværs af modulerne? De studerendes adgangsgrundlag er forskelligt. Der optages således studerende på uddannelsen både med en erhvervsfaglig uddannelsen og en gymnasial uddannelse. 7

9 Hvordan kan vi arbejde med at gøre de studerendes forskellige baggrund til en styrke i undervisningen? Hvordan kan vi ruste de studerende til praktikken både studerende med en erhvervsfaglig baggrund og en gymnasial baggrund? Tema 3: Faglig kvalitet Energiteknologuddannelsen er en relativt ny uddannelse, men det er vigtig til stadighed at forholde sig til om det faglige indhold i uddannelsen er opdateret og relevant. Hvordan arbejder uddannelsen med at inddrage og omsætte f.eks. Paris-aftalen i uddannelsens faglige indhold Der er udfordringer knyttet til overdragelsen af tekniske anlæg i byggesektoren. Hvordan arbejder uddannelsen med at sikre de studerendes kompetencer i relation hertil? Der findes en række miljøcertificeringsværktøjer. Hvordan arbejder uddannelsen med at de studerende får viden, færdigheder og kompetencer i relation til disse standarder; herunder uddannelsens begrundelser for de standard der undervises i Systemintegration og data i Skytjenester. Hvordan arbejder uddannelsen med at klæde de studerende på i forhold til den teknologiske udvikling med Skytjenester Tema 4: Videngrundlaget Dette tema har fokus på, hvordan energiteknologuddannelse arbejder med uddannelsens videngrundlag. På hvilken måde er de enkelte undervisere tilknyttet de enkelte forskningsprojekter og øvrige projekter? Hvordan sikres/dokumenteres videngrundlaget for de enkelte fag/uddannelseselementer? Hvordan kobler vi den udvikling/indsamling af viden, der pågår på uddannelsen til den konkrete undervisning? o Gennem uddannelsens egne forsknings- og udviklingsprojekter o Gennem ny litteratur eller eksterne forskningsresultater o Gennem udvikling i arbejdsmarkedet Hvordan understøtter vi de studerendes arbejde med at omsættes teori til praksis? Hvordan kan vi systematisk integrere de studerende i udviklingen af ny viden? Herunder: o Skabe en kultur, som anser de studerende som en ressource, der kan indgå i udvikling af ny viden o Skabe en systematik omkring inddragelse af studerende i alle forsknings- og udviklingsprojekter. 8