Voldtægt i et situationelt og sociologisk perspektiv

Transkript

1 Voldtægt i et situationelt og sociologisk perspektiv 6. November 2017 Temadag om voldtægt Kriminalistforeningen Forskning finansieret af det kriminalpræventive råd

2 Program: Voldtægt i et situationelt perspektiv 1. Et situationel perspektiv. 2. Resultater fra undersøgelsen Seksuelle krænkelser i Danmark omfang og karakter (Heinskou et al. 2017) 3. 6 typer af overgreb 3 typer af gråzoner

3 Et situationelt perspektiv?

4 At tage situation, relationer og interaktionsritualer i betragtning Inspireret af Randall Collins og teorien om kæder af interaktionsritualer (Collins 2004) Vores liv er mikro. Uanset hvad den menneskelige erfaring består af højdepunkter, lavpunkter og alle andre eksistentielle dimensioner så udspiller den sig i mikrosituationer (Collins 2004) Relationelle dynamikker, sociale processer

5 Tid og sted og relation er afgørende for intime konflikters eskalering og deeskalering.

6 Forskningsspørgsmål til de sociale processer og situationer der leder op til et overgreb. Hvad betyder situation, omstændighed og social relation for oplevelsen af at noget er et seksuelt overgreb? Er oplevelsen af et seksuelt overgreb svarende til en voldtægt i strafferetslig forstand? Hvor skal man sætte ind? Forebyggelse? Lovgivning?

7 Data-grundlag Undersøgelsens repræsentative stikprøve er indsamlet blandt Kantar Gallups onlinepanel og inkluderer besvarelser fra danskere over 18 år. Både mænd og kvinder. Undersøgelsens ikke-repræsentative stikprøve udgøres af besvarelser blandt et bredt udsnit af den danske befolkning via visninger på Facebook og andre medier. Stikprøven er ikke indsamlet med henblik på at opnå repræsentative fordelinger for prævalensen af forskellige typer af overgreb i undersøgelsespopulationen. Stikprøven er et udsnit af de situationer, hvor de seksuelle overgreb er forekommet. Hermed bliver det muligt at identificere forhold mellem de forskellige variable og identificere de kvalitative forskelle mellem situationerne (Collins 1983:195).

8 Resultater af undersøgelsen

9 Typer af seksuelle krænkelser i et livsperspektiv. Procent. N= Svarene er ikke gensidigt udelukkende Befamlet eller berørt intime steder på kroppen Nedsættende, seksuelle tilråb på gaden Blottet sig for person Tvunget til sex Forsøgt tvunget til sex Deling af personlige, intime billeder på sociale medier Andre typer af uønskede seksuelle erfaringer Ikke oplevet noget af det ovenstående 16% 12% 9% 6% 4% 0,5% 1% 69%

10 Alder på tidspunktet for seksuel krænkelse. Procent. 35,0% 30,0% 30% 25,0% 20,0% 21% 19% 15,0% 10,0% 11% 7% 5,0% 0,0% 1% 0-4 år 5-9 år år år år år 3% 4% år år 2% 2% år 45+ år

11 Udsat for tvungen sex eller forsøg på tvungen sex i livsperspektiv, frodelt efter køn. Procent. N= 220. Mand 16% Mand Kvinde Kvinde 84%

12 Mørketal. Blev overgrebet anmeldt til politiet? 5% 6% Yes, I reported the offence 89% Yes, someone else reported the offence No, the offence was not reported

13 Social relation til gerningsperson for seksuelt overgreb. Procent. N=219 BEKENDT FAMILIEMEDLEM FREMMED KÆRESTE VEN ÆGTEFÆLLE EKSKÆRESTE KLASSEKAMMERAT KOLLEGA AUTORITETSPERSON ANDEN PERSON 6% 5% 4% 2% 2% 2% 11% 9% 16% 18% 24%

14 Hvor finder de seksuelle overgreb sted? N= 219 HJEMME HOS OFFER 39% HJEMME HOS GERNINGSPERSON(ER) 32% I ET ANDET PRIVAT HJEM PÅ GADEN, I ET NATUROMRÅDE ELLER LIGNENDE 10% 9% PÅ ARBEJDSPLADS 2% ET ANDET STED 7%

15 Situationer, hvori seksuelt overgreb fandt sted. Procent. Ikke gensidigt udelukkende EN ALMINDELIG DAG I ET PRIVAT HJEM ELLER BOSTED 43% EFTER EN FEST/BYTUR 20% EN ALMINDELIG DAG PÅ GADEN ELLER ET ANDET OFFENTLIGT FØR ELLER UNDER EN FEST/BYTUR I FORBINDELSE MED EN ARBEJDS- ELLER SKOLEDAG PÅ EN DATE I EN ANDEN SITUATION 13% 9% 6% 4% 7%

16 Typer af fysisk vold JEG BLEV HOLDT FAST 79% JEG BLEV HOLDT NEDE 66% JEG BLEV SKUBBET JEG BLEV FORSØGT KVALT JEG BLEV SLÅET MED FLAD HÅND JEG BLEV SLÅET FLERE GANGE MED KNYTTET HÅND JEG BLEV SLÅET EN GANG MED KNYTTET HÅND JEG BLEV BUNDET JEG BLEV SPARKET ÉN ELLER FLERE GANGE ANDEN VOLD 21% 15% 13% 7% 6% 6% 5% 4%

17 Oplevede situationen som kriminel 25% 43% 32% Ja, oplevede det som kriminelt i, eller umiddelbart efter, situationen Nej, oplevede det ikke som kriminelt i, eller umiddelbart efter, situationen Ved ikke

18 Årsager til, at offer ikke oplevede situationen som kriminel. Procent. N = 96 JEG TÆNKTE, AT DET ER NOGET, DER BARE SKER 36% DET DER SKETE VAR FORKERT, MEN IKKE KRIMINELT 34% JEG FIK IKKE SAGT ORDENTLIGT FRA ELLER GJORT MODSTAND 24% GERNINGSPERSON(ERNE) VIDSTE IKKE, AT DE KRÆNKEDE MIG SEKSUELT 15% OFFER VAR ET BARN PÅ TIDSPUNKTET FOR SEKSUELT OVERGREB 14%

19 Har offeret ændret holdning? 24% 18% 58,0% Ja, i dag synes jeg i højere grad, at det var kriminelt Nej, jeg synes stadig ikke, at det der skete var kriminelt Ved ikke

20 Seks mønstre og subtyper af seksuelle overgreb

21 Type 1: Den fysiske alvorlige voldtægt af kvinde Den første type, vi ser træde frem i analysen, kendetegnes ved at være en kvinde, der har været udsat for et seksuelt overgreb med tydelige fysiske skader, og som har oplevet overgrebet utvetydigt kriminelt. Overgrebet har haft negativ indflydelse på hendes deltagelse på arbejdsmarkedet i form af sygedage og har yderligere haft store personlige psykologiske konsekvenser for hendes efterfølgende liv.

22 Type 2: Fest- og bekendtskabs voldtægt af kvinde Bekendtskabsvoldtægt af en kvinde, overgrebet foregår før/under/efter fest, der er ingen tydelige fysiske skader, og kvinden oplever ikke overgrebet som kriminelt i situationen. Det har ikke efterfølgende konsekvenser for kvindens deltagelse på arbejdsmarkedet, men derimod psykologisk negative konsekvenser

23 Type 3: Partnervoldtægt af kvinde Denne type kentegnes ved at være et overgreb begået af en kæreste, ægtefælle eller ekskæreste, altså en gerningsperson, som kvinden enten har eller har haft et intimt forhold til. Overgrebet er ikke, som i Type 2, foregået i relation til en fest, men er ligesom i Type 2 ikke oplevet kriminelt i selve situationen. Overgrebet har ikke haft negativ indflydelse på kvindens deltagelse på arbejdsmarkedet og har haft middel negative personlige og/eller psykologiske konsekvenser for hendes liv.

24 Type 4: Hverdagsovergrebet Dette overgreb foregår på en hverdag, opleves i situationen ikke som kriminelt af offeret og har ingen konsekvenser for hendes deltagelse på arbejdsmarkedet. Det angives at have ganske få personlige og/eller psykologiske konsekvenser for offerets liv

25 Type 5: Incest: Overgreb på barn begået af familiemedlem Overgreb på barn, pige, begået af familiemedlem. Denne type overgreb har de mest vidtrækkende personlige konsekvenser af de seks typer af overgreb, som identificeres i undersøgelsen.

26 Type 6: Overgreb på barn under 13 år Overgreb på barn, ikke-fest-relateret, ingen fysiske skader, oplevede ikke overgrebet som kriminelt, ingen efterfølgende konsekvenser for arbejdslivet og har undersøgelsens lavest angivne personlige og/eller psykologiske konsekvenser.

27 Hvor står vi nu? Hvad betyder situation, omstændighed og social relation for oplevelsen af at noget er et seksuelt overgreb? Er oplevelsen af et seksuelt overgreb svarende til en voldtægt i strafferetslig forstand? Hvor skal man sætte ind? Forebyggelse? Lovgivning?

28 Conflict is a direct function of overinvolvement [ ] Rape causes conflict because it is a radical and rapid movement of relational time, a seizure of closeness: sex by force. It is an extreme case of overintimacy [ ] The more relational distance a rape crosses and collapses, the greater it is (Donald Black 2011: 22)

29 Noget af det der udgør grundlaget for at anmelde en voldtægt, kan være abrupte ændringer, forandringer i temporalitet, der gør et socialt temposkift. Ikke nødvendigvis fordi handlingerne er anderledes end andet, men den sociale relations rytme har måske sprunget en takt eller et hjerteslag over, og dette kan opleves som et fysisk ubehag. Et ubehag som er en social-æstetisk erfaring (Heinskou 2010: 140)

30 Straffeloven Straffeloven For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der 1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller 2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

31 Referencer Black, D (2011): Moral Time. Oxford: Oxford University Press Collins, R (2004): Interaction Ritual Chains. Princeton: Princeton University Press. Collins, R (2008): Violence. Princeton A Microsociological Theory: Princeton University Press Heinskou, MB (2010): En kompleks affære anmeldte voldtægter i Danmark. Ph.d.-afhandling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Heinskou, MB.,Schierff, L., Ejbye-Ernst, P., Friis, CB., Liebst, LS. (2017). Seksuelle Krænkelser i Danmark. København. Det kriminalpræventive Råd.