Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere... 3 Studieaktivitetsmodel for modul Fag: Sygeplejefaget... 6 Fag: Sygdomslære herunder radiologi... 7 Fag: Farmakologi... 7 Fag: Organisation, administration og ledelse... 7 Rammer for ekstern prøve, modul 10 akut og kritisk syge patienter/borgere

3 Introduktion til modul 10 beskrivelsen Modulbeskrivelsen skal give studerende overblik over modulet samt grundlag for at tilrettelægge og deltage aktivt i studiet. I modulbeskrivelsen indgår modulets tema, det forventede læringsudbytte samt fordelingen af kliniske og teoretiske ECTS point på modulets fagområder, som beskrevet i Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr. 29 af 24/01/2008, bilag 2 (Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje). Modulbeskrivelsen uddyber modulets fagområder med læringstemaer og overordnet indhold samt rammer for modulets eksterne prøve. I modulbeskrivelsen indgår endvidere en model for modulets forskellige typer af studieaktiviteter. Modulbeskrivelsen suppleres med lokale beskrivelser af modulets struktur, specifikt indhold i fagene, herunder skemaer, emner, anvendt litteratur samt studiemetoder. Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Modulet er tilrettelagt ud fra temaet: Sygepleje, aktut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte jf. studieordningen: At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer. At søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje. At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling. At analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død. At identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner. At identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande. At forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer. At beherske lægemiddelregning og medicingivning. At forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritisk sygdomme. At reflektere over betydningen af samarbejde med den kritiske syge patient, pårørende og andre fagpersoner. 3

4 At forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje. At redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område. At anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser, som lovgivningen har for professionsudøvelsen. På modul 10 er fremmøde i den teoretiske undervisning samt deltagelse i udarbejdelse af obligatorisk studieaktivitet en forudsætning for at kunne gå til ekstern mundtlig prøve, der afslutter modulet. ECTS-point for de centrale fagområder: Fag Teoretiske ECTS-point Kliniske ECTS-point Sygepleje 8 0 Farmakologi 2 0 Sygdomslære herunder 3 0 radiologi Organisation, 2 0 administration og ledelse Tildeling af de 15 ECTS opnås ved at bestå den ekstern prøve i slutningen af modulet. 4

5 Studieaktivitetsmodel for modul 10 Nedenstående viser en oversigt over de forskellige typer studieaktivitet i modul 10: 5

6 Modul 10 Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienter/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med kritiske sygdomme, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Fag: Sygeplejefaget Læringstema: Sygepleje ved akutte tilstande og kritisk sygdom Refleksion over forskellige teoretiske og kliniske metoder, der anvendes som grundlag for den akutte sygepleje, herunder medtænkes administration af intravenøs medicin og infusioner. Undervisningen tager udgangspunkt i komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, der eksemplificeres ved patienters symptomer, reaktioner og komplekse forløb. Der arbejdes med udvalgte teorier og forskningsarbejder omkring intensivt syndrom, kronisk træthed samt håb og livsmod, og her medtænkes både patient og pårørende perspektivet. Læringstema: Sygepleje ved livstruende tilstande og forestående død Undervisningen er rettet mod sygepleje til patienter med livstruende sygdom, herunder både den kurative og den palliative pleje, reaktioner, symptomer og observationer ved stråle-kirurgisk og medicinsk behandling. Ud fra aktuelt forsknings og udviklingsarbejde, diskuteres reaktioner og bivirkninger og eksistentielle fænomener som smerte, lidelse, død håb/håbløshed og manglende livsmod. Læringstema: Ledelse af sygepleje Metoder og redskaber til kontinuerlig udvikling, implementering og evaluering af sygeplejes ønskede kvalitet præsenteres i et patient-fagligt og organisatorisk perspektiv. På den baggrund diskuteres dokumentationens centrale betydning eksemplificeret ved kvalitetsudviklingsprojekter fra klinisk praksis. Desuden analyseres og diskuteres processer og metoder til kvalitetsudvikling, herunder inddrages eksisterende modeller, kliniske retningslinjer og standarder, bla. med afsæt i Den Danske KvalitetsModel. 6

7 Fag: Sygdomslære herunder radiologi Læringstema: Akut og kritisk sygdom Patologiske sygdomstilstande i akutte forløb identificeres og diskuteres, herunder forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelser og behandling, samt tilstødende komplikationer. Læringstema: Maligne lidelser og livstruende tilstande Patologiske sygdomstilstande i livstruende forløb, identificeres og diskuteres, herunder forekomst, ætiologi, symptomer, undersøgelser og behandling, samt tilstødende komplikationer. Fag: Farmakologi Læringstema: Farmakologiske behandlingsformer ved akut og kritisk sygdom Forklare og søge udvalgte farmakologiske behandlingsformer ved akut og kritisk sygdom, herunder ex analgetika, antimikrobielle lægemidler og diuretika, samt lægemidler mod kræft, kvalme og opkastning og binyrebarksteroider. Træne lægemiddelregning. Fag: Organisation, administration og ledelse Læringstema: Organisation, administration og ledelse Indhold Grundlæggende principper, værdier og lovgivning for politisk styrede organisationer præsenteres, og der reflekteres over forandringspres og ændringsstrategier. Klassiske og nyere organisations og ledelsesteorier diskuteres, herunder medtænkes organisationskulturens betydning for kvalitetsudviklingen. Desuden arbejdes der med teori om team-struktur og samarbejde, ledelsesstile og plejeformer, og deres betydning for udvikling i organisationer. 7

8 Rammer for ekstern prøve, modul 10 akut og kritisk syge patienter/borgere Den eksterne teoretiske prøve i fagene sygepleje, sygdomslære (patologi), farmakologi, organisation, administration og ledelse er en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en stillet opgave i form af en case. Prøvens formål Den eksterne teoretiske prøve skal dokumentere i hvilken grad den studerende opfylder læringsudbyttet for modul 10 med særlig fokus på, at den studerende kan: Identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige problemstillinger ved akut og kritisk sygdom. Identificere, analysere og vurdere udvalgte sygeplejeinterventioner. Redegøre for patologiske tilstande. Redegøre for farmakologiske behandlingsformer. Analysere og diskutere patientperspektiver Redegøre for prioritering, koordinering og delegering af sygeplejeinterventioner. Redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb. Anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i argumentationen. Prøvens form Den eksterne teoretiske prøve er en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en stillet opgave i form af en case. Casen uploades 5 hverdage forud for i prøven i Fronter kl. 9. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve har en varighed af 20 minutter, ekskl. votering. Den studerende har indledningsvis 5 minutter til et selvstændigt mundtligt oplæg. Den studerende kan medbringe en disposition (max 1 A4 side). I den efterfølgende eksamination tager eksaminator udgangspunkt i den studerendes oplæg og formål for prøven. Den beskikkede censor kan stille uddybende spørgsmål. Votering og bedømmelse Efter den mundtlige eksamination har eksaminator og beskikket censor 10 minutter til votering og tilbagemelding til den studerende. Den studerende kan ikke overvære voteringen. En kommende eksaminator kan overvære voteringen. Bedømmelsen af den studerendes præstation sker på grundlag af den mundtlige præstation i forhold til formål for prøven. Bedømmelsen munder ud i en karakter efter 7-trins skalaen. 8

9 Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Ved ikke bestået prøve har den studerende mulighed for at indstille sig til omprøve. Den studerende har i alt 3 prøveforsøg. Betingelser for indstilling til ekstern prøve Den studerende skal deltage i fastlagt studieaktivitet Indstilling til ekstern prøve på modul 10 Der er ifølge Studieordningen generel deltagelsespligt til teoretisk og klinisk undervisning. Den studerende er automatisk indstillet til den eksterne prøve i modul 10. Det er en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende udarbejder en fastlagt studieaktivitet rettet mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande. Begyndelsen på et uddannelseselement er samtidig tilmelding til prøven, Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af dokumenteret sygdom. Omprøve Ikke beståede prøver kan tages om ved omprøve. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger tidspunkt for omprøve, og omprøve vil senest afholdes ved næste ordinære prøve. Regler ved omprøve er de samme som ved den ordinære prøve. Sygeprøve Sygeprøve afholdes under forudsætning af, at der foreligger en dokumentation fra den studerendes egen læge vedr. den studerendes fravær på prøvedagen. Den studerende afholder udgifter hertil. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger tidspunkt for sygeprøven, der oftest vil følge tidspunkt for omprøve eller næste ordinære prøve. Regler ved sygeprøven er de samme som ved den ordinære prøve. Klagemulighed Eventuel klage over den ekstern prøve skal være skriftlig og begrundet og indgives i henhold til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr af 16/12/2013 og skal være studieservicecentret i hænde senest 2 uger efter at prøveresultatet er bekendtgjort. Det retlige grundlag for prøven Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, BEK nr af 16/12/

10 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, BEK nr. 262 af 20/03/2007. Bekendtgørelse om uddannelse til Professionsbachelor i sygepleje, BEK nr. 29 af 24/01/