Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Hjerteklinik, HE Midt Regionshospitalet Viborg

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hjerteklinik Hjertesygdomme omfatter en hjerteklinik og Hjerteafsnit på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Den daglige sygeplejefaglige ledelse på Hjerteklinikken varetages af afdelingssygeplejersken. Afdelingsledelsen består af én oversygeplejerske, som er fælles for Hjertesygdomme og Medicinsk Afdeling og en ledende overlæge. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I Hjerteklinikken ydes sygepleje til patienter indenfor det hjertemedicinske speciale. Problemstillingerne kan være af akut eller kronisk karakter. Kendetegnende for korttidssygepleje er hurtig omstilling og stillingtagen til nye problemstillinger. Nyhenviste patienter fra f.eks. praktiserende læge visiteres til undersøgelse, hvor der foretages EKG, EKKO, blodtryksmåling og der tages blodprøver mhp. udredning Patienter indlagt med Akut Koronar Syndrom (hjerteinfarkt og angina pectoris), som skal have foretaget ekko undersøgelse, koronararteriografi (KAG) eller arbejdsekg Patienter med arytmier (forstyrrelser i hjerterytmen) til enten medicinsk behandling, anlæggelse af pacemaker inkl. ekstern pacemaker anlæggelse, DC konvertering eller holtermonitorering. Desuden planlagte kontroller af flere typer pacemakere. Patienter med atrieflimmer udgør den største del af denne patient gruppe Patienter til synkopeudredning, (bl.a. vippelejetest, carotismassage) Patienter til blodtryksregulering, herunder døgn-blodtryksmåling og medicinsk behandling. Patienter med hjerteklapsygdomme, pericardit, endocardit og cardiomyopati, som skal have foretaget transthorakal- eller transoesofhagal ekkoundersøgelse Spædbørn/børn til scanning af hjertet, hvor der er mistanke om hjertesygdom oftest septumdefekt Desuden tilbydes fosterscanning til gravide Patienter med hjerteinsuffiens i let til svær grad. Den medicinske behandling, optitrering og undervisning varetages af klinikkens sygeplejersker 2/5

3 Patienter i Antikoagulationsbehandling (AK behandling). Den medicinske behandling varetages af klinikkens sygeplejersker, som desuden uddanner en stor del af patienterne til at være selvstyrende. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Der arbejdes med patienters oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. Derudover kommer du til at arbejde med klinisk lederskab, klinisk beslutningstagen og samarbejde på tværs af professioner, sektorer, organisationer og institutioner. Når du arbejder med situationsbestemt kommunikation, arbejder du samtidig med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i forhold til nedenstående kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Patienter med behov for kommunikation, vejledning og undervisning i relation til: at mestre deres livssituation relateret til bl.a. brystsmerter, dyspnø, træthed og angst patientuddannelse/livsstilsændringer i form af omlægning af kost, rygestop, motion og alkohol evt. i samarbejde med pårørende at vejlede og undervise i brug af medicin samt virkning/bivirkninger nedsat egenomsorgskapacitet og compliance rehabilitering at understøtte mental sundhed ved hjertesygdom at mestre sygdom med hensyn til deres sociale, religiøse eller kulturelle baggrund problemstillinger der kræver tværprofessionel og/eller tværsektorielt samarbejde klargørelse til KAG undersøgelse klargørelse til Pacemakeranlæggelse klargørelse til DC-konvertering klargørelse til TEE undersøgelse Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier innovation palliation hygiejniske principper ergonomiske principper dokumentation udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering etiske dilemmaer Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen 3/5

4 Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, standarder i EPJ til monitorering af ex. observation af patient efter KAG undersøgelse Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner 4/5

5 Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 5/5