Strategi for Digital Arts Initiative

Transkript

1 Af Christian Ulrik Andersen. Associate Professor, Ph.D Head of Digital Arts Initiative, Arts, Aarhus University Opdateret efter behandling i fakultetsledelse, Digital Arts Initiative og Akademisk Råd. 27 maj 2014 Strategi for Digital Arts Initiative Introduktion Dette dokument beskriver en strategi for Digital Arts Initiative. Initiativet er et netværk for forskere og undervisere med tilknytning til Arts, der på tværs af institut- og centergrænser har en interesse for digitale teknologier. Eksempelvis i hvordan digitale teknologier skaber nye forskningsmæssige problemstillinger og -metoder, nye undervisningsmetoder, og nye former for vidensdissemination. Strategien understøtter Arts overordnede målsætning om øget fokus på digitaliseringens muligheder og konsekvenser, og fakultetet understøtter initiativet økonomisk og med sekretariatsbistand efter behov. I denne sammenhæng er strategien imidlertid et udtryk for, hvordan målsætningen konkret kan imødekommes ved at koordinere og understøtte relevante initiativer i Arts fagmiljøer. På denne baggrund er strategien udarbejdet af Digital Arts Initiative s leder i samarbejde med ikke blot fakultetsledelsen, men også netværkets medlemmer og interessenter. Strategien har derudover været i høring hos såvel fakultetsledelsen, Akademisk Råd og blandt netværkets interessenter ved et offentligt møde. Strategien skal implementeres over de næste tre år ( ). Baggrund Digitaliseringen af det humanistiske fagfelt vil eksempelvis sige, at kunsteller litteraturhistorikerens værker, kulturhistorikerens kilder, retorikerens analyse af politiske kommunikationsformer, sprogforskerens studier af sproghandlinger, etnografens studier af børns leg osv. i stigende grad bliver digitaliserede eller fra starten skabes i digitale formater (som interaktiv mediekunst, netlitteratur, hjemmesider, weblogs, sms er, online spil Universitetsledelsen Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C Tlf.: Fax:

2 Side 2/5 osv.). Det kan give anledning til en faglig revurdering af opfattelsen af værker, tekster, sprog osv. og til udvikling inden for eksisterende fagligheders metoder og genstandsfelter. Herunder eksempelvis retorik med fokus på digitale kommunikationsformer, religionsstudier med fokus på dataindsamling eller studier af audiokulturer med fokus på nye digitale platforme. Digitaliseringen indebærer også, at der opstår helt nye områder med medierne og teknologien i centrum som et kulturelt udtryk, et fælleskab, en offentlighed, et medium osv. Herunder kan eksempelvis nævnes software studies & interface kritik, internetstudier, overvågningsstudier, IT & læring og computerspilsforskning Udfordringen Aarhus Universitet har i over 30 år haft en humanistisk medie- og IT faglighed (det tidligere Informations- og Medievidenskab), og mange andre humanistiske fagligheder har inden for de seneste år også udviklet forskningsprojekter og kurser, der omhandler digitaliseringens problematikker. Ud over disse specifikke initiativer er der imidlertid et behov for fælles udvikling på tværs af Arts grænser. Denne vedrører eksempelvis: Nye spørgsmål relateret opfattelsen af genstandsfeltet (hvordan vi eksempelvis bør opfatte tekst, objekter, værker, netværk, arkiver osv.). Nye måder at fortolke, skabe og opfatte viden på (hvordan vi eksempelvis skaber viden gennem dataindsamling og -behandling, selvorganiseret peer-produktion, aktions- og praksisbaseret forskning eller borgerinddragelse). Nye infrastrukturer for vidensproduktion (hvordan vi eksempelvis skaber og anvender open data, digitale arkiver eller forskellige former for soft- og hardware til produktion af viden). Nye måder at samarbejde på (hvordan eksempelvis databehandling, ændrede opfattelser af genstandsfelter og faglige problemstillinger beriges af en tværfaglighed, der også kan inkludere tekniske fagligheder). Nye måder at distribuere og tilgå viden på, samt infrastrukturer for disse (hvordan vi eksempelvis kan forholde os til open access publishing, hybrid publishing og nye organiseringsformer inden for publicering (et eksempel er Open Humanities Press)). Nye måder at monitorere forskning på (hvordan viden eksempelvis opnår synlighed i Google Scholar, relateres h og m-indekser osv.).

3 Side 3/5 Nye fagligheder i undervisningen (eksempelvis anvendelsen af software til dataanalyse og refleksion af det humanvidenskabelige i relation til denne). Vision Udgangspunktet er den enkelte forsker, forskningsgrupper såvel som fagmiljøerne. Visionen er at udvikle forskningen, forskningsinfrastrukturen, undervisningen og offentlighedsunderstøttelsen gennem en fælles, kontinuerlig og innovativ faglig dialog om digitale teknologier, og hvordan de udfordrer humanvidenskaberne. Vi vil derfor: Understøtte udviklingen af enkelt- såvel som tværfaglige forskningsprojekter og -ansøgninger, hvor digital-humanvidenskabelige problemstillinger kan indgå eksempelvis i projekter, der adresserer udfordringer beskrevet i EU's Horizon 2020 (herunder fx bæredygtighed, inklusive innovation, effektivisering af byer og forbrug, udvikling af sundhedssektoren, forskningsinfrastrukturer osv.). Drøfte udfordringer og løsninger i forbindelse med at etablere, udvikle og benytte humanistiske forskningsinfrastruktur, samt rådgive om behov herom. I samarbejde med den nationale humanistiske forskningsinfrastruktur DIGHUMLAB indgå i udviklingen af relevante digitale infrastrukturer og aktiviteter relateret disse. Sammen med CUDiM Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier og andre indgå i udviklingen af fagkurser hvori digitale teknologier indgår læringsunderstøttende. Udvikle fagkurser om og med det digitale genstandsfelt (eksempelvis kurser omhandlende dataanalyse af et tekstkorpus og refleksive humanistiske problemstillinger knyttet hertil). Fungere som eksperter i relation til offentligheden. Dette inkluderer den offentlige debat (et eksempel er den verserende diskussion af NSA, som også vedrører en kulturvidenskabelig diskussion af offentlighedens grænser). Fungere som samarbejdspartnere i relation til offentlige institutioner (et eksempel er bibliotekerne, arkiverne og museerne, der står midt i en forandringsproces). Udbrede kendskab til og skabe dialog om nye muligheder inden for forskningspublicering.

4 Side 4/5 Aktiviteter Digital Arts Initiative vil være rettet mod tværfaglige udfordringer, der opstår i mødet mellem digitale- og humanvidenskabelige problemstillinger. Målene er: Gennem regelmæssige seminarer, ph.d.-kurser, konferencer og lignende: o At udvikle nye forskningsspørgsmål og metoder, der er relateret den teknologiske udvikling. Dette kan bl.a. ske i samarbejde med internationale forskningsmiljøer med tilsvarende agendaer (eksempelvis gennem DARIAH EU Digital Research Infrastructure for the Arts and Humanities, CLARIN Common Language Resources and Technology Infrastructure og andre relevante netværk). o At skabe fælles forskningsudvikling med offentlige institutioner. Dette kan bl.a. ske i samarbejde med biblioteker og museer. o At skabe tværfaglig udvikling omkring anvendelsen af digitale teknologier inden for humanvidenskaberne (dette kan ske i samarbejde med DIGHUMLAB Digital Humanities Lab Denmark). o At indgå i et samarbejde med CUDiM Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier omkring digitale teknologiers anvendelse i undervisningen. Gennem møder mellem interessenter og initiativets leder og sekretariat (efter behov): o At medvirke til at udvikle digitale infrastrukturer og værktøjer i overensstemmelse med fagmiljøernes behov herunder rådgivning af fagmiljøer, kontakt mellem fagmiljøer, laboratorier og videnscentre (fx IMC The Interacting Minds Center, DIGHUMLAB, CUDiM og CAVI) og kontakt mellem fagmiljøer og DeIC Danish e-infrastruture Cooperation. Gennem halvårlige møder mellem dekanatet, initiativets leder, sekretariat og udvalgte medlemmer. o At rådgive dekanatet om behov og muligheder i relation til ovenstående.

5 Side 5/5 Interessenter Interessenter i netværket er: Forskere, ph.d.-programmer, forskningsprogrammer og forskningsenheder på Arts. Forskningscentre og lignende på AU med fokus på digitale teknologier, der ønsker eller har dialog med andre områder af Arts. Herunder eksempelvis CUDiM, IMC, CAVI, PIT The Center for Participatory IT. DIGHUMLAB (som udvikler af den forskningsmæssige infrastruktur). Uddannelsesfagudvalg og studienævn på Arts. Nuværende og kommende studerende på Arts. Aarhus University Library (AUL) og Statsbiblioteket. Eksterne samarbejdspartnere med interesse i digitaliseringens konsekvenser for den humanistiske faglighed og forskningsinfrastruktur. Herunder eksempelvis museer, biblioteker, akademiske og andre forlag, medieproducenter og netværk som (DeIC, DA- RIAH og CLARIN). It-vest. En almen offentlighed interesseret i en digital dannelse. Initiativets organisering: Initiativet er et netværk, som er åbent for alle ansatte på Arts og ligeledes byder eksterne interessenter velkommen. Dekanen på Arts udpeger en leder, der repræsenterer initiativet og koordinerer dets aktiviteter med sekretariatsbistand. Initiativet understøttes økonomisk og med sekretariatsbistand af Arts.