Registrering af vold. Et redskab til forebyggelse af vold. Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg

Transkript

1 Registrering af vold Et redskab til forebyggelse af vold Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor registrere voldsepisoder 3 Værd at overveje før I går i gang 3 Indhold 4 Dagbogsoptegnelser 4 Registrering af episoder omkring en patient/bruger Registrering af episoder omkring en patient/bruger Registrering af episoder omkring en situation Registrering af episoder omkring en situation Udvikling af forflytningsskema Udvikling af forflytningsskema Udvikling af forflytningsskema Eksempel. Udvikling af forflytningsskema 8 Eksempel. Forflytningsskema 9 Eksempel. Forflytningsskema 10 Pjecen vil løbende blive opdateret på 2

3 Det er ikke et privat anliggende at blive udsat for vold, trusler om vold eller krænkelser. Det vedrører hele arbejdspladsen, såvel ledelse som kolleger. Hvorfor registrere voldsepisoder? Det er vigtigt, at de voldsepisoder, som finder sted på din arbejdsplads, registreres. For det første er det forudsætningen for, at organisationen omkring dig får øje på problemerne - og dermed lejlighed til at gribe ind over for dem. Dermed flyttes volden som problem fra den enkelte medarbejder tilbage til organisationen, hvor den bør høre hjemme. For det andet giver den systematik, som god dokumentation bygger på, et præcist og operationelt billede af forholdene. Registrering kan således give svar på årsag og medvirkende faktorer til, at voldsepisoden er opstået. Samtidig er det en mulighed til at få overblik over, hvilke situationer, der opstår vold i - om der er tale om enkeltstående tilfælde eller noget, der opstår gentagne gange - eventuelt efter et bestemt mønster. Dette danner dels grundlag for at lave handleplaner med fælles aftaler i medarbejdergruppen med såvel et voldsforebyggende og et pædagogisk perspektiv og dels at aflive eventuelle myter, som f.eks. det er altid Hans Jørgen eller det er altid de nye. Vær endvidere opmærksomme på, at disse registreringer ikke er juridisk bindende og dermed ikke tilstrækkelig dokumentation i forhold til anmeldelse af en arbejdsbetinget lidelse. Alle arbejdsulykker skal anmeldes via EASY, herunder også hændelser som spyt, bid, krads og lignende småskader. Se Mini-vejledning om anmeldelse af arbejdsskade. Værd at overveje før I går i gang Registrering af vold og nærvoldsepisoder er et vigtigt arbejdsredskab i forebyggelsen af vold. Der er dog nogle overvejelser, I skal gøre jer, inden I giver jer i kast med at registrere. For det første er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvad I skal bruge disse oplysninger til: Er det for at få overblik over hvor, hvornår, hvor meget og hvor lidt vold der finder sted? Er det for at følge op på voldsepisoder og kunne støtte voldsramte medarbejdere? Er det med henblik på at forebygge f.eks. ved ændringer i praksis? Samtidig er det væsentligt at tænke på, hvordan I ønsker at bruge oplysningerne, og om det er noget, I skal gøre periodevist eller løbende. Hvordan formen skal være, er afhængigt af formålet. Det er afgørende, at I har gjort jer disse overvejelser, da de er med til at skabe forventninger hos de, der skal udfylde skemaerne - og hvis skemaerne ikke bliver brugt til noget eller måske til noget andet, end man forestillede sig, så kan det have en negativ effekt på lysten til fortsat at udfylde skemaerne og på den almindelige trivsel på arbejdspladsen. Pjecen vil løbende blive opdateret på

4 Det handler om at synliggøre nogle af de blinde vinkler, der måtte være opstået på jeres arbejdsplads, når I har travlt med løse hverdagsopgaver. I det følgende kan I se et par forslag til, hvordan jeres arbejdsplads kan arbejde med registrering af voldsepisoder. Indhold Det følgende er forslag til, hvad et registreringsskema kan indeholde, sortér i spørgsmålene afhængig af formål: Navn, stilling (fast, vikar, studerende, deltids), funktion, erfaring Hvem var involveret (både medarbejdere og patient/brugere)? Hvornår (dato, tidspunkt på dagen, evt. hvornår i vagten)? Hvor skete episoden (lokale, i gangen, ved spisebordet, ved sengen)? varighed? Hvad var situationen? I hvilken forbindelse opstod episoden? Reaktioner i situationen (holdt bruger fast, forlod situationen etc.) Voldens karakter (slag, spark, riv, krads, trusler, spyt etc.) Mine reaktioner - psykisk (angst, gråd, isolation, apati, skyld etc.) Skader - fysisk (sår, mærker etc.) Fravær Behov for opfølgning - f.eks. læge, psykolog, leder, kolleger Kunne situationen have været undgået - hvordan, hvorfor ikke? Dagbogsoptegnelser Ved en dagbog forstås en bog, hvor alle i afdelingen nedskriver de volds og nærvoldsepisoder, de har oplevet i deres vagt. Det er en måde at synliggøre og "offentliggøre" de oplevelser, man har haft med brugerne i løbet af dagen. Det vigtigste er at beslutte sig for at føre dagbog, købe en bog, og derefter gøre det. Alle skal selvfølgelig både skrive og læse i bogen, men præcist hvad den skal omhandle, er op til den enkelte afdeling og vil desuden forandre sig, efter hvad der er behov for at udveksle mellem kolleger. Det kan være at man i en periode sætter fokus på den læring, man har kunnet trække ud, det kan være på forebyggelse eller håndtering. Det er op til jer. Brugt på den rigtige måde kan dagbogen blive: Forudsætningen for systematisk dataopsamling omkring volden Forudsætning for forberedelse, f.eks. til mødet med en aggressiv bruger eller voldens ansigt som sådan Forudsætningen for, at andres viden kan komme i spil Forudsætningen for, at du kan aktualisere din viden, selv om du ikke fysisk er til stede på din arbejdsplads Registrering af episoder omkring en patient/bruger - 1 Deltagere En medarbejder i henholdsvis dag-, aften- og nattevagt registrerer. Kontaktpersonen samler sammen og hele afdelingen diskuterer. 4 Pjecen vil løbende blive opdateret på 4

5 Opgave Tidsforbrug Formål Anbefales At registrere voldsepisoder - hvor, hvornår, hvilke situationer, hvem var til stede, hvad skete der forud for episoden, patient/bruger og personale reaktioner. Kontaktpersonen udarbejder et skema, se nedenfor. 1/2 time dagligt i 2-3 uger. 2 timer til samling af registreringer og 1 times diskussion for hele afdelingen. At indsamle fælles viden om patienternes/brugernes og personalets reaktioner, når en patient/bruger vedvarende viser vrede og utilfredshed. At få udvekslet viden om erfaringer med at imødekomme patienten/brugeren og aftale en fælles plan, hvilket kan gøre det lettere at håndtere dagligdagen med patienten/ brugeren. Når en patient/bruger vedvarende er vred og utilfreds. Registreringen kan være en måde at få nedskrevet alle episoder på og gjort informationerne til fælleseje. Registrering af episoder omkring en patient/bruger - 2 Kontaktpersonens opgave: At udarbejde et registreringsskema, som er anvendeligt og forståeligt for alle. Registreringen skal foregå i højst 3 uger, og angivelse af dag, klokkeslæt og situation er meget vigtigt. Man kan vælge kun at registrere når patienten/brugeren har været utilfreds, eller man kan registrere alle humørvariationer. Dermed får man informationer om, hvad der glæder patienten/brugeren, som man kan foreslå til afledning en anden gang. Hvis man vælger kun at tage de ubehagelige episoder med, kan man spørge lidt dybere til: hvilke andre patienter/brugere, medarbejdere og pårørende var til stede, hvordan var det involverede personales humør og overskud, havde der været tegn på optræk til vrede, havde der været mulighed for at trække sig osv.? Husk at skemaet skal være på én side og at der altid skal være mulighed for kommentarer, for dem der udfylder. Kontaktpersonen og lederen informerer alle i afdelingen, instruerer om brug af skemaet og om hvornår det skal diskuteres. Ofte giver diskussionen sig selv, når kontaktpersonen har fremlagt sin nye samlede viden, og man får lavet en fælles plan. Registrering af episoder omkring en situation - 1 Deltagere En medarbejder observerer og nedskriver dagligt. Ledelsen/sikkerhedsgruppen samler sammen og hele afdelingen diskuterer. Pjecen vil løbende blive opdateret på 5

6 Opgave Tidsforbrug Formål Anbefales At beskrive hvad det er der sker i en bestemt situation, når disse udvikler sig til vold eller nærvold. 15 minutter dagligt i 2-3 uger. 2 timer til samling af registreringer og 1 times diskussion for hele afdelingen. At bruge observationsmetodens evne til at se situationen på afstand, få et overblik og se nye muligheder for at organisere situationen og handle anderledes. Når der bliver uro og sammenstød i den samme situation hver dag. Registreringen kan være en måde at få nedskrevet alle episoder på og gjort informationerne til fælleseje. Registrering af episoder omkring en situation - 2 Lederens/sikkerhedsrepræsentantens opgave: At udvælge den situation, hvor problemerne er størst. Vagtskifte, spisesituationer, modtagelses- og afskedssituationer er typisk provokerende for patienter/brugere. At udarbejde et registreringsskema, som er anvendeligt og forståeligt for alle. Registreringen skal foregå i højst 3 uger. Hvis der er mulighed for, at en medarbejder trækker sig ud og observerer situationen, er det optimalt, ellers må I udfylde skemaet efterfølgende, eventuelt ved at interviewe hinanden: Hvad var det du oplevede i den pågældende situation?, Hvad skete der? Hvordan tror du, at patienten/brugeren oplevede situationen? Husk at skemaet skal være på én side og at der altid skal være mulighed for kommentarer for den, der udfylder. Lederen/sikkerhedsrepræsentanten informerer og instruerer alle i afdelingen om brugen af skemaet og om, hvornår det skal diskuteres. Ofte giver diskussionen sig selv, når den nye samlede viden bliver fremlagt, hvorefter man laver en fælles plan for, hvordan man kan forebygge og tackle situationen i fremtiden på forsøgsbasis. Udvikling af forflytningsskema - 1 Forflytninger er ofte kilde til voldsepisoder, eftersom man i disse situationer kommer meget tæt på andre - tættere end nogen måske bryder sig om. Dette er et forslag til et forflytningsskema. Intentionen er at give ideer til, hvad et forflytningsskema kan indeholde. På jeres arbejdsplads bør I udvikle jeres eget skema, så det får den form og det udseende, der er nemmest at arbejde med for jer. Nogle steder har man f.eks. taget billeder af forflytningsteknikken, fordi et billede kan være hurtigere at forstå end det skrevne ord. Skemaet skal ligge hos patienten/brugeren, så medarbejderne kan se på det, hvis de er i tvivl om, hvad de skal gøre. Skemaet skal ikke ses som en opskrift, man slavisk skal gå frem efter. Det er klart, at de aftaler afdelingens ledelse og personale indgår med hinanden skrives ind i skemaet, og som sådan skal overholdes. Skemaet vil blive langt Pjecen vil løbende blive opdateret på 6

7 mere frugtbart anvendt, hvis man ser det som en mulighed for at tage en faglig begrundet diskussion med kollegerne om det, man gør i det daglige. Det vil f.eks. sige, at hvis man får en god idé og gør noget andet, end det skemaet beskriver, skal man ikke gå og gøre det i hemmelighed. Det skal til enhver tid kunne tages op til debat. Det kan jo være, at de andre kunne have glæde af ens idé. Forflytningsskemaet er et udtryk for den bedst mulige løsning i øjeblikket. På den måde bliver forflytningsskemaet et redskab til faglig debat og ikke et ekstra regelsæt man slår hinanden oven i hovedet med. Udvikling af forflytningsskema - 2 Skemaet udfyldes af patientens/brugerens kontaktperson og en ressourceperson (kollega/genoptræningspersonale/leder) i 3 faser: 1. fase I denne fase et det godt at være åben for gode ideer fra alle, der arbejder med patienten/brugeren. Man må heller ikke glemme kollegerne i de andre vagter. Hvis skemaet skal give mening, er det vigtigt, at alle føler, de har haft mulighed for indflydelse og har en andel i udfyldelsen. 2. fase Her tager man, på baggrund af alt, hvad man har hørt, set og prøvet, beslutning om, hvilken teknik der skal anvendes. Beslutningen skal på en og samme tid tage hensyn til brugerens funktionsniveau og motivation, samt være sikkerhedsmæssig forsvarlig for personalet. Hvor der er stor uenighed i gruppen må lederen påtage sig ansvaret for at træffe den endelige beslutning, så gruppen ikke bliver handlingslammet. 3. fase Er en løbende justering af skemaet. Hvis en medarbejder får en ny god idé eller, hvis patientens/brugerens tilstand ændrer sig/hvis personalet, efter at have arbejdet med teknikken, ikke synes det fungerer optimalt, bør det tages op med henblik på ændring. Udvikling af forflytningsskema - 3 Skemaet bør indeholde følgende punkter: 1. Navn på patient/bruger 2. Forflytning (f.eks. ud af seng eller fra stol til stol )) 3. Hvilke hjælpemidler der skal anvendes 4. Beskrivelse af, hvordan forflytningen foregår brug gerne billeder til at beskrive tekst til at fremhæve enkelte vigtige forhold hvad kan patienten/brugeren selv hvad skal der hjælpes med teknik antal hjælpere særlige forhold Pjecen vil løbende blive opdateret på 7

8 Eksempel Udvikling af forflytningsskema - 4 Pjecen vil løbende blive opdateret på 8

9 EKSEMPEL Forflytningsskema for patienten/brugeren udfyldt af medarbejderen d. dato Forflytningsopgave Funktionsniveau Kan selv - sæt (X) Antal hjælpere Arbejdsredskaber Kommando Bemærkninger Højere op i seng Bøje begge knæ og sætte fødderne i Sætte af med fødderne så rumpen løftes 1 1 Anti-glidestykke til fødderne Løft rumpen på 3 og stød fra med fødderne Brugeren skal støttes omkring hofterne og guides i bevægelsen Sætte af på albuer (X) Kan løfte hovedet (X) Opfordres til selv at lave forflytningen Husk at flytte hovedpuden op i sengen inden forflytningen Pjecen vil løbende blive opdateret på 9

10 EKSEMPEL Forflytningsskema for Patienten/brugeren udfyldt af medarbejderen d. dato Forflytningsopgave Funktionsniveau Kan selv sæt (X) Antal hjælpere Arbejdsredskaber Kommando Bemærkninger Højere op i seng bøje begge knæ og sætte fødderne i sætte af med fødderne så rumpen løftes sætte af på albuer kan løfte hovedet 1 1 Længere ind i seng / ud mod sengekant bøje begge knæ og sætte fødderne i løfte rumpen Løfte hoved og sætte af på albuer Om på siden bøje knæ og sætte fod /fødderne i sætte af i vending skubbe rumpen bagud Pjecen vil løbende blive opdateret på 10